Indlæg

MANBORG: Yderst underholdende no-budget science fiction-sjasker

/i , /af

DVD-ANMELDELSE: Okay people, den her skal I se. Manborg er nemlig en yderst charmerende og herlig skramlet science fiction-sjasker. En film lavet for en 20’er, men med et overskud af kærlighed til både 80’er-action og gamle computerspil. Med andre ord en energisk no-budget fremtidsbastard med både vilde mostre og vamle robotter.

Som du måske har luret, så følger man i filmen Manborg – du ved, halvt menneske og halvt cyborg. Han går sammen med tre andre kulørte typer til kamp mod en hær af ækle nazi-monstre, der ledes an af den grumme Count Draculon. Han viser sig dog overraskende nok at have en romantisk side. Og det der med overraskelser, er noget filmen byder på op til flere gange.

manborg 01

For lige som man tror, man har set det hele, foldes der endnu en snasket og spruttende scene ud. Ja, nogle vil nok kalde det kitsch, kult eller dårlig smag, men det vil jeg skide på. For det er ganske enkelt bare pokkers god stil. Så fuck jer, prætentiøse typer, der kan lide film, fordi I synes, at de er så dårlige, at de er gode. Manborg er bare et fucking underholdende sci fi-kick.

Hertil kommer, at det tungt dundrende og labre synthesizer-score skaber lækker atmosfære og pumper liv i strabadserne, hvor man finder skønne stopmotion-monstre samt selvgjorte special effects. Et indtagende univers af VHS-drømme, hologrammer og kærlige referencer til film som The Terminator og RoboCop. Ja, Manborg er både morsom, veloplagt og voldsom. Jeg sagde det jo – den skal du se.

Filmen – Manborg, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

manborg 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens low-budget feel og skramlede look gengives komplet med støj, ridser og buler og et ofte blødt billede. Det ser med andre ord ud som man kunne forvente sig af en VHS-elskende film, mens også lydsporet spiller og skramler derudaf. Denne rustne billed- og lydside er en del af charmen, men altså ikke det teknisk mest eksemplariske dvd-mediet kan tilbyde.

Ekstramaterialet byder på forlængede/slettede scener (6 min.), der mest udmærker sig ved, at man ser under hvilke skramlede forhold, filmen er blevet til i. Ja, en eller anden beskidt garage med et grønt stykke stof, der skal gøre det ud for en green screen. Den noget tilfældigt sammensatte behind the scenes er mere sjov og ballade fra produktionen (23 min.), mens der også er fjollede fraklip (5 min.), samt lidt om tilblivelsen af effekterne (2 min.) og slutteligt en række korte interviews (21 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

manborg 03

[tabgroup][tab title=”Manborg | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
manborg cover
Originaltitel: Manborg, USA, 2011
Udgivelse: d. 21. november 2013
Instruktion: Steven Kostanski
Medvirkende: Matthew Kennedy, Adam Brooks, Meredith Sweeney m.fl.
Spilletid: 72 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

JOHN DIES AT THE END: Syre og spruttende sprælsk vanvidsridt på tværs af dimensioner

/i , /af

Der skrues i den grad op for det spruttende og kulørte vanvid med Don Coscarellis syrede John Dies at the End. Her boltrer det sprælske plot sig legende og veloplagt hele vejen igennem filmens fascinerende og forskruede univers, hvor historien tager sig op til flere både groteske og ikke mindst overraskende drejninger undervejs.

Men hvad handler filmen så egentlig om? Tja, lidt af hvert og en del mere. Men det er noget med et stof, der giver dem, der tager det, evnen til at se ind i fremtiden samt muligheden for at komme i kontakt med andre dimensioner. Vennerne John og Dave prøver stoffet, hvilket sender dem ud på en kringlet rejse, der slår smut med tiden og sender bizarre monstre i deres retning. Så ja, det er sgu bare med at hænge på.

