Højtids-slasheren ‘Thanksgiving’ leverer en veloplagt blodfest

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med veloplagt og blodigt schwung, at højtids-slasheren ’Thanksgiving’ slagter sig vej igennem beboerne i den amerikanske by Plymouth, hvor traditionen med kalkun på bordet og taksigelser startede. Nu begynder så et blodbad, som en maskeret seriemorder med en hemmelig identitet står bag. Men hvem gemmer sig mon så bag masken?

Det forsøger den lokale ordensmagt at finde ud af, mens en gruppe unge venner også er på banen for at få løst mysteriet bag morderen og hermed stoppet drabene. Netop drabene er – som slasher-genren byder det – både opfindsomme, groteske og medrivende forløst. Her kommer alt fra en ellers uskyldig trampolin til en skarpslebet økse i spil, når morderen bevæger sig gennem sine ofre.

Det er med et veloplagt tempo, at historien folder sig ud, hvor bl.a. også dynamikken i vennegruppen er god og engagerende – det side om side med de brutale mordscener, der ikke efterlader meget til fantasien. De er dog mere kulørt underholdende og over the top-groteske, end vildt ubehagelige, selvom de bestemt er ok klamme. Men nu er det også Eli Roth, der er manden bag gyset.

Eli Roth står nemlig også bag bl.a. den ækle sjasker ’Cabin Fever’, de to første tortur-klamme Hostel-film og kannibal-gnaskeren ’The Green Inferno’. Nu er han med ’Thanksgiving’ altså tilbage i blodigt hopla med en film, der kender sin slasher-abc. Ja, her er så absolut tale om en genretro film, der dog ikke er mindre underholdende foldet ud af den grund.

Egentlig startede filmen som lidt af en gyser-joke. Det var nemlig i forbindelse med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ grindhouse double feature ’Death Droof’ og ’Planet Terror’ i 2007, at en række filmskabere lavede trailers for fiktive film. En af dem var netop en trailer for den dengang fiktive ’Thanksgiving’ af Eli Roth.

Det er altså nu på medrivende vis lykkedes at få en herlig spillefilm ud af den korte trailer fra dengang. Komplet med morderisk mystik, opfindsomme mord og frisk leverede genretroper tilsat godt med blod og grotesk humor. Ja, altså en hyldest til 80’ernes mange slasherfilm, der også lykkedes med at bringe genren ind i sin samtid. Jeg krydser allerede fingre for en ’Thanksgiving 2’.

’Thanksgiving’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Thanksgiving’ har biografpremiere den 30. november.

Et grumt marked, slasher-gys og 90’er-gru på Blodig Weekend

/i /af

Blodig Weekend 2023: Andensidste dag på dette års udgave af filmfestivalen Blodig Weekend i Empire Bio var fyldt med gru, ballade og skræmmende god stemning.

Udover lørdagens film på programmet, var der også det tilbagevendende Collector’s Market, som i år var rykket ind i biografens tilstødende lokaler og her kunne indtage endnu mere plads til de mange stande. FEDT!

Her kunne man købe alt fra gysende film, afblegede knogler og merchendise til grumme tegneserier, VHS-bånd og monstermasker. Der var også en blodig gyserquiz, som jeg dog ikke turde være med til.

Derimod nuppede jeg samtlige fire film på programmet. Først den desværre ikke helt vellykkede high-school-teen-slasher-med-et-overnaturligt-twist ’Departing Seniors’, hvor man i filmens to hovedroller som vennerne Jarvier og Bianca dog fandt charme og god dynamik.

De to var med til at løfte filmen, der på trods af sine mangler havde fint fortalte problematikker på banen, så som ung kærlighed, en tumlen med identitet og problemer ved netop at stå ved den, man er. Gyset udeblev dog lidt og endte mere komisk end skræmmende.

Efter visningen blev instruktør og medforfatter Casper Balslevs herlige kortfilm ‘802 A Heavy Metal Bedtime Story’ vist. Han var selv til stede for at introducere filmen, hvilket var en fornøjelse.

