’Ingen kære mor’ lever i kraft af skuespillernes dynamik
Anmeldelse: Man møder i det danske drama ’Ingen kære mor’ tre generationer af kvinder, der måske nok er bundet sammen af blodets bånd som datter, mor og mormor. Forholdet mellem de tre er dog mildt sagt ikke uden udfordringer, usagte følelser og skeletter i skabene. Det står hurtigt klart, da trioen samles for sammen at fejre jul i et sommerhus.
Melankolien indtager filmen, da man i starten erfarer, at moren Christel er uhelbredeligt syg, hvilket hun kun har delagtiggjort sin 27-årige datter Luis i, men altså ikke sin egen mor Vivi. Der er fra starten således skår i juleglæden, hvilket kun tager til i styrke, da netop Vivi ankommer på opfordring fra Luis, men uden Christels ønske og viden.
Vivi er en yderst bestemt kvinde, der siger tingene lige ud, hvilket bl.a. betyder, at hun både passivt aggressivt og direkte kynisk får givet sin datter Christel og barnebarnet Luis sin del af grove og personlige svinere. Det går dog hurtigt begge veje. Der er med andre ord lang vej til, at julefreden kan indfinde sig. Hvis det dog overhovedet er muligt?
Med temaer som sorg og forsoning, forældreskab og familiedynamikker dykker filmen ind i livet på de tre kvinder, der har hver deres måde at håndtere alt det, som ikke er blevet sagt gennem årene, hvor det særligt er relationen mellem Christel og Vivi, der er giftigt. Det er fortalt med en ganske vist dramatisk alvor, men bestemt ikke uden en sylespids humor i portrætterne.
De tre skuespillere er gode sammen, men får desværre ikke et hele vejen stærkt nok, nuanceret og overraskende manuskript at arbejde med. Forudsigeligheden indtager filmens historie og mor-datter-relationerne. Birthe Neumann er dog god som den spydige Vivi, mens Lene Maria Christensen på fin vis rummer både smerten, vreden og det hjertevarme.
Freja Klint Sandberg er som datter og barnebarn fanget mellem de to ældre kvinder, hvor hun forsøger at sparke til dem, så de får snakket sammen og åbnet for alt det, som er blevet fejet ind under gulvtæppet fra barnsben af. Hun bringer en fin lethed og humor til filmen. Men historien får på trods ikke rigtigt løftet sig helt engagerende ind i de tre kvinders relationer og liv.
’Ingen kære mor’ ender som en lidt uforløst størrelse, hvor den følelsesmæssige dybde i bl.a. smerten og vreden i relationerne ikke for alvor sætter sig stærkt i hjertet. Det sagt, så er det en velspillet film, som dog savner at dykke et spadestik dybere ind i følelserne, mens det er en skam, at historien ender med at være ret så forudsigelig.
’Ingen kære mor’ får 3 ud af 6 stjerner:
‘Ingen kære mor’ har biografpremiere den 27. november.