John Dies at the End 01

Man må med andre ord selv forsøge at finde meningen, der måske, måske ikke gemmer sig et sted i det herligt udknaldede plot. Eller man kan overgive sig til det medrivende vanvid. For her er intet, hvad det giver sig ud for at være. Og man er mindst lige så forbavset over begivenhedernes gang som de to gutter, der fanges i dette bæst af en film. Det er både skørt, opfindsomt og alt for meget.

Chase Williamson og Rob Mayes er desuden dejligt forvirrede som de to gutter i front, mens Paul Giamatti er skøn som manden, der må se forbavset til fra sidelinjen. Men selvom filmen er pokkers underholdende, mister den en smule momentum undervejs, mens plottet også vælter en tand for meget rundt for sit eget bedste. Det er dog små fodfejl i en film, jeg kun kan anbefale, hvis man har brug for et skud syre – og ja, det har vi alle af og til.

– Filmen, John Dies at the End, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

John Dies at the End 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det spruttende vanvid kommer bestemt til sin ret på Bl-ray. Vanviddet står farvemættet, veldefineret og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, der giver fin plads til alle elementer. Udgivelsens ekstramateriale er desværre ikke ligeså tilfredsstillende.

Her får man en kort og overfladigt making of, hvor cast og crew interviewes (6 min.), mens man også får et kig på skabelsen af et par af filmens monstre (9 min.). Videre finder man optagelser fra gennemlæsninger af manus med skuespillerne, hvilket er kedeligt (7 min.), et fint interview med Paul Giamatti om filmen og arbejdet med Don Coscarelli (10 min.). Slutteligt får man en håndfuld ikke vildt interessante slettede scener (10 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”John Dies at the End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
John Dies at the End cover
Originaltitel: John Dies at the End, USA, 2013
Udgivelse: d. 7. november 2013
Instruktion: Don Coscarelli
Medvirkende: Chase Williamson, Rob Mayes, Paul Giamatti m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: Another World Entertainmet [/tab][/tabgroup]

MANIAC (2012): Elijah Wood slår kvinder ihjel – og det holder

/i , /af

Selvfølgelig er der øretæver i luften, når det gælder remakes af horrorfilm – ikke mindst, når der er tale om klassikere, hvilket i dette tilfælde er William Lustigs must-see seriemorderfilm Maniac fra 1980. Men tænk en gang, denne genindspilning er aldeles fremragende. I den altoverskyggende hovedrolle som morderen Frank finder man en forpint Elijah Wood, der tumler med barndomstraumer og pigeproblemer – mildt sagt.

For den kære Frank kan simpelthen ikke lade være med at myrde og rituelt skalpere smukke kvinder, for efterfølgende at påklæde sine elskede mannequiner med deres nye, blodige frisurer. Ja, grumt og brutalt, men også tragisk. For udover de yderst rå og medrivende mord, kommer man også helt ind i hovedet på den syge Frank.

Maniac bd 01

Størstedelen af filmen ses nemlig fra Franks point of view. Det er blandt andet med til at give ham et uhyggeligt nærvær og er samtidig med til at understrege hans ensomhed og helt konkrete syn på sig selv og verden. Dette filmtekniske greb fungerer med andre ord virkelig godt og er med til at fortælle historien på en engagerende måde. Desuden er filmen en visuelt indtagende sag med sine tunge, stemningsfulde og smukke billeder.

Her indrammes ubehaget og Franks i grunden sørgelige liv både fornemt og dragende. Maniac forener således vellykket sine eksplicitte mord med et indtagende portræt af den traumatiserede seriemorder – en balancegang, der også er en af originalens styrker. Men modsat en uforglemmelig Joe Spinell i rollen som Frank i 1980-udgaven, er Elijah Wood væsentlig mindre og altså ikke fysisk intimiderende. Her får Frank og hans nervøse væsen en anden tilstedeværelse, men stadig med menneskeligheden intakt på trods af hans syge sind og de grumme mord.

