Indlæg

TULLY: Charlize Theron er en hårdtpresset mor til tre

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvordan er det nu lige, man klarer det at være mor til tre børn? I den både morsomme, rørende og gribende ‘Tully’ klarer Charlize Theron det i rollen som den hårdtpressede mor Marlo kun lige med nød og næppe. Hendes liv står nemlig på kaos, lutter søvnløse nætter, en kort lunte samt en lille søn, der ikke just er nem at håndtere.

Men alt det ændrer sig en dag, da den lille familie får barnepigen Tully, der kan tage over for Marlo om natten. Med ansættelsen af Tully får Marlo stille og roligt mere fod på sig selv, sit liv og familien, mens forholdet til Tully kun blive dybere for hvert natligt barnepigebesøg. Det er således livet som mor og Marlo, man her inviteres ind i med en film, som Charlize Theron ejer.

Tully biograf 02

For ja, jeg kan ganske enkelt ikke få øjnene fra Charlize Therons pressede mor, der kæmper med både livet, sine børn, mor-rollen og sig selv, mens hendes mand ikke just kan siges at lette videre meget på arbejdsopgaverne i hjemmet. Men det kan Tully. Ind træder således Mackenzie Davis i rollen som den øjensynligt evigt overskudsagtige barnepige.

Det viser sig nemlig, at Tully ikke kun formår at håndtere den nyfødte baby, men også at trække Marlo op af det hul, som hun er godt på vej ned i. Det er dog på trods af en herligt energisk og lettere mystisk Mackenzie Davis en film, der primært lever af Charlize Therons både nuancerede, fortabte og stærke portræt. Nå ja, og så må jeg ikke glemme humoren.

Tully biograf 03

For ‘Tully’ er også midt i det moderlige kaos en virkelig morsom film. Underspillet, absurd og sorthumoristisk. Som eksempelvis, når Marlo skal give sin lille nyfødte baby bryst, mens nat-barnepigen Tully sidder på gulvet og smilende ser til fra nattens mørke. Eller når Marlo taber sin telefon ned på sin baby af ren og skær træthed.

Det er Jason Reitman, der har instrueret, mens Diablo Cody har skrevet manuskriptet – det var også arbejdsfordelingen på det fine, quirky og akavede teenageportræt ‘Juno’. Og det er altså atter engang et vellykket parløb, de to her leverer, hvor ikke mindst Charlize Theron er med til at gøre ordene levende og troværdige samt billedet levende og gribende.

– ‘Tully’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Tully’ får biografpremiere den 9. maj 2018.

SANKT BERHARD SYNDIKATET: Absurd og tragikomisk tur til Kina

/i , /af

Biografanmeldelse: Den står på en en tragikomisk, absurd og sorthumoristisk tur til Kina med Mads Brüggers satiriske ‘Sankt Bernhard Syndikatet’. For Frederik har en idé til, hvordan han kan score kassen på den anden side af Jorden – nemlig ved at avle og sælge Sankt Bernhard-hunde. Ja, det er et ligeså flippet forretningseventyr som det lyder, når Danmark her clasher komisk med Kina.

Den selvsikre Frederik er dog ikke alene, han har nemlig overtalt den noget naive Rasmus til at bruge sin arv på at investere i idéen. Sammen drager de derfor til Kina for at banke forretningen op fra bunden, hvilket naturligvis ikke er nemt. Således kommer man som publikum med på en tur, hvor den aparte duo går fra nederlag til optur til nederlag… og lidt rundt i ring.

Sankt Bernhard Syndikatet 02

For godt nok er der både ganske fin absurd komik og kultur-clash-humor til stede, når parret blandt andet og noget ubehjælpsomt forsøger at overtale kinesiske investorer til at skyde penge i projektet, videre til akavede ansættelsesamtaler. Men fortællingen bider også sig selv i halen, hvor vi både får serveret den samme pointe og komiske pay-off op til flere gange.

Men på trods at en mindre medrivende fortælling, lever filmen ganske ok af sine enkeltscener samt dynamikken mellem de to hovedkarakterer, der leverer en fin tone af tragedie hele vejen. Frederik, der mangler sin fars kærlighed og respekt, mens Rasmus slås med sin nye og dødelig diagnose. Der er således en del tristhed at finde i, hvad der dog trods alt er en komedie. En sort komedie.

