Anmeldelser – Side 89 – Filmskribenten

MALEFICENT: Angelina Jolie er skøn som hornet fe, men eventyret mangler pondus

28. maj 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Den er god nok, Angelina Jolie har både vinger, horn i panden og lidt for høje kindben i Disneys eventyrlige Maleficent. Her indtager hun titelrollen som Torneroses onde fe, der er knap så ond som sit rygte. Filmen giver nemlig en mere nuanceret historie om den ellers så grumme skurk. For bag de mørke klæder gemmer sig en tragisk kærlighedshistorie og et bristet hjerte.

En tragisk forelskelse har nemlig gjort den ellers så fredelig fe til den hævngerrige skurk, vi alle kender og som i dette eventyr kaster en frygtelig forbandelse over kongedatteren Aurora, der nu vokser op midt i striden mellem menneskenes kongerige og skovens rige, hvor Maleficent hersker. Men igen, Maleficent er aldrig sådan rigtig ond – eller for den sags skyld skræmmende eller farlig.

Den hornede fe er en såret sjæl, der hele vejen tydeligt bærer sit ømme hjerte på sit ydre. Det er selvfølgelig altid spændende at udfordre tematikker som godt og ondt, men her afføder det ikke engagerende dilemmaer, da der aldrig rigtig er en egentlig konflikt tilstede i Maleficent om det gode og de onde, hvorfor et dramatisk pondus udebliver. Maleficent er allerhøjest en smule hævngerrig.

Heldigvis har filmen andre klare styrker, blandt andet sit univers. Det er smukt, fascinerende og forførende. Lige fra de dystre skove, til åndeløse solnedgange og kampe mellem træmonstre og riddere. En gennemført kulisse for den desværre lidt ujævne fortælling og de gennemskuelige karakterer. Men nu er det også produktionsdesigneren bag Avatar og Alice i Eventyrland, der har sin instruktørdebut.

Det bærer filmen absolut præg af, men Robert Strombergs helstøbte univers er desværre ikke nok til at gøre Maleficent til mere end et ok fornøjeligt eventyr. Men det er nu bestemt heller ikke af vejen, da det hele alene er værd at se for en skøn Angelina Jolie i titelrollen – sammen med det eventyrlige univers, der nok skal gribe en, når nu historien og karaktererne har sine problemer med det.

Rollelisten byder videre på Sharlto Copley som forbitret konge, mens Elle Fanning egentlig bare er dødirriterende som en forceret smilende Aurora, jeg mest havde lyst til at ruske noget oprigtighed ind i. Ja, Maleficent er lige ved og næsten at kunne have været det forrygende eventyr som både den legendariske fe og Angelina Jolie fortjener. Men mon ikke Disney gør forsøget igen med en to’er?

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Maleficent | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Maleficent, USA, 2014
Premiere: d. 29. maj 2014
Instruktion: Robert Stromberg
Medvirkende: Angelina Jolie, Sharlto Copley, Elle Fanning, Sam Riley, Imelda Staunton, Juno Temple, Lesley Manville m.fl.
Spilletid: 97 min
Distributør: Walt Disney Entertainment[/tab][/tabgroup]

X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST: Massevis af mutanter forvilder sig ind i en kulørt rodebutik

21. maj 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendige. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karakterne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

Nå, men lad mig lige ridse filmen præmis op. Fremtiden er endt helt i hundene, da såkaldte Sentinels, nogle robotlignende våbenmonstre, der var skabt til at dræbe mutanter, nu har vendt sig mod alle levende væsner. Verden er således endt i en grum apokalypse. Derfor bliver Wolverine med mutant-hjælp sendt tilbage i tiden, hvor han i 1970’erne skal forhindre begivenheden, der sidenhen førte til undergangen.

Egentlig et simpelt tidsrejse-setup, men desværre mudres mutant-strabadserne ind i flere plottråde end historien formår at forløse tilfredsstillende. Det resulterer i karakterer, der på trods af alvorstunge og oprigtige dialoger aldrig rigtig får følelsesmæssig tyngde. For lige som filmen begynder at fostre noget dramatisk pondus, væltes det af endnu et actionfyldt effektorgie eller en skamskudt plottråd.

