Interview med Dexter Fletcher – instruktøren bag Elton John-filmen ‘Rocketman’

/i /af

INTERVIEW: Hvis du ikke allerede har set den sprudlende film om Elton Johns mindst ligeså sprudlende liv i ‘Rocketman’, så har du muligheden, når filmen udkommer til hjemmebiografen på både dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 14. oktober.

Som opvarming til filmens udgivelse, bringes her et interview med filmens instruktør Dexter Fletcher, der altså er manden, der fortæller den utrolige historien om Elton John og hans begivenhedsrige liv – fra de tidlige dage til både nedture og musikalsk succes.

Blandt andet er historiens fokus ikke kun på Elton John – der spilles af Taron Egerton – alene, men også hans musikalske partnerskab med Bernie Taupin. Så læs med her, når Dexter Fletcher fortæller om sit arbejde med filmen.

“What I did very early on with Julian Day, the costume designer, and to an even larger extent with Giles Martin, the film’s music producer, was to push back even though I was already happy with what they were doing. I wanted to elevate their work even more because I knew that the story and the character required it. I wanted Taron Egerton, who was personifying Elton, to be larger than life. I needed to set Taron that challenge to rise above.”

“I’ve done some other biopics and we had to create things that were effectively carbon copies. For ‘Rocketman’, we were allowed to have total creative freedom. There are very few projects where you are allowed, and encouraged, to be this creative, especially when you’ve got this larger than life character.”

“When you have a character like Elton, who has this fantastic array of stage garments alone, but then you’re told that they want it to be bigger, bolder, and better and just to go off and do it, to go as far as you can, that is incredible. And no one stops you because of the flamboyance of Elton John.”

“There were times when Taron, dressed as Elton, would walk on set and you’d hear people gasp or you’d see them say ‘Wow.’ I was genuinely quite taken aback how much people liked it.”

“There were several moments that gave me goosebumps when we were filming. When we first see Elton in rehab, he makes his initial speech about being a sex addict, a drug addict, and an alcoholic; it is just one shot that slowly pushes in on him. It’s so strong and so powerful.”

“One of the first things we filmed was the Troubadour scene where Elton’s lifted up in the air, and that was a magic moment. Then there was the big dance sequence for ‘Saturday Night’s Alright (For Fighting)’ which we rehearsed for six weeks, but when you see it for real, it just blows you away. The full version of it is on the Blu-ray and is incredible.”

“Making the movie, we all knew what was unfolding. Audiences have already seen the end result, but the behind-the-scenes stuff adds more layers to that and show it all off, piece by piece. Elton is an incredible performer.”

“When he gets out there in front of an audience, he is taken over by this incredible Elton John-like character, and that’s very much what I think Taron inhabits. He already had this incredible voice and this incredible acting ability. However, I don’t think he understood what the full breadth of his voice was, and he just continued to be more and more and more incredible.”

“Taron proves that when you’re brave, and you take chances, especially with your acting, the rewards are incredible. I think his performance in Rocketman is one-of-a-kind for this generation.”

‘Rocketman’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 14. oktober.

‘Valhalla’ er et brutalt tordenbrag og dystert dyk ned i den nordiske mytologi

/i , /af

Biografanmeldelse: Med instruktør Fenar Ahmads filmfortolkning af Peter Madsens elskede tegneserier om vikingebørnene Røskva, Tjalfe, tordenguden Thor, Quark og alle de andre, bringes man ind i et dystert, råt og brutalt univers af nordiske guder og mystisk mytologi. Ja, ‘Valhalla’ er et ambitiøst eventyrprojekt, der lykkedes ganske tilfredsstillende med sit foretagende.

Det er dog ikke just en farvestrålende og let film, der her serveres. Den er både tung og dunkel, men også indtagende stemningsfuld, når man kommer på gudeventyr med Røskva og Tjalfe. Thor og Loke taget dem nemlig med fra det fredelige Midgård til gudernes noget mere dramatiske hjem. Valhalla er nemlig truet af den bistre Fenrisulv og ikke mindst de grumme jætter.

De to menneskebørn må derfor nu sammen med guderne bevise, hvad de er gjort af, når kampen for både at bevare Valhalla og ikke mindst redde verden fra Ragnarok går ind. Således kommer velkendte elementer så som regnbuebroen Bifrost, hammeren Mjølner og Thors prustende geder, videre til Udgårdsloke, den enøjede Odin og hans to krager samt øvrige guder i spil.

‘Valhalla’ er altså på én gang både velkendt land, som man kender fra tegneserien, men også nyt terræn i gudeland, hvor blandt andet filmens komponist Jens Ole Wowk McCoy sætter medrivende og episke toner til filmens storladne vidder, videre til intime øjeblikke og brutale jættekampe. Ja, Fenar Ahmad lykkedes altså ret overbevisende med at skabe sit dunkle take på gudeverdenen.

Cecilia Loffredo og Saxo Moltke-Leth er desuden gode som de to børn, mens Roland Møller udfylder rollen som Thor med autoritet. Loke er herlig mystisk i skikkelse af Dulfi Al-Jabouri, mens den smådumme, men også søde Quark lykkedes delvist godt skildret af Reza Forghani. ‘Valhalla’ er dog primært Røskvas fine coming of age-fortælling om at finde sig selv og sine værdier i verden.

‘Valhalla’ er altså på flere måder et absolut ok medrivende mytologieventyr, der måske nok til tider mangler lidt mere episk schwung i sin realisering af universet og dets sælsomme karakterer og monstre. Det sagt, så kunne jeg godt lide, at filmen ikke lefler med et for ivrigt tempo, men tør tage sig tid og samtidig at være konsekvent i sin dunkle tone og tunge atmosfære.

‘Valhalla’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Valhalla’ har biografpremiere den 10. oktober.

Dobbelt op på Will Smith og daddy issues i science fiction-filmen ’Gemini Man’

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja, det er ret imponerende at se en ung Will Smith komme til live i science fiction-filmen ‘Gemini Man’. Her indtager Will Smith nemlig en actionfyldt dobbeltrolle som henholdvis den 51-årige og skarptskydende lejemorder Henry Brogan samt hans yngre og blot 23-årige jeg. Brogen står altså pludselig ansigt til ansigt med en klonet udgave af sig selv.

Brogan havde ellers tænkt sig at gå på pension fra sit farlige erhverv, da moralske samvittighedkvaler har gjort sit indtog hos ham. Det bliver dog ikke til at nyde otiummet i fred og ro, da nogen har sendt den dygtigste mand på feltet i nakken på Brogan for at få ham ned med nakken, nemlig den unge klon, der med imponerende CGI fremviser en ung Will Smith.

Men bag den imponerende virkeliggørelse af en 23-årig Will Smith, finder man en desværre noget klodset fortalt historie med ligeledes klodset leverede tematikker, hvor blandt andet eksistentiel tvivl om, hvem man er, kommer i spil hos den unge klon, videre til sentimentalt spundne daddy issues leveret med overfortalt schwung. Det sagt, så er ‘Gemini Man’ ikke uden plusser.

For ganske vist fremstår filmens instruktion måske nok ret generisk, men ikke desto mindre formår instruktør Ang Lee at iscenesætte et par ret så habile actionscener – blandt andet og ikke mindst en intens åbningsscene, der involverer et susende tog og Brogan, der på flere hundrede meters afstand skal forsøge at ramme sit mål, der befinder sig i toget.

Desværre er håndfulden af ok veloplagte actionscener ikke nok til at redde filmen op af sit også noget forglemmelige hul, hvor Hollywood-action går hen for at dø. Men hey, mens ‘Gemini Man’ står på, er den altså også helt ok underholdende – sin noget gumpetunge fortælling til trods. Heldigvis holder filmen et hæderligt tempo, der gør, at kedsomheden holdes ok på afstand.

I sidste ende er ‘Gemini Man’ dog en forglemmelig action-og-science-fiction-film, der måske nok imponerer med en CGI-ung udgave af Will Smith og leverer et par ret så habile action-scener, men forudsigeligheden, en kluntet udfoldet fortælling samt et par akavede comic relief-momenter spænder ben for filmens helhed, der altså derfor også ender som middelmådig.

‘Gemini Man’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘Gemini Man’ har biografpremiere den 10. oktober.

Den skumle ‘The Vanishing’ er en både dyster og dragende fyrtårnsthriller

/i , /af

Biografanmeldelse: Tre mand sejler i land på en øde og vejrbidt ø, der ligger ud for Skotlands vindblæste kyster, hvor de skal passe øens fyrtårn. Dette er præmissen for, hvad der folder sig ud som en både dyster og dragende psykologisk thriller med brutal og trøstesløs klangbund i ‘The Vanishing’. For hvad sker der lige, når tre mænd isoleres udenfor lands lov og ret?

Således bygger filmen igennem sin intense stemning og fortættede atmosfære sikkert op, mens jeg bliver suget længere og længere ind i et lurende vanvid, der matcher fortællingens mørke. Billedsiden emmer på samme måde også af mørke, hvor øen står frem som en forknyt kæmpe midt i havet, hvor klaustrofobien hurtigt indfinder sig i mændenes lille hus.

For her er ganske vist tale om en simpel præmis, men den fortælles veloplagt og stærkt, hvor sin del af overraskelser da også finder indpas. Jeg vil derfor heller ikke komme nærmere ind på historien, der sitrer af paranoia, vanvid og isolation. Hemmeligheder og overraskelser er nemlig blandt andet en fin del af filmens fortællemæssige fremdrift.

Her skal de tre mænd i front også nævnes som et dynamisk trekløver, hvor der stille, roligt, men sikkert udarter sig interne stridigheder og farlige uenigheder. Her finder man en mut og hæderlig familiefar i skikkelse af en vejrbidt Gerard Butler. Peter Mullan bidrager med ro og autoritet, mens den unge knægt spilles både fint legende og alvorligt af Connor Swindells.

Kort fortalt, så er ‘The Vanishing’ en velfortalt fyrtårnsthriller med et stærkt trekløver i front for den både intense, paranoiafyldte og dragende dystre fortælling. En på en gang klaustrofobisk og spændende film, der dykker ned i den menneskelige sjæl for her at endevende mørket, de bortgemte drifter og ikke mindst kampen for overlevelse, når alt først går galskabens vej.

‘The Vanishing’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘The Vanishing’ har biografpremiere den 9. oktober.   

En ond “Superman” på dysterst spil i ‘Brightburn’

/i /af

Ond anti-helt på Blu-ray: Prøv at forestille dig, hvis nu Superman var ond – ja, det er ikke just en rar tanke. For med sine uanede kræfter ville han jo i den grad kunne sikre død og ødelæggelse i rigelig mængder. I anti-helte-filmen ‘Brightburn’ – der nu er udkommet på Blu-ray – er det netop præmissen med en ond Superman, der folder sig veloplagt ud.

For da et forældrepar tager et barn til sig, der er styrtet ned fra himlen, går det kun alt for sent op for dem, at han bestemt ikke er noget helt almindeligt barn. For fra at være en helt almindelig og noget genert dreng udvikler han sig til at forvolde mere skade end godt i verden. Således optrapper den kappeklædte dreng sin ondskab fra drengestreger til oprigtig død og ødelæggelse.

Det er bestemt en interessant præmis, der altså her foldes både engagerende og dynamisk ud. Så selvom jeg godt kunne savne, at man havde turdet at gå linen endnu mere ud, hvad vold og ondskab angår, så vil jeg bestemt ikke gå af vejen for at anbefale ‘Brightburn’.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, hvor man således kan dykke ned i tre featuretter, nemlig ‘Creating a new supervillain’, ‘Hero-horror!’ og ‘Quick Burns’, mens der også medfølger et kommentarspor med filmen.

‘Brightburn’ udkommer på dvd og Blu-ray den 3. oktober.

Judi Dench er god, men for lidt med i dramaet ‘Red Joan: Confessions of a Spy’

/i /af

Spiondrama på Blu-ray: Det er en vild historie, der foldes ud i den afdæmpede spion-fortælling ‘Red Joan: Confessions of a Spy’, der oven i købet er baseret på en sand historie. Fortiden indhenter nemlig her den aldrende Joan Stanley i 1999 – en virkelig god, nærværende og nuanceret Judi Dench. Desværre er hun bare alt for lidt med i filmen, der mest udspiller sig i fortidens 1930’erne.

Her følger man således den unge Joan lang tid før, at den britiske efterretningstjeneste banker på den pensionerede Joans dør og arresterer hende. Hvorfor de banker på, kommer man således i flashback-fortællingen til at få et fint indblik i. Det viser sig nemlig, at den unge Joan har været en af de mest betydningsfulde spioner for russerne i historien.

For da en ung Joan – en både sart, fint uskyldig, men også målrettet Sophie Cookson – begynder som fysikstuderende på Cambridge University, indfinder kærligheden sig også. Det i skikkelse af den russiske sabotør Leo. Joan hvirvles således ind i et dobbeltspil, hvor det militære kapløb er i fuld gang. Så da hun får job på et tophemmeligt atomforskningscenter må hun vælge side.

Det dilemmafulde valg står nu mellem at forråde sit eget land og sine nærmeste – eller at redde verden fra en mulig atomkrig. For gennem Leo ser Joan pludselig, hvordan verden balancerer på en krigs-knivsæg. På den måde byder fortællingen både på spionage, kærlighed og umulige valg. Alt sammen personificeret i både en ung og gammel Joan.

Men selvom fortællingen grundlæggende er både utrolig og spændende, så bliver filmen desværre bare aldrig rigtigt spænende. Mest af alt er den en smule tung i sin afvikling af strabadserne, der byder på både Joan, der må smugle oplysninger ud fra sit arbejde. Det bliver bare aldrig særligt nervepirrende. Så fungerer kærlighedshistorien bedre, uden for alvor at røre mig.

På bundlinjen får man med ‘Red Joan: Confessions of a Spy’ altså en historie, der har potentialet til både at være spændende, nervepirrende og romantisk medrivende. Den bliver desværre bare aldrig nogen af delene sådan for alvor. Men både Judi Dench og Sophie Cookson som KGB-informant gør god figur og redder altså filmen op af sin noget ujævne og kedelige afvikling. 

‘Red Joan: Confessions of a Spy’ udkommer på dvd og Blu-ray den 1. oktober.

Klamme zombier og menneskelige stridigheder i 9. sæson af ‘The Walking Dead’

/i /af

Zombier på Blu-ray: Selvom zombieserien ‘The Walking Dead’ måske ikke har haft samme og konstant intense tag i mig hele vejen, så er det fortsat en herligt grum og blodig fornøjelse at overleve serien sæson for sæson. Nu er 9. sæson så udkommet på Blu-ray her i landet, så du kan opleve flokken af overlevende på ny forvilde sig ud i zombie-sjask og interne stridigheder, mens de fortsat kæmper for deres liv.

Jeg vil ikke spoile her, hvilke nye karakterer, man møder denne gang – eller hvem, der ikke overlever de brutale eskapader – men blot fortælle, at den ubehaglige stemning nu nok bliver holdt i hævd. Der er altså ikke mange rolige øjeblikke for de hårdtprøvede helte og antihelte – eller skurke for den sags skyld. For her males der fortsat med gråtoner i skellet mellem helte kontra skurke. For hvad gør egenlig folk onde?

Det er nemlig fortsat menneskene, der i den grad udgør en trussel mod hinanden i lige så høj grad – hvis ikke mere – som det er de klamme zombier, der truer menneskene med en splattet død. Serien excellerer ligesåvel fortsat i det uforudsigelige og ubehagelige – og netop denne kombination er guld værd, når den lykkedes.

Selvom serien måske ikke just genopfinder sig selv, leverer den atter en gang solidt sortsyn, et spændende og kontrastfyldt persongalleri og ikke mindst en masse skønt zombiesplat.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, hvor man blandt andet finder en the making of, slettede scener, videre til kommentarspor og en in memoriam featurette med mere.

‘The Walking Dead’ sæson 9 udkommer på dvd og Blu-ray den 30. september.

Joaquin Phoenix inkarnerer på urovækkende vis den ikoniske skurk i ‘Joker’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er en af de mest ikoniske skurke, der med ‘Joker’ tages mørkt, urovækkende og dragende livtag med. Og det er en intens Joaquin Phoenix, som har påtaget sig opgaven som klovnen, der i den dystre film lyder det borgerlige navn Arthur Fleck. En mand, som bestemt ikke er rask i hovedet. Han kæmper med indre dæmoner, der filmen igennem kun tager til.

Et sygt sind, der spejles brutalt i et splittet Gotham City, hvis gader ulmer af uro og tiltagende kriminalitet. Her vandrer den mentalt ustabile Arthur Fleck rundt i mængden. Han føler sig overset og ikke hørt. Nej, instruktør og manuskriptforfatter Todd Phillips tager ikke udgangspunkt i et forlæg fra Joker-mytologien, men fortæller sin helt egen oprindelseshistorie om den legendariske skurk.

Dette er med andre ord et frisk og nyt greb om karakteren, der dog ikke helt løsriver sig helt fra referencer til skurkens velkendte baggrund. Men glem alt om et tempofyldt superskurke-ridt. Dette er et langt mere underspillet og dystert slæbende karakterportræt, der nuanceret forsøger at finde ind til manden bag masken i denne grumme fortælling om Batmans fjende nummer et.

Jeg rives fra første færd med ind i filmens trøstesløse univers af forførende forfald, mens Joaquin Phoenix ligeledes tryllebinder mig fra start til slut med et insisterende, urovækkende og dragende portræt af Jokeren. Han er absolut hele filmen værd. Jeg kan ganske enkelt ikke få øjnene fra ham, mens han nuanceret puster menneskeligt og gysende godt liv i Arthur Fleck og hans alias.

Det er ganske vist en skræmmende god Joaquin Phoenix, der med sin spinkle krop, dybe øjne og gysende latter ejer filmen med sit konstante nærvær. Jeg bliver dog nødt til også at nævne en medrivende Robert De Niro, der spiller en slick talk show-vært. Han brænder bestemt også umiskendeligt igennem – for lige at bruge en kliché. Ikke desto mindre er det sandt.

Kort fortalt, så er ‘Joker’ en både sørgelig og smertefuld, melankolsk og tragisk samt engagerende og dragende fortælling om en mand i gribende opløsning, men også en mand på sin slingrende og vanvittige vej hen imod at finde sin plads og sit ståsted i en verden, der kun synes at blive mere og mere rablende samt sværere og sværere at navigere i. Ja, urovækkende helt ind til benet.

‘Joker’ får 5 ud af 6 stjerner:

‘Joker’ har biografpremiere den 3. oktober.

Selv en akavet røvhulsblegning forbliver røvkedelig i komedien ‘Jagtsæson’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er muligt, at man ikke skal græde over spildt mælk, men hvad så med spildte filmkræfter? I så fald ville jeg vræle i vilden sky efter at have set komedien ‘Jagtsæson’. For hold da op, hvor udstiller de medvirkende – dog mest dem bag kameraet – filmmediet som noget af det mest dovne, ligegyldige og forglemmelige medie af alle. Så tag jer dog sammen!

Men hvorfor nu denne harceleren, tænker du måske? Jo, nu skal du høre. En ting er naturligvis, hvis en film er doven, ligegyldig og forglemmelig, men dødssynden over dem alle må dog i dette tilfælde være, at ‘Jagtsæson’ er noget så bunduheldigt som en komedie, der ikke er morsom. Jeg hverken grinte, fnes eller småklukkede på et eneste tidpunkt gennem filmens 92 lange minutter.

Al komisk timing er suget ud af denne flade pandekage af en “komedie”, hvor dovenskaben konstant indfinder sig i den gumpetunge instruktion, mens det klodsede manuskript klippes kluntet i klipperummet, så selv afsættene til bare en smule komisk klukken kuldsejler allerede inden, der lægges fra kaj. Ja, dette er, hvad man i folkemunde nok ville kalde en ommer.

Men hvad handler ‘Jagtsæson’ egentlig om? Jo, den fraskilte og uheldige singlemor Eva (Mille Dinesen) tager på et wellnessophold med sin bedste veninde Marlene (Lærke Winther) og eksmandens nye og unge kæreste Isabella (Stephania Potalivo). For ja, Marlene skal knalde midtvejskrisen væk, mens Eva skal forsøge at få et bedre forhold til Isabella, der jo trods alt er sønnens pokkers perfekte papmor.

Således står den på “komiske” optrin, der involverer alt fra en akavet Brazilian wax og kogning af en menstruationskop til en kikset fyr i en sauna samt kastning med en død hund med mere. Nå ja, og hvis du har set traileren, så ved du også, at filmen byder på et styk med røvkedelig røvhulsblegning for den kriseramte Eva, der på uheldig vis fanges med røven i vejret via FaceTime med chefen og kollegaerne i den anden ende. Men nej, intet fungerer.

Det kvindelige trekløver er desuden enten dumme, usympatiske eller begge dele. Jeg vil dog sige fred med det, hvis så bare filmen var morsom. Det er den ikke. I stedet trækkes jeg – som en hund med snuden igennem en anden hunds afføring – gennem denne forudsigeligt kedelige komedieørken af komiske kiks. Jeg er med andre ord en forbløffende tilskuer til et komisk korthus, der bliver ved med at falde usjovt sammen om sig selv. Vrææææææl!!!

‘Jagtsæson’ får 1 ud af 6 stjerner:

‘Jagtsæson’ har biografpremiere den 3. oktober.