FLIGHT: Denzel Washington i følelsesladet frit fald

/i , /af

Denzel Washington drikker tæt og får samtidig lidt til næsen som den alkoholiserede pilot William ”Whip” Whitaker i Robert Zemeckis’ fine flyver-drama Flight. Et følelsesladet og fængslende portræt af en mand helt ude i torvene og med den bitre selverkendelse holdt på fordrukken afstand.

Men hvor langt kan løgnene holde ham flyvende – både for sig selv og sine nærmeste? Læsset med løgne kommer imidlertid tættere på at vælte end nogensinde før, da han bagstiv, men mirakuløst nødlander sit fly og herved redder godt 100 menneskers liv.

flight 01

En helt ud af til, men med skelletter i skabet, der truer med at vælte ud, da hans blodprøver efter styrtet viser en høj alkoholprocent samt spor af kokain. Det bliver således starten på en hård kamp med indre dæmoner, mens facaden fortsat må holdes – både overfor familie, presse og advokater.

Denzel Washington er ganske enkelt forrygende som den martrede pilot, der lever et dobbeltliv på løgnen. Han veksler medrivende fra veloplagt og snaksaglig charmør til fordrukken sutteklud uden retning. Nuanceret, komplekst og hele filmen værd.

flight 02

Så selvom temaer som alkoholisme og misbrug bliver en smule skingert sat sammen med tro og Gud, balancerer fortællingen ganske fornemt på den svære linje mellem sympati og afsky for den forpinte hovedperson. Det er simpelthen bare et godt og gribende drama med fine modsatrettede følelser i spil.

Jeg sluger derfor også gerne et par scener, hvor John Goodman som hurtigsnakkende dealer sparkes ind som comic relief. Det er ikke hele vejen lige elegant, men ja, det er sjovt. Denzel Wahsington holder dog heldigvis fint både drama og alvor i spænd med et spinkelt håb for enden af landingsbanen. 4 store stjerner og en flyversjus.[tabgroup][tab title=”Flight | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

flight poster
Originaltitel: Flight, USA, 2012
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Robert Zemeckis
Medvirkende: Denzel Washington, Nadine Velazquez, Don Cheadle, John Goodman m.fl.
Spilletid: 138 min.
Distributør: United International Pictures[/tab][/tabgroup]

 

SKYTTEN: et slattent vådeskud

/i , /af

Ophedet klimadebat og en vred snigskytte danner vagt parløb, når thrillerdramaet Skytten ruller sig trættende ud. Trine Dyrholm smides ind i møllen som ihærdig journalist, der venter på sit adoptivbarn, mens Kim Bodia er den stålsatte skytte – og så sniger Nikolaj Lie Kaas sig til lidt spilletid som udsat politiker.

Den danske regering går nemlig imod et valgløfte og begiver sig således ud på et olie-eventyr på Grønland, hvilket vil skade miljøet. Men der er lyssky dagsordner i spil, hvilket skytten, i skikkelse af en bamset Bodnia, er klar over. Han indleder derfor et vendetta mod politikerne i spidsen for olieaftalen og forsøger her at bruge journalisten Mia som talerør.

skytten01

Men skyttens fredelige opråb underbygges – som du nok har luret – af skarpskydende trusler. Ja, der er lagt i oven til snigskyttespænding med et menneskeligt ansigt. Men det lykkedes bare ikke at stable nævneværdig spænding på benene, hvilket er fatalt for filmens udfald.

Både Bodnia og Dyrhold gør det egentlig godt. De har bare ikke meget at arbejde med og forbliver for uinteressante. Bodnia er vred og griber mod egen overbevisning til vold som øko-terrorist, mens Dyrholm er en bidsk fighter med et moderhjerte, hvilket hun har svært ved at få til harmonere med sin rolle som karrierekvinde. Bum.

skytten02

Vi forbliver meget på overfladen, hvad psykologien og parternes motivation angår – det samme gælder de overfortalte politiske kvæk og moralske problematikker. Nej, heller ikke på den konto bliver man pirret af spørgsmål som demokrati, ansvar og miljø. Man kommer med andre ord til at vente forgæves på, at spændingen skal tage fat og dramaet rulle.