Man får ellers perlerækken af favoritmutanter. Hugh Jackman er igen en gnaven Wolverine, mens man får både den gamle og unge version af Professor X og Magneto – henholdsvis Patrick Stewart og James McAvoy, Ian McKellen og Michael Fassbender. Læs hertil Jennifer Lawrence som den hamskiftende Mystique, Peter Dinklage (med skovsnegl) som Sentinels-opfinderen, Nicholas Hoult som Beast, Halle Berry som Storm og Ellen Page som Kitty Pryde.

Ja, der er endnu flere karakterer, men det er bare lige de mest centrale – give or take. Historien drejer sig dog primært om Wolverine, de unge versioner af Professor X og Magneto samt Mystique. Men selv med dette fokus, forvikler historien sig ind i blindgyder, der konstant forhindrer filmen i rigtigt at løfte sig ud af sine mange plottråde, der ender med at hæmme historien, mere end at nuancere og engagere.

Ja, nyeste kapitel i mutant-sagaen er desværre noget kulørt rod. Heldigvis også ok underholdende kulørt rod. For der er actionscener, der overvinder plothullerne og blot imponerer. Men på trods af oprigtige forsøg på at give historien karaktermæssig tyngde, udeblev det følelsesmæssig engagement. Så selvom Bryan Singer, der stod for de første to solide X-Men-film instruerer, ender denne mutant som en skuffelse.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”X-Men: Days of Future Past | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: X-Men: Days of Future Past, USA, 2014
Premiere: d. 22. maj 2014
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Hugh Jackman, James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Halle Berry, Anna Paquin, Ellen Page, Nicholas Hoult, Peter Dinklage, Ian McKellen, Patrick Stewart m.fl.
Spilletid: 130 min
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

THE SALVATION: Mads til hest i klichétung og kedelig western

21. maj 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, den er god nok, The Salvation er noget så usædvanligt som en dansk western, der udspiller sig i 1870’erne USA. Det er så mindre usædvanligt, at man i hovedrollen finder Mads Mikkelsen som den hævngerrige nybygger Jon med ansigtet lagt i de helt rette alvorsfolder. Men nu er der heller ikke så meget at grine af, for hans søn og hustru myrdes nemlig brutalt af nogle karikerede skurke.

Men der er dobbeltop på hævnen. For en af morderne som Jon får skudt en kugle i panden på, viser sig at være bror til den nådesløse Delarue, der nu vil Jon til livs – og han har selvfølgelig en bande af beskidte lovløse til sin hjælp. Det er således den velkendte ene mand mod et beskidt dusin, der her kridtes op til, mens skuddueller, mandsmod og hævn vejrer i den tørre prærieluft.

Det hele emmer med andre ord af western på den gode gamle måde – men også på den pokkers klichétunge måde. Men fred med klichéerne, for de følger på sin vis med genren. Problemet snarere, at historien er kedeligt forudsigelig og filmen blot jævnt kedelig. Det skyldes blandt andet, at dramaets fundament aldrig slår troværdig rod, hvilket gør det svært for et oprigtigt engagement at indfinde sig.

Forholdet mellem Jon, hans hustru og deres søn bliver nemlig ikke etableret før tragedien forvandler den fredelige danske nybygger til en hævngerrig cowboy. Jeg mærker ganske enkelt ikke den smerte, Jon rammes af. Familien og kærligheden er alt for overfladisk beskrevet – ja, på det nærmeste fraværende. Men jeg køber selvfølgelig præmissen om hævnen og forstår motiverne.

Men et følelsesmæssigt engagement er lige så fraværende som troværdigheden i de computergenerede flammer, filmen noget forkølet præsenterer publikum for. Heldigvis er det lykkedes instruktør Kristian Levring at skabe en western, der overordnet ligner en rigtig western, og så holder filmen et ganske godt tempo, mens Mads Mikkelsens sammenbidte fjæs passer perfekt ind på prærien.

