’Zootropolis 2’ er hæsblæsende animation for fuld mission

/i , /af

Anmeldelse: Det sprudlende univers med de mange skønne dyr er tilbage med animationsfilmen ’Zootropolis 2’. Turen går således igen til megabyen Zootropolis, hvor det umage makkerpar Judy Hopps og Nick Wilde ender på en ny mission, der byder på både skumle hemmeligheder, masser af fart over feltet og ikke mindst herlige karakterer.

Den ihærdige kanin Hopps og den cool ræv Wilde udgør nu en veloplagt betjent-duo, der i lovens navn kaster sig ud i at komme kriminaliteten til livs i byen. Snart vokser en sag dem dog over hovedet, da en mystisk slange gør sit indtog i byen. Det afføder både vildt kaos og frygt blandt byens borgere. Men hvem er slangen, hvad vil den og hvem er egentlig skurkene?

(© Disney)

Med fart over feltet foldes historien spændende og morsomt ud, hvor vi kommer til at møde alverdens dyr og ser byens forskellige områder. Netop filmens detaljerige univers og arsenalet af kreativt tænkte karakterer, er med til at gøre filmen til en animationsfornøjelse. For selvom det ikke er en original historie, der fortælles, så er den sat medrivende i scene.

Desværre forfalder filmen til lige rigeligt og flere steder unødvendig eksposition, hvor bl.a. karakterernes planer og bevæggrunde fremlægges overfortalt. Det sagt, så udgør et tema som sammenhold og venskab på trods af forskelligheder et hjertevarmt hjerte i historien, hvor netop Hopps og Wildes relation kommer på prøve.

(© Disney)

Filmens styrke er altså ikke som sådan at finde i historie og krimiplottet, men derimod i dens hæsblæsende udførsel og i mødet med holdet af farverige karakterer. Fra bøffel-betjente til en hurtigt snakkende bæver og en ivrig slange samt en selvfed hest af en borgmester, mens filmen i det hele taget sprudler af fortælleglæde og et overskud i sin animation.

Filmen vises både med danske stemmer og de originale engelske. Jeg så originalversionen, hvor skuespillerne bag bringer liv og charme til karaktererne. Bl.a. Ginnifer Goodwins nuancerede portræt af Hopps, Jason Batemans tilbagelænede Wilde, mens Ke Huy Quan er både sjov og engagerende som den mystiske slange i Zootropolis.

’Zootropolis 2’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Zootropolis 2’ har biografpremiere den 27. november.

’Nürnberg’ ender som et uforløst krigsdrama med letkøbte pointer

/i , /af

Anmeldelse: Det er med dramatisk tunge vingeslag, at den historiske film folder sine vinger ud i krigsdramaet ’Nürnberg’, der udspiller sig i kølvandet på 2. Verdenskrig, som netop har nået sin afslutning. Krigen står som tonstunge skygger over verden med nazismens faldne regime og Holocausts rædsler over sig. De ansvarlige for krigen står nu for et retsligt efterspil om retfærdighed.

Ind på midten af scenen træder den amerikanske hærs ihærdige psykiater Douglas Kelley. Han får den yderst usædvanlige opgave at skulle føre samtaler med og vurdere den mentale tilstand hos tidligere rigsmarskal og Hitlers næstkommanderende Hermann Göring samt andre af nazismens fremtrædende embedsmænd. Men hvordan går man lige til den opgave?

Kelley går til den berygtede og frygtede Göring med krum hals og menneskelighed med håbet om at kunne få ham til at åbne op og måske endda at tale over sig. Samtidig finder man hos de øvrige allierede bl.a. den målrettede amerikanske chefanklager og højesteretsdommer Robert H. Jackson, der vil have retssagen mod nazisterne op at stå.