Maniac bd 05

For ja, her serveres nogle yderst seværdige og mindeværdige drab – on screen, insisterende og med kniven helt inde i kødet. Intenst og pokkers godt forløst. Nej, der er som bekendt intet smukkere end veliscenesatte mord på kvinder – på film, that is. Hertil kommer et synth-båret score, der atmosfærefyldt smyger sig om filmens tungsind og de ophidsende kills. Med andre ord et særdeles vellykket remake – en brutal og blodig seriemorderfilm i egen ret.

– Maniac (2012), 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Maniac bd 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet er veldefineret, skarpt og detaljerigt, mens både farver og kontraster gengives uden problemer. Lydsiden er også en fornøjelse med sine både dynamiske og velbalancerede niveauer, hvor både replikker og score står klart og medrivende. Ekstramaterialet er desværre yderst tamt. Her får man blot en overfladisk og promo-agtig making of (3 min.), filmens trailer (2 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 1/6 1_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Maniac | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
maniac cover
Originaltitel: Maniac, USA | Frankrig, 2012
Release: d. 24. oktober 2013
Instruktion: Franck Khalfoun
Medvirkende: Elijah Wood, Nora Arnezeder, America Olivo m.fl.
Spilletid: 89 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

ANTIVIRAL: Fascinerende body horror fra sønnike-Cronenberg

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Der venter kropsligt fordærv og psykisk deroute med Brandon Cronenbergs bizarre og veloplagte spillefilmsdebut Antiviral. Ja, det er David Cronenbergs søn og man må sige, at æblet ikke falder langt fra stammen med tanke på fader Cronenbergs body horror-titler som Videodrome og The Fly. Brandon har ligeledes et fokus på kroppens forfald, der udover det fysiske ubehag også indeholder bidsk satire og grotesk humor.

Vi befinder os i en nær fremtid, hvor det er udbredt at få overført kopier af sygdomme fra kendisser, så man herved kan føle en form for biologisk forbindelse til stjernerne. Ja, kendiskulturen taget til det ekstreme. Syd March arbejder her for et firma, der overfører disse kendissygdomme – men han har også en farlig bibeskæftigelse.

antiviral bd 02

For at tjene lidt ekstra smugler han nemlig sygdomme ud for at sælge dem på det sorte marked, mens han også eksperimenterer med sygdommene på egen krop. Snart løber eksperimenterne og hans omgang med den kriminelle underverden dog af sporet – en nedadgående spiral, der kun eskalerer.

Her er altså tale om en på mange måder sælsom præmis – men den fungerer. Blandt andet fordi det lykkedes Brandon Cronenberg at skabe et troværdigt og fængslende univers. Her foldes den bizarre fortælling ud i et både smukt og koldt stiliseret univers, hvor blanke overflader og hvide vægge står i kontrast til de væmmelige sygdomme og kroppens kødelige forfald.

antiviral bd 01

Men filmen fungerer også fordi Caleb Landry Jones i den altoverskyggende hovedrolle som Syd March leverer en fremragende og intens præstation, der bringer både nerve, nuancer og troværdighed til den outrere fortælling. Ja, en både absurd og fascinerende film, hvor den kuriøse præmis og Syds optrappende sygdomsforløb leveres med sikker hånd om både karakterer og historie.

Brandon Cronenberg, der desuden også har skrevet filmen, rammer således en medrivende balancegang mellem sit stramt æstetiske udtryk, boblende body horror og intellektuelt pirrende tematikker som identitet og kendiskultur. Så den til tider lidt ujævne pacing er bestemt til at leve med – desuden er Malcolm McDowell cool i en fin birolle. En på mange måder fornem spillefilmsdebut, der på trods af, at farmand Cronenberg spøger i kulissen også er en film i sin egen ret.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står klart og veldefineret på Blu-ray med en flot og nuanceret farvepalet samt solid kontrast og indtagende detaljegrad. Lydsporet går klart og velbalanceret igennem – dynamisk og medrivende. Ekstramaterialet begrænser sig til en ganske god making of (30 min.), der giver et fint indblik i filmen og dens tilblivelse med interviews af cast og crew. Videre fem behind the scenes-klip, der mest er udpluk af making of-featuretten (13 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Antiviral | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
antiviral cover
Originaltitel: Antiviral, Canada, 2012
Release: d. 12. september 2013
Instruktion: Brandon Cronenberg
Medvirkende: Caleb Landry Jones, Malcolm McDowell m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE ABCS OF DEATH: En blandet pose med skræk, blod og dødsonani

/i , /af

Antologifilmen The ABCs of Death har et godt koncept, men er desværre også ret ujævn. Nu bydes der også på hele 26 kortfilm af mere end 26 forskellige instruktører – altså én kortfilm for hvert bogstav i alfabetet. Så ja, at der både er guld og snot er måske ikke så overraskende. Her er dog ikke tale om rendyrket horror, men film fordelt på et alsidigt genreland af både skræk, action og det blot outrere.

Flere af indslagene er på det jævne, mens andre blot er dårligt udførte – eksempelvis Andrew Trauckis virkeligt tynde Gravity, hvor en surfer er i problemer og Miscarriage om et dødfødt foster af Ti West, der ellers er manden bag den fremragende The House of the Devil. Danske Anders Morgenthalers animerede indslag er også en kedelig omgang om en kvindes kamp med egen afføring. Gab.

abcs of death 02

Heldigvis er hver film ikke meget længere end et nogle minutter, så man er hurtigt videre i det spraglede kludetæppe, hvor der også gemmer sig virkelig gode film. Blandt andet Xavier Gens blodige XXL, hvor en tyk pige på meget ekstrem vis taber sig – men nu er det også instruktøren bag den splattede Frontière(s). Britiske Ben Wheatley, der blandt andet har den fænomenale horrorfilm Kill List på CV’et leverer en medrivende POV-vampyrjagt med den mørke Unearthed

Jason Eisener, manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun, står for en af de bedste indslag (hvis ikke det bedste) med Young Buck, hvor en klam og svedslikkende mand kommer i problemer. Der er også mere gaggede indslag, som eksempelvis den japanske Fart, der byder på pruttende skolepiger, mens man i Zetsumetsu møder peniskæmpende tøser – ja, herlig japansk vanvid.

abcs of death 03

Der er også genreudfordrende indslag så som Hélène Cattet og Bruno Forzanis psykedelisk smukke Orgasm – en forførende flot forening af billede og lyd, men altså et godt stykke fra skrækgenren. De to står bag den genrebevidste Amer, som man også bør stifte bekendtskab med. Timo Tjahjanto står for en af de mest ekstreme indslag med Libido, hvor der er dødsonani, motorsave og splat i skøn forening. Herligt.

Lee Hardcastle leverer med Toilet charmerende stopmotion-splat med et levende toilet, mens Jon Schnepps WTF blot byder på en speedet omgang brainstorm. Ja, altså en blandet pose bolsjer, hvor for få film desværre kommer helt op at ringe. Men diversiteten og filmenes korte spilletid gør, at man aldrig for alvor keder sig. Så jeg vil lade de gode indslag opveje de jævne og dårlige, der ellers til tider truer med at have overtaget. Jeg ser bestemt frem til ABCs of Death 2.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

abcs of death 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er lidt svært at bedømme Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside, eftersom filmenes produktioner er så forskellige. Men udgivelsen leverer hver film med så godt et billede som muligt, hvilket langt overvejende er virkelig godt. Farvene er mættede, her er god detaljegrad og solid kontrast. Det er lidt samme historie med lydsporet, der altså også fungerer godt med klar dialog og velbalancerede niveauer.

Ekstramaterialet består af et engagerende kommentarspor med de mange filmskabere. Det er interessant, underholdende og giver fint indblik i tilblivelsen af filmene. Herudover får man filmens trailer samt en række indslag til 13 af kortfilmene, blandt andet med slettede scener, behind the scenes og interviews (i alt ca. 104 min.). Her er meget godt at komme efter og det er bestemt værd at bruge tid på. Alt i alt et solidt og interessant ekstramateriale.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE | Billede 4/64_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The ABCs of Death | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

abcs of death cover
Originaltitel: The ABCs of Death, USA | New Zealand, 2012
Udgivelse: d. 4. juni 2013
Instruktion: Kaare Andrewsm.fl.
Medvirkende: Ingrid Bolsø Berdal, Kyra Zagorsky, Iván González, Dallas Malloy m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

MORITURIS: Voldtægt, død og grumme gladiatorer

/i , /af

Der leveres oprigtig ubehag med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der med beskidt genklang udfolder sin depraverede historie om en flok unge menneskers natlige møde med nogle brutale gladiatorer-zombie-lignende monstermænd. Absolut morbidt og med sin egen brutale voldspoesi.

Denne italienske exploitation-lækkerbisken starter dog i velkendt land inden gladiatorerne kommer på banen. Her er et par feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandlige venner. Det viser sig dog, at det ikke er nogle særligt søde fyre. For i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt og beskidt.

morituris 01

Ja, Morituris giver denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler tager til. Her er det værd at fremhæve Valentina D’Andrea og Désirée Giorgetti som de to hårdtprøvede piger. De formår virkelig at sende angsten isnende ind i marv og ben, mens det insisterende score ligeledes guider gruen på vej.

Raffaele Picchio har lavet et både originalt og fantastisk bæst af en film, der giver mindelser om brutale klassikere som The Last House on the Left og I Spit on Your Grave samt film af landsmanden Ruggero Deodato, så som Kannibalmassakren og The House on the Edge of the Park – det uden at blive en tam hyldest.

morituris 02

Her er tale om en film, der absolut er i sin egen ret. Et væmmeligt bekendtskab, der på en bølge af had fortsætter helt ind i mørket. Midnatsgru, der gør alt det rigtige for mig. Ubarmhjertig, skånselsløs og aggressiv brutalitet, hvor en sadistisk sidehistorie fornemt ekkoer pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lyd, ekstramateriale:
Billedet fremstår ofte meget mørkt, hvilket jeg dog ikke tror hænger sammen med et dårligt transfer, men fordi filmen simpelthen ser sådan ud. For billedet står skarpt og farvemættet hele vejen. Lydsporet spiller også fint, men niveauerne synes at rode lidt rundt af og til – dog intet graverende. Desuden medfølger en fin stak ekstramateriale.

morituris 03

Her får man filmens trailer, et slideshow med stills fra filmen samt en fin behind the scenes, hvor cast og crew taler om filmen – blandt andet dens brug af vold og måden historie fortælles på (21 min.). Herudover får man den italienske varulvekortfilm Versipellis af Donatello Della Pepa (24 min.). Den er en smule rodet fortalt, men varulven er ikke computergeneret og så spares der heller ikke på blodet, hvilket er et plus i min bog.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 3/6 3_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Morituris | dvd-anmeldelse”] Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
morituris cover
Originaltitel: Morituris, Italien, 2011
Udgivelse: d. 9. april 2013
Instruktion: Raffaele Picchio
Medvirkende: Valentina D’Andrea, Andrea De Bruyn, Désirée Giorgetti m.fl.
Spilletid: 83 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

LITTLE DEATHS: tre grufulde historier

/i , /af

Den britiske antologi-gyser Little Deaths består af tre kortfilm, der på hver deres måde tager publikum med på en bizar tur ind i dystre kringelkroge og depraverede verdener af død, sex og lemlæstelse. Ikke hele vejen lige fængende forløst, men bestemt både idérigt og grumt nok til at opmærksomheden holdes ved lige.

Der lægges ud med House and Home, hvor et ægtepar har en noget skummel hobby med at invitere hjemløse til middag og oveni hatten byde på en omgang vold og nedværdigelse. Men løjerne tager (som forventet) en uventet drejning, hvor offer/bøddel-tematikken kommer grumt i spil.

little deaths 01

Stramt fortalt, men ikke syg nok til for alvor at tage stikket hjem på horror-kontoen og så fremstår de medvirkende ikke helt overbevisende hele vejen. Med Mutant Tool skrues der op for det bizarre, hvor der blandt andet kommer nazi-eksperimenterende super-sperm på banen. Jep, det er skørt og herligt langt ude.

Så selvom de outrere eksperimenter mister lidt momentum, lever filmen fint videre i kraft af sin kuriøse historie og væmmelige stemning, hvor der da også for god ordens skyld spædes til med stoffer, vold og prostitution. Selvfølgelig. Ballet lukkes med den sadistiske kærlighedshistorie Bitch.

little deaths 02

Her møder man et kærestepar, der har deres op- og nedture, hvor hun som en edderspændt dominatrix tager styringen i deres sexlege. Men spændingerne tager til og følelserne blusser uventet op. Et ikke helt vellykket psykologisk drama om magtforhold, mens den glubske finale ikke synes velbegrundet nok.

Little Deaths er med andre ord en blandet pose bolsjer, hvor ingen af de tre indslag for alvor har pondus. De viser dog hver især interessante idéer, hvor Mutant Tool er favoritten hos mig – alene på grund af dens bizarre præmis. Men hverken samlet eller hver især giver de tre film andet end et ok gib i horror-stokken – om jeg så må sige.

Filmen: 3/6 3_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmene gengives med ok farver, men et ikke lige veldefineret billede hele vejen, hvor der opstår en smule udtværinger og støj – dog intet graverende. Lydsporet spiller ligeledes ok med fine niveauer og god plads til grum atmosfære. Ekstramaterialet begrænser sig til en række trailers samt et slideshow med stills fra filmene.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 1/61_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Little Deaths | Dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

little deaths cover
Originaltitel: Little Deaths, England, 2011
Udgivelse: d. 5. marts 2013
Instruktion: Sean Hogan, Andrew Parkinson, Simon Rumley
Medvirkende: Luke de Lacey, Holly Lucas, Siubhan Harrison m.fl.
Spilletid: 94 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

LIVID: Grumt gotisk gys er et forførende mareridt

/i , /af

Selvom det er velkendte horror-elementer, der udgør det gotiske gys Livid, så venter der flere overraskelser undervejs. Fortællingen får nemlig et eget og uventet liv i det knirkende palæ, hvor den dystre fortælling folder sig dragende ud. Her emmer det af olm haunted house-stemning, mens det smukke og grufulde fængslende forenes.

På sin første dag som hjemmehjælper besøger den unge Lucie nemlig et stort hus, hvor en creepy gammel dame ligger i livsløs koma med et snurrende iltapparat over ansigtet – nærmest som et levende lig. Men da natten falder på, vender Lucie sammen med sin kæreste og en ven nysgerrigt tilbage. De vil finde den skat, som den rige olding efter signede skulle have gemt et sted i de skumle gemakker.

livid01

Deres skattejagt ender dog snart som et overnaturligt mareridt, der med en mørk logik sætter virkeligheden ud af spil og i stedet indsætter isnende gru. For godt nok starter filmen som en spøgelseshistorie grundet i en relaterbar virkelighed, men den ender som et pirrede ondt bæst, hvor det uforklarlige hersker. Man forstår godt sammenligningen med bl.a. italienske Dario Argentos irrationelle skrækfilm.

Livid vil og har da også allerede delt publikum på grund af sin mangel på rationel sammenhæng i sin sidste halvdel. Men jeg er vild med den drømmende logik og det overrasende genremiks, der her skaber en helt unik atmosfære. En herlig ambitiøs film, der tør tage chancer og udfordre en ofte stivbenet og konservativ genre.

livid02

Det er de to franskmænd Julien Maury og Alexandre Bustillo, der står bag. De debuterede i 2007 med Inside, der er en mest forrygende, blodige og poetiske skrækfilm, jeg har set de seneste år. Med Livid er de gået i en ny retning, hvilket bestemt ikke gør det mindre interessant at se, hvad de kommer op med i fremtiden. Jeg holder i hvert fald øje med dem – og det bør du også.

Filmen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmens forførende og dunkle scener står yderst flot på Blu-ray-udgivelsen. Her kommer både de mange mørke nuancer og det smukke production design til sin ret. Lydsporet gør også sit til at sætte adrenalinen i gang med nervepirrende panoreringer, lyde i skyggerne og velbalancerede niveauer.

Der medfølger desuden et fint interview med de to instruktører, der blev lavet under den københavnske filmfestival Blodig Weekend tidligere i år (22 min.). Her fortæller de bl.a. om, hvordan de startede deres samarbejde, tankerne bag Livid og deres idéer til rebootet af Hellraiser, som de tidligere har været tilknyttet. Herudover får man et slideshow med stills fra filmen (2 min.) samt dens trailer.

Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Livid | Blu-ray-anemeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

livid cover
Originaltitel: Livide, Frankrig, 2011
Instruktion: Julien Maury, Alexandre Bustillo
Medvirkende: Chloé Coulloud, Félix Moati, Jérémy Kapone m.fl.
Spilletid: 88 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

At leve med tabet og jage den forløsende hævn

/i /af

Traumatiske oplevelser i barndommen har affødt adskillelige superhelte – og hvis der også er involveret et par døde forældre, er kimen med sikkerhed lagt til, at det forældreløse barn på et tidspunkt ifører sig en maske for at banke skurke på plads. Den fængslende og mørke Boy Wonder ligger dog på trods af sin titel og helte-tematik langt fra de superheltefilm, der de seneste år har oversvømmet biograferne.

Her pakkes helte-myten nemlig underspillet ind i en rå realisme, der er fri for smarte gadgets og storslået action, mens dramaet også har en psykologisk tyngde, flere af de kulørte superhelte mangler. Men genrens konventioner er i spil hele vejen, men altså på subtil vis. Det er primært det rørende og tragiske portræt af Sean, der udgør filmens kerne, mens spandex og megalomaniske nemesisser forbliver i kulissen.

Sean bor alene med sin far og ligner enhver anden flittig studerende, men den introverte teenager bærer på et tragisk traume. For som lille så han sin mor blive dræbt for øjnene af sig, så i ly af natten og iklædt en sort hættetrøje går han nu i flæsket på kriminelle i sin evige jagt på sin mors drabsmand og den forløsende hævn.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Cool, blodig og dynamisk samurai-action

/i /af

Hvis du tror, at hæsblæsende actionfilm nødvendigvis skal være sådan noget med hurtige biler, larmende maskinpistoler og eksploderende helikoptere, så tro om igen. For Takashi Miikes helt igennem forrygende remake 13 Assassins leverer i den grad både cool, blodig og åndeløst pulserende action – med samuraier!

Filmen udspiller sig i midten af 1800-tallets Japan, hvor den brutale Lord Naritsugu hærger landet med både mord, tortur og voldtægter. Derfor får samuraien Shimada til opgave at gøre det af med den barbariske tyran og samler 13 samuraier, som han vil føre i kamp mod Naritsugu og hans 200 mand store hær. En på papiret umulig mission, men Shimada har en plan, der måske kan give dem sejren.

Filmens første del fungerer som en yderst indtagende optakt inden det godt en time lange og voldsomme opgør sparkes åndeløst igang. Her foldes det smukke univers flot og stemningsfuldt ud med både dragende æstetik og dramatisk klangbund. Man følger bl.a. hvordan de 13 karismatiske samuraier samles og får samtidig syn for den magtbegærlige Naritsugus diabolske raseren.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere