‘The Whale’ er et elegant og menneskefølsomt skæbneportræt

/i , /af

Biografanmeldelse: Med et nænsomt greb om sit fint forløste skæbneportræt, får man med Darren Aronofskys gribende ’The Whale’ indblik i alt fra ensomhed, traumer og sorg til fortrydelse, kærlighed og hengivenhed. Man bliver nemlig dumpet ned i den svært overvægtige lærer Charlies liv i en klaustrofobisk bolig, der mere synes som et fængsel af ensomhed end et trygt hjem.

Charlie er som følge af sin overvægt så godt som bundet til sin stol, hvorfra han online-underviser i engelsk. Men hvordan er det kommet dertil for Charlie med de venlige og dybt sørgmodige øjne, at han flere hundrede kilo tungt nu er som fanget i sin egen krop? Fortællingen piller elegant og med menneskelig skrøbelighed lagene af den plagede Charlie. Hans fortid og nutid.

I den altdominerende hovedrolle som Charlie finder man en empatisk Brendan Fraser, der med nuanceret og underspillet gestik og mimik nærmest får sagt alt, hvad der er at sige. Hans øjne kanaliserer de mange følelser på fornem vis med både indlevelse og intensitet. Jeg mærker ham. Sorgen. Selvhadet. Kærligheden. Længslen. Han er et menneske på godt og ondt. Det mærker jeg.

For det er ikke i sort/hvid, at mennesket her bliver åbenbaret, men med nuancer af gråt, der netop udgør det at være menneske – også i de relationer, man indgår i. I ’The Whale’ møder man bl.a. Charlies mangeårige ven og plejer Liz samt datteren Ellie fra et forlist forhold. Her sitrer følelserne sig gribende om mig, hvor Charlie bl.a. forsøger at nå til forsoning med sin svigtede teenagedatter.

Hong Chau og Sadie Sink som Liz og Ellie giver med deres kontrastfulde portrætter medrivende modspil til den komplekse Charlie, der har svært ved at elske sig selv, mens en dybfølt empati til hans medmennesker strømmer gennem hele hans krop, der grundet overvægten synger på sidste vers. Døden lurer i horisonten filmen igennem, hvilket bl.a. er med til at give fortællingen sit intense nærvær.

’The Whale’ udspiller sig på visuelt oplagt vis nærmest kun i det lille hjem, hvor det er karakterstudierne, som er med til at åbne mennesket op på vid gab i en bølgegang af ømhed, vid og bid samt frygt, varme og kompleksitet. Brendan Fraser giver et dybt bevægende portræt af den indviklede Charlie, mens også lydside og billede beriger historien med sin tilstedeværelse.

’The Whale’ får 5 ud 6 stjerner:

’The Whale’ har biografpremiere den 2. marts.

‘Creed III’ bokser sig ikke helt vej ind til følelserne

/i , /af

Biografanmeldelse: Slagene rammer hårdt og hurtigt i boksedramaet ’Creed III’. Følelserne rammer dog desværre ikke helt rent ind, når man atter engang møder Adonis Creed. Han har trukket sig fra bokseringen, men forretningen med boksningen uden handskerne på går strygende. Familielivet trives ligeledes, her med hustruen Bianca og deres lille datter Amara.

Livet kører på et par solide og succesfulde skinner for Adonis, både privat og professionelt. Det hele bliver dog skubbet ud af kurs, da den gamle barndomsven Damian en dag tropper op efter at have siddet i fængsel i mere end 10 år. Fortiden begynder nu så småt at krybe ind på Adonis, der i sin tid ellers var som brødre med Damian, som dengang var et sandt boksevidunder.

Som set så ofte før, kan man ikke løbe fra sin fortid for evigt. Det gælder også for Adonis. For hvad var det egentlig, der skete mellem de to, da de blot var knægte? Hvorfor endte Damian i fængsel? Og hvad vil han efter alle disse år? På overfladen vil Damian tilbage i ringen og bevise, at han stadig er boksemester. Men noget andet og mere synes at ligge bag hans tilbagevenden.

Det intense omdrejningspunkt er således forholdet mellem den succesfulde Adonis og den martrede Damian, der aldrig fik lov til at få indfriet sin boksedrøm. Måske det ikke er for sent? Michael B. Jordan instruerer for første gang og portrætterer atter Adonis, det med overskud og charme, men også en boksegnist, der venter på at blive tændt på ny – og naturligvis bliver det.

For barndomsvennerne Adonis og Damian ender selvfølgelig i ringen som modstandere. ’Creed III’ er ikke just rig på historiemæssig opfindsomhed, mens karakterbuerne desværre ikke bevæger sig helt stærkt nok frem mod den store finalekamp for kamphanerne. Troværdigheden i skildringen af duoens vej tilbage i ringen vakler altså under deres ellers muskuløse ben.

Fred med, at opfindsomheden i plottet er til at overse, mens karakterudviklingen slingrer en smule, hvis så bare følelserne ramte mere rent. Det gør de desværre ikke, hvilket bl.a. ellers er en af franchisens styrker. Fra Rocky-filmene med Sylvester Stallone til spin-off-serien ’Creed’. Heldigvis tropper Jonathan Majors op som Damian med ilter vrede og intimiderende uforudsigelighed. Han er filmen værd.

’Creed III’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Creed III’ har biografpremiere den 2. marts.

Den franske ‘En dejlig morgen’ sætter livet og døden i stævne

/i , /af

Biografanmeldelse: Livet er ikke altid lige nemt. Det kan falde fra hinanden, men også være smukkere end smukt. I Mia Hansen-Løves franske drama ’En dejlig morgen’ møder vi den nogle og 30-årige Sandra, der er alenemor til sin 8-årige datter Linn. Hun har givet op på kærligheden og forsøger mest af alt bare at få livet til at hænge sammen, herunder bl.a. at hjælpe sin meget syge far Georg.

Sandra løber en dag tilfældigt ind i sin gamle ven Clément, der er både gift og far. De to indleder snart en affære, hvor Sandra får lov til at skimte kærligheden. Hendes far bliver sideløbende blot mere og mere syg, hvorfor Sandra må forsøge at finde et passende plejehjem til ham. Livet går sin svære og komplekse gang, hvor jeg stilles ansigt til ansigt med både livet og døden.

Fortællingen udspiller sig i et smukt Paris, hvor lyset falder forførende på byen. Sandra er blot en af hovedstadens mange skæbner, som der altså her zoomes ind på. Sandra portrætteres af Lea Séydoux, der rummer både stor styrke, men også en sart skrøbelighed bag sine melankolske øjne. Hun er et interessant bekendtskab i et drama, der dog ikke som sådan overrasker i sin historie.

Rollen som faderen George – hvis syn og hukommelse stille og stødt svigter ham – spilles elegant af Pascal Greggory. Dynamikken og det skildrede forhold mellem ham og Lea Séydoux er ømt, kærligt og hjerteknusende. Der synes også at ulme et knust hjerte i det nye forhold, Sandra er gået ind i med sin affære med Clément, der spilles charmerende og rådvildt af Melvil Poupard.

Hvor ’En dejlig morgen’ måske ikke just overrasker i sin fortælling, er det et ganske fornemt forløst drama med fine præstationer fra skuespillerne. Herunder bl.a. også datteren i skikkelse af en naturligt spillende Camille Leban Martins, hvis liv også påvirkes af den uro, der er i livet hos Sandra. Filmen er et stykke levet liv med alt, hvad det indebærer af kærlighed, sorg, glæde og afsavn.

’En dejlig morgen’ får 4 ud af 6 stjerner:

’En dejlig morgen’ har biografpremiere den 2. marts.