‘House of Gucci’ er familie, magt, kærlighed, bedrag, penge og mode

Højeste mode på 4K Ultra HD: Den står på familieformuer, store følelser, stolte traditioner, jagten på magt, stilfuld mode, berusende kærlighed, kynisk bedrag og nogle af Hollywoods største stjerner, når Ridley Scott folder sit drama elegant ud med ’House of Gucci’. Her er så absolut knald på den filmiske palet, hvor Lady Gaga og Adam Driver leder gribende an i filmen, der er baseret på en sand historie.

De spiller henholdsvis den ambitiøse Patrizia Reggiani og den formuende Maurizio Gucci. Henholdsvis en kvinde i kontrol og en smågenert mand, hvor Amor – på trods af deres forskelligheder – slår ned som et lyn mellem de to, der altså har den brusende kærlighed tilfælles. Men fordi Patrizia kommer fra en noget anden virkelighed og af beskedne kår, ender Maurizios far med at slå hånden af sin søn.

Det er således fra det fælles ståsted som kærligheden udgør for de to, at parrets rejse og vej tilbage mod toppen begynder. Familie, traditioner og ikke mindst blodets bånd betyder nemlig alt for Gucci-familien, hvor Maurizio dog har andre planer end at føre familiens modedynasti ind i fremtiden. Men man bryder ikke så let med en så traditionstung arv som modehuset Gucci har.

Jeg bliver her draget ind i en extravagant, stilfuld og dramatisk potent verden, som jeg blev henført til og forført af. Præcis som det også er tilfældet for Patrizia. Filmens smukke scener er da også dynamisk og elegant udfoldet med et lækkert soundtrack for fuld skrue. Her er schwung på alt fra de store modeshows og spektakulære fester, til når bølgerne går højt og den ene cigaret ryges efter den anden.

Det er dog måske ikke just den strammest fortalte historie, Ridley Scott får leveret på filmens godt 2 timer og 40 minutter. ’House of Gucci’ overlever dog for mig fint sin af og til lidt lange spilletid, da netop den verden, jeg her bliver en del af bider sig godt og gribende fast i mig, hvor ikke mindst også historiens både karismatiske, smukke og excentriske karakterer er herligt selskab.

Udover Lady Gaga, der med intimt nærvær og lyn i øjnene, ikke er til at få øjnene fra samt en charmerende Adam Drivers småkejtede Maurizio, finder man bl.a. også en stoisk Jeremy Irons som den bestemte farmand Gucci, mens en karismatisk Al Pacino er en sand fryd som onkel Aldo Gucci i hopla, og så er Jared Letos excentriske Paolo Gucci et veloplagt bekendtskab som familiens sorte får.

’House of Gucci’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 7. marts.

‘The King’s Man’ har en vanvittig Rasputin som dansende trumfkort

Velklædt action på Bl-ray: Med en karismatisk Ralph Fiennes i front folder instruktør og medforfatter Matthew Vaughn sin tredje film i Kingsman-serien veloplagt ud. Dette tredje kapitel om de velklædte og kampklare gentlemen er dog ikke en fortsættelse til de to andre film, men en forhistorie, der under titlen ’The King’s Man’ sender publikum tilbage til 1902, hvor fortællingen denne gang tager sin begyndelse.

Her dirrer stormagternes stridigheder på kryds og tværs af kloden, mens der i skyggerne blandt tyranner planlægges en omsiggribende krig, der vil betyde døden for millioner af mennesker. Denne krig må og skal naturligvis stoppes. Her træder netop en stoiske Ralph Fiennes ind på scenen i skikkelse af den elegante og yderst velklædte Orlando Oxford.

© 2022 20th Century Studios

Under hans vinger finder man den unge søn Conrad, der er ivrig efter at bevise sit værd for sit fædreland. Han vil drage ud i verden og i krig for at tjene sit land og gøre en forskel. Dette huer absolut ikke farmand Orlando. Således fortælles også historien om et svært far-søn-forhold, hvor tematikker som skæbne, rastløs ungdom og plaget erfaring er i spil.

Desværre brænder sønnen ikke videre igennem i skikkelse af den her lidt anonyme Harris Dickinson. Det er en skam og lægger en dæmper på en ellers fin far-søn-relation. Ralph Fiennes opretholder dog hele vejen sit intense nærvær og sin karisma, hvor han får herligt modspil af bl.a. og ikke mindst Rhys Ifans, der giver den fuld og vild pedal som den onde Rasputin.

© 2022 20th Century Studios

Når først Rasputin og Oxford krydser klinger, så synger action-fuglene for fuldt schwung. En sand fornøjelse. For selvom filmen med sine 2 timer og 11 minutter ikke helt formår at holde hjulene lige veloplagt i sving, så er her heldigvis langt overvejende tale om et underholdende kapitel i serien, der bl.a. adskiller sig fra de to øvrige ved ikke at spille nær så meget på gakket humor og kulørt overdrev.

Dermed ikke sagt, at her ikke er morsomme øjeblikke eller skøre idéer, men helt så tegneseriekulørt er det ikke, hvilket for filmen her fungerer rigtigt godt. ’The King’s Man’ er med andre ord en ganske velafbalanceret actionfilm udi humor og drabelige nærkampe, hvor Ralph Fiennes og Rhys Ifans stjæler billedet i samspil med de velkoreograferede action-sekvenser og flotte billeder.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, hvor man gennem bl.a. en række forskellige feauretter kan få et indblik i filmens univers, fortælling og tilblivelse.

’The King’s Man’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 23. februar.

En brillant Nicolas Cage er på jagt efter sin gris i ‘Pig’

Biografanmeldelse: Langt ude i Oregons krøllede skove bor den forknytte eneboer Robin med sin gris i pagt med naturen. Her ernærer han sig med hjælp fra grisen af at finde og sælge de eftertragtede og bekostelige trøfler. Robins rolige verden ramler dog en nat, hvor hans lille hytte invaderes af ukendte gerningsmænd, der slår trøffeljægeren i gulvet og stjæler hans elskede gris.

Forslået og rundtosset vågner Robin op den næste dag, der således bliver starten på en forbitret og ikke mindst målrettet jagt på gerningsmændene for at få grisen tilbage. Han bliver i sin jagt modvilligt nødt til at søge ind til den nærliggende storby, hvor han kommer til at stå ansigt til ansigt med en ellers bortgemt fortid, hvor både skumle typer og sin del af overraskelser venter.

Det lyder måske nok som en omgang gængs hævntogt. Det er dog langt fra tilfældet i hænderne på instruktør og medforfatter Michael Sarnoski, der med dragende sans for både at skabe et rigt indre liv hos Robin og samtidig balancere karakterens information, der drypvis kommer i spil fortællingen igennem, er med til at åbne op for Robin, hans fortid og hemmeligheder.

’Pig’ er elegant fortalt og ikke mindst engagerende spillet af Nicolas Cage, der hele vejen sitrer af intenst nærvær, intimiderende styrke og med en følelsesmæssig klangbund, der går fornemt i spænd med fortællingen. Med sig på rejsen har han den noget uvildige Amir, spillet af Alex Wolff som højrøvet forretningsmand og trøffelkunde hos Robin. De to udgør et umage og gribende par.

Det er dog uden tvivl Nicolas Cages film. Jeg kan ganske enkelt ikke tage øjnene fra ham. Han beviser atter engang og med al tydelighed, hvorfor han fortsat er en af vor tids absolut bedste, mest interessante og alsidigste skuespillere. Han får sin karakters både indre og ydre til at gå op i en højere enhed med tilbagetrukket gestik og stemmekontrol, der kryber helt ind på livet af mig.

’Pig’ leverer kort fortalt en grundlæggende spændende historie om fortid, traumer og sorg – det med jagten på en trøffelgris som historiemæssigt afsæt. Nicolas Cage er ganske enkelt brillant som den mutte Robin i en fortælling, der har en gribende og alvorstung klangbund, det uden helt at undlade glimt af underspillet humor. Det bliver virkelig spændende at se, hvad Michael Sarnoski har at byde på i fremtiden.

’Pig’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Pig’ har biografpremiere den 17. februar 2022.

Actionbraget ‘Moonfall’ er dejlig dum destruktion

Biografanmeldelse: Lad mig med det samme sige, at ødelæggelsernes mester Roland Emmerichs nyeste destruktionsfilm ikke just er hverken subtil eller troværdig. Tværtimod. Det er nu heller ikke meningen. Den er nemlig lige præcis det modsatte. Den er storladen og tåbelig i sit langt-ude-plot. Det er dog ikke ensbetydende med, at ’Moonfall’ ikke er underholdende. For det er den.

Ganske vist bliver de bombastiske løjer for lange for deres eget bedste og mister lidt pusten af og til undervejs i sine to timer og 10 minutters bulder og brag. Emmerich ved dog absolut godt, hvad han laver. Han vil underholde. Koste hvad det vil. For nej, ’Moonfall’ skal absolut ikke være hverken realistisk eller troværdig, men derimod forsøge at underholde på et overdrev for fuld skrue.

Her er netop tale om en film på et vildt overdrev, der i al sin vælde hiver mig med ind i sit univers, hvor intet giver mening. Og så alligevel. ’Moonfall’ giver nemlig mening på sin helt egen dejligt dumme måde, hvor Jorden skal reddes fra månen, der under mystiske omstændigheder er røget ud af sine bane og nu er på kollisionskurs med Jorden, hvor den sikre død således venter menneskeheden.

Vi møder her den afdankede og tidligere astronaut Brian Harper, der af skæbnens uransagelige veje fører ham sammen med sin tidligere astronaut-kollega Jocinda Fowler samt ikke mindst også med den småexcentriske konspirationsteoretiker KC. Det umage trekløver må nu under umulige omstændigheder rejse mod månen for at redde Jorden fra den sikre undergang.

Mere behøver man sådan set ikke at vide om dette bombastiske bæst, hvor stor ikke er nok og størst nærmest heller ikke kan gøre det. For når jeg lige tror, at nu kan det ikke blive meget dummere, så kaster handlingen sig ind i den næste plotmæssige umulighed, som dog skal siges at være et ret så underholde ridt ind i Emmerichs verden af tonstunge tåbeligheder af ren destruktion.

’Moonfall’ lever med andre ord ikke af et realistisk favntag med masseødelæggelse, men derimod af, at jo mere bombastisk det hele er, desto bedre. Trekløveret i front er desuden gode, hvor Patrick Wilson, Halle Berry og John Bradley har fin dynamik. Desværre løber løjerne altså lidt for langt for deres eget bedste. Men hey, hvis noget skal smadres for fuld skrue, så lad trygt Emmerich om det.

’Moonfall’ får 3/6 stjerner:

’Moonfall’ har biografpremiere den 17. februar.

Ring trygt til spøgelsesjægerne i ‘Ghostbusters: Afterlife’

Spøgelsesjagt på 4K Ultra HD: Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker de to originale Ghostbusters-film. Nå ja, samt naturligvis både legetøjet, tegnefilmene og tegneserierne, der følger med. Lad det derfor også være sagt med det samme: Denne fortsættelse til de originale film – eller reboot, om man vil – er en glædelig, sjov og underholdende tilføjelse til det hjemsøgte univers.

’Ghostbusters: Afterlife’ bringer således nyt og frisk blod til franchisen – hvor vi fik den første og anden film i henholdsvis 1984 og 1989 – og altså nu spiller videre på den oprindelige historie om de fire umage spøgelsesjægere, der her spøger i kulissen, mest dog Egon Spengler. Det viser sig nemlig, at han siden begivenhederne i 80’erne har trukket sig tilbage til et faldefærdigt landsked langt ude på landet.

Men da han dør, bringer det hans datter Callie og hendes to børn – teenageren Trevor og den fysiknørdede Phoebe – derud for at indkassere, hvad der måtte være af arv. Dette bliver starten for de to børns opdagelse af deres bedstefars fortid som vaskeægte spøgelsesjæger. Snart er der ingen vej tilbage, da en mystisk ondskab truer den lille by og måske meget mere end det.

Ganske vist er ’Ghostbusters: Afterlife’ rig på referencer til 80’er-filmene, mens den også rammer tonen fra originalerne ganske godt, men på sin egen måde, da det her er børn, som er i front og altså ikke voksne mænd. Her er virkelig en veloplagt og dynamisk pingpong, hvor ikke mindst Mckenna Grace som Phoebe er et stærkt kort. Hun er både dejlig nørdet, charmerende og med rammende komisk timing.

Finn Wolfhard er tilpas kejtet som Trever uden at blive en teenager-karikatur. I gruppen finder man bl.a. også Logan Kim, der er et mindre scoop som podcasteren Podcast, der fint komplimenterer filmen med humor og velplacerede kække replikker. De to fremtrædende voksne er en altid charmerende Paul Rudd som læreren Grooberson, mens en uvidende mor spilles sødt og omsorgsfuldt af Carrie Coon.

Her er med andre ord både hjerte og humor i spil takket være en gruppe engagerende karakterer, hvilket lægger det medrivende underlag for den omgang bulder og spøgelsesbrag, der også diskes op med. Det selvom fortællingen måske nok sine steder bliver lige træg nok for sit eget bedste. På trods af det, er filmens stemning vellykket hele vejen, hvor jeg dog savner en måske nok mere original finale.

Det sagt er ’Ghostbusters: Afterlife’ rig nok på rap humor, velportrætterede karakterer og med velbalanceret humoristiske kant, hvor der også bliver plads til enkelte yderst rørende scener, uden det bliver påklistret kvalmt. Jeg kan derfor også kun håbe på, at der venter flere eventyr med de nye spøgelsesjægere, hvor der således vil kunne blive plads til for alvor at blive sin helt egen nye start.

4K Ultra HD-udgivelsen kommer desuden også med filmen på Blu-ray samt ikke mindst en omgang ekstramateriale på mere end 45 minutter, hvor man således får et indblik i filmen og dens tilblivelse med mere. Her finder man blandt andet diverse easter eggs, et kig tilbage i tiden og den ikoniske bil ECTO-1 samt slettede scener og diverse gadgets.

’Ghostbusters: Afterlife’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 14. marts 2022.

En velklædt baby er tilbage med ‘Boss Baby: Det blir i familien’

Animationsfilm på 4K Ultra HD: Hvis du ikke fik nok af den velklædte baby i den første animationsfilm ‘Boss Baby’ fra 2017, så fortvivl ej. Nu er dens animationsopfølger nemlig landet i form af ‘Boss Baby: Det blir i familien’. Så ja, du kan jo passende samle netop hele familien til en omgang animations-gak, -løjer og -grin, når først babyerne går til den.

I denne opfølgende animationsfilm er Templeton-brødrene Tim og hans babyboss-lillebror nu blevet voksne. De er over årenes løb desværre gledet lidt fra hinanden. Således finder man nemlig nu, at Tim er en gift mand og hjemmegående far. Derimod er Ted nu blevet intet mindre end direktør i et stort selskab. De to brødres liv forbliver dog ikke levet hver for sig. Bare rolig.

For ind fra højre kommer nemlig nu en helt ny såkaldt babyboss, der har en ret så opfindsom holdning og tankegang til, at alt er muligt. Dette kommer således af uransagelige årsager til at bringe de to brødre sammen på ny, hvilket ender med at inspirere til en helt ny familievirksomhed.

Så hvis du allerede har set den første ‘Boss Baby’ en million gange og bare savner en omgang med nye animations-eskapder med babyer i voksentøj, så kan det være, at du skal kigge i retning af netop ‘Boss Baby: Det blir i familien’, der udkommer på det lækre format 4K Ultra HD.

4K Ultra HD-udgivelsen af ‘Boss Baby: Det blir i familien’ indeholder desuden også en Blu-ray med filmen, mens man endvidere også finder en omgang ekstramateriale, hvor det således er muligt at dykke yderligere ned i filmen og den tilblivelse med mere.

Her finder man nemlig blandt andet en helt ny kortfilm med titlen ‘Templeton: A Pony Tale’, mens der videre også bydes på en behind the scenes-featurette, videre til en featurette, hvor man selv kan lære at tegne samt en musikvideo med mere.

‘Boss Baby: Det blir i familien’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 8. marts 2022.

Vilde Gerard Butler står for vild fængselsaction i ‘Copshop’

Action på 4K Ultra HD: Hvis den skal stå på action, action og mere action, så kan det være en helt god idé at ringe til Gerard Butler. Han har i hvert fald tidligere stået klar med automatvåben, eksplosioner og slåskampe med film som ‘Geostorm’, ‘Den of Thieves’ og ‘300’ samt ikke mindst de tre ‘Olympus Has Fallen’, ‘London Has Fallen’ og ‘Angel Has Fallen’. Nu er stjernen tilbage med ‘Copshop’.

Actionfilmen handler om den snu svindler Teddy Murretto, der er på flugt fra den farlige snigmorder Bob Viddick, der spilles af en vild Gerard Butler. Murretto har dog en plan for at undgå den Viddicks våben. En plan, der måske nok kan lyde en kende dum. Ikke desto mindre, så lader han sig nemlig anholde. Således gemt bort i et fængsel tror Murretto sig nu sikker.

Det går naturlivis ikke som planlagt for svindleren. For da netop Viddick dukker op det samme sted, så må den uundgåeligt stå på håndmadder og nævekamp. Det er dog ikke kun de to mænd, som er med til at gå til stålet. For en noget uerfaeren betjent, der ikke kender til de to herrers interne stridighed ender nemlig med at blive fanget midt i krydsilden.

Det kan godt være, at Gerard Butler er scenevant udi actionfilmens fine og brutale kunst, men det er filmens filmens instruktør og medforfatter bestemt også. Det er nemlig Joe Carnahan, der tidligere har stået for potent action med film som blandt andet den eksplosive ‘The A-Team’, den medrivende ‘The Grey’ og den skydegale ‘Smokin’ Aces’.

Så hvis du er typen, der ikke går af vejen for en omgang mandemuskler, skydeklare automatvåben og knyttede næver klar til kamp, så kan du jo overveje, om det netop er den brutale Gerard Butler og actionfilmen ‘Copshop’, du skal gå med.

‘Copshop’ er i hvert fald udkommet på 4K Ultra HD, hvor der desuden også medfølger en Blu-ray med filmen. Desværre indeholder udgivelsen intet ekstramateriale, hvorfor den klare hovedattraktion klart er netop filmen, der således får lov at stråle på det billed- og lyd-optimerede format.

‘Copshop’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 8. februar 2022.

‘Du som er i himlen’ er brutal og rå, men også dragende smuk

Biografanmeldelse: Det er med en både smuk og foruroligende scene, at det danske drama ’Du som er i himlen’ åbner sluserne til både himlen og gud i det høje. Himlen males rød. Der er noget urovækkende på færde. Det øjnes i horisonten og mærkes i maven. I det hele taget gribes der til interessant tænkte mareridtslignende syner i samspil virkelighedens brutalitet filmen igennem.

Fortællingen udfolder sig på en gård i slutningen af 1800-tallet, hvor vi overvejende kommer ind på livet af en række unge og ældre kvinder samt deres forskellige tilgang og udsyn på livet. Det er tre generationer, man her møder. Mormoren, moderen og børnene, hvor historien primært ledes gennem den 14-årige Lise, der med udslået hår og på tærsklen til voksenlivet stadig leger og pjatter rundt.

Hun er den første i familien, der skal i skole, hvilket sætter hende mellem to stole. Bl.a. er hendes far stærkt imod det, mens moderen bakker hende op. Hendes plads på gården og her i starten af sit liv, er hun dog fuld af glæde og håb for fremtiden. Men da hendes mor går i fødsel, bliver det starten på en barsk nat med fødselsproblemer og moderens foruroligende skrig fra fødselssengen.

Gennem Flora Ofelia Hofmann Lindahls stærke, agtsomme og gribende portræt af Lise, er her også tale om en fortælling om ens plads i livet, det at blive voksen, få ansvar og skulle forsøge at leve op til de forskellige forventninger, der hviler på ens skuldre. For selvom fortællingen udspiller sig i 1800-tallet, er disse temaer friske og nærværende forløst i en rå, men også af og til helt drømmende virkelighed.

Det er bl.a. netop i filmens visuelt dragende spil mellem mareridtslignende kig ind i et indre liv og virkelighedens intense drama, at der opstår en filmisk forførende fortælling. Her indfanger fotograf Marcel Zyskind fortællingens nuancer med nerve og følsom fornemmelse, mens musik af Kristian Leth og lydsiden af Peter Albrechtsen danser opfindsomt sammen med både billeder og fortælling.

Instruktør og manuskriptforfatter Tea Lindeburg spillefilmsdebuterer kort fortalt med et stærkt og vedkommende drama, der forløses i en overbevisende helhed. Baseret på Marie Bregendahls roman ’En dødsnat’ fra 1912, får den mere end 100 år gamle fortælling således nyt og gribende liv i en film, som i det hele taget byder på interessante karakterer og engagerende portrætter.

’Du som er i himlen’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Du som er i himlen’ har biografpremiere den 10. februar.

‘Uncharted’ leverer bulder, brag og en hul skattejagt

Biografanmeldelse: Lad mig bare til en start sige, at jeg ikke har spillet computerspillet, som eventyrfilmen ’Uncharted’ er baseret på. Jeg har derfor ikke hverken et forhold til dens karakterer, historie eller univers. Jeg var med andre ord et blankt lærred forud for at blive kastet ind i actionfilmens løjer af oneliners, skattejagt og et umage venskab mellem den unge Drake og den erfarne Sully.

Her forsøges indledningsvist etableret følelsesmæssig tyngde til Drake, der lever med et savn af sin storebror, der forlod ham, da de var små. Der kommer bare aldrig nok dramatisk kød på hans karakter til, at jeg følelsesmæssigt investeres i ham. Det samme gælder også for de øvrige medvirkende, bl.a. hans partner in crime Sully, der hyrer ham ind til jagten på en enorm guldskat.

Det efterlader mig i lidt af et tomrum, når den vilde skattejagt flyver afsted. Men selvom her altså ikke er tale om videre interessante karakterer, hvor nærmest kun Antonio Banderas bidrager med karismatisk skurkeintensitet, er de luftige personager af flere af de medvirkende trods alt ok tjept leveret. Ikke mindst Tom Holland som den kække Drake.

Mark Wahlberg kommer karismatisk til kort som Sully, mens Sophia Ali som duoens tredjehjul ej heller rigtigt formår at engagere mig. Det gør sig også gældende for Braddock, der i skikkelse af Tati Gabrielle dog gør visuelt sej statur som kampklar skurk. Nu forsøger ’Uncharted’ sig nu heller ikke med karakterbåret action, men mere med et ren og skær action-eventyr.

Det skal derfor også siges, at fortællingens buldrende skattejagt leveres med et ok energisk plotmæssigt flow, der trods alt momentvis holder mig nogenlunde til ilden. Dog er Drake og Sullys strabadser for det meste skåret over letkøbte løsninger, når gåder skal løses og de lykkedes med det på ganske let vis, hvor det således forbliver småt med en følelse af reel fare og udfordring.

Kort fortalt er ’Uncharted’ ikke befolket af videre interessante karakterer, mens selve jagten på guldet aldrig rigtigt kommer til at emme af medrivende eventyr. Det sagt, så holder plottet trods alt et ok tempo flere steder undervejs, mens Antonio Banderas gør, hvad han kan med sin rolle. Den store action-finale er dog mere CGI-flad end engagerende bulder, brag og vild skattejagt.

’Uncharted’ får 2 ud af 6 stjerner:

’Uncharted’ har biografpremiere den 10. februar.

Mesterdetektiven Poirot er tilbage i den slappe ‘Døden på Nilen’

Biografanmeldelse: Jeg er vild med et velkonstrueret whodunnit-mysterie på film. Hvem er ikke det? Det at få lov til at gætte med på, hvem der mon er morderen. Med krimidronningen Agatha Christies bogforlæg af samme navn, bliver der med ’Døden på Nilen’ netop foldet et mordmysterie ud, hvor vi følger mesterdetektiven Hercule Poirot med det karakteristiske overskæg.

Det er som i filmens forløber ’Mordet i Orientekspressen’ fra 2017 Kenneth Branagh, der både indtager detektivrollen og instruktørtjansen. Det hele starter dog ikke med et mord, men med Poirot på ferie i Ægypten, hvor han med rolig mine betragter pyramiderne. Han møder her tilfældigvis en gammel bekendt, der nu inviterer ham ombord på et luksusskib med sin tur ned ad Nilen.

Således bliver et alsidigt arsenal af karakterer nu præsenteret ikke kun for den observante Poirot, men også mig som publikum. Jeg ved allerede nu, at en af disse personer bliver vedkommende, der står bag en kommende forbrydelse. Men hvem? Ganske rigtigt. Poirots ferie bliver nemlig afbrudt af et mord ombord på skibet. Nu må han således bruge sine sirlige detektivevner og løse mysteriet.

Der går desværre bare virkelig lang tid, førend selve mysteriet indtræffer. Man skal som publikum først introduceres for rækken af karakterer, mens plottet ligeledes etableres. Desværre er karaktererne ikke i videre interessante, hvor heller ikke en central kærlighedsintrige får nok dramatisk pondus til rigtigt at få sit tag i mig. Allerede her mister filmen nerve og nærvær.

Jeg ender derfor desværre også med at sidde og vente noget utålmodigt på, at forbrydelsen sker. Men selv da mordet begås, engageres jeg ikke videre af filmens intrigante plot. Jeg bliver ikke grebet eller revet med. Hverken af karaktererne eller mordmysteriet. Det er virkelig en skam, da jeg fornemmer mysteriets styrke et sted i filmens skygger.

Mysteriet og persongalleriet kommer bare aldrig rigtigt ud af pappet og popper op af manuskriptet, der måske nok ville have haft godt af en tilslibning, så både plotudfoldelse og karakterernes forskellige relationer kom til at stå stærkere frem, end hvad tilfældet er. ’Døden på Nilen’ er groft sagt et noget slapt fortalt mordmysterie, der aldrig rigtigt engagerer. Agatha Christie har fortjent bedre.

’Døden på Nilen’ får 2 ud af 6 stjerner:

’Døden på Nilen’ har biografpremiere den 10. februar.