Det samme var filmen om to outsidere iført corpsepaint langt ude på bøhlandet. En rockende kortfilm om venskab og heavy metal, der var stemningsfuldt filmet af Marcel Zyskind. Ja, en virkelig fin start på lørdagens filmvisninger.

Herefter gik turen tilbage til 1930’ernes USA, hvor man i den symboltunge og visuelt legende ’Where the Devil Roams’ møder en karnevalsfamilie i deres omrejsende tivoli. Herfra stod den løse lemmer, kropslig forrådnelse og skønne freaks.

Selvom der var sine grotesk smukke momenter i særligt filmens visuelle udtryk, så endte det med at blive en lidt halvkedelig oplevelse sine mange lækre freaks og bizarre historie til trods.

Det var dog virkelig fint, at tre fra den såkaldte ’The Adams Family’, som stod bag filmen, var med til visningen med en efterfølgende Q&A, hvor de kunne åbne mere op for filmen og deres tanker bag.

OG SÅ! Nu gik turen ind i biografens blodklæge mørke til et skønt 90’er-gensyn med Martin Schmidts teen-slasher ’Sidste Time’ fra 1995. Det var en fornøjelse at se den på et stort lærred med et veloplagt publikum, der både gøs og grinte undervejs. Sådan!

’Sidste time’ er stadig her 28 år senere en skøn tidslomme af gys, ungdomsdynamikker og ganske gode mord. Efter filmen deltog både Martin Schmidt samt skuespillerne Mette Bratlann og Laura Drasbæk i en oplagt Q&A med røverhistorier fra optagelserne med mere.

Bl.a. kunne Martin Schmidt fortælle, at han og manuskriptforfatteren på filmen, Dennis Jürgensen, var blevet kontaktet af filmproduceren på den originale film, Regner Grasten, med tanke på at lave en genindspilning. De havde dog takket pænt nej, da de ikke selv umiddelbart var tiltænkt at stå bag.

Lørdagens filmprogram sluttede med ’The Sacrifice Game’, der begynder stærkt i 1970’erne, hvor en sektlignende gruppe mordere slagter et uskyldigt par i juledagene. Brutalt og dynamisk fortalt.

Helt lige så vellykket forblev eskapaderne desværre ikke ved med at være i en film, der ellers havde skønne elementer i spil, så som dæmonopvækkelse og en flok blodtørstige hippier, der indtager en pigeskole, hvor de starter en grum katten-efter-musen-leg med to tilbageværende piger på skole i julen samt deres lærer og hendes kæreste.

Filmen mister en smule fokus, mens historien tabte noget af den energi, der ellers blev lagt for dagen. Det var dog fedt med en Q&A med filmens producer Heather Buckley efter filmen, hvor hun kunne fortælle lidt mere om arbejdet med og omkring ’The Sacrifice Game’.

Men ja, bare rolig. Det er kun søndag. Hvilket betyder, at der stadig er film tilbage på Blodig Weekend. Faktisk er der i dag hele fem titler og et par kortfilm på programmet. Kig forbi!

Se hele programmet for Blodig Weekend her. 

Retro-vampyrer, sjasket kannibalisme og olm ondskab på Blodig Weekend

/i , /af

Blodig Weekend 2023: Fredagen på filmfestivalen Blodig Weekend i Empire Bio sluttede med et vampyr-vidunderligt brag. Nemlig med en 25-års jubilæumsvisning af det danske vampyrgys ‘Nattens engel’, hvor en god del af holdet bag og foran kameraet ved til stede. Skønt!

Men inden dagens lukkefilm, var der to øvrige titler på fredagens program. Først kannibalsjaskeren ’Feed Me’. En underlig størrelse.

Man fandt nemlig i rollen som kannibal den excentriske og komiske karakter Lionel Flack, mens hans selvvalgte offer Jed overordnet blev spillet dramatisk alvorligt.

Det modsætningsfulde i karaktererne gav deres bizarre relation en dejligt underlig vibe. At historien så blev en smule ufokuseret, mens momentum vaklede lidt undervejs, opvejes af herligt sjaskede amputationsscener, mens Neal Ward gjorde god og løjerlig figur som Lionel.

Ved dagens anden film var der i den grad skruet ned for det blodsjaskede, men op for grum atmosfære i ’Raging Grace’. En elegant fortalt og filmet fornøjelse.

Man mødte her den illegale, filippinske immigrant Joy, der med sin lille datter Grace tager bolig hos Joys nye arbejdsgiver som hushjælp i et stort og gotisk kringlet palæ. Husets mørke og fortid husede dog grumme hemmeligheder.

Instruktør og manuskriptforfatter Paris Zarcilla formår på isnende indtagende vis at forene både det usete og usagte onde med interessante karakterer, nervepirrende spænding og en snigende olm opbygning af sin historie helt ind i mørket.

Herefter blev der igen skriftet gear. Fra film fra henholdsvis 2022 og 2023, gik turen nu tilbage til 1998 med ‘Nattens engel’, som med ambitiøst vingefang favnede sine seje vampyrer, blodige optrin og underholdende skududvekslinger.

Filmen har en vild rolleliste med navne som bl.a. Thomas Bo Larsen, Nikolaj Coster-Waldau og Mads Mikkelsen i mindre roller, videre til bl.a. Maria Stokholm og Tomas Villum Jensen, mens Ulrich Thomsen er med i en cool rolle med solbriller, en smøg i flaben og en pistol i hver hånd.

Netop Ulrich Thomsen var blandt gæsterne ved filmens visning sammen med bl.a. andre skuespillere, producere og medforfatter og instruktør Shaky González.

Det var en i ovenud skøn filmfest at se den monsterlækre, flotte og underholdende ’Nattens engel’ på et stort lærred og i en fyldt sal med efterfølgende Q&A med holdet.

Tak for en i særdeleshed stor aften og blodig film. Kæmpe god stemning!

Blodig Weekend fortsætter i dag lørdag med bl.a. et grumt marked, en blodig quiz og endnu flere film. Kig forbi!

Læs mere om Blodig Weekend og se hele festivalens program her.

Gysermesterværk og grumme hallucinationer på Blodig Weekend

/i /af

Blodig Weekend 2023: YES! Filmfestivalen Blodig Weekend er for alvor i gang. I dag er det nemlig fredag, hvor de blodige herligheder fortsætter i Empire Bio. Kom så afsted!

Men inden fredagens filmudbud begynder, er her lidt ord om torsdagens to programsatte gys. Den første var den desværre skuffende hallucinations-og-traume-gyser ‘Black Mold’ fra i år.

Den var dog ikke helt uden grumt gode øjeblikke midt i sit noget vaklende tempo. Bl.a. en kort og brutal åbningsscene, mens der kom mere grum fart på traumerne i filmens sidste del, hvor der bl.a. blev leveret et par ondt iscenesatte scener af tvetydig virkelighed.

Det var dog ikke nok til at redde en noget langsommelig og forudsigelig fortalt historie med et par ikke vildt spændende karakterer. De forladte bygninger, som filmen udspillede sig i, udgjorde dog en forfaldsflot kulisse.

MEN! MEN! MEN! Herefter ventede et sandt mesterværk med William Friedkins udødelige ‘The Exorcist’ fra 1973. Ja, klassikeren fylder 50 i år. Vildt!

Det var den såkaldte forlængede version af filmen, der blev vist i en 4K-udgave, komplet med ‘spider walk’ og emhætte-dæmon.

Lektor Emil Bjørn Hilton Saggau fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet introducerede filmen med bl.a. et fint greb tilbage i kultur- og religionshistorien, hvor ‘The Exorcist’ således blev sat i perspektiv og kontekst.

Skønt med sådan en ekstra treat ved visningerne på Blodig Weekend, selvom jeg nu ikke helt var enig i alle hans analyser af gysergenren, filmen og dens historiske kontekst.

Men hold nu op, hvor er det bare en kæmpe fornøjelse at opleve den film i den store sal 1 i Empire med stort billede og stor lyd. GYS!

Mit barndomstraume for fuld udblæsning. Kæmpe fornøjelse! En skam, at ikke flere havde indløst billet. Folkens, I gik glip af en stor filmoplevelse.

Men bare rolig, der venter som sagt stadig mange filmoplevelser på Blodig Weekend, der løber til og med på søndag. Kig forbi til gys, ballade og good times!

Du finder hele programmet for Blodig Weekend her.

‘Oppenheimer’ er én lang og intenst knugende mavepuster

/i /af

Gribende drama på 4K Ultra HD: Trøstesløs. Kompleks. Tankevækkende. Knugende. Nervepirrende. Angstfuld. Det er nogle af de adjektiver, jeg vil sætte på Christopher Nolans ordrige historiske drama ’Oppenheimer’. Det handler nemlig om tilblivelsen af atombomben og manden, der står i spidsen for projektet, J. Robert Oppenheimer. Det gælder for ham og holdet bag at nå i mål med foretagendet inden nazisterne.

Oppenheimer er foregangsmand inden for kvantefysik – og en mand ikke alle bryder sig lige meget om. Det skaber naturligvis også på det personlige plan udfordringer. Men ikke overraskende og særligt i arbejdet med at gøre masseødelæggelsesvåbenet til en realitet i våbenkapløbet skaber det sin del af moralske spørgsmål hos vores hovedperson og flere af de tilknyttede videnskabsmænd.

I front som Oppenheimer finder man en uovertruffen præstation af Cillian Murphy. Han er enigmatisk, magnetisk og ikke til at tage øjnene fra som ”atombombens far”. Han får indkapslet Oppenheimer med store menneskelige nuancer. Herunder bl.a. hans faglighed i kontrast til de etiske overvejelser omkring sit arbejde, herunder også tvivl og skyld. Komplekst og dobbelttydigt. Fascinerende!

Den imponerende rolleliste excellerer desuden ved en lang række gribende karakterer, der gives engagerende liv af de medvirkende. Herunder bl.a. Robert Downey Jr. som den tvetydige Lewis Strauss, en forretningsmand og officer, som er involveret i projektet om atombomben, hvor man også finder en autoritær Matt Damon som Oppenheimers modsætning i form af general Groves.

Videre er der kvinderne i Oppenheimers liv. Her Emily Blunt som den snarrådige og egenrådige hustru Kitty, mens Florence Pugh er den plagede elskerinde Jean Tatlock. De er begge interessante karakterer i egen ret og ikke mindst i dynamisk samspil med Cillian Murphy. Fotograf Hoyte Van Hoytemas billeder imponerer ligeledes med trykkende atmosfære og et sitrende nærvær.

Komponist Ludwig Göranssons mættede, sirlige og insisterende score skal også fremhæves som en del af grunden til, at bl.a. filmens momentum holdes ved lige i dens hele tre timer lange spilletid. Christopher Nolan brillerer altså rent teknisk, men løfter også en klar og nuanceret menneskelighed ind i fortællingen, der ordrigt glider naturligt på de medvirkendes tunger og historiens udfoldelse.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Den voldsomme film er bl.a. også en imponerende teknisk bedrift, hvilket i den grad afspejles på filmens 4K Ultra HD-format. Billedet står mættet, detaljerigt og med naturlige farvepalette, hvilket matches elegant af den dynamisk lydside, der fra top til bund går medrivende klart igennem. Der er mere end 3 timers ekstramateriale at dykke ned i. Fra en længere og kapitelopdelt ‘making of’, der kommer ind på flere dele af filmens tilblivelse, mens man også får et panel-interview med holdet og meget mere. Filmen følger også med på Blu-ray.

’Oppenheimer’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 22. november.

Volden og Denzel Washington er trumfkortet i ‘The Equalizer 3’

/i /af

Brutal hævn på 4K Ultra HD: Den mutte selvtægtsmand Robert McCall er tilbage for tredje gang. Denne gang i den stemningsmættede, men desværre også noget tungt fortalte ’The Equalizer 3’. Trumfkortet finder man dog bl.a. i en karismatisk Denzel Washington som manden, der passer på dem, som ikke selv kan. Nå ja, og så er filmens vold veloplagt blodig og in your face brutal.

Denne gang har McCall trukket sig tilbage i en lille idyllisk by i det sydlige Italien, hvor skæbnen ad uransagelige og blodige omveje har ført ham til efter filmens intense åbningsscene. Således finder man altså nu ved cafébordene på byens torv den ordknappe mand i forsøget på at komme til hægterne, mens han også forsøger at passe ind blandt byens øvrige beboere.

I takt med, at McCall kommer på benene, kommer han også tættere ind på livet af byens mennesker og dem på ham. Men brutaliteten gemmer sig i den ellers rolige bys skygger. Det går nemlig op for McCall, at kriminelle holder byen i et brutalt jerngreb med kyniske planer for øje. McCall gør det nu til sin opgave at forsvare byen og dens beboere ved at gå op imod skurkene.

Det er med ganske sikker hånd, at instruktør Antoine Fuqua folder historien ud i flotte billeder indfanget med sans for både de store vidder og det intime af filmens fotograf Robert Richardson. Det italienske sceneri gør sig smukt i filmen, der i nedtonede farver også lader faren lure i hjørnerne, hvorfra den stikker sit beskidte ansigt frem, når McCall går i rette med de kriminelle.

Det er en skam, at nuancerne i bl.a. byens gode beboere og de onde skurke er tegnet så sort/hvidt op. Nærmest karikeret. For faktisk er der i McCall fine nuancer i spil, ikke mindst takket være Denzel Washington. Men den mere interessante psykologi, der måtte være hos selvtægtsmanden – bl.a. i forhold til hans omgang med død og vold – udvaskes af filmens kontekst.

Bl.a. ender skurkebilledet med at være mere karikeret end reelt intimiderende. Det sagt, så er ’The Equalizer 3’ ikke bange for at tage sig forfriskende god tid med at følge McCalls vej tilbage på benene, inden det hele eksploderer i medrivende vold. Hvis bl.a. bare karaktererne omkring McCall havde været mere interessante og historien bedre skrevet, kunne engagementet i eskapaderne måske have fået reel pondus.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Den brutale film kommer flot til sin ret på 4K Ultra HD. Billedet er farveættet, har solid kontrast og fine nuancer, mens lydsiden spiller klart og dynamisk. Ekstramaterialet består af bl.a. mere end 15 minutters slettede scener, mens man gennem en række featuretter kommer bag en række forskellige elementer ved filmen. Bl.a. samarbejdet mellem Denzel Washington og filmens instruktør samt den boldsomme action. Filmen følger også med på Blu-ray.

’The Equalizer 3’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 27. november.

Filmfestivalen Blodig Weekend blev skudt blodigt godt i gang!

/i , /af

Blodig Weekend 2023: Ja, den er god nok. Hvis ikke du var med til åbningen af filmfestivalen Blodig Weekend i går onsdag aften og her så den blodvilde og brutalt underholdende ‘Project Wolf Hunting’, gik du glip af en herlig aften!

For ikke alene var det en sand fornøjelse at være tilbage på Blodig Weekend, der afholdes i Empire Bio, men også at møde søde mennesker og mednørder, mens der vandrede blodige menneske-monstre rundt blandt publikum.

Stemningen var helt i top både før, under og efter den sydkoreanske action-sjasker. Kæmpe optur.

Det hele fortsætter heldigvis i dag, mens herlighederne løber afsted for fuld skrue til og med på søndag den 26. november.

I dag er der to gys på programmet. Jeg skal se begge.

Først det hallucinerende gys ‘Black Mold’ og derefter den udødelige og døduhyggelige klassiker ‘The Exorcist’ i en helt ny 4K-version.

Orv, jeg glæder mig. Kig forbi!

‘Priscilla’ får vist både det grimme og det smukke ved kærligheden

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med en indlevende skrøbelighed og sart sans for menneskelig ensomhed, at instruktør og manuskriptforfatter Sofia Coppola fortæller den komplicerede historie om forholdet mellem den meget unge Priscilla Beaulieu og det noget ældre rockikon Elvis Presley i det atmosfæremættede drama ’Priscilla’. Fra hendes tidlige teenageår og en årrække frem.

Man følger således Priscilla fra at være en blot 14-årig skoleelev og her hendes første møde med Elvis. Priscilla keder sig bravt i et begivenhedsløst liv, så da hun inviteres til fest med den allerede feterede stjerne, bliver det starten på, hvad der umiddelbart ligner en glamourøs drøm, der dog udvikler sig i en stadigt mere følelsesmæssig kompleks retning.

Fra at være et nysgerrigt forhold med kærligheden spirende og i fuldt kyssende flor, udvikler Elvis sig til at være mere og mere kontrollerede overfor, hvordan Priscilla skal gå klædt og i det hele taget agere. Et forhold på Elvis’ præmisser. Det er hjerteskærende og ubehageligt at se, hvordan Priscilla forsøger at bevare sig selv og sin identitet i det kaotiske forhold og dikterede liv.

Cailee Spaeny giver med nuanceret indlevende og gribende engagement et stærkt portræt af en ung pige, der gennem et svært og kvælende forhold af ensomhed og usikkerhed, går ind i voksenlivet. Jacob Elordi er på en gang både charmerende, skræmmende og fortabt som Elvis. De to komplimenterer hinanden virkeligt godt, hvor en naiv menneskelighed får lov at være til stede hos dem begge.

’Priscilla’ er en fortælling om et forhold, der udvikler sig til en yderst skæv magtbalance. En historie om ensomhed. Både hos Priscilla og Elvis. En historie om sårbarhed, lidenskabelig kærlighed og skyggesiderne ved kærligheden. En historie om en ung kvinde, der må forsøge at finde sig selv og sin vej i et liv, der synes konstant overvåget og forsøgt defineret af andre.

Det hele fortalt i ofte helt drømmelignende billeder indfanget med intensitet og insisterende nærvær af fotograf Philippe Le Sourd, mens musikken af Phoenix på elegant vis understøtter dramaet og de mange følelser, der er i spil i det uligevægtige forhold. Sofia Coppola får hevet både det grimme og smukke frem i sin historie, der er kompleks, nuanceret og tankevækkende fortalt.

’Priscilla’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Priscilla’ har biografpremiere den 23. november.

‘Napoleon’ er episk krig og Joaquin Phoenix i forknyt hopla

/i , /af

Biografanmeldelse: Tiden skrues et par århundreder tilbage i instruktør Ridley Scotts historiske drama ’Napoleon’, der som titlen indikerer, handler om netop den franske hærfører og kejser Napoleon Bonaparte. Hans vej til magten og videre mod faldet fra tinderne. Det er også historien om Napoleons lidenskabelige og svære forhold til kejserinde og hustru Joséphine Bonaparte.

Det hele tilsat magtærgerrighed, intens kærlighed og episke krige på slagmarken med mænd til hest, store kanoner og blodig død. Ja, skalaen i fortællingen er stor. Ikke kun i de spektakulære krigsscener, der ofte rammer en engagerende nerve og det dejligt kaotiske, men også i måden hvorpå historiens vingesus løfter sig gennem Napoleon, som portrætteres af en knugende god Joaquin Phoenix.

Det er bl.a. gennem netop Joaquin Phoenix’ portræt, at en engagerende menneskelighed og følelsesmæssig relation skal opstå midt i krudt og kugler. Herunder også det komplekse forhold til netop Joséphine, der med sart styrke og underspillet energi gives liv af Vanessa Kirby. Det er deres relation og Joaquin Phoenix’ portræt, der er mest interessant. Det rammer dog ikke helt plet.

Det er som om, at der mangler nogle mellemregninger i fortællingen, selvom spilletiden er på 2 timer og 38 minutter. Ridley Scott vil og skal nå meget – den lange spilletid til trods – med manuskriptet af David Scarpa, der mister en smule fokus undervejs. Heldigvis har filmen netop sine to hovedroller, et ganske godt momentum og de ofte imponerende krigsscener.

Det er desværre ikke helt nok til, at jeg kommer helt ind på livet af Napoleon og Joséphine samt deres relation, der løber som en rød tråd igennem filmen, hvor den famøse kejser har en ubøjelig higen efter magten, som kommer til at gå i modstrid med kærligheden. Filmen er mere et visuelt duperende spektakel – positivt ment – end et menneskeligt gribende drama.

Det kan bestemt også noget, men ikke helt komme dybt nok ind bag mennesket Napoleon, selvom Joaquin Phoenix gør en virkelig god figur. Det samme gør filmens billedside, der agtsom indfanger det intenst nære og spektakulært brutale af fotograf Dariusz Wolski. ’Napoleon’ er måske ikke engagerende formfuldendt, men ofte medrivende, episk flot og med en god duo midt i kampen om magten.

’Napoleon’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Napoleon’ har biografpremiere den 23. november.

Den jævne ‘Gran Turismo’ får aldrig rigtig fart nok på

/i /af

Fuld fart på 4K Ultra HD: Der fyres godt op for brølende motorer og hvinende dæk i ’Gran Turismo’. Det handler nemlig om hurtige biler, intense motorløb og store drømme. Filmen er baseret på spillet af samme navn og er desuden baseret på en utrolig, men sand historie. Man møder her teenageren Jann Mardenborough, der er mere end almindeligt god til at spille Gran Turismo.

Hans talent i spillets fiktive motorløb sikrer ham imidlertid muligheden for at køre med i et rigtigt racerløb i en ægte bil – og blive professionel racerkører. Det er således den udfordrende vej fra bilræs bag skærmen til det at sidde i den ægte vare i konkurrence med rigtige racerkørere, man er vidne til. Det er naturligvis ikke nogen problemfri overgang fra de digitale hjul til ægte og ildvarme bildæk.

Selvom her altså er stof til en gribende fortælling om det at gå efter drømmen, så forløses dramaet aldrig for alvor på engagerende vis. Hertil er historiens udfoldelse alt for gennemskuelig og minder til tider meget mere om en computerspilsreklame end en film, der vil inspirere og give en dramatisk dragende fortælling. Det smitter desværre af på oplevelsen og troværdigheden af dramaet.

Bl.a. minder hele filmens første del, hvor man møder Jann bag skærmen – og her ser en sammensmeltning mellem computerspillets virkelighed og rigtige biler på asfalten – mest af alt som en tung salgstale for spillet. Heldigvis finder man på rollelisten gode præstationer, hvor særligt Orlando Bloom – der er idémanden bag at bringe computerspillere ind i den ægte racerring – er karismatisk og dynamisk.

Archie Madekwe har ungdommens energi og gåpåmod som den hårdtprøvede Jann, selvom han desværre ikke har det mest interessante manuskript at arbejde med. Hans følelser og dynamik med sin mentor Jack Salter, har dog en vis tiltrækningskraft. Det bl.a. også takket være David Harbour, der er et nærværende bekendtskab.

Det er en skam, at ellers fine præstationer fra trekløveret drukner en smule i den omkringliggende fortælling, der er noget generisk uinteressant. Det selvom den historie, filmen er baseret på, er både vild og utrolig. Desværre mister filmen også momentum undervejs, hvor særligt sidste del af filmen må hugge sig noget trægt igennem den samlede spilletid på to timer og 15 minutter.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Den drønende film står vildt flot på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. Desuden kommer både bilræs og dialog godt udover rampen – fra top til bund. Der følger desuden en god omgang ekstramateriale med. Man finder her bl.a. slettede og forlængede scener samt et par featuretter, der går bag om filmen, mens der også kigges på den sande historie bag filmen med mere. Filmen medfølger også på Blu-ray.

’Gran Turismo’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 20. november.