Jeffrey Dean Morgan er herligt kliché-ond som Delarue, mens både Mikael Persbrandt, Jonathan Pryce og Eva Green også udgør er godt modspil til Mads Mikkelsen. I biroller virker Eric Cantona dog noget forvirret og Nanna Øland Fabricius aka Oh Land burde savne sin mikrofon. Ja, The Salvation er klichétung, kedelig og mangler mindeværdige momenter, men den ligner dog en western.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Salvation | Biografanmeldelse”] Vurdering 3/6:

Originaltitel: The Salvation, Danmark | England | Sydafrika, 2014
Premiere: d. 22. maj 2014
Instruktion: Kristian Levring
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Eva Green, Jeffrey Dean Morgan, Eric Cantona, Mikael Persbrandt, Jonathan Pryce, Michael Raymond-James og Nanna Øland Fabricius m.fl.
Spilletid: 91 min
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

FROST: Snefygende eventyr er sødt og flot, men også keeedeliiigt

21. maj 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Det hele er sådan set både sødt, flot og opbyggeligt i Disneys seneste animerede eventyr Frost. Eventyret har også en fin alvor indbygget i sig, der giver dramaet mere tyngde. Hele affæren er desværre bare ujævnt fortalt, mens man heller ikke for alvor kommer ind på livet af karaktererne. Nå ja, og så slår musical-numre mere eller mindre irriterende ned i filmen undervejs.

Der er ellers i udgangspunktet svung på familiedramaet. De to søskende Anna og Elsa bliver nemlig splittet fra hinanden, da Elsa med sine overnaturlig evner ved et uheld lægger hele sit land i evig vinter. Hun flygter og forskanser sig langt ude i ingenting som den onde snedronning, hun nu udnævnes til. Anna teamer derfor op med en bjergbestier og hans elg for at finde Elsa og ophæve den iskolde fortryllelse.

Historien bærer altså potentialet i sig til en medrivende omgang eventyr. Det potentiale forløses desværre bare aldrig rigtigt. Et problem er blandt andet, at de to søstre aldrig rigtig foldes ud og altså ikke får følelsesmæssigt fat. De er begge noget skitseagtigt slået an, præcis som forholdet mellem dem filmen igennem. Det giver problemer for mit engagement i løjerne, da de er filmens omdrejningspunkt.

Hertil kommer, at filmen ganske enkelt er fattig på mindeværdige karakterer. Jo vist, Anna og Elsa fungerer ganske ok, men de er ikke ligefrem mindeværdige – hertil er de for unuanceret og ufarligt skildret. Søde, korrekte og altså uden nævneværdig personlighed. Der er dog lidt vellykket side-kick og comic relief at hente i den charmerende elg, mens den fjollede snemand Olaf aldrig rigtig fungerer for mig.

Der er dog heldigvis ganske fin fremdrift i eventyret, hvilket er med til at holde søvnen på afstand, og så møder man også et ganske cool snemonster. Men der går bare for lang tid imellem reel spænding og troværdige faremomenter til, at Frost bliver andet end en lidt for finpoleret, ufarlige og fersk omgang Disney-eventyr. Men det skal man som bekendt heller ikke være helt utilfreds med.

Filmen – Frost, 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det er muligt filmen ikke var det store sus for mig, men den gør sig upåklageligt på Blu-ray. Billedet er knivskarpt, detaljerig og veldefineret hele vejen, mens også det dynamiske lydspor imponerer med sine velbalancerede niveauer, hvor alt går klart igennem. Sådan. Desværre er ekstramaterialet ikke vildt imponerende, men byder trods alt på lidt guf.

Mest interessant er den sjove, animerede kortfilm En vild tur (Get a Horse!) med Mickey Mouse animeret i old school-stil (6 min.) samt et kort indslag om Walt Disneys kærlighed til eventyr og det at lave dem til film (7 min.). Videre er der en tre-minutter lang sang, der fortæller om filmens tilblivelse (3 min.), en række slettede og ufærdige scener som filmens to instruktører guider en igennem (7 min.) samt en række musikvideoer med filmens sange (16 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Frost | Blu-ray-anmeldelse”] Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Frozen, USA, 2013
Release: d. 10. april 2014
Instruktion: Chris Buck, Jennifer Lee
Medvirkende: Kristen Bell, Josh Gad, Idina Menzel m.fl.
Spilletid: 90 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GODZILLA: Kæmpemonstre er monster god underholdning

15. maj 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Man kan vel godt kalde japanske Godzilla for filmmonstrenes fader. Det er i hvert fald et af de mest ikoniske monstre nogensinde, der siden sin første optræden i Godzilla fra 1954 har hærget løs i adskillelige film. Nu rejser det enorme bæst sig på ny i Gareth Edwards dystre, storslåede og medrivende genfortolkning.