Sankt Bernhard Syndikatet 03

Desværre bliver denne tristhed aldrig rigtigt nærværende eller givet nok dramatisk tyngde, mens komikken som sagt genbruger af sine egne idéer filmen igennem. Det er henholdvis Frederik Cilius og Rasmus Bruun – som man også kender fra Den Korte Radioavis – der indtager hovedrollerne. De to har trods alt ok god dynamik og komisk timing, hvor Bruuns karakter har mest at spille med.

I sidste ende er ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ dog med andre ord desværre en ujævn oplevelse, hvor karaktererne ikke rigtigt kommer nuanceret til live, mens komikken hiver de samme tricks op af hatten undervejs. Med det er på trods også en film, der både fint og sine steder helt dragende tør at gå med netop tragedien og en trist klangbund for de absurde morsomheder.

– ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ får biografpremiere den 9. maj.

TRUTH OR DARE: Super slatten og dybt uopfindsom gyserleg

/i , /af

Biografanmeldelse: De fleste har vel på et eller andet tidspunkt leget sandhed eller konsekvens med vennerne. Det er en noget mere dødelig version af denne ellers harmløse leg, som er udgangspunktet for gyseren ‘Truth or Dare’. Her bliver legen nemlig straks ret så alvorlig for en flok unge, hvor døden følger i hælene på dem, hvis de ikke leger med.

En dejlig simpel og urovækkende gyser-præmis, hvor valget mellem sandhed og konsekvens altså har afgørende betydning for, om de medvirkende lever eller dør. For hvis de ikke leger med, så dør de. De skal med andre ord tage imod at fuldføre konsekvensen eller fortælle den skinbarlige sandhed. Det får naturligvis følger for venneflokken, når sandhederne kommer på bordet.

truth or dare biograf 02

Men skeletterne i skabene, der kommer for dagens lys er i grunden flokkens mindste problem, da døden som sagt netop lurer om hvert et hjørne. Vennerne må med andre ord nu forsøge at finde ud af, hvorfor denne ellers uskyldige leg får dødelige konsekvenser for dem og hermed sætte en stopper for legen og blodudgydelserne.

Således er der lagt op til en skræmmende og drabelig omgang leg med livet som indsats. Desværre fejler ‘Truth og Dare’ på samtlige parametre. Den er hverken uhyggelig eller underholdende, karaktererne er ligegyldige og drabene dybt kedsommelige, mens en grum stemning er fraværende sammen med opfindsomheden i legen med sandhed eller konsekvens.

truth or dare biograf 01

Filmens præmis har ellers en ilagt mulighed for blandt andet at levere både spektakulære og opfindsomme drab samt ubehagelige sandheder. Her kunne med andre ord komme og virkeligt være noget på spil. Det må man dog se forgæves efter i en film, der er så slatten og uopfindsom, at dens ellers beskedne spilletid på 100 minutter føles dræbende lang.

Hertil kommer filmens mange forkølede forsøg på at få mig til at hoppe i sædet med sine slatne jump scares og fesne fake scares. End ikke her bliver det til bare et lille spjæt fra min side. Lad mig end ikke starte med de mange himmelråbende dumme drejninger og handlinger, der konstant giver dødsstødet til, at løjerne kunne afstedkomme bare en smule uhygge. Gaaab. Bare Gaaab.

– ‘Truth or Dare’ får 1 ud af 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Truth or Dare’ får premiere den 3. maj 2018.

Utøya 22. juli er grusom, ubarmhjertig og uafrystelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Den 22. juli 2011 står mejslet ind i både verdenshistorien og ikke mindst Norges historie som en af af nyere tids allerværste, mest bestialske og grusomste massakrer med den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breiviks terrorangreb mod en gruppe unge medlemmer af den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF på sommerlejr på øen Utøya.

Men hvordan omsætter man en så tragisk, nådesløs og grum begivenhed til film? Med Erik Poppes uafrystelige ‘Utøya 22. juli’ gøres det ved at fortælle den forfærdelige historie i ét gispende one-take, hvor man følger Kaja rundt på øen Utøya under det ufattelige angreb, der varede 72 evige minutter, hvor 77 mennesker blev dræbt.

