Denzel Washington og volden er trumfkortet i ‘The Equalizer 3’

/i , /af

Biografanmeldelse: Den mutte selvtægtsmand Robert McCall er tilbage for tredje gang. Denne gang i den stemningsmættede, men desværre også noget tungt fortalte ’The Equalizer 3’. Trumfkortet finder man dog bl.a. i en karismatisk Denzel Washington som manden, der passer på dem, som ikke selv kan. Nå ja, og så er filmens vold veloplagt blodig og in your face brutal.

Denne gang har McCall trukket sig tilbage i en lille idyllisk by i det sydlige Italien, hvor skæbnen ad uransagelige og blodige omveje har ført ham til efter filmens intense åbningsscene. Således finder man altså nu ved cafébordene på byens torv den ordknappe mand i forsøget på at komme til hægterne, mens han også forsøger at passe ind blandt byens øvrige beboere.

I takt med, at McCall kommer på benene, kommer han også tættere ind på livet af byens mennesker og dem på ham. Men brutaliteten gemmer sig i den ellers rolige bys skygger. Det går nemlig op for McCall, at kriminelle holder byen i et brutalt jerngreb med kyniske planer for øje. McCall gør det nu til sin opgave at forsvare byen og dens beboere ved at gå op imod skurkene.

Det er med ganske sikker hånd, at instruktør Antoine Fuqua folder historien ud i flotte billeder indfanget med sans for både de store vidder og det intime af filmens fotograf Robert Richardson. Det italienske sceneri gør sig smukt i filmen, der i nedtonede farver også lader faren lure i hjørnerne, hvorfra den stikker sit beskidte ansigt frem, når McCall går i rette med de kriminelle.

Det er en skam, at nuancerne i bl.a. byens gode beboere og de onde skurke er tegnet så sort/hvidt op. Nærmest karikeret. For faktisk er der i McCall fine nuancer i spil, ikke mindst takket være Denzel Washington. Men den mere interessante psykologi, der måtte være hos selvtægtsmanden – bl.a. i forhold til hans omgang med død og vold – udvaskes af filmens kontekst.

Bl.a. ender skurkebilledet med at være mere karikeret end reelt intimiderende. Det sagt, så er ’The Equalizer 3’ ikke bange for at tage sig forfriskende god tid med at følge McCalls vej tilbage på benene, inden det hele eksploderer i medrivende vold. Hvis bl.a. bare karaktererne omkring McCall havde været mere interessante og historien bedre skrevet, kunne engagementet i eskapaderne måske have fået reel pondus.

’The Equalizer 3’ får 3 ud af 6 stjerner:

’The Equalizer 3’ har biografpremiere den 31. august.

Gyset ‘Cobweb’ ramler småklodset ind i sin larmende finale

/i , /af

Biografanmeldelse: Der kommer underlige bankelyde inde fra væggen på den 8-årige Peters værelse. Han banker tilbage og får bankelyde som svar. Men er det blot Peters livlige fantasi, der spiller ham et puds eller er der noget andet på færde? Han løber ind til sin mor og far for at søge trøst. Det må være Peters fantasi, konkluderer mor og far.

Men de underlige lyde stopper ikke, mens Peters mor og far stille og stødt synes at have andet end gode hensigter med deres dreng. Men hvad er det egentlig, som sker i husets skygger? Er mor og far onde? Det er spørgsmålene i gyserfilmen ’Cobweb’, der tager sit publikum med ind i en drengs verdenssyn af mareridt og onde drømme. Der hvor fantasien måske er lige fantasifuld nok.

Gruen og uhyggen er således sat på stemningsfulde skinner med mystiske bankelyde, mørke nætter og skumle forældre. Ja, er der noget mere skræmmende i verden for en lille dreng end pludselig at nære mistillid til sin mor og fars gode hensigter? Desværre forløser instruktør Samuel Bodin ikke lige vellykket sin ellers i udgangspunktet urovækkende fortælling.

Konstruktionen af de dystre scener afstedkommer ikke tilstrækkeligt med gys, mens et par forudsigelige jump scares ikke hjælper. Det sagt, så fungerer gyset til tider nærmest som et ondt eventyr, der mere hører til brødrene Grimms verden end virkelighedens. Det kunne med fordel være dyrket endnu mere. I stedet lander filmen i en generisk og unødvendig overgearet finale.

Men bl.a. finder man som den forskræmte Peter en god Woody Norman, som imponerede i dramaet ’C’mon C’mon’ overfor Joaquin Phoenix. Samme stærke manuskript og interessante karakter, har det unge talent ikke at arbejde med her. Han er dog bestemt god. Det samme er de noget underlige forældre i skikkelse af tvetydige Lizzy Caplan og nærmest diabolske Anthony Starr.

’Cobweb’ lykkedes altså sine steder fint med at stable olm atmosfære på benene i familiens hus, mens det ondt dunkende eventyr titter dragende frem fra skyggerne. Woody Norman er god som Peter og løfter mig med sit nærvær og store øjne fint ind i sin verden. Desværre tør filmen ikke helt at tro på sin snigende uhygge og ramler ind i en unødvendigt larmende sidste del.

’Cobweb’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Cobweb’ har biografpremiere den 24. august.

‘Doggy Style’ er en sløj joke i spillefilmslængde

/i , /af

Biografanmeldelse: Den hundebesatte komedie ’Doggy Style’ er bestemt ikke for de mindste, selvom den ved første øjekast kunne ligne noget for hele familien. Det er den ikke. For ikke nok med, at der slynges pik-, lorte- og bolle-jokes afsted i et væk, så byder de absurde hundeløjer også på et par ganske visuelt mindeværdige scener af den meget lidt børnevenlige slags.

Jeg vil sådan set ikke afsløre mere, andet end at komme med stikordene erigeret hundepik og bollende egern. Ja, så ved du ligesom, hvor den komiske bare er sat i, hvad der minder om en sløj joke omsat til spillefilmslængde. Det kan filmen ikke bære. Ganske vist er der noget umiddelbart komisk grotesk ved det naive hundeudtryk i samspil med det meget lidt stuerene indhold.

Det sagt, så bliver de absurde fjollerier under bæltestedet desværre mere trættende end veloplagt sjofelt. Jeg er nemlig i udgangspunktet fan af både lorte-humor og pik-jokes, men her virker det meget hurtigt mere forceret end komisk engagerende. End ikke filmens ellers virkeligt stærke hold af skuespillere bag hundenes stemmer redder filmen op af kviksandet.

Her finder man bl.a. en ellers komisk veltimet Will Ferrell som stemmen til border terrieren Reggie, der i hovedrollen finder sammen med en lille umage flok af andre hunde, der sammen beslutter sig for at hævne sig på Reggies ondskabsfulde og misbrugende ejer. Denne hævn skal naturligvis bestå i, at Reggie vil bide pikken af ham, hvilket er helt i tråd med filmens generelle tone.

Som stemmerne bag de andre hunde finder man bl.a. Jamie Foxx, der får lov til at give den gas med alverdens grovkornede bandeord, mens også en ellers ofte virkelig sjov Isla Fisher mangler et meget skarpere manuskript at lege med. I stedet bliver det groft sagt til de samme punchlines og sjofle gags filmen igennem, dog med mindre variationer.

Hundeeventyret bliver kort fortalt aldrig rigtig komisk vellykket, men er snarere en mere eller mindre pinefuld omgang komik, der forsøger at få grin ud af den samme joke om pik. Eller lort. Eller andre kropsvæsker, onani og bollende dyr. Opfindsomheden er til at overse i forsøgene på at ramme plet med jokes, der hurtigt mister saft og kraft, men i stedet bliver en kedelig gentagelse.

’Doggy Style’ får 2 ud af 6 stjerner:

’Doggy Style’ har biografpremiere den 24. august.

‘Når befrielsen kommer’ indfrier ikke sit højspændte potentiale

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er en højspændt situation, som højskoleforstanderen Jakob står i, når instruktør og manuskriptforfatter Anders Walter folder sit 2. Verdenskrigsdrama ud. Året er 1945, hvor hundrede tusinder af tyske flygtninge kommer til Danmark, det lige før og efter befrielsen. Det er nu op til Jakob og hans lille familie at tage den svære beslutning om at huse eller ikke at huse disse flygtninge.

Det er det dramatiske dilemma i ’Når befrielsen kommer’, som er afsættet for en fortælling om bl.a. næstekærlighed, hævn og familie, herunder forholdet mellem Jakob og hans søn Søren. Filmens højdramatiske problemstilling og Jakobs beslutning om at huse flygtningene har nemlig store konsekvenser, hvor vi bl.a. får indblik i, hvordan sønnen Søren reagerer på det hele.

Selvom her helt åbenlyst er et spændende stykke danmarkshistorie i spil, så løfter dramaet og karaktererne sig aldrig rigtigt ud af en desværre noget forudsigelig fortalt historie, hvor den psykologiske dybde heller ikke bliver videre dyb. Bl.a. er forholdet mellem far og søn ikke vildt interessant skrevet. Heldigvis er de to spillet med ganske fint nærvær.

Man finder som Jakob en god Pilou Asbæk, der med dybe øjne skildrer både næstekærlighed og menneskelig frustration, mens der er en fin uskyld over Lasse Peter Larsens portræt af Søren. Men som helstøbt og dramatisk tilfredsstillende drama, kommer filmen til kort. Bl.a. står Jakobs lille familie som samlet enhed en smule uforløst hen i en ellers kompleks interessant situation.

Jakobs hustru Lis kommer i skikkelse af en i øvrigt stærk Katrine Greis-Rosenthal ikke til sin ret i fortællingen, der flere steder minder lidt for meget om en film, der passer bedre som undervisningsmateriale, end en film, der får sat oprigtige følelser og menneskelig dybde i sving. Sat på spidsen. Ganske vist er her nogle barske scener, men de får altså bare aldrig rigtigt overbevisende pondus.

Det er en skam, bl.a. da her er dygtige skuespillere med og et stykke spændende danmarkshistorie, der absolut stadig er relevant og relaterbar. Jakob og familien tager som sagt nemlig de tyske flygtninge til sig, hvilket har store menneskelige konsekvenser. Desværre ender filmen bare som et lidt halvbagt drama, der på trods har nogle ganske fine scener og samfundsdynamikker på menuen.

’Når befrielsen kommer’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Når befrielsen kommer’ har biografpremiere den 24. august.

‘Evil Dead Rise’ er dæmonballade for fuld blodfest

/i /af

Blodigt gys på 4K Ultra HD: Okay, kære venner. Bered jer på dæmonballade for fuld blodfest, når ’Evil Dead Rise’ folder sine splattede vinger ud og omfavner publikum med grusomhed og brutalitet. Ja, det er pokkers underholdende. På den klamme måde. Her er tale om en ny film i det dæmonbesatte univers, hvor den første film væltede verden med Sam Raimis ’The Evil Dead’ i 1981.

Siden er det blevet til to fortsættelser med Bruce Campbell i sin legendariske rolle som dæmondræberen Ash og en nyere serie samt et blodigt reboot med ’Evil Dead’ i 2013. Nu er de blodspruttende eskapader så tilbage med ’Evil Dead Rise’, hvor vildskaben bringes fra skoven og ind til byen i et møgbeskidt højhus, hvor vi møder en mor, hendes børn og søster.

Det går naturligvis hverken værre eller bedre end, at de fæle dæmoner uheldigvis hidkaldes – og så har vi den voldelige ballade med besættelser, kødklamme løjer og skvulpende opkast. Her er virkeligt medrivende fart på de splattede scener, når først der tages hul på den blodig byld. Og bare rolig, det er en byld fyldt med blodsjaskende godter for alle sultne gore hounds.

Udover al volden, er ’Evil Dead Rise’ også historien om en mors kærlighed til sine børn og fortællingen om et kompliceret søsterforhold, hvor vi altså møder moderen og hendes søster, der har det med at få trængt sig selv op i en krog i livet. Der er altså tilløb til en emotionel og mere psykologisk interessant slagside. Den bliver dog efterladt noget uforløst i bagenden af den skønne splat.

’Evil Dead Rise’ brillerer altså først og fremmest i sine kropsklamme optrin, hvor ingen synes at kunne vide sig sikre på at klare de uhyggelige besættelser. Derfor kan jeg også godt tilgive, at jeg ikke rigtigt bliver følelsesmæssigt involveret i karaktererne, der dog heldigvis spilles intenst af bl.a. Alyssa Sutherland som den beskyttende mor og Lily Sullivan som hendes rådvilde søster.

Splatterfesten er først og sidst en fornøjelig rutsjebanetur ind i den kropsvæskende vold, hvor bl.a. også lyddesignet af Peter Albrechtsen borer sig vellykket ind i mine øregange og på den måde veloplagt komplimenterer de blodige billeder. Instruktør og manusforfatter Lee Cronin lykkedes med at bringe Evil Dead-universet ind i en ny tidsalder og ind i til byen. Det fungerer.

4K Ultra HD: Den blodige fest udkommer på det billed- og lydoptimerede format 4K Ultra HD, hvor grusomhederne i den grad kommer til deres ret. Både visuelt og på lydsiden. Filmen medfølger også på Blu-ray, men man finder desværre intet ekstramateriale på udgivelsen.

’Evil Dead Rise’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 20. juli.

‘Avatar: The Way of Water’ er historiemæssigt flad, men teknisk vild

/i /af

Science fiction på 4K Ultra HD: Der er gået intet mindre end 13 år, siden James Cameron tog verden med storm med ’Avatar’ i 2009. Nu sender filmskaberen atter publikum til den fauna-flotte planet Pandora. Handlingen i fortsættelsen ’Avatar: The Way of Water’ samler således op på universet mere end 10 år efter begivenhederne i den første film, hvor bl.a. parret Jake og Neytiri er tilbage.

I årene, der er gået, har de to stiftet familie med en børneflok i forskellige aldre. Således står familien og det at høre til et sted helt centralt i filmens historie. For hvor langt vil familien gå for hinanden, når først skurkene gør deres voldsomme indtog blandt det ellers fredelig na’vi-folk? De kommer til at skulle gå langt, for der venter sin del af prøvelser forude for familien.

Således vender her en fra den første film velkendt fjende tilbage – dog nu i blå na’vi-form. Den brutale Quaritch og hans militære hold har nemlig taget na’vi-skikkelse og vil her afslutte det, der ikke lykkedes i den første film. Nemlig at gøre kål på Jake. Det betyder bl.a. også en voldsom invasion af na’viernes hjem, der ellers lever i idyllisk sameksistens med planetens natur og dyreliv.

Her er kort sagt tale om en klassisk kamp mellem de gode og de onde. Dualiteten mellem fred og krig. Hvordan krig blot avler mere krig. Desværre løfter denne ellers mange gange før sete præmis sig ikke op og bliver videre spændende. Bl.a. fordi manuskriptet er fladt forløst og trægt fortalt. Der er ganske enkelt bl.a. ikke nok historie at fortælle til at bære spilletiden på hele 3 timer og 12 minutter.

Det sagt, så er filmen teknisk imponerende. Universet er farverigt flot og detaljerigt, men bliver bare aldrig ret meget andet end en teknisk vild bedrift. Historien har langtfra samme niveau, som de computergenererede muskler, James Cameron viser frem. Selve plottets fremdrift bremses da også flere gange af lange scener, der bl.a. er miljøbeskrivelser af Pandoras fauna og rige dyreliv.

Desværre er denne indvielse i planetens verden ikke nok til at holde mig engageret i karakterer eller historie. Det sagt, så er her nogle vitterligt vilde action-sekvenser, når bl.a. na’vierne med bue og pil støder sammen med den invaderende styrkes maskinpistoler. James Cameron har bare ikke mådehold, hvorfor bl.a. action-delen – herunder filmens klimaks – trækkes i kedsommelig langdrag.

At det alt sammen serveres i 3D gør ikke, at jeg blev draget yderligere ind i den flot forløste verden af CGI, der desuden også ligger som en underligt fremmedgørende fernis over hele fortællingen, hvor tematikkerne bøjet i neon og de flade karakterer ikke just hjælper på at gøre ’Avatar: The Way of Water’ mere medrivende. Det føles mest af alt som endnu et teknisk tomt trick. Men flot ser det ud!

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmen står smukt og indtagende flot på 4K Ultra HD. Lydsiden er dynamisk over hele paletten, mens farverne er nuancerede og med flot kontrast. Stærkt. Filmen medfølger desuden på Blu-ray, hvorpå man også finder udgivelsens ekstramateriale i form af bl.a. et kig på både gamle og nye karakterer i universet, videre til tilblivelsen af Pandora med meget mere.

’Avatar: The Way of Water’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 29. juni.

‘Guardians of the Galaxy Vol. 3’ er kulørt og komisk rumballade

/i /af

Superhelte på 4K Ultra HD: Den umage flok af rumhelte er tilbage i deres egen og tredje film, der ikke så underligt lyder titlen ‘Guardians of the Galaxy Vol. 3’. Således går turen igen ud i galaksen, hvor der kommer schwung på både dramaet, de store følelser og naturligvis sin del af veliscenesat rumaction. Denne gang må Marvel-heltene tage på en farefuld mission for at redde en af deres egne.

Ikke nok med det, så står beskytterne også pludselig med opgaven at skulle redde universet. Mere eller mindre og kort fortalt. Det er afsættet for en kulørt omgang rumballade, der bl.a. lever højt på sine fantasifulde skabninger, imponerende scenarier og flotte set pieces. Hertil kommer vores charmerende flok af helte, hvis interne dynamik ofte rammer både rørende og morsomt plet.

Desværre holder den ellers veloplagte dialog ikke hele vejen lige højt niveau, mens historien ganske enkelt ikke kan bære sine 2 timer og 30 minutter lange spilletid. Det bliver for langt for fortællingens eget bedste. Eskapaderne mister herved noget af sit momentum og noget af sin nerve og sit nærvær samt desværre også fortællermæssigt fokus.

Det kan de elskelige karakterer ikke helt rette op på, selvom de gør deres bedste. Her med Chris Pratt i front som den charmerende Peter Quill, videre til Karen Gillan som den seje Nebula, mens Dave Bautista atter leverer komisk tørre øjeblikke som Drax. Desuden får Bradley Coopers gæve Rocket Raccoon lagt flere lag til sin karakter, hvilket klæder både ham og filmen.

Herudover er der en længere række kulørte karakterer, hvoraf flere ikke helt kommer fyldestgørende til deres ret. Her forbliver Will Poulter som den ellers interessante Adam Warlock underfortalt, mens bl.a. også Sean Gunn som det halvkejtede Kraglin flagrer lidt. Heldigvis er det altså et dejligt broget karaktergalleri, som instruktør og manuskriptforfatter James Gunn har samlet.

Men her er mange karakterer, relationer og plottråde at holde styr på. Det underminerer til tider lidt filmens ellers bankende fine hjerte i form af vores umage helte. Det er en skam, da ‘Guardians of the Galaxy Vol. 3’ bestemt disker op med både humor, hjerte og medrivende action. Det drukner bare af og til lidt i en film, der bliver for lang og en smule ufokuseret.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmen tager sig vildt godt ud på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. Farverne er dejligt mættede og flot kontrastede, mens lydsiden er nuanceret og dynamisk. Filmen medfølger også på Blu-ray, hvor man her også finder udgivelsens ekstramateriale i form af bl.a. skabelsen af Rocket, videre til spas fra produktionen samt slettede scener og et kommentarspor med filmens instruktør.

‘Guardians of the Galaxy Vol. 3’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 14. august.

Komikeren Bert Kreischer kidnappes i komedien ‘The Machine’

/i /af

Komedie på Blu-ray: Ja, den er god nok. Det er selveste Mark Hamill aka Luke Skywalker, som det er lykkedes folkene bag komedien ‘The Machine’ at hyre ind til de komiske eskapader. Her er det dog stand-upper, komiker og skuespiller Bert Kreischer, der leder an i rollen som … ja, Bert, hvis spegede fortid snart får indhentet ham – og det med sin del af konsekvenser til følge.

Berts berusede fortid indhenter ham nemlig på både farlig og fjollet vis her 20 år senere, da han og hans far nu bliver kidnappet af dem, som Bert trådte over tærene for to årtier siden, da Bert var ung og i sin tid på druk i Rusland under et semester på college. Så hvad stiller man så lige op, når en flok brutale kriminelle banker på døren?

Det er netop det problem som Bert og hans far nu står i. Men bare rolig. For selvom skurkene måske nok ser farlige ud, så er ‘The Machine’ jo trods alt en komedie. Så mon ikke det hele ender bare sådan nogenlunde ok? Uanset hvad, så er dette måske en film, der er værd at have på radaren for fans af netop Bert Kreischer. Ja, eller for den sags skyld, hvis man jo er fan af alletiders Mark Hamill.

Ekstramateriale: Udover naturligvis selve filmen, så byder Blu-ray-udgivelsen også på en omgang ekstramateriale til de ekstra sultne. Her kan man således dykke ned i bl.a. filmens action, videre til spas og fraklip fra optagelserne samt slettede scener og en making of med mere.

‘The Machine’ udkommer på dvd og Blu-ray den 15. august.

Superheltefilmen ‘Blue Beetle’ overlever på sit gode hjerte

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er en ny dreng i DC-klassen. Eller måske rettere en ny bille. Det er i hvert fald en ny superhelt, der her træder ind i DC’s filmiske univers i skikkelse af Blue Beetle, som også er filmens titel. Således får vi oprindelseshistorien om, hvordan den ellers almindelige unge mand Jaime Reyes bliver til den blå helt med utrolige kræfter.

Vi møder her den nyuddannede Jaime, der er fuld af håb for fremtiden. Men hans elskede familie er i økonomiske problemer, hvilket straks bringer sin del af fortvivlelse ind i hans liv. Økonomien bliver dog snart det mindste af udfordringerne. Skæbnen vil nemlig, at han kommer i kontakt med en blå skarabæ fra rummet, der giver mægtige kræfter til den, som bliver del af den.

Med sine nyvundne superkræfter – der betyder, at hele Jaimes krop omsluttes af en futuristisk dragt med diverse våben – må han nu redde dagen. Det er dog ikke sådan lige til at få styr på disse evner og symbiose med den talende skarabæ, hvor der naturligvis også er en skurk på spil med fæle planer. Det bliver til et sammenstød mellem helten og skurken, mens Jaimes familie hægter sig på.

For udover at være historien om en ung mands forsøg på at finde sin vej gennem livet, er ’Blue Beetle’ i høj grad også fortællingen om vigtigheden af familie. Der banker med andre ord et varmt hjerte på rette sted bag filmens desværre noget ujævne væsen, hvor bl.a. tonen ikke rammes helt gnidningsløst. Det betyder bl.a., at ellers dramatiske scener ikke får den nødvendige pondus.

Filmens første del fungerer ganske charmerende med den dog lidt kedeligt renskurede Jaime, som trods alt spilles energisk af Xolo Maridueña. Problemet er bare lidt, at han som karakter aldrig for alvor får gennemslagskraft. Det samme gælder også filmens skurk Victoria Kord, der ellers spilles af karismatiske Susan Sarandon, som må slås med en generisk skrevet skurkerolle.

Det sagt, så langes der et par ok medrivende actionscener over disken, men humoren virker sine steder forceret. Tonen er dog overvejende befriende let, men det er ikke helt lykkedes at skabe et helstøbt univers. Bl.a. stikker soundtracket et sted i en helt anden retning end øvrige numre, mens det ellers af og til ret så lækre synthscore af The Haxan Cloak ikke kommer til sin ret.

’Blue Beetle’ er med andre ord en lidt frustrerende oplevelse, der altså leverer et par dynamiske actionscener og en sej superheltedragt. Men filmen virker i sidste ende en smule halvbagt uden et fast nok greb om sin historie. Superhelte-strabadserne overlever dog bl.a. takket være hjertet på rette sted, men også kun lige nok til at flyve op på det middelmådige.

’Blue Beetle’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Blue Beetle’ har biografpremiere den 17. august.

Den ujævne ‘Gran Turismo’ får aldrig rigtig fart på

/i , /af

Biografanmeldelse: Der fyres godt op for brølende motorer og hvinende dæk i ’Gran Turismo’. Det handler nemlig om hurtige biler, intense motorløb og store drømme. Filmen er baseret på spillet af samme navn og er desuden baseret på en utrolig, men sand historie. Man møder her teenageren Jann Mardenborough, der er mere end almindeligt god til at spille Gran Turismo.

Hans talent i spillets fiktive motorløb sikrer ham imidlertid muligheden for at køre med i et rigtigt racerløb i en ægte bil – og blive professionel racerkører. Det er således den udfordrende vej fra bilræs bag skærmen til det at sidde i den ægte vare i konkurrence med rigtige racerkørere, man er vidne til. Det er naturligvis ikke nogen problemfri overgang fra de digitale hjul til ægte og ildvarme bildæk.

Selvom her altså er stof til en gribende fortælling om det at gå efter drømmen, så forløses dramaet aldrig for alvor på engagerende vis. Hertil er historiens udfoldelse alt for gennemskuelig og minder til tider meget mere om en computerspilsreklame end en film, der vil inspirere og give en dramatisk dragende fortælling. Det smitter desværre af på oplevelsen og troværdigheden af dramaet.

Bl.a. minder hele filmens første del, hvor man møder Jann bag skærmen – og her ser en sammensmeltning mellem computerspillets virkelighed og rigtige biler på asfalten – mest af alt som en tung salgstale for spillet. Heldigvis finder man på rollelisten gode præstationer, hvor særligt Orlando Bloom – der er idémanden bag at bringe computerspillere ind i den ægte racerring – er karismatisk og dynamisk.

Archie Madekwe har ungdommens energi og gåpåmod som den hårdtprøvede Jann, selvom han desværre ikke har det mest interessante manuskript at arbejde med. Hans følelser og dynamik med sin mentor Jack Salter, har dog en vis tiltrækningskraft. Det bl.a. også takket være David Harbour, der er et nærværende bekendtskab.

Det er en skam, at ellers fine præstationer fra trekløveret drukner en smule i den omkringliggende fortælling, der er noget generisk uinteressant. Det selvom den historie, filmen er baseret på, er både vild og utrolig. Desværre mister filmen også momentum undervejs, hvor særligt sidste del af filmen må hugge sig noget trægt igennem den samlede spilletid på to timer og 15 minutter.

’Gran Turismo’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Gran Turismo’ har biografpremiere den 17. august.