At finalen, der ellers forsøges bygget intenst op til også fiser fladt ud, efterlader selv sagt ikke filmen med mange plusser på kontoen. Nu har jeg ikke set originalen fra 1977 med Jens Okking, men dette slatne remake lykkedes altså hverken som spændingsfilm eller menneskeligt drama og forbliver blot et hult skud ind i ligegyldigheden.[tabgroup][tab title=”Skytten | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars
skytten poster
Originaltitel: Skytten, Danmark, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Annette K. Olesen
Medvirkende: Trine Dyrholm, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas m.fl.
Spilletid: 1 time 34 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

PARKER: Jason Statham løber i plagsom tomgang

/i , /af

Nærmest inden man når at sætte sig til rette, går action-thrilleren Parker i plagsom tomgang. Jason Statham okser således forpustet rundt i en træg omgang katten-efter-musen, mens hverken plot eller karakterer formår at tilføre nødvendig pondus til biljagter, røverier og nævekampe.

Her spiller en evigt skulende Statham den professionelle tyv Parker – ja, med høj moral og et godt hjerte, så tøserne dåner på stribe – i hvert fald Jennifer Lopez, men mere om det senere. For inden han møder hende, får han lagt sig ud med en flok medskyldige, der nupper udbyttet fra et fælles kup for næsen af ham. Så nu er Parker opsat på både at få hævn og madrassen fyldt op med dollars.

parker02

En i udgangspunktet fin og lige-ud-af-landevejen-præmis. Desværre tager historien for mange unødvendige svingærinder og smider karakterer ind i møllen, der blot er med til at sløve filmens momentum. I stedet for at underbygge relationer og opbygge spænding skøjter historien ofte formålsløst rundt og forbliver vag i sin afvikling.

Statham gør egentlig hvad han skal – og hvad han plejer – ser cool ud, slår på tæven og skyder med skarpt. Men han hiver ikke meget hjem på karisma-kontoen og mønstre heller ikke mange nuancer som den målrettede Parker. Skurkene er endnu mere uinteressante og giver aldrig det nødvendige modspil til vores antihelt. Tamt.

parker01

Nå ja, og så kommer vi til Jennifer Lopez. Hun spiller en fraskilt og kærlighedsdesperat ejendomsmægler, der mere eller mindre ufrivilligt bliver draget ind i Parkers hævntogt. Hendes karakter fremstår dog mest af alt som en underligt uforløst vedhæng – en sidehistorie, der ikke gør andet end at se godt ud.

Det kan også være nok, men Lopez føles mest som et påklistret plotelement, der samtidig trækker fremdriften ud af løjerne. For som med resten af castet, får man ikke et forhold til hende, der kunne være med til at engagere én i udfaldet af strabadserne. Parker er altså hverken spændende thriller eller medrivende action, men blot en træg og ligegyldig tilføjelse til Stathams CV. Øv.[tabgroup][tab title=”Parker | Biografanmeldelse”]Vurdering: 1/6
1_6 - stars
parker poster
Originaltitel: Parker, USA, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Taylor Hackford
Medvirkende: Jason Statham, Jennifer Lopez, Michael Chiklis, Nick Nolte m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE CAMPAIGN: Ferrell og Galifianakis i fjollet valgkamp

/i , /af

Jeg elsker Will Ferrell og Zach Galifianakis, men hvem gør ikke det. Så en film, hvor de to tørner sammen er selvfølgelig obligatorisk filmpensum i min bog. Helt vellykket er deres valgkamps-komedie dog ikke. Men der er heldigvis nok af sjove øjeblikke til at The Campaign holder hjulene kørende til den desværre alt for sentimentale afslutning.

Ferrell spiller kongresmedlemmet Cam Brady, der altid vinder valget i sin stat, da han er den eneste, som stiller op. Det ændrer sig imidlertid, da to mænd med politisk magt beslutter sig for at vippe Brady af pinden på grund af økonomisk gevinst. De får derfor Galifianakis aka den tumpede Marty Huggins til at gå ind i politik.

thecampaign02

Det bliver således startskuddet til en både beskidt og fjollet valgkamp, hvor de to kandidater slås om vælgernes stemmer. Så nu skal der både kysses babyer, loves guld og grønne skove samt bruges feje tricks til at få modstanderen i fedtefadet. På den måde bliver filmens komiske epicenter altså clashet mellem de to komikere.

Cam Brady er en skamløs skørtejæger, der kun går op i sig selv, hvorimod Marty Huggins har hjertet på rette sted, men til gengæld er for dum til at kunne åbne en dør – bogstavelig talt. Ja, det er dumt, men også ret sjovt. Desværre mister filmen pusten undervejs og hopper mere eller mindre tilfældigt fra den ene tåbelighed til den anden – tåbelig er i dette tilfælde dog positivt ment.

thecampaign01

For Ferrell er herligt arrogant, mens Galifianakis’ naive karakter er tilpas blank til, at man både griner af og fatter sympati for ham og hans familie. Den politiske satire forbliver dog noget letkøbt, men som letbenet fjolleri fungerer den tåbelige duo ganske fint – om end der ikke leveres komisk guld i overmål.

The Campaign er med aldre ord en delvist vellykket komedie, der rammer en smule mere ved siden af end plet. Desuden er det ret sjovt, at instruktør Jay Roachs foregående film, Game Change, også handlede om politik, men altså i en alvorlig indpakning. Han må have haft brug for at få politisk luftforandring.

Filmen: 3/6 3_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen står med sin klare farvepalet både flot og farvemættet hele vejen. Detaljegraden er desuden indtagende og kontrasten solid. Lydsporet spiller ligeledes godt og går klart igennem med overbevisende niveauer.

Herudover får man en smule ekstramateriale. Lidt ekstra improvisationer (4 min.), fjollede fraklip (4 min.) samt 9 slettede scener, hvoraf der er et par ret sjove imellem (16 min.) – de er værd at se. Desuden kan man se filmen i både biografudgaven og en 10 minutter længere version – jeg så sidstnævnte.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 2/6 2_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Campaign | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
DisplayMAMExtView
Originaltitel: The Campaign, USA, 2012
Udgivelse: d. 15. januar
Instruktion: Jay Roach
Medvirkende: Will Ferrell, Zach Galifianakis, Jason Sudeikis m.fl.
Spilletid: 85 min. (biograf-version) 95 min. (forlænget version)
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

HITCHCOCK: en mesters møde med mord, tvivl og modstand

/i , /af

Selvom det forbliver ved overfladiske dyk ned i mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks skyggesider og det ubrydelige forhold med sin kone og faste samarbejdspartner, Alma Reville, så holder fortællingen et lifligt tempo og har nok af charme til at holde interessen ved lige. Fra blondinedrab til kærlighedskvaler og kreative kriser.

Anthony Hopkins har iført sig overbevisende makeup og tør ironi som den korporlige filmskaber, mens Helen Mirren med sikker stædighed holder kursen i kulissen. For selvom titlen er Hitchcock, så er dette en fortælling om ægteparret, deres samarbejde og problemer – både professionelt og privat.

hitchcock 03

En fortælling, der forsøger at gå bag om Hitchcocks kontrollerede facade og give et nuanceret indblik i både hans sårbarhed, tvivl og ustoppelig jernvilje. Vi følger således tilblivelsen af den kontroversielle klassiker Psycho og de problemer, der fulgte med arbejdet på den skelsættende thriller.

Året er 1959 og Hitchcock har lige haft premiere på Menneskejagt, han har rundet de 60 år og er et levende ikon, men han savner at mærke den energi og farlighed, der gjaldt hans unge år som filmskaber. Han vælger derfor at filmatisere den brutale Psycho. Langt fra alle har dog tiltro til filmen – kun hans kone, er den sikre støtte.

hitchcock 02

Scarlett Johansson spiller en ung Janet Leigh, der som bekendt lider den grumme skæbne i brusebadet på Bates Motel – endnu en i rækken af Hitchcoks mange damer. Forførende og utilnærmelig. Men selvom Hitchcocks forhold til den blonde skuespillerinde er i spil, så er det parløbet med Alma, der hele vejen er filmens hjerte.

Anthony Hopkins giver fint liv til den kontrastfulde Hitchcock og rammer fornemt den karakteristiske diktion og hans sans for spydigt at spidde sine modstandere med skarpt vid og velartikulerede irettesættelser. Helen Mirren giver dynamisk modspil og ser lige igennem sin mands sikre parader. Det er en fryd at se de to sammen.

hitchcock 01

Hitchcock er med andre ord et både vittigt, veloplagt og til tider helt rørende portræt, der forsøger at løfte en nuanceret flig af gåden bag, hvad der drev og hjemsøgte instruktøren. Men selvom vi aldrig kommer helt ind i kødet på den både muntre og plagede filmskaber, så opstår der i forholdet med konen et fint facetteret drama.

Man behøver dog ikke at være Hitchcock-fan for at sætte pris på det ganske medrivende drama. Men et kendskab til manden bag fremragende film som Skjulte øjne, Fuglene og Vertigo vil uden tvivl give oplevelsen mere fylde. Uanset hvad, så lad også Hitchcock være en kærlig reminder om mesterens mange udødelige værker.[tabgroup][tab title=”Hitchcock | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
Hitchcock poster
Originaltitel: Hitchcock, USA, 2013
Premiere: d. 21. februar 2013
Instruktion: Sacha Gervasi
Medvirkende: Anthony Hopkins, Helen Mirren, Scarlett Johansson, Toni Collette, Danny Huston, Jessica Biel m.fl.
Spilletid: 99 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

TAKEN 2: Liam Neeson på fortumlet actiontogt

/i , /af

Liam Neeson skal igen jagte og nakke skurke, der er på nakken af ham og hans familie. Taken 2 er således leveringsdygtig i både hårdslående nævekampe, skarpladte nedskydninger og ulogiske plottråde. Jep, tempofyldt action-underholdning, der desværre mister lidt af sin ellers eksplosive potens undervejs.

I Taken slap Liam Neeson aka Bryan Mills som bekendt helskindet fra de voldsomme strabadser – det gjorde banditterne imidlertid ikke. Derfor opsøger de døde banditters pårørende nu Mills og hans familie i Istanbul for at få hævn. Så Mills, hans datter Kim samt kone Lenore forsøger nu at klare skærene med livet i behold.

taken 2 01

Familien involveres da også i både heftige biljagter gennem de snævre gader og må flygte til fods på hustagenes toppe. Således bruges Istanbul på ret medrivende vis som en velfungerende medspiller. At logikken så flere gange sættes ud af spil er en anden snak – for ja, der skal sluges et par kameler undervejs.

Heldigvis er der en umiddelbar tilfredsstillelse ved at se ting sprænge i luften og biler blive smadret af buldrende tog. Det er altså mere action end historie, der holder dampen oppe på dette ujævne rabaldertogt. Heldigvis serveres der op til flere medrivende actionscener – og så er Neeson desuden godt selskab.

taken 2 02

Han er ganske enkelt en sympatisk gut, man har lyst til at heppe på – selv når han skyder den ene skurk koldblodigt ned efter den anden. Datteren Kim forbliver i skikkelse af den søde Maggie Grace dog en smule anonym – det samme gælder desværre også Famke Janssen som Lenore.

Ja, Taken havde også sine plotmæssige problemer, men den formåede at holde et højere og mere hårdtslående tempo. Så selvom opfølgeren forsøger at være større og vildere, kommer den desværre ikke helt op i samme adrenalinbårne luftlag som sin forløber. Men som en uskyldig omgang action, klarer den sig bestemt ganske fint – og Neeson er som sagt en cool dude. Så er det vist på plads.

Filmen: 3/6 3_6 - stars_LILLE

taken 2 03

Billede, lys, ekstramateriale:
Hvor filmen har sine problemer, er både billede og lyd solidt leveret på Blu-ray-udgivelsen. Det både pulserende og smukke Istanbul gengives således med god glød, fin detaljerigdom og overbevisende farvemæthed. Den heftige lydside gør sig ligeledes godt med både god bund og fin balance i niveauerne.

Ekstramaterialet er desværre ikke videre interessant. Her får man et plakat-galleri (2 min.), fjol og fraklip fra settet (3 min.), en håndfuld ikke videre ophidsende slettede scener (6 min.) samt en luftig making of, der består af tilfældige billeder fra bag kameraet, samt rosende ord på kryds og tværs fra de medvirkende (8 min.). Filmen kan desuden ses i en 6 minutter længere unrated udgave – den så jeg. Bum.

Billede: 5/6 |5_6 - stars_LILLE Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 1/6 1_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Taken 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
Taken 2 cover
Originaltitel: Taken 2, Frankrig, 2012
Udgivelse: d. 22. januar 2013
Instruktion: Olivier Megaton
Medvirkende: Liam Neeson, Famke Janssen, Maggie Grace m.fl.
Spilletid: 91 min (biograf-version) og 97 min. (unrated version)
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

DREDD: godt med smæk på den übervoldelige dommer

/i , /af

Man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når først den blodrøde titel banker buldrende over skærmen – og ja, det første uskyldige offer jordes da også lige splattet ned, allerede inden man når at sætte sig til rette. Jep, Dredd er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset.

Filmen foregår i en dystopisk fremtid, hvor megabyer tordner sig gråt op mod en håbløs himmel af aske og et udsigtsløst intet. Vi befinder os i Mega-City One, hvor kriminaliteten er høj og dødsraten endnu højere. Her forsøger de såkaldte Dommere at opretholde lov og orden ved at agere jury, dommer og om nødvendigt også bøddel.

dredd bd03

Den konstant snerrende Judge Dredd får dog sin sag for, da han og ung, kvindelig rekrut bliver fanget i en enorm boligblok. For udover civile, huser blokken også en djævelsk gangsterboss – den nådesløse Ma-Ma. Hun styrer med hård hånd sin klan af morderiske bøller, der nu får ordre om at sende de to politifolk i graven.

En af grundene til, at Dredd lykkedes så medrivende godt, er blandt andet fordi, den holder skidtet simpelt. Her er ikke massevis af subplots, biroller og plot-twists til at sende det voldelige bæsts momentum til tælling. Her er blot fuld smadder på store guns, bastante one-liners og blodige kills. Brutalt, lige til og ganske enkelt ren fysisk filmfryd – dog ikke uden et par ujævne bumps undervejs.

dredd bd02

For selvom Dredd er en yderst underholdende omgang tegneserievold, så bruges der også nogle lige lovligt letkøbte løsninger i plottets afvikling. Men selv et par klodsede manuskriptløsninger er ikke noget, der skubber denne action-tonser nævneværdigt ud af kurs. Heldigvis.

Filmen bygger som bekendt på den herligt groteske tegneseriekarakter Judge Dredd, der så dagens lys i 1977. Samfundssatiren fra de kulørte hæfter er dog ikke så fremherskende i filmen, der har mere travlt med at nedskyde skurke og svælge i volden. Men fred med det, for satiren simrer trods alt lige under overfladen.

dredd bd01

Judge Dredd blev også forsøgt filmatiseret i 1995 med Sylvester Stallone i titelrollen – ikke just en succes. Denne gang er det en ubarberet og herligt muggen Karl Urban, der bærer den ikoniske hjelm – som han selvfølgelig ikke tager af! Olivia Thirlby er det labre sidekick, mens Lena Headey indtager rollen som den rå Ma-Ma – hvilket hun til dels slipper godt fra med sit arrede fjæs og rådne tænder.

Filmen får endda indskudt et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Ikke mindst når the bad guys indtager stoffet Slo-Mo, der har den effekt, at man oplever alt 100 gange langsommere. Det afføder nogle skønne ’over the top’-drab i super slowmotion – hvilket man kan tilskrive filmens fotograf, Anthony Dod Mantle. Ja, Dredd er et kulørt, voldeligt og flot monstrum.

Filmen: 5/6 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmens dystre univers gengives yderst flot på Blu-ray. Farvene er mættede, nuancerne overbevisende og kontrasten solid. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse. Her buldrer både store eksplosioner og maskinpistoler medrivende afsted med afstemte niveauer og godt rum. Sådan. Desværre medfølger der intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 6/5 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Dredd | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
dredd bd cover
Originaltitel: Dredd, USA/England/Indien, 2012
Udgivelse: d. 29. januar
Instruktion: Pete Travis
Medvirkende: Karl Urban, Olivia Thirlby, Lena Headey m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

MOONRISE KINGDOM: Romantiske enspændere på poetisk ø-eventyr

/i , /af

Alle har vel på et eller andet tidspunkt beslutsomt pakket tasken for at løbe hjemmefra – eller blot gå på opdagelse og forsvinde fra en uforstående omverden. Med den charmerende Moonrise Kingdom er Wes Anderson tilbage i minutiøs topform. Her går to 12-årige turtelduer og enspændere egne veje i et sirligt komponeret landskab af poetiske detaljer og velkomponerede billeder.

moonrise kingdom 01

Wes Anderson tager os med tilbage til et naivt 1965 og ud på en vindskudt ø i det smukke New England. Her har en spejdertrup slået lejr, men den bebrillede outsider Sam Shakusky stikker af, for sammen med den altid kikkertspejdende Suzy Bishop at gå på eventyr. Snart er deres romantiske flugt dog i fare for at blive afbrudt, da både forældre, politi og spejderlederen igangsætter en eftersøgning.

Jeg fristes til at kalde Moonrise Kingdom for ’Anderson classic’. Det er nemlig med de vanlige tematikker og et visuelt kontrolleret filmsprog, at fortællingen foldes ud. Igen er det dysfunktionelle familier og misforståede børn samt elegant opsatte billeder og gennemtænkte kamerature, der fører publikum gennem det helstøbte univers af perfektion og farvekoordination – selvfølgelig tilsat et lækkert soundtrack.

moonrise kingdom 02

Ja, Moonrise Kingdom er umiskendeligt Wes Anderson – hvilket bl.a. den tilbagevende Bill Murray også understreger. Udover knudemanden Murray, finder man også Edward Norton som pertentlig spejderleder, Bruce Willis som den ensomme politimand og Frances McDormand som bestemt advokat-kone. Et skønt ensemble af rådvilde vokse, der suppleres charmerende af børnene i front.

Her finder man debutanterne Jared Gilman og Kara Hayward som de to unge på flugt. Et umage par, der fornemt forløser den liflige romance og de akavede første skridt mod kærligheden samt frigørelsen fra overvågende voksne. Wes Anderson har med andre ord begået en film, der elegant følger rækken af hans øvrige perler som The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic with Steve Zissou og Fantastic Mr. Fox.

moonrise kingdom 03

Det er ganske enkelt filmisk fryd at blive taget i hånden af Wes Anderson og fulgt ind i hans både melankolsk rørende og billedskønne univers. Her banker den eventyrlystne uskyld sitrende smukt filmen igennem og suppleres med fint underspillet humor i hans fortryllende barndommens land.

Filmen: 5/65_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd
Filmens smukke billeder står farvemættet og med lækker stoflighed på Blu-ray-udgivelsen. Detaljegraden er fin og nuancerne overbevisende. Lydsporet leveres klart og tydeligt, hvor både det lækre soundtrack og dialogen flot kommer til sin ret. Her er fin balance og god dynamik.

Ekstramaterialet består af en række promo-agtige features. Først en tjept klippet omgang rygklapperi fra castet (3 min.), herefter et par overfladiske features om henholdsvis Bill Murray, Bruce Willis, Edward Norton og Wes Andersons roller i filmen (6 min.). Slutteligt fortæller Bill Murray i nogle af filmens smukke sets om filmen – ja, med vanlig deadpan-face (3 min.).

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 2/6 2_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Moonrise Kingdom | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 5/6
5_6 - stars
moorise kingdom cover
Originaltitel: Moonrise Kingdom, USA, 2012
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende: Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Frances McDormand, Tilda Swinton, Harvey Keitel m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

/i , /af

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, men tumler sig voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

a good day 01

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, som er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

a good day 02

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm, men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sine velfordelte 96 minutter til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til den fortsat potente franchise. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
a good day poster
Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Premiere: d. 14. februar 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

COSMOPOLIS: Cronenberg tager Pattinson på syret køretur

/i , /af

Det er en herligt aparte og syret køretur David Cronenberg sender publikum og Robert Pattinson ud på med Cosmopolis. En sniksnakkende og filosoferende omgang hjernegymnastik. For ja, det kan være svært at finde ud af, hvor man skal tage fat, for at give mening til galskaben – og netop heri består en del af charmen.

For Cronenberg giver med fabulerende associationskæder og bizarre optrin en drømmelignende rytme til køreturen gennem gaderne. Pattinsons velklædte finansmand Eric Packer støder her på en række forskellige personer, som på skift således lader ordene få frit spil i talestrømme og eftertanker.

cosmopolis 01

Man fornemmer ganske vist, hvorledes de mange ord er blevet flyttet fra sit litterære forlæg og ind i munden på de forskellige karakterer. Det gør imidlertid ikke noget, for de højtsvungne dialoger dirrer sprødt i filmens fascinerende univers og leveres desuden fornemt af filmens cast, hvor Pattinson leder enigmatisk an som en mand på vej mod en økonomisk afgrund.

Han får overbevisende aflivet sit image som glimtende gummi-vampyr på turen gennem et oprørt Manhattan, mens han pisser i limousinens indbyggede toilet og har mekanisk sex på lædersæderne. Herudover møder vi en række mere eller mindre kuriøse personer, der afløser hinandens diskussioner af store emner som tid, penge, liv og død.

cosmopolis 02

Blandt andet Erics bly kone, der spilles af en sart Sarah Gadon, mens Juliette Binoche med sikker hånd om sin krop sultent indtager limousinen – og Eric. En uforudsigelig Paul Giamatti dukker også op, og så har Kevin Durand sand på stemmen som vagtsom bodyguard, der vogter over Eric i det kaotiske New York, som er løbet over ende af en anti-kapitalistisk demonstration.

Ja, her er mange tanker i spil, og man skal da også holde tungen lige i munden for at fange alle ordene. Men Cronenberg balancerer fornemt det ordrige manuskript og iklæder desuden den surreelle køretur et hypnotiserende score og visuelle lækkerier. En herlig limousinetur, der både forvirrer, forfører og fascinerer.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen står virkelig flot på Blu-ray. Farverne gengives flot og nuanceret, mens detaljegraden er indtagende og kontrasten solid. Lydsporet spiller på samme måde uden problemer og går klart igennem med fine niveauer og godt rum. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Cosmopolis | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
cosmopolis cover
Originaltitel: Cosmopolis, Canada | Frankrig | Portugal | Italien, 2012
Udgivelse: d. 22. januar
Instruktion: David Cronenberg
Medvirkende: Robert Pattinson, Juliette Binoche, Sarah Gadon, Paul Giamatti, Mathieu Amalric, Jay Baruchel, Kevin Durand m.fl.
Spilletid: 108 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]