De unge på øen hører om en bombesprængning i regeringskvarteret i Oslo, men ved intet om, hvem der står bag eller hvorfor. Meget snart bryder helvedet som bekendt løs på øen, hvor jeg således konstant følger i hælene på Kaja under angrebet, hvor skuddene ubarmhjertigt kiler sig vej gennem luften, hvilket filmen igennem giver ubærlige sug i maven og en klump i halsen.

Nej, ‘Utøya 22. juli’ er bestemt hverken en nem eller rar film at se. Slet ikke. Det er en både grusom, yderst ubehagelig og ubarmhjertig oplevelse, der sætter sig helt fysisk i min krop både under og efter filmen har foldet sig ud i et insisterende kaos af død, panik, paranoia, frygt, sorg, håbløshed og overlevelsesinstinkter, der flere gange gav mig lyst til at forlade visningen.

I den altdominerende rolle som Kaja finder man filmdebutanten Andrea Berntzen, der hele vejen er  nærværende, nuanceret og troværdig samt både skrøbelig og stærk i sin kamp for overlevelse med de mange andre unge. Jeg sad således også med konstant ondt i maven på min vej rundt på øen med Kaja, hvor gråden pressede sig på flere gange undervejs.

Filmen er blevet til på baggrund af vidneforklaringer og fakta, mens den ligeledes er blevet til i dialog med flere overlevende. Karakterer og enkeltoplevelser i filmen er dog opdigtede. Vi ser altså i filmen blot én måde, hvorpå hændelserne kunne have set ud for de unge på på øen. ‘Utøya 22. juli’ indkapsler således på både helt fysisk, men også uafrystelig mental vis den ufattelige og grusomme begivenhed, der fandt sted sommeren 2011.

– ‘Utøya 22. juli’ har biografpremiere den 3. maj.

Avengers: Infinity War er den totale superheltekrig

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, det er med at holde tungen lige i munden, når denne superheltesammenkomst folder sig CGI-spruttende ud. For med ‘Avengers: Infinity War’ er stort set hele paletten af Marvel-helte, som vi har set på film de seneste 10 år, nu samlet til den ultimative krig mod den mægtige Thanos. Der er meget at se på, forholde sig til og være begejstret for. Men eskapaderne er ikke uden sine problemer.

For der er blandt andet netop mange karakterer, som skal jongleres, gives dramatisk tyngde og en brik at spille i historien, hvor Thanos er på jagt efter de såkaldte Infinity Stones, der vil give ham den totale magt i universet. Ja, en simpel skurkepræmis, hvor hele holdet af helte således skal finde sin plads. Det er dog til tider ved at kamme over i ren computergenereret actionstøj, men filmen holder skindet på næsen i kraft af netop sine ikoniske karakterer.

Avengers Infinity War biograf 02

Jeg kan jo blot nævne Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Dr. Strange, Guardians of the Galaxy, Black Panther, Spider-Man med flere. Det er dog ovenvejende i det nære samspil og de ofte både vittige og velskrevne replikudvekslinger, at filmen får medrivende, morsomt og menneskeligt liv midt i den storslåede bulder og brag, hvor de mange medvirkende vælter frem i den ene actionspruttende scene efter den anden.

Hertil kommer, at Thanos på trods af sin simple skurkeplan faktisk får sat ganske ok nuancer i spil – både tematisk og karaktermæssigt. Men de karaktertunge og ikke mindst actionfyldte løjer er dog på trods af både gode, medrivende og engagerende portætter fra hele holdet altså undervejs ved at give under for sin egen vægt samt en spilletid på hele 2 timer og 29 minutter.

Avengers Infinity War biograf 01

Men de to Russo-brødre i instruktørstolene har heldigvis så god hånd om filmens flow og det store persongalleri samt de mange spektakulære locations, at jeg på trods af ujævnheder sjældent når at kede mig ret meget. For ja, selvom her for alvor er noget på spil, selveste døden for vor helte, så er ‘Avengers: Infinity War’ altså fortsat kulørt Marvel-underholdning med et glimt i øjet.

Så på trods af, at filmen slås en smule med blandt andet at få hevet dramatisk nærvær og tyngde frem fra de farvestrålende actionstrabadser, så tipper vægtskålen dog mod en overordnet positiv oplevelse i Marvel-land. For fortællingen mister måske nok lidt momentum, men filmen har altså op til flere trumfkort i både sit veloplagte persongalleri, veltimet humor og storslået action.

– ‘Avengers: Infinity War’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Avengers: Infinity War’ har biografpremiere den 25. april.

RAMPAGE OUT OF CONTROL: Kedelig amokfest med The Rock og flok enorme dræberdyr

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er bumlende monster-smadder på menuen med ‘Rampage Out of Control’. Det betyder blandt andet en muskuløs The Rock i front samt kæmpe store bæster i skikkelse af en albino-gorilla, en enorm ulv samt et mægtigt krokodille-agtigt monster i fuldt vigør. Det lyder jo egenlig underholdende nok. Det er det bare ikke. Desværre.

Der lægges ellers eksplosivt fra start. Filmen åbner nemlig med en intens scene ude i rummet, hvor gen-modificerende eksperimenter er hensat til grundet deres farlige og lyssky natur. Det går da også helt galt. Det resulterer i, at prøver fra forsøgene ender på Jorden, hvilket blandt andet får den ellers tamme gorilla George samt en vild ulv til at mutere til store og aggressive bæster.

Rampage Out of Control 02

Ind på scenen træder primatolog og muskuløs dyrepasser Davis Okoye aka The Rock, der er bedste venner med den hvidpelsede gorilla. Han teamer nu op med genforskeren Kate Caldwell – en standhaftig Naomie Harris – for sammen at redde ikke kun George, men også verden fra de muterende kæmpedyr, der skaber død og ødelæggelse, hvor end de sætter deres fødder.

Det lyder jo ikke værst med sådan en omgang monster-dyr på bersærkergang. Desværre halter filmen sig ujævnt igennem sine fortumlede eskapader, hvor jeg aldrig rigtigt rives med af hverken de CGI-tunge monster-scener eller det drama, der udspiller sig mellem gorillaen og The Rock. Nå ja, og arsenalet af ligegyldige karakterer hjælper ikke just på det.

Rampage Out of Control 03

Der er dog trods alt momentvis og mild underholdning i et par af de CGI-smadrende scener, hvor man blandt andet får serveret en kæmpe-ulv, der gnasker sig igennem en flok soldater videre til kombinationen af en vild gorilla og en styrtende helikopter. Men filmen er bare ikke skruet godt sammen, hvilket suger både momentum og nerve ud af fortællingen flere gange undervejs.

Og lad mig end ikke begynde på rækken af lamme plothuller, hvilket havde været nemmere at se igennem fingre med, hvis så blot filmen – der er baseret på et computerspil fra 1980’erne – havde været mere underholdende. Nå ja, der er naturligvis også gjort plads til et par generiske skurke samt humor, der mere falder igennem end udløser vellykket latter. Øv.

– ‘Rampage Out of Control’ får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– ‘Rampage Out of Control’ får biografpremiere den 12. april.

UD AF INTET: En intens Diane Kruger i hævnens midte

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med de maveknugende og grådkvalte følelser helt uden på, at Fatih Akins hævnbrusende tyske drama ‘Ud af intet’ stævner intenst ud. Det er der heller ikke noget at sige til, for med en familietragedie som baggrund for fortællingen, sættes de stærke følelser automatisk og overbevisende i sving – både hos de medvirkende og undertegnede.

Katja mister nemlig sin tyrkiske mand Nuri og deres lille dreng i et bombeattentat i Hamborg. Således rives livet væk under hende fra det ene øjeblik til det næste. Tragisk, ubarmhjertigt og ufatteligt. Det gør ondt på mig, fordi det så tydeligvis gør ondt på en hele vejen nærværende Diane Kruger i rollen som Katja. Men hvem stod bag bombeangrebet?

ud af intet biograf 02

Således må Katja i sit livs krise – udover den ubeskrivelige smerte – også forholde sig til en ordensmagt, der pludselig gransker Nuris kriminelle fortid, mens hun ligeledes skal forsøge at hjælpe dem med at finde frem til gerningsmændene. Man følger således Katja gennem smerten og hendes famlende vej tilbage til et liv, der pludselig er omklamret af hævntørst.

Diane Kruger troner således op i filmens midte som det absolutte kraftcenter. Det er hende, der bærer mig igennem fortællingen, der desværre mister noget af sin indledningsvise insisterende nerve, mens de ellers troværdige følelser sættes en smule over styr af nogle plotdrejninger, der ikke helt overbeviser hele vejen.

ud af intet biograf 03

Fortællingen bugter sig således derhen, hvor pointer om hævn, tilgivelse og sorg bedst får saft og kraft – også selvom det altså bliver på bekostning af filmens ellers for det meste fint jordbunde troværdighed. Jeg rives derfor også flere gange ud af Diane Krugers sitrende kvindeportræt, der syder, bobler og vakler på kanten af livet. Hun er filmens ujævnheder til trods det hele værd.

‘Ud af intet’ ender derfor også med at være en frustrerende oplevelse. For den er lige ved og næsten med at have mig konstant i sin knugende favn, hvor spændstige temaer som hævn, tilgivelse og sorg leveres med indlevende nerve af Diane Kruger. Men fortællingen mister lidt momentum og faldhøjde undervejs, hvor også troværdigheden får et par ridser i lakken.

– ‘Ud af intet’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Ud af intet’ får biografpremiere den 12. april 2018.

THE POST: Steven Spielbergs avisliderlige helte-epos

/i , /af

Biografanmeldelse: Vinderkombinationen af de levende legender Steven Spielberg, Meryl Streep og Tom Hanks er ikke til at gå fejl af. I hvert fald ikke på papiret. For desværre kommer det presse-politiske drama ‘The Post’ kun momentvis op at flyve. Fortællingen bliver nemlig blandt andet overfortalt med klokkeklare pointer, der bøjes noget stift i neon.

Her gælder det vægtige og relevante spørgsmål samt problematikker om pressefrihed og demokrati, mens fortællingen folder sig sig ganske fint ud mellem insisterende persondrama og graverjournalistisk spændingsfilm. Vi befinder os i 1971, hvor hemmelige CIA-dokumenter om Vietnamkrigen er blevet lækket til pressen.

the post 01

Dokumenterne viser, hvordan USA’s skriftende præsidenter i årevis har løjet om Vietnamkrigen og ført befolkningen bag lyset. Pressen – her The Washington Post – står nu som leddet mellem sandheden om krigen og oplysningen af befolkningen. Men skal dokumenterne bringes? Også selvom det er yderst belastende for præsident Nixon, mens avisen risikerer en fatal skæbne.

Det er det centrale spørgsmål, som Steven Spielberg eftertrykkeligt og sort/hvidt kommer med svaret på: Ja, naturligvis skal dokumenterne bringes. Der er med andre ord ikke mange nuancer at hente i de ellers komplekse presseetiske dilemmaer, hvor demokratiets grundvold og præsidentembedet sættes i spil. Derfor bliver filmen også ensidig, uinteressant og forudsigelig.

the post 03

Men ja, naturligvis skal pressen ikke trynes af regeringen til at holde den slags dokumenter hemmelige. Men når valget og filmen omkring det bliver så ensidigt og unuanceret fortalt som her, så mister filmen også dramatisk og tematisk tyngde, men bliver i stedet mest af alt blot en heroisk og kedeligt forudsigelig sang om vigtigheden af pressefriheden.

I dramaets midte står Meryl Streep som avisens chef, der kan miste alt, hvis dokumenterne bringes, mens chefredaktøren – i skikkelse af Tom Hanks, der er Tom Hanks – sulter efter at bringe historien. De udfylder fint deres roller, men formår ikke at løfte fortællingen over det middelmådige, i en film, hvor hverken karakterdramaet eller spændingen desværre bliver videre engagerende.

– ‘The Post’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘The Post’ har biografpremiere den 5. april 2018.

A QUIET PLACE: Skræmmende stilleleg langt ude på landet

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med at være helt stille, når den skræmmende ‘A Quiet Place’ folder sig lydløst, intenst og medrivende ud. Her følger man en lille familie, der bor isoleret langt ude på landet, hvor nogle lydfølsomme bæster lusker rundt. De ækle monstre farer nemlig dødeligt frem fra deres skjul ved selv den mindste lyd, så det er med ikke at sige et ord. Shhhh…

En simpel præmis, der gøder jorden for en nervepirrende stilleleg. Det er netop, hvad skrækfilmen leverer med sine veldoserede 90 minutter. Instruktør John Krasinski skærer altså dejligt ind til benet: Her gælder det den lille og intime fortælling om en familie, der lever i frygt og ikke så meget andet. Det er altså familie og frygt, der er i højsædet, hvilket forløses langt overvejende vellykket.

A Quiet Place biograf 02

John Krasinski leder selv an som familiens martrede far, mens Emily Blunt spiller hans stålsatte hustru. De agerer også par i virkeligheden, hvilket måske spiller ind på, at de overbeviser som de hårdtprøvede forældre. Det gør deres to børn desuden også. Henholdsvis bror og storesøster i skikkelse af en nervøs Noah Jupe og en egenrådig Millicent Simmonds.

Med andre ord, så fungerer familieportrættet, hvilket er afgørende for, at jeg rives med af de lydløse løjer og føler noget for de udsatte medvirkende. Men der er naturligvis ikke stilhed over hele linjen, hvor den intense ro undervejs brydes op af brutale scener, hvor de hørestærke kræ gør deres ubehagelige indtog i velorkestrede scener af neglebidende spænding.

A Quiet Place biograf 03

Selvom spændingenskurven måske ikke er lige engagerende spændt ud hele vejen, så er den det bestemt i høj nok grad til, at jeg i op til flere scener sidder med en klump i halsen, mens jeg i intens stilhed følger hovedpersonerne, der må gå på listetæer for at overleve. Netop det grumme levevilkår ikke at kunne så meget andet end blot at overleve er desuden indtagende og trøstesløst.

‘A Quiet Place’ er ganske enkelt en intens og kompakt lille film, der engagerende lever af sin frygt samt sit fine familieportræt og en dystopisk virkelighed. En film, der ikke vil så meget andet end at gøre præcis det, den er sat i verden for: Nemlig at skræmme sit publikum. Det lykkedes den for mit vedkommende da også medrivende godt med – selvom jeg nok ikke just får søvnløse nætter.

– ‘A Quiet Place’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘A Quiet Place’ får premiere den 5. april 2018.

DEN OF THIEVES: Klichétungt bankkup når ujævnt i mål

/i , /af

Biografanmeldelse: Du har ikke lyst til at være en bank, hvis du får de dygtige bankrøvere fra heist-thrilleren ‘Den of Thieves’ på besøg. For det er en gruppe kup-kendere, der har stor succes med at røve banker uden at blive fanget af politiet. Lovens lange arm er dog på nakken af de kriminelle, der hærger Los Angeles, mens vejen banes for det ultimative bankrøveri.

Således udgør filmens omdrejningspunkt sig af brutale betjente versus brutale bankrøvere. Politiet er ledt an af den trætte og grove ‘Big Nick’ i skikkelse af en dejlig slidt Gerard Butler. Mens røvernes anfører er den fokuserede Ray Merrimen i skikkelse af intens Pablo Schreiber. De to kamphaner og deres stridighed udgør således filmens dramatiske knudepunkt.

Den of Thieves’ biograf 02

Fortællingen pendulerer på den måde mellem de to sider af loven, hvor der forsøges banket noget dramatisk tyngde og medrivende psykologi ind i de maskuline og muskuløse løjer. Det lykkedes ikke helt. For godt nok gør blandt andet Gerard Butler god figur som den brugte betjent med sit krølledes fjæs, men der hægtes lige lidt klichéproblemer med familien i røven af ham.

‘Big Nick’ står altså ikke som en hele vejen troværdig karakter. Familiekonflikten fremstår postuleret og er for løst monteret til for alvor at bide sig fast nok til at skabe reel dramatisk tyngde. Gerard Butler bærer dog på trods klichéerne ret indtagende rollen på sine slidte skuldre. Desværre får kampen mellem ham og røveren Merrimen bare ikke det nødvendige nærvær.

Den of Thieves’ biograf 03

Netop det menneskelige aspekt i filmen halter. Så er der mere medrivende og potent energi i filmens actionscener og skududvekslinger. Blandt andet i den brutale og energisk eksekverede åbningsscene, der viser, hvad røverne er lavet af. Samme nerve og intensitet går bare ikke konsekvent igen, hvad angår persongalleriet og fortællingens sine steder klodsede afvikling.

Men på trods af sine tunge klichéer, plotmæssige utroværdigheder og lige vel lange nok spilletid på hele 2 timer og 20 minutter, så overlever filmen sine ujævne eskapader uden for alvor at miste pusten frem mod den lange finale, der ganske fermt forener det underspillede intense med den højoktane action. ‘Den of Thieves’ lander derfor lige i midten som værende hverken enten eller.

– ‘Den of Thieves’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Den of Thieves’ får biografpremiere den 5. april 2018.