Filmens præmis er måske simpel, men filmen byder på ikke så lidt af overraskelser. Både med hensyn til monsteraction og historien, hvilket kun er en god ting. For netop uforudsigeligheden, der allerede slås an tidligt i filmen, er med til at sætte en intens tone af usikkerhed og faremoment, hvilket fastholdes filmen igennem – sådan cirka. Ja, filmen klarer sig bestemt helskindet gennem et par ujævnheder.

Godzilla udspiller sig i et regnvådt univers af nedtonede farver og frygt. Her er det virkeligheden, der invaderes af monstre – befriet for ironisk og kulørt distance til sine monstre og karakterer. Det fungerer uden at det bliver Hollywood-sentimentalt eller kvalmende patosfyldt. Det kan man blandt andet takke filmens cast for. Her er Bryan Cranston bevægende og engagerende som en videnskabsmand, der med sin søn – en resolut Aaron Taylor-Johnson – er tragisk forbundet med monstrets genkomst.

Men inden vi får lov at se det mastodontstore bæst i fuldt vigør, gælder det karakterne, mens man også lærer mere om monstrets historie, og så peppes der velbalanceret op med regeringshemmeligheder, terrorfrygt og krigstematik. Én ting er dog menneskeskæbnerne, temaer som nemesis samt etiske problemstillinger om menneskets kynisme og hovmod, en anden er monstrene.

For det er jo dem, det hele i grunden handler om. Store monstre, der smadrer hinanden og alt omkring sig. Her skuffer filmen bestemt ikke. Ja, jeg kunne sgu godt lide, at man skal vente til filmens sidste akt før det hele for alvor eksploderer i bastant, massiv og monstrøs monsteraction. Her får menneskene den plads, de ret beset har, når det gælder Godzilla, og det er henvist til kulissen som de forsvarsløse og ubetydelige statister de er, når monstrene slår sig løs.

Godzilla er instruktør Gareth Edwards kun anden spillefilm og han imponerer på mest medrivende vis med denne massive og tonstunge omgang monsterdestruktion, der udover Tayler-Johnson og Cranston også gives menneskelig tyngde af Ken Watenabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche og Sally Hawkins. Men det er så absolut monstrene, der vinder slaget i sidste ende, og det på mest tilfredsstillende vis. Brøøøl!

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Godzilla | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel:Godzilla, USA, 2014
Premiere: d. 15. maj 2014
Instruktion: Gareth Edwards
Medvirkende: Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche, Sally Hawkins, David Strathairn, Bryan Cranston m.fl.
Spilletid: 123 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY: Ben Stillers eventyr er en sand fornøjelse

14. maj 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Der er en simpel, men eviggyldig sandhed at hente i Ben Stillers rørende, smukke og morsomme The Secret Life of Walter Mitty, og det er, at man skal gribe livet. At det så er en sandhed, der kan være svær at efterleve, det er en anden snak. For selvom livet befinder sig lige for næsen af os alle sammen, kræver det også mod at hoppe ud i det – at følge sine drømme. For gør man det, kan man også fejle, blive såret og miste.

Men prøver man ikke, har man allerede tabt. Det må Walter Mitty sande, da han pludselig tvinges til at gribe livet og eventyret. Han arbejder nemlig som fotofremkalder for Life Magazine, hvor fotografen Sean O’Connells negativ til fotoet, der skulle på magasinets sidste forside er forsvundet. Derfor må Walter nu begive sig ud på en rejse for at finde frem til den mystiske Sean for at få fat i negativet.

Walters livlige dagdrømme bliver med andre ord pludselig til virkelighed. Der er selvfølgelig også kærlighed med i ligniningen, for altid søde Kristen Wiig spiller Walters kollega Cheryl, som han selvfølelig er varm på, men for genert til rigtigt at gøre noget ved det. Så ja, det er både livet med vandringer på bjergrykke, samt det nære liv med kærligheden, der skal gribes.

