Indlæg

’Breaking Bad’ vinder prisen for årets bedste dramaserie

Årets Emmy Awards blev uddelt natten til mandag – du ved, de der amerikanske priser for de der serier. En af de største og mest eftertragtede priser er den for bedste drama-serie. Her løb Breaking Bad med pokalen foran blandt andet serierne House of Cards, Game of Thrones og Mad Men. Det var også sidste chance for Walter White og co. at vinde, da seriens femte sæson er seriens sidste.

Prisen for bedste komedieserie gik for fjerde år i træk til Modern Family, mens Steven Soderberghs Behind the Candelabra vandt for bedste miniserie – ja, den der hvor Michael Douglas spiller den ekstravagante entertainer Liberace, mens Matt Damon er hans elsker. Bedste instruktør inden for drama blev David Fincher for House of Cards, hvor han har instrueret de to første afsnit.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Læs også mine anmeldelser af serierne:
– Fringe sæson 3 HER.
– Dexter sæson 6 HER.
– True Blood sæson 5 HER.
– House of Cards sæson 1 HER.
– Game of Thrones sæson 2 HER.
– The Walking Dead sæson 3 HER.
– The Walking Dead sæson 2 HER.
– Boardwalk Empire sæson 3 HER.

Herunder et udpluk af aftenens vindere – se alle vinderne HER.
Bedste komedieserie: Modern Family (ABC)
Bedste drama-serie: Breaking Bad (AMC)
Bedste miniserie: Behind the Candelabra (HBO)
Bedste mandlige hovedrolle, drama: Jeff Daniels, The Newsroom (HBO)
Bedste kvindelige hovedrolle, drama: Claire Danes, Homeland (Showtime)
Bedste mandlige hovedrolle, miniserie: Michael Douglas, Behind the Candelabra (HBO)
Bedste mandlige hovedrolle, komedie: Jim Parsons, The Big Bang Theory (CBS)
Bedste kvindelige hovedrolle, komedie: Julia Louis-Dreyfus, Veep (HBO)
Bedste kvindelige hovedrolle, miniserie: Laura Linney, The Big C: Hereafter (Showtime)
Bedste instruktør, drama: David Fincher, House of Cards (Netflix)
Bedste instruktør, komedie: Gail Mancuso, Modern Family og Arrested (ABC)
Bedste manuskript, drama: Henry Bromell, Homeland og Q&A (Showtime)
Bedste manuskript, komedie: Tina Fey og Tracey Wigfield, 30 Rock og Last Lunch (NBC)