Biografanmeldelse: For fa’en, hvor males dramaet dog følelsessmukt op i ’All We Imagine as Light’. Det er en visuel fornøjelse at træde ind i filmens hektiske Mumbai af pulserende byliv, larm og lyde. For også lydsiden er velorkestreret, dynamisk og opfindsom i måden, den er med til at bringe filmens verden til levende live. Jeg blev både ført og forført af fortællingen.

Her møder vi de to sygeplejersker og bofæller Prabha og Anu. Godt nok deler de erhverv, men de er også meget forskellige fra hinanden og hvor de står i livet. Prabha er gift, men med en mand, hun ikke har hørt fra i lange tider, da han bor i udlandet. Anu er yngre og har mod på livets drømmende potentiale, særligt den romantiske slags, der dog kommer med komplikationer.

På trods af kvindernes forskelligheder, slås de med hver deres liv og en omverden, der ikke helt synes at være i sync med deres beslutninger. Det handler således bl.a. om netop kærlighed og passion, udlængsel og en længsel efter menneskelig intimitet. Det bliver portrætteret nuanceret og nærværende af en forknyt Kani Kusruti og en let svævende Divya Prabha.

Instruktør og manuskriptforfatter Payal Kapadia formår med fortællermæssigt overskud og sart følsomhed at sætte sin flerfacetterede historie smukt i scene, hvor bl.a. de to hovedkarakterer og deres liv på engagerende vis snor sig om hinanden. Deres syn på verden og på livet klinger rent hos mig. Der opstår et stærkt bånd mellem de to. Det gribes jeg absolut af.

Det er undertrykte følelser, farlige lidenskaber og uudtrykte længsler, der bl.a. binder den gribende fortælling sammen og bliver givet liv gennem både sine skuespillere, men bestemt også billedsiden, der på sitrende vis indrammes intimt, empatisk og agtsom af fotograf Ranabir Das med ligeledes berigende musik af komponist Topshe.

’All We Imagine as Light’ formår ligeledes at smede hverdagslivet ubesværet sammen med en helt magisk realisme, hvor drømme skabes og indfries i det liv, vi alle går rundt og lever med en hverdag, der rummer meget mere end, hvad øjet umiddelbart ser. Magien er nemlig lige foran os, hvis vi vil den. Hvis vi vil kærligheden, nærværet og menneskene omkring os.

’All We Imagine as Light’ får 5 ud af 6 stjerner:

’All We Imagine as Light’ har biografpremiere den 28. august.

Biografanmeldelse: Der er fart på den lidenskabelige og gnistrende varme kærlighed fra første øjekast i den romantiske komedie ’The Roses’. Her antændes en ild nemlig i begge to, straks arkitekten Theo og kokken Ivy møder hinanden. Deres forhold udvikler sig hurtigt og på overfladen idyllisk med to søde børn, stærke karrierer og et flot hjem.

Men lige bag den rosenrøde overflade begynder det at slå revner i kærligheden. Forholdet skrænter i små, men sikre ryk. Hvad der startede som bundløs kærlighed og romantisk passion forvandler sig til misundelse, had og bitterhed mellem de to, der spilles veloplagt og med dynamisk kemi af Olivia Colman og Benedict Cumberbatch.

De to ser ud til at have haft en fest med at portrættere den brændende kærlighed, men ikke mindst også de mange bistre stikpiller, der bliver fodret til dem af det desværre ujævne manuskript af Warren Adler og Tony McNamara. Historien mister fremdrift og formår heller ikke hele vejen at levere den rappe og veloplagte dialog, som duoen og resten af holdet skal leve af.

Det er en skam, bl.a. fordi, at netop Olivia Colman og Benedict Cumberbatchs energi og kemi smitter positivt af på mit engagement i deres strabadser. Men stridighederne formår bare ikke at fastholde et rapt momentum, mens flere jokes og gags også kan spottes på afstand. Det er i de to skuespilleres samspil, at filmens stærkeste kort skal findes.

Instruktør Jay Roach gør ellers sit bedste for at holde historien flyvende, hvilket dog ikke helt lykkedes. Dertil er der for lidt saft og kraft i karaktererne, hvor bl.a. Andy Samberg og Kate McKinnon ellers spæder til med ligeledes veloplagte groteskheder som et ikke videre harmonisk par. Her opstår der flere morsomme scener. Bl.a. på en skydebane og til et akavet middagsselskab.

Det er desværre ikke nok til, at ’The Roses’ kommer lige stærkt igennem de eksplosive sammenstød mellem Theo og Ivy med deres historie, der – som også filmen ’The War of the Roses’ fra 1989 – er baseret på Warren Adlers roman af sammen navn. Det er en skam, at nyfortolkningen ikke er mere kontinuerligt underholdende, når nu kræfterne foran kameraet ellers er til stede.

’The Roses’ får 3 ud af 6 stjerner:

’The Roses’ har biografpremiere den 28. august.

Biografanmeldelse: Den rapkæftede ninja er tilbage for fuld ballade, når Anders Matthesen sætter et veloplagt punktum for sin trilogi med animationsfilmen ’Ternet Ninja 3’. Den følger efter forgængerne fra 2018 og 2021, som ligeledes er medinstrueret af Thorbjørn Christoffersen. Energien er intakt i animation, manuskript og skuespillet bag de kulørte karakterer. Nye som gamle.

Aske og hans ternede ninja er naturligvis tilbage, men det umage venskab er falmet. Aske har ramt puberteten og interessen for ninjaen og hans missioner er aftaget. Det afholder dog ikke den hævnfulde ninja fra at gå på jagt efter en ny og voldelig mission med skurke, som han kan nakke. Problemet er bare, at der ikke sker så meget i den lille by.

Aske har da også allerede sit at se til med venner, skole og piger. Hans energiske ninja får dog snart sendt Aske uvildigt i fedtefadet hos hans eks Jessicas nye kæreste Marco, hvilket sætter en spiral af problemer i gang. Midt i suppedasen står Aske og hans ninja, hvor vi også møder den nye veninde Emily, som sætter sig på tværs af Jessica, da hun stadig har et godt øje til Aske.

’Ternet Ninja 3’ er på den måde også historien om at vokse op. At ramme den kant, der tipper ind i det spæde voksenliv, hvor barndommen lægges bag en. Aske slås desuden også med sin stedfar Jørn, der tager sin rolle som faderfigur lige nok til sig. Dramaet i familien og hos Aske fungerer ret så fint, men mest underholdende er det, når ninjaen lugter blod og Aske følger med.

Der er nemlig på engagerende vis rullet en krimi med spændende plotdrejninger og hemmeligheder ind i fortællingen om Askes liv og det øvrige slæng. Så selvom historien måske ikke er helt skarpt fortalt hele vejen, så forløses de forskellige handlingstråde heldigvis dynamisk og morsomt – særligt i filmens sidste tredjedel og den ganske gribende finale.

Anders Matthesen lægger igen alsidigt stemmer til flokken af karakterer, hvor hans ninja stadig har saft og kraft, mens bl.a. onkel Stewart dukker grænsesøgende op med boomer-energi og bøvsende morsomheder. Trekløveret Aske, Jessica og Emily bringes engagerende til live med stemmer af Louis Næss-Schmidt, Emma Sehested Høeg og Flora Ofelia Hofmann Lindahl.

’Ternet Ninja 3’ rammer måske ikke alle sine jokes lige i røven, mens historien sine steder er lidt ujævnt forløst, men aldrig mere end, at underholdningen holdes overordnet ved lige. Fra de skæve bikarakterer og skøre easter eggs, til sjov slapstick og ikke mindst et rapt manuskript, der sirligt bygger sit krimiplot op, hvilket giver forløsende pote i sidste ende.

’Ternet Ninja 3’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Ternet Ninja 3’ har biografpremiere den 21. august.

Biografanmeldelse: Mange søger forelskelsen, romancen og kærligheden. Med andre ord tosomheden. I body horror-gyset ’Together’ tages netop tosomheden til det ekstreme. Det er både kropsligt klamt og grotesk underholdende. Desværre udgør de kropslige kærlighedsknuder ikke en formfuldendt film. Men mindre kan også gøre det.

Vi møder parret Tim og Millie, der tager deres forhold og liv sammen til næste niveau. De flytter nemlig fra storbyen og på landet, hvor Millie kan indfri sin passion for at undervise. Tim er derimod lidt mindre varm på idéen, men han elsker sin kæreste, hvorfor de flytter ind i et stort hus et godt stykke inde i en skov.

Parrets stridigheder ulmer dog lige under overfladen, hvor de usagte følelser og tanker gemmes. De bobler dog stille, men sikkert mod overfladen. Spændingerne tager kun til, hvilket ikke gør deres flytning nemmere. Deres kærlighedsproblemer bliver dog sat i baggrunden, da noget overnaturligt synes at indfinde sig mellem dem. En kropsmagnetisk kraft af en art.

For som titlen indikerer, trækkes deres kroppe nu uvildigt mod hinanden med en ufravigelig kraft, der synes at ville forene de to rent fysisk i kød og blod. Så hvad gør de nu? Ja, det er en herligt bizar præmis for en historie om kærligheden og parforholdets udfordringer. Desværre bliver body horror-delen af filmen ikke helt så stærk eller ulækker, som der ellers lægges op til.

Eskapaderne er dog flere steder ganske underholdende, mens der også spædes til med et par fine plotmæssige krøller og sort humor. Desuden er Dave Franco som den traumehjemsøgte Tim og Alison Brie som den ambitiøse Millie gode og dynamiske sammen. Selvom manuskriptet ikke giver dem lov til for alvor at give den følelsesmæssig pedal i deres sammenstød.

Instruktør og manuskriptforfatter Michael Shanks har dog et fint øje for kroppen som klam og parforholdet som potentielt giftigt. Det er derfor også ekstra ærgerligt, at dramaet ikke helt kommer gribende stærkt ud over rampen, hvor kropsdeformiteterne således også kunne have fået mere følelsesmæssigt pondus og dybde.

’Together’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Together’ har biografpremiere den 14. august.