Udover at Ben Stiller indtager hovedrollen, har han også instrueret. Begge dele er han lykkedes virkelig godt med. Han forvalter med stor naturlighed rollen som den lidt generte og akavede, men søde, dedikerede og intelligente Walter, mens filmen bugter sig veloplagt afsted med et fortællemæssigt overskud i velgennemtænkte billedkompositioner, der gør at filmen aldrig mister sin visuelle dynamik.

Det går bogstaveligtalt over stok og sten, fra det ene vilde dagdrømmeri til virkelighedens rejser på smukke bjerge. Desværre er filmens ganske heftige tempo også en smule med til, at man ikke kommer helt ind bag karaktererne. Men heldigvis nok til at man forstår og hepper på dem. Men der er altså ikke mange komplekse nuancer at komme efter i dramaet eller filmens temaer.

Det gør dog ikke det store, for man bliver i pokkers godt humør af filmen, der er baseret på en novelle af James Thurber fra 1939, som blev filmatiseret første gang i 1947. Ben Stiller leverer således både elegant, veloplagt og morsomt en velmenende reminder om, at man skal gribe livet, gå efter drømmen og finde eventyret, der altså ikke behøver være på toppen af Mount Everest, men også kan findes lige om hjørnet.

Filmen – The Secret Life of Walter Mitty, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Ben Stillers strabadser gør sig i den grad godt på Blu-ray. De mange smukke billeder gengives veldefineret, klart og med store detaljegrad, mens farvepaletten er både mættet og velbeskrevet. Det dynamiske lydspor er også en sand fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, hvor alle elementer kommer til deres ret. Der medfølger også en stak helt ok, men også lidt overfladisk ekstramaterie.

Her får man en række slettede, forlængede og alternative scener (i alt 17 min.), mens en ni-delt behind the scenes giver et fint indblik i filmens tilblivelse, lige fra historien til karakterne og musikken videre til locations og casting (38 min.). Slutteligt får man en musikvideo med José González og så kan man klikke sig igennem et galleri med referencebilleder.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Secret Life of Walter Mitty | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: The Secret Life of Walter Mitty, USA, 2013
Release: d. 1. maj 2014
Instruktion: Ben Stiller
Medvirkende: Ben Stiller, Kristen Wiig, Shirley MacLaine, Sean Penn m.fl.
Spilletid: 115 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

NYMPHOMANIAC: Lumre Lars’ intellektuelle bollefest driller med et eksistentialistisk, morsomt og brutalt kig ind i seksualiteten

14. maj 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Drop lige de forbehold du eventuelt måtte have mod Lars von Trier. For han er altså en både morsom og drillesyg mand, der altid leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seneste opus, den seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader, fra barnsben til hun er 50 år. Ja, bare rolig, der er både stive pikke, våde vaginaer og sæddryppende mundvige.

Denne version af filmen er dog ikke Triers egen, der er halvanden time længere, og som verden endnu har del to til gode af. Trier har dog accepteret denne kortere version, selvom han angiveligt ikke har deltaget i klipningen af den. Triers version skulle blandt andet være mere eksplicit, så det bliver spændende at se, hvad den længere spilletid vil gøre for oplevelsen af, hvad der allerede er et bæst af en film.

Her er nemlig tale om en fascinerende, dragende og tankevækkende film, der ganske vist har seksualiteten som motor, men i lige så høj grad handler om ensomhed og afhængighed, det at søge relationer og nærvær, at mærke sig selv og sine følelser – og om gode og dårlige mennesker. I centrum finder man Charlotte Gainsbourg som den selvbetitlede nymfoman Joe. Hun bliver fundet forslået i en baggård af den intellektuelle Seligman, der spilles med fin tilbageholdenhed af Stellan Skarsgård.

Hjemme i Seligmans spartanske eneboerbolig fortæller hun ham sin livshistorie. Man får således i tilbageblik indblik i hendes liv og mange seksuelle møder, jagten på kærlighed og anerkendelse. Det er Stacy Martin, der lægger krop til den unge Joe, som helt forrygende balancerer det uskyldige med det kalkulerede, det følsomme og kolde. En kvindekarakter, der ganske enkelt er fængslende at følge hele vejen.

Ja, der er seksuelt eksplicitte scener, men de er ikke tomme provokationer, men fungerer som nødvendige scener for forståelsen af Joe, seksualiteten og forholdet mellem mand og kvinde. Det, at filmen udspiller sig i tilbageblik, hvor hvert af de otte kapitler omhandler en periode i Joes liv, giver filmen en helt litterær karakter, hvor Seligman intellektuelt dissekerer Joes liv og filmens tematikker. Trier taler altså her mere til hjernen end til skridtet.

Det er desuden et forrygende cast, der lægger krop til Triers løjer, hvor der blandt andet legende tegnes tal op på billedet og indklippes gamle filmstrimler for at understrege en pointe. Drilsk og uforudsigeligt. Nå, men det var rollelisten. Her finder man blandt andet også Shia LaBeouf som Joes langvarige flamme, Christian Slater er Joes far og så dukker Jamie Bell op i en hårdtslående rolle, mens en ilter Uma Thurman smækker sorthumoristisk med dørene. Ja, selvfølgelig skal du se den.

Filmen – Nymphomanic, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Udgivelsen fordeler dog på to skiver – filmens del et og to. Desværre medfølger der absolut intet ekstramateriale. Mon ikke man må vente med at få det til Triers egen version udgives? Til gengæld gør filmen sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret, detaljerigt og med en smukt udfoldet farvepalet. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine klare og velbalancerede niveauer. Sådan.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nymphomaniac | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: Nymphomaniac, Dansk | Tysk | Svensk | Fransk | Britisk, 2013.
Release: d. 24. april 2014
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Charlotte Gainsbourg Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Jamie Bell, Willem Dafoe, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Udo Kier m.fl.
Spilletid: 4 timer
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

VENUS I PELS: Roman Polanski finder pisken frem med veloplagt SM-kammerdrama

8. maj 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Du skal altid glæde dig til en ny film af Roman Polanski, fordi det jo er en ny film af Roman Polanski. Du ved, manden bag film som Repulsion, Rosemary’s Baby, Chinatown og The Pianist. Med hans nye film, Venus i pels, finder han pisken frem, mens Emmanuelle Seigner og Mathieu Amalric indtager scenen. Bogstavelig talt. For filmen udspiller sig udelukkende på et lille teater. Og på fransk.

Ikke nok med, at filmen udspiller sig på et teater, den er også baseret på et skuespil, der – som du nok har luret – er inspireret af Leopold von Sacher-Masochs bog Venus in Furs fra 1870. I filmen finder man Amalric som teaterinstruktøren Thomas, der er ved at caste sin egen opsætning af et stykke baseret på bogen, mens Seigner er den ligefremme Vanda, der i ellevte time ankommer til teatret for at aflægge prøve.

Scenen er således sat på dette intime teater i Paris en sen aftentime, hvor regnen trommer på taget og lyn lyser scenegulvet op. Polanski er altså klar til et sprængfarligt mand-mod-kvinde-og-kvinde-mod-mand-drama, hvor bortgemte lyster findes frem fra mørket, mens aften bliver til nat og magtforholdet mellem instruktør og skuespillerinde – mand og kvinde – bølger heftigt frem og tilbage.

En veloplagt kamp mellem kønnene om man vil. For Venus in Furs omhandler som bekendt spillet mellem mand og kvinde – og ikke mindst dominans og underkastelse. Ja, pisk, smæk og halsbånd. Her opblødes grænsen således mellem skuespillet og den virkelige verdens Thomas og Vanda, efterhånden som de øver stykket igennem. Et sadomasochistisk samspil og spil på magt, leveret intenst og drilsk.

For godt nok udspiller filmen sig på samme spartanske location, men spillet mellem Seigner og Amalric er så pokkers godt skruet sammen og ikke mindst bragt til live, at den ellers trange teaterscene aldrig bliver et stift bagtæppe for fortællingen. Kameraet leger veloplagt med teaterrummet og sine to skuespillere, hvilket giver ekstra dynamik til de tos kamp på ord og om at have overhånden.

