Indlæg

THE RAID: RETALIATION: En brutal, intens og medrivende voldsballet, du selvfølgelig skal se

Blu-ray-anmeldelse: I 2012 smadrede Gareth Evans alt på sin vej med sin benbrækkende, brutale og fremragende actionfilm The Raid. Med opfølgeren The Raid: Retaliation forsøger han den svære kunst at følge op på sin indonesiske action-succes. Det lykkedes ham med blodig bravur. Opfølgeren er nemlig mindst lige så intens og hæsblæsende som den første – og lidt til.

Den første film havde et stramt koncept: En specialstyrke skal indtage et skurkebesat højhus i Jakartas slumkvarter for at nedlægge überbossen, der holder til på toppen. Simpelt, effektivt og medrivende udført. Opfølgeren går nye veje med et langt mere bredspektret plot, der blandt andet involverer op til flere locations og karismatiske karakterer. Det fungerer. Den intense action er dog så absolut bevaret. I den grad.

raid 2 blu-ray 02

Adrenalinen pumper ud af hvert billede, hvor der hverken spares på håndmadder, automatrifler eller blodige macheter. Du behøver dog ikke have set den første film for at springe på denne (men gør det alligevel). Den kampklare betjent Rama er tilbage, igen i skikkelse af en nærværende og sammenbidt Iko Uwais. Han går undercover i Jakartas brutale underverden for at smadre den kyniske elites korrupte system indefra.

Men selvom plottet er mere komplekst og flere karakterer får lov at fylde historien ud end i forgængeren, er det også her de voldsomme actionscener, der veloplagt og engagerende sparker filmen brutalt gennem løjerne. For der bliver i den grad uddelt øretæver og benbrud. Gareth Evans formår frygtindgydende elegant at sætte sit voldskaos og de mange slåskampe i scene, så man nærmest selv får blodsmag i munden og blå mærker.

raid 2 blu-ray 03

Glem alt om computerskabt actionsmadder. Her er det rå og hands on-kampe, udført med martial arts-genrens hårde slag i bagagen, uden på nogen måde at blive en bedaget kampsportsfilm. Det gælder lige fra et forrygende masseslagsmål i en mudderpøl til nævekampe i klaustrofobiske rum. Locations bruges optimalt og får hver scene til at fremstå unik og ikonisk.
The Raid: Retaliation er ganske enkelt en forrygende to’er, der fornemt balancerer sit intrigante plot og net af karakterer samt den ene mere medrivende actionscene efter den anden. Blandt andet er et gensyn med Yayan Ruhian som den psykopatiske Prakoso mavepustende intens. Ja, hele vejen rundt pokkers dynamisk og fandenivoldsk action, der giver håb for, at genren ikke helt drukner i CGI-genererede Hollywood-ligegyldigheder.

Filmen, The Raid: Retaliation, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

raid 2 blu-ray 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er en fornøjelse at overvære både benbrud og blodsprøjt på Blu-ray. Billedet står hele vejen veldefineret med klare og mættede farver samt flot detaljegrad og bundsolid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sin dynamiske brug af sine elementer, hvor både knogleknæk og næveslag gives medrivende liv. Ekstramaterialet begrænser sig desværre til kun én slettet actionscene, men den er trods alt ret så forrygende (5 min.).

Ekstramateriale 1/6 1_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Raid: Retaliation | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: The Raid: Retaliation, Indonesien, 2013
Release: d. 14. august 2014
Instruktion: Gareth Evans
Medvirkende: Iko Uwais, Yayan Ruhian, Arifin Putram.fl.
Spilletid: 150 min
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

CPH PIX 2014: 10 film, du skal se på filmfestivalen

Fra den 3. til den 16. april indtager den københavnske filmfestival CPH PIX atter hovedstadens biografer med et væld af film fra hele verden og i alle afskygninger af filmlandskabet. Fra dramaer, krigsfilm og horror, til komedier, fanfilm og thrillers samt alt der imellem og meget mere.

Men hvordan pokker skal du så vælge de film, du vil se af det 150 titler store program? Jo, du kaster dig som alle andre film-buffs frygtløs over programmet, der udover filmvisninger også byder på events, koncerter og debatter, mens festivalen vanen tro også gæstes af både instruktører og skuespillere.

Men for at gøre udvælgelsesprocessen en smule lettere, bringer jeg her 10 titler, du skal se – og om ikke andet, meget grundigt overveje, om du kan tillade dig selv ikke at se dem. Svaret er givet på forhånd. Som de foregående år kan du her på sitet læse om min gang på festivalen.

– Læs mere om festivalen og de mange film på deres site her og på Facebook her.

Why Don’t You Play in Hell? (instr. Sion Sono)
Den japanske instruktør og vildbasse Sion Sono har lavet en af verdens absolut bedste film – den komplet vanvittige og mere end blodige Cold Fish fra 2010. Den skal du selvfølgelig skynde dig at se – nup også lige hans Suicide Club (2001), Strange Circus (2005), Love Exposure (2008) og Guilty of Romance (2011). Ja, selvfølgelig har jeg sat kryds ud for Sion Sones nye film i programmet.

Efter de mere afdæmpede og mindre blodige, men bestemt fremragende Himizu (2011) og The Land of Hope (2012), lader det dog til, at Sion Sono er tilbage i actionfyldt hopla med sin nye film, den gangster- og samurai-fyldte Why Don’t You Play in Hell? Nej, der er absolut ingen grund til ikke at glæde sig.

why don't you play in hell cph pix 2014

Moebius (instr. Kim Ki-duk)
Voldtægt, incest og utroskab. Ja, Den sydkoreanske auteur Kim Ki-duk lukker atter op for godteposen med sin nye filmMoebius. Den glæder jeg mig selvfølgelig til, som jeg altid glæder mig, når han er klar med en ny film. Du bør gøre det samme.

Kim Ki-duk er også manden bag fremragende film som The Isle (2000), Forår, sommer, efterår, vinter … og forår (2003), Tomme huse (2003) og Pieta (2012). Både smukke og grumme film, der elegant og indtagende tager hånd om tabuer og forbudte følelse, hvilket også ser ud til at gælde Moebius.

moebius cph pix 2014

The Strange Colour of Your Body’s Tear (Hélène Cattet, Bruno Forzani)
En af de absolut bedste filmoplevelser på CPH PIX i 2010 var Hélène Cattet og Bruno Forzanis smukke, foruroligende og fascinerende Amer. Et formfuldendt og visuelt favntag med en giallo, hvor de for genren så velkendte elementer som læderhandsker, boblende seksualitet og et indtagende score fik sit eget liv.

Derfor er jeg selv sagt også spændt på The Strange Colour of Your Body’s Tear, der ligeledes skulle være en æstetisk fornøjelse bygget op omkring et psykologisk drama, der udspiller sig i et eksperimenterende horrorland.

strange colour of your body's tears cph pix 2014

The Raid 2 (instr. Gareth Evans)
I 2012 smadrede Gareth Evans alt på sin vej, da han med sin benbrækkende, brutale og fremragende actionfilm The Raid succesfyldt fyldte salene op under CPH PIX. Nu er han tilbage med opfølgeren, der meget passende har fået titlen The Raid 2.

Den skulle ikke alene være et lige så intenst og hæsblæsende bekendtskab som den første film, men også overgå den. Det er i hvert fald, hvad jungletrommerne lover. Ja, jeg glæder mig selvfølgelig til at få tildelt flyveskaller og mavepustere.

raid 2 cph pix 2014

The Congress (instr. Ari Folman)
Ari Folmans animerede dokumentarfilm Waltz With Bashir blev i 2008 overøst med lovprisninger af både anmelderne og publikum – den nuppede blandt andet en Golden Globe for bedste udenlandske film. Det er klart, jeg glæder mig til den israelske instruktørs nye film.

The Congres
lokker i hvert fald med visuelle narrestreger og en syret fortælling om at bevare en skuespillerinde digitalt for fremtiden. Filmen er fortalt med en blanding af animation og live-action, og har blandt andet Robin Wright, Jon Hamm, Paul Giamatti og Harvey Keitel på rollelisten.

congress cph pix 2014

The Dance of Reality (instr. Alejandro Jodorowsky)
El Topo (1970), The Holy Mountain (1973) og Santa Sangre (1989). Hvis du har set bare en af disse tre titler, har du som jeg uden tvivl også sat kryds ud for The Dance of Reality. Med god grund. For efter knap 25 år er den legendariske og legende filmskaber Alejandro Jodorowsky klar med sin nye spillefilm.

Man kan desuden se en række af Alejandro Jodorowskys øvrige film på festivalen, blandt andet ovenstående, hvilket jeg kun kan opfordre til, da hans billedskønne og visuelt opfindsomme film bør opleves på et stort lærred.

dance of reality cph pix 2014

Wrong Cops (instr. Quentin Dupieux)
Der er en ny omgang grotesk vanvid klar fra den franske instruktør Quentin Dupieux, når Wrong Cops indtager dette års festival. Han er manden bag de bizarre Rubber (2010) og Wrong (2012) – sidstnævnte havde jeg fornøjelsen af at se på sidste års CPH PIX.

Ja, selvfølgelig glæder jeg mig til korrupte betjente, party drugs og Marilyn Manson som emo-teenager, alt andet ville jo være dumt.

wrong cops cph pix 2014

Dead Snow: Red vs. Dead (instr. Tommy Wirkola)
Hvis ikke CPH PIX byder på zombier, er det som om, der mangler noget. Heldigvis skuffer festivalen heller ikke i år på den konto. Der bydes således op til afrevne lemmer og sjaskende indvolde, når de onde nazi-zombier hærger i norske Tommy Wirkolas Dead Snow: Red vs. Dead.

Det er opfølgeren til den underholdende Død Sne fra 2009, som jeg den gang havde fornøjelsen af at se på festivalen. Så selvfølgelig sidder jeg klar til nazi-zombier, sort humor og blodige kills. Du bør gøre det samme.

dead snow 2 cph pix 2014

The Zero Theorem (instr. Terry Gilliam)
Jeg behøver vel i grunden ikke at have denne titel med på listen, for den har du selvfølgelig allerede købt billet til. Terry Gilliam ser nemlig ud til at være i syret hopla med sin science fiction-film The Zero Theorem, der udspiller sig i et krøllet og neonoplyst fremtidsunivers.

Man finder Christoph Waltz i hovedrollen som en hacker på jagt efter intet mindre end meningen med livet. Men du ved, med film som Fear and Loathing in Las Vegas, 12 Monkeys og Brazil på CV’et, behøver du vel ikke have min anbefaling for at vide, at du skal glæde dig.

zero theorum cph pix 2014

R100 (instr. Hitoshi Matsumoto)
Den japanske instruktør og komiker Hitoshi Matsumoto har lavet tre fremragende film. Et absurd og sjovt spin på store-monstre-smadrer-byer med komedien Big Man Japan (2007), den syrede og surrealistiske fabel Symbol (2009) og den morsomme samuraifilm Scabbard Samurai (2011).

Jeg har set dem alle på CPH PIX, og det har alle været forrygende, vanvittige og sindssygt sjove filmoplevelse. Så selvfølgelig skal jeg se hans nye film R100, hvor han slår han sig løs med lak, læder og bondage.

r100 cph pix 2014

– Besøg også Filmskribenten på Facebook HER.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012 og 2013.

V/H/S/ 2: Håndholdt horror er forrygende underholdning

Det er ikke tit, at en opfølger matcher eller overgår sin forgænger. Det er dog tilfældet med V/H/S 2 – en yderst underholdende sequel, der er en smule bedre end sin ligeledes vellykkede forgænger, den håndholdte antologi-gyser V/H/S. Denne to’er byder på fire kortfilm samt en rammefortælling i found footage-genren – og der er højt niveau stort set hele vejen rundt.

Rammefortællingen følger privatdetektiverne Larry og Ayesha, der har fået til opgave at undersøge en ung knægts forsvinden. I hans dunkle hjem bliver de mødt af en række tændte fjernsyn samt en stak VHS-bånd. De ser båndene igennem og vi ser med – altså antologiens fire kortfilm. Imellem kortfilmene vender man således tilbage til de to i huset, hvor stemningen bliver fortsat mere eery. Første bånd i maskinen er Phase I Clinical Trials.

vhs 2 04

Her følger man en mand, der efter at have mistet synet på det ene øje, får indopereret et øje/kamera, der optager alt, hvad han ser. Men der følger uventede bivirkninger med øjet og snart ser han skumle skikkelser i sit hjem. En creepy film med både olm atmosfære, fine jump scares og lidt blodig snask. Næste film smider sort humor i horrorgryden med zombiefilmen A Ride in the Park, hvoraf dens ene instruktør er Eduardo Sánchez – den ene af de to gutter bag nyklassikeren The Blair Witch Project.

Her udvikler en cykeltur gennem skoven sig til en sjasket zombiemassakre med blod på linsen. Good and gory zombie fun. Med det tredje indslag, Safe Haven, bliver der gået balls out med sjasket splat, et herligt grotesk plot og adskillige blodige money shots. Her ender et dokumentarholds besøg hos en sekt sig til et sandt mareridt. For de hvidklædte medlemmer gemmer på mørke hemmeligheder.

vhs 2 02

En forrygende rutsjebanetur med flere groteske what the fuck-øjeblikke, mens løjerne bare eskalerer hele vejen mod den fantastiske finale. Så ja, mange tak til de to instruktører bag, Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto (det klamme indslag, L is for Libedo i The ABCs of Death). Sidste film er desværre også antologiens svageste. For selvom Slumber Party Alien Abduction er en cool titel, er det en ret ujævn oplevelse.

Det er ellers Jason Eisener, der har instrueret – manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun. Men dette larmende besøg fra rummet tumler noget forslået rundt i mørket, mens man blev mere rundtosset end skræmt af de blege rummænd. Heldigvis runder rammefortællingen antologien af på fornem og blodig vis. Sådan.

V/H/S 2, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

vhs 2 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Dvd-udgivelsen gengiver fint de individuelle film, hvor der dog momentvis er en smule støj i billedet, men aldrig noget graverende. For billedet er overordnet flot, skarpt og farvemættet, mens også lydsporet går både klart og dynamisk igennem. Der medfølger desværre intet ekstramateriale Øv.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”V/H/S 2 | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
vhs 2 cover
Originaltitel: V/H/S 2, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: Eduardo Sánchez, Simon Barrett, Simon Barrett, Gareth Evans, Gregg Hale, Timo Tjahjanto, Adam Wingard
Medvirkende: Lawrence Michael Levine, Kelsy Abbott, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 91 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

Benknusende god action-smadder er toppen

Adrenalinen pumper ud af samtlige sprækker og revner i den skurke-besatte bygning i den indonesiske action-succes The Raid: Redemption. Her spares der hverken på håndmadder, automatrifler eller blodige macheter, når en specialstyrke indtager et højhus i Jakartas slumkvarter for at nedlægge en überboss, der holder til på toppen.

Hele huset er selvfølgelig befolket af kamptrænede kriminelle, der alle er udstyret med skarpladte våben og er særdeles veltrænede udi at nedslagte politiet. Jep, her er ganske vist mere action end historie og karakteropbygning, men løjerne afvikles så dynamisk og fandenivoldsk, at jeg ser stort på den noget tynde historie. Det er action for actionens skyld – hvilket i dette tilfælde er rigeligt til at drive filmen frem.

Her smides dog nok af plotdrejninger samt en håndfuld karismatiske skurke og helte på bordet, til at det blodige bæst sparker sig medrivende vej helt til toppen af højhuset. Et adrenalinkick, man ikke må snyde sig selv for – og bestemt en af de for mit vedkommende mest underholdende action-flicks i lang tid.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere