Indlæg

DOWNSIZING: Matt Damon skrumper i 4K Ultra HD

4K Ultra HD: Okay, lad mig bare være helt ærlig her fra starten af. Jeg har altså et soft spot for både Matt Damon, Christoph Waltz og Kristen Wiig samt ikke mindst Udo Kier. De er alle med i ‘Downsizing’, der udkommer på det forrygende 4K Ultra HD-format. Nå ja, og så er vores alle sammens Søren Pilmark søreme også med i en mindre rolle.

I dramakomedien finder norske videnskabsfolk en måde at få mennesker til at krympe helt ned til godt tolv centimeter. Derfor beslutter Paul Safranek og hans kone Audrey at droppe deres stressede liv, blive små og leve stort i en luksuriøs miniverden kaldet Leisureland. Det er fyldt med skelsættende eventyr og uendelige muligheder, og Paul opdager en helt ny verden og indser, at vi er skabt til noget større.

Der venter med andre ord både komiske indslag og ikke mindst både tankevækkende idéer og engagerende drama med ‘Downsizing’, der er instrueret af den talentfulde Alexander Payne – manden bag blandt andet den forrygende morsomme ‘Sideways’, videre til den fine ‘The Descendants’ og ikke mindst også den rørende ‘Nebraska’.

4K Ultra HD-udgivelsen byder på et knivskarpt, farvemættet og detaljerigt billede samt en dynamisk og klar lydside. Hertil kommer en omgang ekstramateriale, hvor du kan dykke ned i en række featuretter: Working With Alexander, The Cast, A Visual Journey, A Matter Of Perspective, That Smile og A Global Concern. Desuden følger filmen også med på Blu-ray.

– ‘Downsizing’ udkommer på 4K Ultra HD, Blu-ray og dvd den 7. juni.

JASON BOURNE: Paul Greengrass og Matt Damon er tilbage for fuld shaky cam-action

Biografanmeldelse: Så står den igen på shaky cam-øretæver, shaky cam-biljagter og shaky cam-samtaler. Ja, Paul Greengrass og Matt Damon er tilbage med en ny film i franchisen om den tidligere og nu jagede CIA-agent Jason Bourne. Og fornemheds skyld hedder filmen netop det.

Det er godt 10 år siden, at duoen sidst leverede Bourne-action med den fremragende The Bourne Ultimatum, inden The Bourne Legacy blev liret af som seriens fjerde kapitel i 2012 med Jeremy Renner i hovedrollen og Tony Gilroy som instruktør.

jason-bourne-biograf-03

Selvom jeg nu ok godt kunne lide ovenstående kapitel i franchisen, så jeg bestemt frem til Jason Bourne med Greengrass og Damon tilbage på deres respektive poster med denne femte film. Dem indtager de uden stor slinger i valsen, men også lidt for sikkert og uden de store overraskelser.

Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting – slet ikke når det som her er kompetent leveret. I hvert fald når det kommer til den hæsblæsende og intense action. Lige fra pulserende biljagter gennem menneskemængder til tørre tæsk med næverne, mens kameraet flyver energisk omkring slagene.

jason-bourne-biograf-01

Ganske vist bliver enkelte tematikker og plotpunkter skåret en smule klodset ud i pap. Det er dog til at leve med i Greengrass’ action-maskine, der tromler ihærdigt afsted mod den herligt heftige finale, mens en sammenbidt Damon løber, slås og skuler alvorligt.

Hvad handler filmen så om? Tjo. Bourne jagtes fortsat af CIA og graver videre i sin mørklagte fortid, der naturligvis gemmer på hemmeligheder, mens et nyt CIA-hemmeligt program er sat i værk. Der spædes ligeledes til med temaer som privatlivets fred i en verden, hvor alt kan overvåges – og bliver det.

jason-bourne-biograf-02

Desuden spiller en herligt olm Tommy Lee Jones med som CIA-chef og Alicia Vikander er med konstant alvorlig mine god og intens som computerklog CIA-agent, mens Vincent Cassel er hårdtslående og ond håndlanger, der langer håndmadder ud til Damon – og så repriser en cool Julia Stiles sin Bourne-rolle som Nicky Parsons.