Venus i pels er måske ikke just et nyt mesterstykke fra den 80-årige instruktør, men det er en pokkers fin lille film om det dynamitfarlige forhold mellem mand og kvinde, hvor skuespillerne er befriende meget i centrum. Det er desuden værd at bemærke, at den 47-årige Seigner er Polanskis hustru, og at den lavbenede Amalrics karakter har sine ligheder med Polanski selv, hvilket kun tilføjer filmen en ekstra drilsk dimension.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Venus i pels | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: La Vénus à la fourrure, Frankrig | Polen , 2013
Premiere: d. 8. maj 2014
Instruktion: Roman Polanski
Medvirkende: Emmanuelle Seigner, Mathieu Amalric m.fl.
Spilletid: 96 min
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ÆKTE VARE: Stjernedrømme og rapmusik i Brøndby Strand rimer ikke lige godt hele vejen

7. maj 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Når tilbuddet om hurtige penge, villige damer og sikker succes viftes for næsen af en, kan det være svært at takke nej – også selvom det betyder, at man må give slip på integriteten og efterlade vennerne i slipstrømmen. I Ækte vare er det dog ikke videre svært for up-and-coming-rapperen Mikael at takke ja. Det forstår man godt. For fra at smårappe på gadehjørner med sit crew, tilbydes han at skrive sange for og turnere med den etablerede rapper Apollo.

Et tillokkende alternativ til livet i Brøndby Strand og et dødsygt stilladsarbejde, også selvom det betyder en afstand til de ellers tætte venner. Således må Mikael nu forsøge at manøvrere mellem de to verdener, mens han selvfølgelig også lige må bakse med kærligheden (en sød Marijana Jankovic) samt en mor, der bankes af sin mand. Du ved, den rå virkelighed versus stjernedrys og champagneflasker.

I rollerne som Mikael og hans crew finder man lutter skuespilsdebutanter, hvilket de delvist slipper godt fra. Deres improviserede samtaler har en naturlig umiddelbarhed og dynamik, der giver dem troværdighed. På egen hånd kommer Kian Rosenberg Larsson i hovedrollen som Mikael dog til kort. Han virker flere steder fraværende og lettere søvngængeragtig. Det suger noget af engagementet ud af ham og filmen, hvilket hans ellers interessante filmfjæs ikke kan redde.

Hans egentlige talent er derimod i leveringen af de energiske rim, hvilket ikke er underligt, da han i den virkelige verden er bedre kendt som rapperen Gilli. Netop musikken får også god plads, uden der forfaldes til koncertfilm. Det er historien og karakterne, der er kernen – selvom Ækte vare uden tvivl også er en god reklamefilm for Gillis musik. Desværre halter historien og relationerne sine steder.

Blandt andet står Mikaels forhold til sin mor (en herligt ligefrem Maria Erwolter) og hendes voldelige mand underligt løsrevet fra resten af filmen og synes mest som et uforløst og påklistret aber dabei, fordi ’der jo skal noget familiedrama’ med. Desuden fungerer Rasmus Hammerich ikke rigtigt som Apollo. Jo, han er troværdig som afdanket og fordrukken, men sgu ikke som rapper. Han virker ofte for konstrueret, særligt i forhold til drengenes naturlighed.

Ækte vare har dog bestemt flere ting kørende for sig. For selvom det er småt med historiemæssig opfindsomhed og ikke alle relationer er lige tilfredsstillende eller nuanceret beskrevet, så fungerer dynamikken i drengegruppen, mens Fenar Ahmad, der debuterer som spillefilmsinstruktør, også fornemt skaber et levende miljø, hvor flere flotte billedmontager giver godt modspil til det grå betonbyggeri.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Ækte vare | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Ækte vare, Danmark, 2014
Premiere: d. 8. maj 2014
Instruktion: Fenar Ahmad
Medvirkende: Kian R. Larsson, Ali Sivandi, Benny Jamz, Rasmus Hammerich, Marijana Jankovic, Maria Erwolter m.fl.
Spilletid: 89 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE WORLD’S END: Den bedste måde at lade Jorden gå under på

3. maj 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Som alle andre ordentlige mennesker, nyder jeg at se Jorden gå under på film. Så selvfølgelig er den britiske undergangskomedie The World’s End uundgåelig filmkigning. Det er den også fordi, at det er sidste film i Edgar Wrights Three Flavours Cornetto-trilogi, der også består af de forrygende komedier Shaun of the Dead og Hot Fuzz. Alle tre film har veloplagte Simon Pegg og Nick Frost i front.