Det er en international retssag uden fortilfælde, hvor vægtige temaer som lov og retfærdighed, ondskab og menneskelighed, determination og forståelse bølger frem og tilbage mellem det store persongalleri, hvor det dog er Kelley og Göring, der udgør det centrale epicenter, mens tolken for Kelley, sergent Howie Triest, kommer til at få en væsentlig dramatisk rolle.

Det gælder altså intet mindre end, at naziregimet skal stå til ansvar for sine uhyrligheder. Desværre er historien inspireret fortalt og generisk filmet, mens bl.a. plot og karakterer undervejs overforklares. Selvom spilletiden er på knap to timer og 30 minutter kommer man aldrig for alvor dybt nok ind i eller fyldestgørende omkring relationen mellem Göring og Kelley.

I det hele taget er der noget kedeligt uforløst over filmens karakterer og livgreb med et ellers yderst tankevækkende, væsentligt og stadig vedkommende kapitel i verdenshistorien. Det er virkelig ærgerligt, at karaktererne ikke har et stærkere manuskript at arbejde med, da de medvirkende overvejende gør det godt.

Rami Malek er den ambitiøse Kelley med både en sitrende rastløshed og ro over sig, mens en autoritær, karismatisk og charmerende Russell Crowe portrætterer den snu Göring. De to mænds psykologiske kamp og dynamik afføder bare ikke rigtigt den dramatiske tyngde, der kunne have givet filmen en mere nuanceret ballast.

En altid intens Michael Shannon er nærværende god som chefanklager Jackson, mens filmens overraskende hjerte med dertilhørende menneskelig smerte kommer i form af Howie Triest, der får en både fin og stærk scene portrætteret skrøbeligt og knugende af Leo Woodall. Desværre får instruktør og manuskriptforfatter James Vanderbilt ikke givet den øvrige film samme sjæl.

Filmens og Kelleys pointe om, at almindelige mennesker kan begå usædvanligt onde handlinger, runger i sidste ende desværre en kende hult, hvor bl.a. også filmens brug af ægte og grusomme billeder fra Kz-lejrene giver en forkert smag i munden. Det håber jeg ikke også er tilfældet for bogforlægget ’The Nazi and the Psychiatrist’ fra 2013 af Jack El-Hai.

’Nürnberg’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Nürnberg’ har biografpremiere den 27. november.

’Ingen kære mor’ lever i kraft af skuespillernes dynamik

/i , /af

Anmeldelse: Man møder i det danske drama ’Ingen kære mor’ tre generationer af kvinder, der måske nok er bundet sammen af blodets bånd som datter, mor og mormor. Forholdet mellem de tre er dog mildt sagt ikke uden udfordringer, usagte følelser og skeletter i skabene. Det står hurtigt klart, da trioen samles for sammen at fejre jul i et sommerhus.

Melankolien indtager filmen, da man i starten erfarer, at moren Christel er uhelbredeligt syg, hvilket hun kun har delagtiggjort sin 27-årige datter Luis i, men altså ikke sin egen mor Vivi. Der er fra starten således skår i juleglæden, hvilket kun tager til i styrke, da netop Vivi ankommer på opfordring fra Luis, men uden Christels ønske og viden.

Vivi er en yderst bestemt kvinde, der siger tingene lige ud, hvilket bl.a. betyder, at hun både passivt aggressivt og direkte kynisk får givet sin datter Christel og barnebarnet Luis sin del af grove og personlige svinere. Det går dog hurtigt begge veje. Der er med andre ord lang vej til, at julefreden kan indfinde sig. Hvis det dog overhovedet er muligt?

Med temaer som sorg og forsoning, forældreskab og familiedynamikker dykker filmen ind i livet på de tre kvinder, der har hver deres måde at håndtere alt det, som ikke er blevet sagt gennem årene, hvor det særligt er relationen mellem Christel og Vivi, der er giftigt. Det er fortalt med en ganske vist dramatisk alvor, men bestemt ikke uden en sylespids humor i portrætterne.

De tre skuespillere er gode sammen, men får desværre ikke et hele vejen stærkt nok, nuanceret og overraskende manuskript at arbejde med. Forudsigeligheden indtager filmens historie og mor-datter-relationerne. Birthe Neumann er dog god som den spydige Vivi, mens Lene Maria Christensen på fin vis rummer både smerten, vreden og det hjertevarme.

Freja Klint Sandberg er som datter og barnebarn fanget mellem de to ældre kvinder, hvor hun forsøger at sparke til dem, så de får snakket sammen og åbnet for alt det, som er blevet fejet ind under gulvtæppet fra barnsben af. Hun bringer en fin lethed og humor til filmen. Men historien får på trods ikke rigtigt løftet sig helt engagerende ind i de tre kvinders relationer og liv.

’Ingen kære mor’ ender som en lidt uforløst størrelse, hvor den følelsesmæssige dybde i bl.a. smerten og vreden i relationerne ikke for alvor sætter sig stærkt i hjertet. Det sagt, så er det en velspillet film, som dog savner at dykke et spadestik dybere ind i følelserne, mens det er en skam, at historien ender med at være ret så forudsigelig.

’Ingen kære mor’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

‘Ingen kære mor’ har biografpremiere den 27. november.

‘Sisu: Road to Revenge’ er en pokkers underholdende hævnfantasi

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er en pokkers underholdende hævnfantasi med blodigt smæk på volden, der serveres dynamisk med instruktør og manuskriptforfatter Jalmari Helanders bombastiske actionfilm ’Sisu: Road to Revenge’. Det er ganske vist fortsættelsen til ’Sisu’ fra 2022, men den nye film kan godt nydes, selvom man ikke har set den første, vil jeg mene.

Her er nemlig tale om en dejligt simpel historie, der ganske enkelt er veloplagt fortalt og engagerende serveret i både billede og lyd. I front for de brutale eskapader er manden Aatami, som efter 2. verdenskrig i 1946 vil genopbygge sit hus et nyt sted, da hans elskede hustru og to drenge er blevet dræbt som en del af krigens rædsler. Det er derfor nu tid til en ny start.

Der er bare det store problem for finske Aatami, at kommandøren for Den Røde Hær – som dræbte enkemandens familie – er tilbage og i den grad på nakken af den sørgende overlever, som altså atter må stå ansigt til ansigt med et destruktivt arsenal af soldater og kampklare maskiner. Det afføder i den grad sin del af opfindsomme actionscener og splattede drab.

Aatami portrætteres igen gribende sammenbidt og hårdtslående voldsomt af en medrivende intens Jorma Tommila. Jeg er på hans side fra start til slut, når den vilde jagt går gennem et livløst ødeland, hvor fjenderne angriber fra alle sider. Filmen udspiller sig med få, men velvalgte replikker, hvor rå oneliners og skurkagtige monologer understøtter karaktererne.

Det er dog ikke i replikkerne, at filmens største styrke skal findes. Det skal den derimod i måden at rulle sin stramt sammensatte historie ud på og herunder rækken af opfindsomt tænkte actionscener, der gnidningsløst afløser hinanden kun afbrudt af få rolige øjeblikke i filmens velkonstruerede spilletid på små halvanden times tid.

Opfindsomheden findes altså hverken i historien eller replikkerne, mens nuancerne i karaktererne ikke er til at få øje på. Det gør dog ikke det store, når denne grotesk morsomme voldsfantasi med drøn på den blodige hævn er så pokkers medrivende fortalt. Stephen Lang udgør desuden en brutal modstander til den umiddelbart ustoppelige Aatami. Booom!

’Sisu: Road to Revenge’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Sisu: Road to Revenge’ har biografpremiere den 20. november.

’Wicked – Part II’ er en farvestrålende og ujævn eventyr-musical

/i , /af

Biografanmeldelse: Den farverige musical om forholdet mellem heksen Elphaba og Glinda Den Gode fortsætter i ’Wicked – Part II’, der følger efter sidste års ’Wicked’. Mørket trækker sig nu sammen over det magiske land Oz, da Elphaba – som vil blive kendt som Den Onde Heks fra Vest – øjensynligt lægger skumle planer i skovens dyb uden for Oz.

Der er bare lige det ved det, at Elphaba slet ikke ønsker Oz ondt, men derimod er hun bl.a. gået til kamp for at give landets talende dyr deres frihed tilbage. Det er nemlig den magtfulde Troldmand fra Oz, der manipulerer landets borgere med storstilet propaganda om, at Elphaba er ond – ikke mindst med udspekuleret hjælp fra Madame Morrible.

Glinda og Elphaba – der ser hinanden som bedste venner – er således trukket ind i dramaets midte, hvor Troldmanden og den snedige Morrible snører Glinda om deres manipulerende lillefingre. Kampen om Oz er i gang, hvor Glinda og Elphaba må forsøge at holde fast i, hvem de er – både for dem selv og for hinanden. Men deres forhold udfordres i det politiske spil om magten i Oz.

De tos stærke bånd bliver videre udfordret, da den charmerende prins Fiyero ender som en kile mellem de to kvinders kærlighed til ham. Elphaba og Glinda spilles igen af en nærværende Cynthia Erivo og en godhjertet Ariana Grande. Desværre er de begge placeret i en film, der er ujævn, mens der er for få musikalske numre, der virkelig rammer plet.

Jonathan Bailey køres desuden lidt ud i periferien af fortællingen, hvor man i mindre roller også finder – heldigvis karismatiske – Jeff Goldblum som Troldmanden og Michelle Yeoh som Morrible. Deres roller i historien og som karakterer lander desværre bare noget uforløst i filmen, der undervejs også gør plotmæssige krumspring, som får historien til at vakle.

’Wicked – Part II’ har altså sine ujævnheder at slås med, mens spilletiden på mere end to timer ikke helt kan bære historien. I sidste ende er den eventyrlige musical stærkest, når temaer som magt og manipulation samt forholdet mellem Glinda og Elphaba får lov at komme mere nuanceret og musikalsk veloplagt i spil, men ondskaben bliver desværre aldrig nærværende.

’Wicked – Part II’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Wicked – Part II’ har biografpremiere den 20. november.

‘Herkules falder’ gives stærkt liv af en gribende Dar Salim som veteran

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med krigstraumer og en brutal begivenhed i familien bag sig, at den danske soldat Youssef tager turen til Strynø, hvor han skal bo de næste par måneder i forsøget på at komme på rette fode, få bugt med krigens dæmoner og sit plagede sind. Her møder han således en række andre veteraner, hvor krigen også har sat sine martrende spor i deres liv.

’Herkules falder’ er på den måde ikke mindst et gribende portræt af en mand, der ikke kun kæmper en indre og kompleks kamp, men også en ydre kamp om at komme overens med både sig selv, men ikke mindst også et liv med sin hustru og unge søn. Det handler nemlig ikke kun om, hvordan Youssef tackler sine udfordringer, men også om, hvordan dem omkring ham reagerer.

Dar Salim indtager med stor overbevisning og et bidende intenst nærvær samt en menneskelig skrøbelighed rollen som Youssef. Han bærer en stor del af filmen og fastholder mit engagement i fortællingen, hvor han måske nok har den klare hovedrolle, men hvor også både hustru, søn og de øvrige veteraner spiller dynamisk og stærkt ind.

På det naturvilde Strynø, hvor Youssef altså modtager tilbuddet om hjælp, der gives til tidligere, udsendte danske soldater, har selve naturen også en vigtig rolle i de menneskelige portrætter. Det er nemlig bl.a. i fraværet af skærme og i mødet med den brusende natur, at Youssefs følelser kommer i spil og får afløb. Der er således et fint fortalt samspil mellem natur og menneske.

Filmen har desuden en fortællermæssig lethed over sig, på den måde forstås, at handlingen og portrættet af Youssef, de øvrige veteraner samt familien kommer naturligt til live med en fremdrift, der overordnet holder mig til ilden og min interesse i karaktererne ved lige. Krigens skygger bringes både troværdigt, rørende og dramatisk gribende til live.

’Herkules falder’ er måske ikke uden ujævnheder i historie og karakterportrætter, men helt grundlæggende er det en velfortalt skæbnefortælling, hvor Dar Salim giver saft, kraft og eftertanke til sin soldat, hvor bl.a. også Thomas Abrigo Toustrup som veteran, Christine Gjerulff som hustru og Hector Banissi som søn udgør et vigtigt og oprigtigt modspil til Dar Salims Youssef.

‘Herkules falder’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

‘Herkules falder’ har biografpremiere den 20. november.

‘Weapons’ er en isnende skrækfilm, der legede kispus med mit hoved

/i /af

Gys på Blu-ray: Mystikken er medrivende grum i den overraskende ’Weapons’. Det er nemlig med et særdeles sikkert greb om struben på mig, at instruktør og manuskriptforfatter Zach Cregger fortæller sin foruroligende historie. Sirligt, grundigt og grusomt. Jeg var grebet fra start til slut i jagten på sandheden bag 17 børns mystiske forsvinden i en lille by.

Der er ingen spor af de mange børn, mens spørgsmålene i lokalsamfundet kun tager til og følelserne bølger blandt forældrene. For hvorfor er børnene forsvundet? Hvem står bag? Og hvor er de henne? Den skræmmende præmis er grundlaget for en i den grad engagerende og nervepirrende historie, hvor man kommer ind på livet af byens forskellige borgere.

Bl.a. klasselæreren til de 17 børn. Hendes liv er i opløsning og med forældrenes anklagende blikke klistret til sig. Hun spilles nuanceret og empatisk af Julia Garner. Der er også den depressive Archer, hvis søn er blandt de forsvundne børn. Her finder man en intens og nærværende Josh Brolin. I det hele taget tegnes der stærke portrætter i den flerfacetterede fortælling.

Det er bl.a. også i filmens dynamiske puslespilsstruktur, at historiens kringelkroge på uhyggelig vis boltrer sig elegant og isnende koldt afsted. Læg hertil et levende kameraarbejde af fotograf Larkin Seiple, der formår både at skabe intensitet og spænding gennem kameraets bevægelser samt at gribe dramaet intimt og opmærksomt.

Med pulserende ond musik af Ryan Holladay, Hays Holladay og ligeledes Zach Cregger, sættes der kun yderligere skub på den konstante stemning af myrekrybende uro og foruroligende uhygge. ’Weapons’ er en gribende og herligt hemmelighedsfuld film om tab, retfærdighed og sorg. Det er en film, der griber sine temaer stærkt og forløses medrivende gennem sine karakterer.

I takt med, at filmen fortæller sin historie, tager intensiteten kun til, mens en ond knude i maven på mig vokser sig underholdende stor. ’Weapons’ er på mange måder en vild filmoplevelse. Ikke kun som en skrækfilm, der fucker med dit hoved, men også som et gedigent menneskeligt drama i fascinerende samspil med hemmeligheder og engagerende mystik.

Ekstramateriale: Med på Blu-ray-udgivelsen følger en omgang ekstramateriale, hvor man bl.a. får indblik i filmens tilblivelse med en making of samt videre et kig på filmens rollebesætning.

’Weapons’ udkommer på dvd og Blu-ray den 3. november.

’Bring Her Back’ er en gysende god og grum skrækfilm

/i /af

Gys på Blu-ray: Jeg mærker straks, at noget ikke er helt, som det bør være. At der er noget underligt på færde. Den unge Andy og hans lillesøster Piper tages ellers imod med et stort smil og åbne arme, da de træder indenfor i deres nye plejemor Lauras hjem. I gyset ’Bring Her Back’ lægges der da heller ikke skjul på, at en grum hemmelighed snor sig om hjemmets indre.

Hvad der præcist er op og ned i det olme mysterie, leveres intensiverende og ulmende godt i takt med, at fortællingen breder sine mørke vinger ud med et jerngreb om hjertetunge temaer som sorg og skyld. Her er særligt forholdet mellem Andy og Piper portrætteret gribende, stærkt og rørende. Det er de to imod resten af verden. Jeg er med dem. Hele vejen.

Billy Barratt er formørket god og oprigtig omsorgsfuld som storebroren til Sora Wongs engagerende portræt af Piper. De er uadskillelige og får filmen igennem fint med menneskelig tyngde, der nærende fodrer dramaet med gribende krudt. Den mystiske Laura portrætteres overfor søskendeparret dynamisk og tvetydigt elegant af Sally Hawkins.

Hun rummer stor sødme og et smittende smil, der skjuler mere end, hvad det umiddelbart lader afsløre. Det er et medrivende trekløver, jeg kommer ind på livet af i en skrækfilm, der både besidder psykologisk styrke og kropsgrumme gys. Med til at underbygge den overnaturligt sitrende atmosfære af uro, finder man Jonah Wren Phillips som Lauras mutte søn Oliver.

Han er en underlig dreng, der får hårene til at rejse sig isnende på mine arme. Han er bestemt ikke alene om at få skrækken til at indfinde sig i min krop. For gennem ildevarslende scener sat både i den brutale nat og i dagslysets afslørende vælde, leveres gruen veloplagt og insisterende. Der er en dragende fremdrift i den fascinerende fortælling.

Instruktørerne Danny Philippou og Michael Philippou formår med andre ord i den grad at underholde i gysets tegn med ’Bring Her Back’. Det er ganske vist ikke er en helt formfuldendt film, men den er altså absolut underholdende grum og tog da også sit blodige greb om struben på mig indtil den bitre ende.

Ekstramateriale: Udgivelsen af filmen på Blu-ray indeholder en omgang ekstramateriale, hvor man således bl.a. finder en making of, en slettet scene og et kommentarspor med instruktørerne bag.

’Bring Her Back’ udkommer på dvd og Blu-ray den 27. oktober.

’The Fantastic Four: First Steps’ er kulørt, ujævn og heroisk helteaction

/i /af

Superhelte på 4K Ultra HD: Turen går til en 1960’er-charmerende og retrofuturisk verden, når Marvel-filmen ’The Fantastic Four: First Steps’ fortæller historien om de fire superhelte i blåt og hvidt. Filmen udspiller sig på den såkaldte Jord-828 i et alternativt univers, hvorfor andre MCU-karakterer som bl.a. Spider-Man og Winter Soldier ikke er på banen.

På den måde får filmen lov til at være sin egen og fokusere på heltene samt deres udfordringer og en gigantisk skurk, de kommer til at stå overfor. For ikke nok med, at firkløverets Reed Richards aka Mister Fantastic og Sue Storm aka Invisible Woman skal være forældre, så annoncerer den mystiske Silver Surfer den klodedestruerende gigantskurk Galactus’ komme.

Nu gælder det om at holde super-familien i sikkerhed og påtage sig det store superhelte-ansvar, det er at redde Jorden. Man finder også her den egenrådige Johnny Storm aka Human Torch og den godmodige Ben Grimm, der er en tonser stærk stenmand. Sammen skal heltene med hver deres unikke super-evner forsvare kloden mod total destruktion.

Selvom her er en stærk menneskelig midte i form af de fantastiske fire, så ender historien desværre som en ujævn størrelse, hvor det aldrig rigtigt bliver spændende at følge heltenes kamp mod den kolossale Galactus. Det ellers velcastede firkløver og deres interne dynamik kommer heller ikke helt til sin ret midt i actionbulder og storslåede brag.

Bl.a. smelter den ellers fint leverede humor ikke helt vellykket sammen med historiens dramatiske alvor, der ej heller bliver vildere gribende. Filmen står stærkest gennem sine helte. Her med karismatiske Pedro Pascal og en sej Vanessa Kirby som vordende forældre, mens der er god dynamik mellem charmerende Joseph Quinn som Johnny og Ebon Moss-Bachrach som Ben.

På trods af, at ’The Fantastic Four: First Steps’ altså ikke er en formfuldendt super-overlevelse, klarer den det fint gennem sine karakterer, som jeg glæder mig til at se mere til i kommende MCU-film. Der leveres heldigvis også et par heftige actionscener, hvor bl.a. Julia Garner som Silver Surfer får nogle seje scener at flyve rundt i. Det bliver bare aldrig helt nok.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmen udkommer på det billedflotte og lydlækre 4K Ultra HD-format, hvor man desuden også får filmen med på Bl-ray samt en omgang ekstramateriale. Her kan man bl.a. få et indblik i filmens karakterer og dens futuristiske univers, mens der også medfølger et kommentarspor med instruktør Matt Shakman og production designer Kasra Farahani.

’The Fantastic Four: First Steps’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 28. oktober.

‘Materialists’ serverer kærlighedsknuder med vid, bid og et varmt hjerte

/i /af

Kærlighed på Blu-ray: Det kan være sin sag at finde kærligheden. At finde den eneste ene, man vil dele livet med. Ind fra højre kan således den professionelle matchmaker Lucy måske hjælpe? Hun gør i hvert fald et ihærdigt forsøg i det romantiske komedie-drama ’Materialists’ med rækken af klienter på sit arbejde i New York, der er fyldt med singler på jagt efter en partner.

Det er dog som om, at hvor hun tror på kærligheden for sine klienter, har hun ikke meget fidus til kærligheden i sit eget liv. Men da hun ender med at finde sig selv stående imellem to bejlere, slår romantikken snart knuder og hendes følelser kommer på dybt og udfordrende vand. For hvem skal hun vælge? Hvis hun da overhovedet skal gå med en af de to mænd?

På den ene side står hendes ekskæreste og mindre succesfulde skuespiller-aspirant John, mens den derimod meget velhavende Harry dukker op med stabilitet og succes som medgift. To forskellige mænd med hver deres forskellige lovninger for en fremtid sammen med den forvirrede Lucy. Så hvad stiller den pragmatiske og materialistisk anlagte single nu op?

Det er en klassisk præmis for en omgang kærlighedsforviklinger, der her leveres frisk og med et velskrevet manuskript af Celine Song, der ligeledes sikkert instruerer dramaet, selvom der er dele i det romantiske maskineri, som ikke hele vejen rammer lige rent plet. Det sagt, så er det overordnet en veldrejet fortælling, der med satirisk bid også siger noget om datingkulturen.

Dakota Johnson leder an som kvinden i midten. Hun bærer fint kappen som kalkuleret kærlighedsguru, der gemmer på en sødme og ægte følelser bag ved et selvopsat skjold, der har svært ved at lukke kærligheden ind. Chris Evans og Pedro Pascal leverer ligeledes fine præstationer som henholdsvis John, der konstant er på røven og Harry, der har røven fuld af penge.

’Materialists’ er ikke videre original og har måske også en smule svært ved at finde dramatisk fodfæste undervejs. Men når dramaet rammer plet, står det stærkt, vittigt og engagerende. Det rammer heldigvis overvejede plet, selvom det har et midterstykke, der bliver lidt slattent. Men kærlighedens knuder leveres generelt med vid, bid og slutteligt et varmt hjerte.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgiovelsen byder på en omgang ekstramateriale, hvor man kan komme tættere på filmen og dens tilblivelse med bl.a. et kommentarspor med manuskriptforfatter og instruktør Celine Song, mens man også finder en ‘making of’ med mere.

’Materialists’ udkommer på dvd og Blu-ray den 3. november.