Jason Bourne er groft sagt mere af det samme, som vi kender fra de tidligere film med Greengrass og Damon ved roret. Friskheden er dog ikke nær så frisk mere, men det er kompetent eksekveret action tilsat overvågningsparanoia og desværre også sine steder historie- og karaktermæssigt småklodsethed.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

[tabgroup][tab title=”Jason Bourne | Biografanmeldelse”]
jason-bourne-poster
Originaltitel: Jason Bourne, USA, 2016
Release: den 28. juli 2016
Instruktion: Paul Greengrass
Medvirkende: Matt Damon, Tommy Lee Jones, Alicia Vikander, Vincent Cassel , Julia Stiles, Riz Ahmed m.fl.
Spilletid: 123 minutter
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE MARTIAN: Du bør tage med på Matt Damons røvtur til Mars

Blu-ray-anmeldelse: Ridley Scott sender Matt Damon langt ud i rummet med The Martian – mere præcist, så sender han ham til Mars. Og nej, her er ingen penisformede aliens eller muskuløse albinorumvæsner. Det er også ok. Matt, Mars og overlevelse langt væk hjemme fra er nemlig en god kombination. For da en Mars-mission går galt, efterlades Matt uheldigvis på planeten. Helt alene.

Der er bare lige det ved det, at alle tror, at Matt aka botaniker/astronaut Mark Watney er død de der 225 millioner kilometer ude i rummet. Av. Det er med andre ord svært at forestille et meget mere nederen sted at vågne op efterladt til sig selv. Heldigvis er Mark ikke sådan at slå ud, så han går bevæbnet med viden, videnskab og vittige replikker til kamp for sin umulige overlevelse.

martian-02

Det er denne simple, men fascinerende præmis, som Ridley Scott folder ud med sit ubetingede flair for at anbringe sit publikum i verdensrummet. Det er et både smukt, intenst og nervepirrende forløst rumeventyr med videnskabelig slagside, jeg her havner midt i. Jeg mærker suget i maven fra at skue ensomt ud over Mars’ vidder og håbløsheden over at være strandet på den ensomme rumstation.

Ridley Scott har tidligere gjort rummet usikkert med Alien og Prometheus. Her har han dog videnskaben og ikke automatvåben i hånden. Det er nemlig ikke monstre, som Matt skal overvinde, men derimod halsbrækkende udregninger, mens fysikkens love skal tøjles. Eller som Matt udtrykker det, da det går op for ham, at han er på røven: ”I’m going to have to science the shit out of this.” Og det er præcis det, han går i gang med.

martian-03

Ja, det er mere medrivende, end det måske lige lyder. Blandt andet fordi skildringen af Marks kamp er så møjsommelig. Jeg er ganske enkelt på Mars med Matt. Og så fordi, at Matt er pokkers godt selskab, mens han i et miks af både sjove, skarpe og frustrerende dagbogsmonologer optager sine tanker til kameraet på rumstationen. Så selvom jeg måske ikke lærer Mark Watney at kende på et dybere plan, er det nok til, at jeg fra start til slut er med på Matts røvtur til Mars.

Filmen slingrer måske en smule i sin afvikling henover midten, men aldrig mere end, at det fascinerende setup fastholder mig. Nå ja, der er også virkeligt gode birollepræstationer af (og hold lige fast) Jessica Chastain, Jeff Daniels, Chiwetel Ejiofor, Michael Peña, Sean Bean og Kate Mara, Kristen Wiig, Sebastian Stan, Aksel Hennie og Donald Glover. Men The Martian er i sidste ende Matt og Ridleys film. Jeg har ikke læst bogen af Andy Weir, som filmen er baseret på, men filmen fungerer med sin elegante vekselvirkning mellem at være åndeløs og faretruende, rolig og intens, alvorlig og sjov.

Filmen – The Martian 5/6: 5_6 - stars_LILLE

martian-04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Turen til Mars gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet er farvemættet, skarpt og detaljerigt – fra planetens overflade til Damons fokuserede ansigt. Det dynamiske og detaljerige lydspor er en forrygende oplevelse og løfter rumfærden intenst og med fint afstemte niveauer hele vejen fra Mars og hjem til hjemmebiografen.

Ekstramaterialet er desværre ikke vildt ophidsende. Her får man et to featuretter, der ser overfladisk på historien og instruktionen samt cast og kostumer krydret med interviews med cast og crew, der skamroser hinanden på kryds og tværs (i alt 24 min.), videre er der en lang (17 min.) og fem korte (i alt 14 min.) falske dokumentar-indslag, hvor filmens karakterer snakker om Mars-missionen og begivenheder omkring filmens historie. Slutteligt fjol fra settet (8 min.), filmens trailer og et galleri med artwork fra arbejdet med filmens visuelle udtryk.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”The Martian | Blu-ray-anmeldelse”]
martian-the-cover-blu-ray
Originaltitel: The Martian, USA, 2015
Release: den 11. februar 2016
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Matt Damon, Kate Mara, Jessica Chastain, Jeff Daniels, Sean Bean, Chiwetel Ejiofor, Kristen Wiig, Michael Peña m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: 20th Century Fox Film[/tab][/tabgroup]

THE MARTIAN: Tag du roligt med på Matt Damons røvtur til Mars

Biografanmeldelse: Ridley Scott sender Matt Damon langt ud i rummet med The Martian – mere præcist, sender han ham til Mars. Og nej, her er ingen penisformede aliens eller muskuløse albinorumvæsner. Det er også helt ok. Matt, Mars og overlevelse langt væk hjemme fra er nemlig en god kombination. For da en Mars-mission går galt, efterlades Matt uheldigvis på planeten. Helt alene.

Der er bare lige det ved det, at alle tror, at Matt aka botaniker/astronaut Mark Watney er død de der 225 millioner kilometer ude i rummet. Av. Det er med andre ord svært at forestille et meget mere nederen sted at vågne op efterladt til sig selv. Heldigvis er Mark ikke sådan at slå ud, så han går bevæbnet med viden, videnskab og vittige replikker til kamp for sin umulige overlevelse.

martian-02

Det er denne simple, men fascinerende præmis, Ridley Scott udfolder med sit ubetingede flair for at anbringe sit publikum i verdensrummet. Det er et både smukt, intenst og nervepirrende forløst rumeventyr med videnskabelig slagside, jeg her havner midt i. Jeg mærker suget i maven fra at skue ensomt ud over Mars’ vidder og håbløsheden over at være strandet på den ensomme rumstation.

Ridley Scott har tidligere gjort rummet usikkert med Alien og Prometheus. Her har han dog videnskaben og ikke automatvåben i hånden. Det er nemlig ikke monstre, Matt skal overvinde, men derimod halsbrækkende udregninger, mens fysikkens love skal tøjles. Eller som Matt udtrykker det, da det går op for ham, at han er på røven: ”I’m going to have to science the shit out of this.” Og det er præcis, det han går i gang med.

martian-03

Ja, det er mere medrivende, end det måske lige lyder. Blandt andet fordi skildringen af Marks kamp er så møjsommelig. Jeg er ganske enkelt på Mars med Matt. Og så fordi, Matt er pokkers godt selskab, mens han i et miks af både sjove, skarpe og frustrerende dagbogsmonologer optager sine tanker til kameraet på rumstationen. For at bryde ensomheden og dokumentere sine anstrengelser til eftertiden. Så selvom, jeg måske ikke lærer Mark Watney at kende på et dybere plan, er det nok til, at jeg fra start til slut er med på Matts røvtur til Mars.

Så selvom filmen slingrer en smule i sin afvikling henover midten, er det aldrig mere, end at det fascinerende setup fastholder mig. Nå ja, der er også virkeligt gode birollepræstationer af (og hold lige fast) Jessica Chastain, Jeff Daniels, Chiwetel Ejiofor, Michael Peña, Sean Bean og Kate Mara, Kristen Wiig, Sebastian Stan, Aksel Hennie og Donald Glover. Men The Martian er i sidste ende Matt og Ridleys film. Jeg har ikke læst bogen af Andy Weir, som filmen er baseret på, men filmen fungerer med sin elegante vekselvirkning mellem at være åndeløs og faretruende, rolig og intens, alvorlig og sjov.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5 ud af 6 stjerner:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”The Martian | Biografanmeldelse”]
martian-poster
Originaltitel: The Martian, USA, 2015
Release: d. 8. oktober 2015
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Matt Damon, Jessica Chastain, Jeff Daniels, Chiwetel Ejiofor, Michael Peña, Sean Bean og Kate Mara, Kristen Wiig, Sebastian Stan, Aksel Hennie, Donald Glover m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

THE ZERO THEOREM: Terry Gilliam bøjer veloplagt fremtiden i paranoia, neon og skøre påfund

EN FILM DU SKAL SE: Hvis ikke du allerede har, så skal du se The Zero Theorem (ja, eller gense). Det er nemlig Terry Gilliams første spillefilm siden The Imaginarium of Doctor Parnassus fra 2009 – og ja, den skøre brite er i legesygt hopla. Men du ved, med film som Fear and Loathing in Las Vegas, 12 Monkeys og Brazil på CV’et, behøver du vel ikke vide mere, førend at du glæder dig til filmen.

Christoph Waltz indtager den paranoide hovedrolle som eneboeren og hackeren Qohen Leth, der leder efter meningen med menneskets eksistens. Meningen med livet, om du vil. Intet mindre. Men han støder selvfølgelig på forhindringer undervejs. Det er helt kort fortalt filmens præmis. For selvfølgelig er der intet, der er ligeud ad landevejen, når det kommer til Gilliam – og tak for det.

The Zero Theorem blu-ray 03

The Zero Theorem er en Gilliam i syret hopla og frit fald i et krøllet science fiction-univers. Godt nok kommer filmen ikke på niveau med hans dystopiske mesterværker og genrebeslægtede 12 Monkeys og Brazil. Men her er bestemt tale om både sprudlende og flagrende flot fremtidstrylleri, hvor alt fra religion og menneskets eksistens, videre til overvågningssamfund og kærlighed vendes og drejes i det neonoplyste og melankolske fremtidsunivers.

Waltz er en fornøjelse som den fortvivlede hacker, mens rollelisten også byder på blandt andet Matt Damon i en skøn og flamboyant cameo samt yndige Melanie Thierry som love interest, Ben Whishaw som computer-wiz videre til Tilda Swinton og David Thewlis, der også får liv at gakke ud i farverige roller.

The Zero Theoremer udkommet på Blu-ray og dvd den 8. august 2014. [tabgroup][tab title=”The Zero Theorem | Blu-ray-anbefaling”]
The Zero Theorem cover
Originaltitel:
The Zero Theorem, 2013
Release: d. 8. august 2014
Instruktion: Terry Gilliam
Medvirkende: Christoph Waltz, Matt Damon, Melanie Thierry, Ben Whishaw, Tilda Swinton, David Thewlis m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE MONUMENTS MEN: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

Blu-ray-anmeldelse: Ja, The Monuments Men ligner en sikker succes. Den har store stjerner på plakaten og altid charmerende George Clooney som bagmand. Han er både instruktør, medforfatter og spiller i filmen kunsthistorikeren, der i slutningen af 2. Verdenskrig samler et hold af kuratorer, kunsthistorikere og kunstnere, som drager til Tyskland for at redde uerstattelige kunstskatte ud af nazisternes kløer.

Men noget er gået galt for George Clooney og hans eller sikre opskrift på en Hollywood-succes. Filmen er nemlig en sært rodet affære, der ikke for alvor synes at finde form og retning på sin fortælling, mens etableringen af persongalleriet også lader noget tilbage at ønske. Nej, det er altså ikke nok bare at putte en gruppe karismatiske skuespillere i uniform og lade dem fjolle rundt i uvante omgivelser.

Monuments Men 01

For desværre får det ellers oplagte komiske clash mellem krigen og de langt fra krigserfarne kunstakademikere ikke den komiske slagkraft, der sigtes efter. Dertil er manuskriptet ikke vittigt nok, mens leveringen til tider også kunne være mere veloplagt. Filmen vakler noget ubeslutsomt mellem komik, spænding og alvor, hvor det ikke helt lykkedes at finde en engagerende balancegang.

Men ja, banden har bestemt star quality. Du ved: George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville og Cate Blanchett. De forbliver dog kun kendte ansigter og bliver ikke de karakterer, de spiller. Man lærer dem aldrig for alvor at kende, mens gruppedynamikken også er til at overse. Engagementet i filmen og de til tider dødsensfarlige løjer er derfor også noget moderat – dog ikke helt fraværende. Heldigvis.

Monuments Men 02

Man kommer aldrig ind under huden på karaktererne eller fortællingen, der ellers er baseret på den sande og utrolige historie om at redde de svimlende mange kunstgenstande, som nazisterne systematisk stjal og i krigens sidste krampetrækninger begyndte at destruere. Men kunsten, der ellers er omdrejningspunktet, efterlades underligt nok i kulissen. Det bliver kun til glimt af et par velkendte værker.

Men passionen for kunsten og dens betydning berøres kun overfladisk. The Monuments Men er ganske enkelt en uforløst film, der ellers har alt, som skal til for at skabe en fremragende film: Et godt cast, en spændende historie og onde nazister. Nu har man i stedet fået en ujævn film, der dog ikke er uden lyspunkter. Men for pokker, det kunne have været så meget bedre. George Clooney, stram op.

Filmen,
The Monuments Men, 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Monuments Men 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen er en sand fornøjelse. Her gengives både kunstværker og George Clooneys overskæg klart, veldefineret og med flot detaljegrad, mens farverne er mættede og kontrasten solid. Lydsporet spiller ligeledes godt med dynamiske niveauer og klar klang i både replikker og øvrige elementer. Ekstramaterialet er desværre ikke videre interessant.

Her få man to slettede scener, der ikke er videre interessante (2 min.), en featurette, hvor skuespillere og en producer snakker om, hvorledes George Clooney arbejder som blandt andet instruktør (5 min.), et kig på castet (8 min.), et kig på Rose Valland, der dannede baggrund for Cate Blanchetts karakter i filmen (4 min.) samt en fin featurette med blandt andet de rigtige Monuments Men (12 min.). Men overordnet er her desværre tale om et noget overfladisk kig på filmen.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Monuments Men | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
Monuments Mencover
Originaltitel: The Monuments Men, USA, 2014
Release: d. 24. juni 2014
Instruktion: George Clooney
Medvirkende:
George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett m.fl.
Spilletid: 118 min
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BEHIND THE CANDELABRA: Michael Douglas og Matt Damon er et glimtende skønt par

Blu-ray-anmeldelse: Ja, den er god nok – Michael Douglas har iklædt sig diamantbesatte suits og plastikkirurgi i rollen som den excentriske entertainer og pianist Liberace, mens Matt Damon med blond hårpragt og små badebukser er hans unge elsker, Scott Thorson. Det lyder måske mest som en vittighed, men i Steven Soderberghs biografiske drama Behind the Candelabra giver det hele mening. Meget god mening endda.

For bag den glimtende facade og de pompøse excesser udi ædelstene, dyre biler og alt for mange guldringe giver Michael Douglas og Matt Damon dramaet om det umage par en intimitet og menneskelige tyngde, der undgår karikaturen. Hermed ikke sagt, at filmen er uden humor, eller et komisk øje for de absurde situationer i parrets liv, men komikken overskygger aldrig det oprigtige, menneskelige drama.

Behind the Candelabre 02

Året er 1977, da en ung Scott Thorson første gang møder Liberace backstage til et af hans shows. Det bliver starten på deres stormombruste forhold. For snart flytter en imponeret og måske også en smule naiv Scott ind i Liberace overdådige gemakker, hvor der er alt for meget af alt det bedste. Men som det altid er med den der kærlighed, så er den også her lunefuld.

Michael Douglas indtager ubesværet og med overbevisende lethed rollen som den selvcentrerede og omsorgsfulde entertainer, der med velsmurt tungebånd altid synes at få sin vilje. Det gælder også, da han ønsker, at Scott skal plastikopereres, så han kommer til at ligne ham. Så absolut absurd, men ikke fortalt uden sort humor. Heldigvis. Men alvoren er hele tiden til stede i dramaet, hvor ensomheden og usikkerheden gnaver i den aldrende pianist.

Behind the Candelabre 04

Ligeså umage det kan synes at caste Michael Douglas i rollen som Liberace, så ser valget af Matt Damon som den unge elsker måske også lidt tvivlsom ud på papiret. Men han fungerer gnidningsløst godt som den godtroende Scott, der forelsker sig i Liberace. Et forhold, der aldrig kommer til at klinge falsk, men hele vejen bugter sig engagerende gennem jalousi, manipulation, magt og lidenskab.

Liberace er en fascinerende personlighed, man kun kan drages af, men også med en knapt så flatterende egocentrisk side. Men Michael Douglas gør den excentriske entertainer menneskelig, og i samspil med Matt Damons letpåvirkelige Scott opstår et nuanceret og konfliktfyldt drama, der giver filmen sin medrivende drivkraft.

Filmen – Behind the Candelabra, 4/6:4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger intet ekstramateriale med blu-ray-udgivelsen, til gengæld er billed- og lydsiden fremragende. De glimtende diamanter og storslåede sceneshows står skarpt og farvemættet med indtagende detaljegrad, solid kontrast og naturlige nuancer. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende med velbalancerede niveauer og et dynamiske lydbillede.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Behind the Candelabra | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
Behind the Candelabra cover
Originaltitel: Behind the Candelabra, USA, 2013
Release: d. 27. februar 2013
Instruktion: Steven Soderbergh
Medvirkende: Michael Douglas, Matt Damon m.fl.
Spilletid: 113 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

MONUMENTERNES MÆND: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

Biografanmeldelse: Ja, Monumenternes Mænd ligner en sikker succes. Den har store stjerner på plakaten og altid charmerende George Clooney som bagmand. Han er både instruktør, medforfatter og spiller i filmen kunsthistorikeren, der i slutningen af 2. Verdenskrig samler et hold af kuratorer, kunsthistorikere og kunstnere, som drager til Tyskland for at redde uerstattelige kunstskatte ud af nazisternes kløer.

Men noget er gået galt for George Clooney og hans eller sikre opskrift på en Hollywood-succes. Filmen er nemlig en sært rodet affære, der ikke for alvor synes at finde form og retning på sin fortælling, mens etableringen af persongalleriet også lader noget tilbage at ønske. Nej, det er altså ikke nok bare at putte en gruppe karismatiske skuespillere i uniform og lade dem fjolle rundt i uvante omgivelser.

Monumenternes Mænd 02

For desværre får det ellers oplagte komiske clash mellem krigen og de langt fra krigserfarne kunstakademikere ikke den komiske slagkraft, der sigtes efter. Dertil er manuskriptet ikke vittigt nok, mens leveringen til tider også kunne være mere veloplagt. Filmen vakler desuden noget ubeslutsomt mellem komik, spænding og alvor, hvor det ikke helt lykkedes at finde en engagerende balancegang.

Men ja, banden har bestemt star quality – du ved, George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett. De forbliver dog kun kendte ansigter og bliver ikke de karakterer, de spiller. Man lærer dem aldrig for alvor at kende, mens gruppedynamikken også er til at overse. Engagementet i filmen og de til tider dødsensfarlige løjer er derfor også noget moderat, men dog ikke helt fraværende. Heldigvis.

Monumenternes Mænd 01

Men man kommer altså aldrig rigtig ind under huden på castet eller fortællingen, der ellers er baseret på den sande og utrolige historie om jagten på at redde de svimlende mange kunstgenstande, som nazisterne systematisk stjal og i krigens sidste krampetrækninger begyndte at destruere. Men kunsten, der ellers er omdrejningspunktet, efterlades underligt nok i kulissen. Det bliver kun til glimt af et par velkendte værker.

Men passionen for kunsten og dens betydning forbliver kun berørt overfladisk og sentimentalt. Monumenternes Mænd er ganske enkelt en uforløst film, som ellers har alt, der skal til for at skabe en fremragende film – et godt cast, en spændende historie og onde nazister. Nu har man i stedet fået en ujævn film, der dog ikke er uden lyspunkter. Men for pokker, det kunne have været så meget bedre. George Clooney, stram op.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Monumenternes Mænd | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars

monumenternes mænd poser
Originaltitel: The Monuments Men, USA, 2014
Premiere: d. 27. februar 2014
Instruktion: George Clooney
Medvirkende:
George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett m.fl.
Spilletid: 118 min
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

ELYSIUM: Matt Damon på hæsblæsende og fascinerende science fiction-ridt

Blu-ray-anmeldelse: Der lukkes op for godteposen af fremtidslir, heftig action og medrivende scenerier i Neill Blomkamps dystopiske science fiction-basker Elysium. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende metalskelet forsøger at klare ærterne i en fremtid, der ikke just tegner lovende for menneskeheden – med mindre man altså er stenrig.

Året er 2154 og Jorden er forpestet af fattigdom, forurening og general elendighed. De rigeste har derfor bosat sig på en enorm rumstation, Elysium, hvor alt ånder fred og ro – luften er ren og sygdomme kurreres med et snuptag. Uheldige omstændigheder gør, at arbejderen Max må forsøge den farlige rejse mod Elysium for at redde sig selv, sine nærmeste og gøre op med det forskruede klasseskel.

Elysium 02

Ja, tematikken er tegnet sort/hvidt op – de rige er onde, kolde og kyniske, mens de fattige på Jorden (overvejende) er gode. Men selvom man godt kunne savne lidt flere tematiske nuancer, ændrer det ikke på den satirisk klangbund og at filmens fascinerende univers fejede benene væk under mig. Det er på en gang legesygt, opfindsomt og over the top, hvor et par teknologiske giraffer dog lige skal sluges.

Det bombastiske plot afvikles ganske vist til tider en kende hurtigt, og der smides også et par lette løsninger ind fra højre – men Matt Damons kamp er hele vejen medrivende. Fra vilde skududvekslinger til sejlivede robotter og påmonteringen af det kropsforstærkende exoskelet. Så hul i, at løjerne momentvis bliver en kende sentimentale, for her får man splattet eksploderende kroppe som modvægt.

Elysium 06

Jodie Foster er herligt stram i masken som Elysiums hårde forsvarsminister, der skal sikre paradiset i himlen mod de fattiges indtrængen, mens William Fichtner er skøn i en slesk birolle som brutal boss, der lige understreger præcis hvor kyniske de rige er. Sharlto Copley er en skånselsløs agent, der uden skrupler og med et samuraisværd i hånden agerer Forsters håndlanger og Damons plageånd. Selvom han ikke hele vejen er helt troværdig som ’ond-ind-til-benet-skurk’, vinder han i længden.

Blomkamp har med andre ord fulgt sin fremragende spillefilmsdebut, District 9, op med et heftigt, flot og fascinerende fremtidsridt, der med vilde guns og onde robotter overvinder sine fortællemæssige ujævnheder og noget sort/hvide karakterer, hvor blandt andet et mere nuanceret indblik i Elysiums beboere kunne have givet tematikkerne lidt mere kant. Men Damon er virkelig god og giver menneskelig tyngde og dynamik til både action og gadget-fascination. Fremrangende.

Filmen – Elysium, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Elysium 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Elysium gør sig fantastisk godt på Blu-ray. Det fascinerende univers kommer i den grad til sin ret med et veldefineret billede, der står skarpt, klart og med imponerende detaljegrad hele vejen. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sine dynamiske og velbalancerede niveauer, hvor både rumskibe, våben og dialogen går klart og medrivende igennem. Det bliver ikke bedre.

Ekstramaterialet er også en fornøjelse. Først finder man en interaktiv featurette, hvor man kan klikke sig igennem diverse skitser og koncepttegninger for filmens univers, maskiner og robotter. Herudover er der en forlænget scene med Copleys skurkerolle (2 min.) samt en række featuretter, der giver indblik i produktionen. Først en tre-delt dokumentar, der ser på historiens oprindelse, udviklingen af manus og universets udseende, videre til en bag om kameraet på flere af filmens sets og locations samt filmens post produktion, lyddesignet og scoret (46 min.).

Endvidere er der featuretter, der giver indblik i filmens cast og Damon, Foster samt Copleys præstationer (13 min.), filmens teknologiske design, fra robotter og våben til Damons exoskeleton (10 min.), et kig på filmens visuelle effekter og hvordan de er tænkt ind i historien  (10 min.), og slutteligt et kig på Syd Meads arbejde på filmens production design (12 min.). Alt i alt et fint og solidt indblik i filmens tilblivelse.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Elysium | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

5_6 - stars
elysium cover
Originaltitel: Elysium, USA I Frankrig I Canada, 2013
Release: d. 12. december 2013
Instruktion: Neill Blomkamp
Medvirkende: Matt Damon, Jodie Foster, Sharlto Copley m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ELYSIUM: Matt Damon på hæsblæsende og fascinerende science fiction-ridt

Der lukkes op for godteposen af fremtidslir, heftig action og medrivende scenerier i Neill Blomkamps dystopiske science fiction-basker Elysium. Her tegnes skellet mellem rig og fattig skarpt op, mens en desperat Matt Damon iført kropsforstærkende metalskelet forsøger at klare ærterne i en fremtid, der ikke just tegner lovende for menneskeheden – med mindre man altså er stenrig.

Året er 2154 og Jorden er forpestet af sygdom, fattigdom, forurening og general elendighed. De rigeste har derfor bosat sig på en enorm rumstation, Elysium, hvor alt ånder fred og ro – luften er ren og sygdomme kurreres med et snuptag. Uheldige omstændigheder gør, at arbejderen Max må forsøge den farlige rejse mod Elysium for at redde sig selv, sine nærmeste og gøre op med det forskruede klasseskel.

Elysium 01

Ja, tematikken er tegnet sort/hvidt op – de rige er onde, kolde og kyniske, mens de fattige på Jorden overvejende er gode. Men selvom man godt kunne savne lidt flere tematiske nuancer og satirisk spidsfindighed, ændrer det ikke på, at filmens fascinerende univers fejede benene væk under mig. Det er på en gang legesygt, opfindsomt og over the top, hvor et par teknologiske giraffer da også lige skal sluges.

Det bombastiske plot afvikles ganske vist til tider en kende hurtigt og der smides også et par lette løsninger ind fra højre. Det ændrer dog ikke på, at det hele vejen er medrivende at følge Damons møde med både vilde skududvekslinger, sejlivede robotter og påmonteringen af metalskelettet. Så hul i at løjerne momentvis bliver en kende sentimentale, for her får man splattet eksploderende kroppe som modvægt.

Elysium 02

Jodie Foster er herligt stram i masken som Elysiums hårde forsvarsminister, der skal sikre deres paradis i himlen mod de fattiges indtrængen, mens William Fichtner i en skøn, slesk birolle som brutal boss lige understreger præcis hvor kyniske de rige er. Sharlto Copley er en skånselsløs agent, der uden skrupler og med et samuraisværd i hånden agerer Forsters håndlanger og Damons plageånd. Selvom han ikke hele vejen er helt troværdig som ’ond-ind-til-benet-skurk’, vinder han i længden.

Blomkamp har med andre ord fulgt sin fremragende spillefilmsdebut District 9 op med et heftigt, flot og fascinerende fremtidsridt, der med vilde guns og onde robotter overvinder sine fortællemæssige ujævnheder og noget sort/hvide karakterer, hvor blandt andet et mere nuanceret indblik i Elysiums beboere kunne have givet tematikkerne lidt mere kant. Men Damon er virkelig god og giver menneskelig tyngde og dynamik til både action og gadget-fascination. [tabgroup][tab title=”Elysium | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
elysium poster
Originaltitel: Elysium, USA I Frankrig I Canada, 2013
Premiere: d. 15. august 2013
Instruktion: Neill Blomkamp
Medvirkende: Matt Damon, Jodie Foster, Sharlto Copley m.fl.
Spilletid: 1 time 56 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]