Hvor duoen i de to forrige film tog hånd om henholdsvis zombie- og buddy cop-genren, er det denne gang science fiction-genren og intet mindre end Jordens undergang, Edgar Wright tager favntag med – vittig, veloplagt og velskrevet. Her ender fem venners pub crawl nemlig som en kamp for overlevelse. Mere vil jeg ikke afsløre – og ja, drop for resten lige at se traileren. Bare se filmen.

Simon Pegg spiller den hurtigsnakkende Gary King, der hænger fast i fortiden – dengang han og vennerne var teenagere med livet foran sig. De forsøgte 20 år tidligere at klare en legendarisk pub crawl i deres hjemby med hele 12 stop, men nåede aldrig at afslutte den. Gary har derfor samlet sine fire gamle venner for at give det et nyt forsøg. Men vennerne er modsat Gary kommet videre – du ved, kone, fast job og børn. De indvilger dog i at deltage for gammel venskabs skyld.

Her er altså tale om en film, der udover at være helt forrygende morsom også berører emner som venskab og nostalgi, hvilket er med til at give de medrivende løjer en fin dramatisk kant – uden på nogen måde at miste hverken fremdrift eller komisk slagkraft. Det er dog ikke kun filmens manuskript, der leveres engagerende af det ligeså veloplagte cast, også filmens actionscener sprutter af energi og overskud.

Simon Pegg balancerer som Gary King fornemt mellem det vittige og tragiske, mens Nick Frost som hans bedste ven giver dynamisk modspil med skarp og vittig ping pong – hvilket desuden også gør sig gældende for de øvrige venner i flokken: Paddy Considine, Martin Freeman og Eddie Marsan. Rosamund Pike agerer desuden sød flirt fra fortiden, mens man finder Pierce Brosnan i en herligt intellektuel birolle.

Her er altså tale om en mere end værdig afslutning på en helt forrygende trilogi, og en af de absolut sjoveste komedier, jeg længe har set. Den indtog desuden den fornemme førsteplads på min top 10 over de bedste film i 2013 – dem finder du her. Selvfølgelig skal du se The World’s End – og ellers nupper du lige et gensyn.

Filmen – The World’s End, 5/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig forrygende godt på Blu-ray. Billedet er veldefineret og har dejligt mættede farver, god detaljegrad og solid kontrast, hvor både lyse og mørke scener kommer flot til deres ret. Lydsporet spiller ligeledes forrygende med dynamisk brug af sine elementer, der alle går klart igennem.

Ekstramaterialet består et sjovt og informativt kommentarspor med veloplagte Edgar Wright og Simon Pegg, videre er der en god making of, der med både interviews og behind the scenes-klip kommer tilfredsstillende omkring filmens tilblivelse (48 min.), mens der også er en enkelt slettet scene (1 min.).

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The World’s End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel: The World’s End, Endgland, 2013
Release: d. 4. april 2014
Instruktion: Edgar Wright
Medvirkende: Simon Pegg, Nick Frost, Martin Freeman m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Universal Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

MALEFICENT: Angelina Jolie er skøn som hornet fe, men eventyret mangler pondus

X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST: Massevis af mutanter forvilder sig ind i en kulørt rodebutik

THE SALVATION: Mads til hest i klichétung og kedelig western

FROST: Snefygende eventyr er sødt og flot, men også keeedeliiigt

GODZILLA: Kæmpemonstre er monster god underholdning

THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY: Ben Stillers eventyr er en sand fornøjelse

NYMPHOMANIAC: Lumre Lars’ intellektuelle bollefest driller med et eksistentialistisk, morsomt og brutalt kig ind i seksualiteten

VENUS I PELS: Roman Polanski finder pisken frem med veloplagt SM-kammerdrama

ÆKTE VARE: Stjernedrømme og rapmusik i Brøndby Strand rimer ikke lige godt hele vejen

THE WORLD’S END: Den bedste måde at lade Jorden gå under på

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV