De 10 bedste film fra 2018

/i , , /af

De 10 bedste film fra 2018: Så har endnu et filmår nået sin ende med op til flere stærke titler i årets løb. Det har blandt andet været et godt år for horrorfilm – hvilket min top 10 over årets bedste film også afspejler.

Og bare lige for at undgå misforståelser, så er min top 10 baseret på de film, der har haft dansk biografpremiere i 2018, hvor hverken re-premierer tæller med eller festivalfilm fra blandt andet CPH PIX og Blodig Weekend.

10) Halloween
Den ikoniske morder Michael Myers vendte tilbage, mens også Jamie Lee Curtis gentog sin rolle som den jagtede Laurie Strode – nu 59 år gammel, men absolut med slag i. Måske ikke en perfekt film, men en af årets for mig absolut mest underholdende oplevelser og bestemt en værdig tilføjelse til ‘Halloween’-franchisen.


9) ‘Creed II’
Sylvester Stallone var tilbage i sin legendariske rolle som bokseren Rocky Balboa – denne gang for sidste gang. Det er bestemt et værdigt farvel til den hjertelige og eftertænksomme nu eks-bokser. En både rørende og medrivende film, hvor Michael B. Jordan træder til som det hårdtslående nye bokse-talent.

8) ‘Call Me By Your Name’
Luca Guadagnino har med ‘Call Me by Your Name’ skabt et både smukt, dragende og gribende kærlighedsdrama, hvor Armie Hammer og Timothée Chalamet indtager rollerne som det forelskede par i det landlige italien, hvor den gode mad og lækre vin nydes, mens der diskuteres både litteratur, kunst og filosofi.

7) ‘The Shape of Water’
Guillermo del Toros Oscar-vinder – blandt andet for bedste film – er en sælsom, dragende og rørende fortælling om den umage romance mellem en sky fiskemand og en drømmende kvinde. En film, der greb mig med et fascinerende univers, men altså bestemt også netop fortællingen om det umage kærlighedsforhold.

6) ‘The House That Jack Built’
Lars von Trier har været på banen med en både eftertænksom, brutal og dejlig sorthumoristisk seriemorderfilm, hvor en stærk Matt Dillon indtager hovedrollen som seriemorderen Jack. Med en række nedslags i Jacks liv gennem 12 år fortælles hans historie og evige jagt på at skabe sit ultimative kunstværk via mord.

5) ‘Suspiria’
Italienske Darios Argentos farvemættede, blodige og smukke ‘Suspiria’ fra 1977 er en af mine absolutte favoritter, så at Luca Guadagnino tog livtag med den var ret så spændende. Heldigvis er der kommet en film ud af det som bestemt er i sin egen ret. Både smuk, fascinerende og dragende filmoplevelse.

4) ‘First Man’
Jeg har været en fascinerende tur på månen anno 1969 med Damien Chazelles ‘First Man’. Her indtager Ryan Gosling rollen som en mut Neil Armstrong, der sætter den første legendariske fod på månens overflade. En film, der på en gang et gribende drama, men altså bestemt også en imponerende film rent teknisk.

3) ‘Mission: Impossible – Fallout’
Det var også året, hvor min favorit Tom Cruise vendte tilbage i rollen som Ethan Hunt med film nummer seks i Mission: Impossible-franchisen – og hvilken tilbagekomst. Ikke kun en af årets bedste actionfilm, men også noget af vildeste og mest medrivende action jeg har set i flere år.

2) ’Hereditary’
Det er en imponerende debut som Ari Aster her har leveret som spillefilmsinstruktør. Jeg skræmmes ikke let, men det lykkedes altså med denne horrorfilm, der ganske enkelt også er et gribende drama, der kredser om sorg og traumer med blandt andet en vild Toni Collette som moder i en dysfunktionel familie.

1) ‘Phantom Thread’
En altid seværdig Daniel Day-Lewis spiller kjoledesigneren Reynolds, mens Vicky Krieps i en både sart og stærk rolle som Alma udgør parret med et ret så intenst og turbulent forhold. Paul Thomas Anderson instruerer med øje for detaljen og smukke billeder på stribe, mens Jonny Greenwood leverer det dragende score.

TERNET NINJA: Anders Matthesens rappe ninja i animeret hopla

/i , /af

Biografanmeldelse: Der deles både komiske kantslag og verbale ørefigener ud, mens der også manes til menneskelig eftertanke, når Anders Matthesen ruller sig veloplagt ud med sin animerede ’Ternet Ninja’. Her får teenageren Aske nemlig en ternet ninja-dukke i gave. Men det er ikke en almindelig dukke, da den både kan tale, er dødsensfarlig og har en hævnfuld plan i hovedet.

Det bliver starten på et umage venskab mellem 7. klasses-eleven og ninjaen, der kommer til at hjælpe hinanden. Aske lover nemlig at hjælpe ninjaen med sin hemmelige plan, mens ninjaen så hjælper med hans problemer – blandt andet plageånden Glenn og at skabe romantisk kontakt til Jessica, der går i 8. klasse. Nå ja, og så er der lige Askes ulidelige stedbror og uforstående stedfar.

Det er således i højt tempo, at filmen ruller sig replik-rapt ud, hvor Matthesen har lagt stemmer til samtlige karakterer – på når Aske og Jessica, der leveres veloplagt af henholdsvis Alfred Bjerre Larsen og Emma Sehested Høegh. Filmen er desuden baseret på Matthesens bog af samme navn. Ja, dette er så afgjort en Matthesen-film, hvilket ikke mindst de skarpe replikker vidner om.

Det er da også i de både grove og velplacerede jokes samt den skarpe levering, at filmen får liv – i samspil med den fine animation, hvor blandt andet den lille ninja hopper veltimet rundt. Desuden dukker Matthesen-favoritten Onkel Stewart op i en væsentlig birolle med sin del af krasbørstige replikker, mens gamle kendinge som Terkel og Arne Nougatgren ses i små cameo-roller.

Dette er dog uden tvivl Aske og den ternede ninjas film, hvor tematikker som blandt andet hævn og retfærdighed kommer under behandling i form af ninjaens vendetta mod den onde legetøjsfabrikant Phillip Eberfrø samt i forholdet mellem bøllen Glenn og Aske. Mens også et tema som venskab er i spil – for hvor langt vil Aske egentlig gå for sin nye ninja-ven?

Men selvom blandt andet ninjaen måske nok taler grimt, er der et omsorgsfuldt indre i den ternede hævner – og i filmen i det hele taget. ’Ternet Ninja’ er kort fortalt morsom og veloplagt animation med Matthesens sans for skarpe replikker og skæve karakterer – uden for alvor at træde nogen over tæerne. Filmen er af den grund dog ikke uden vid, bid og så lige et varmt hjerte i sin midte.

– ’Ternet Ninja’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ’Tenet Ninja’ har premiere den 25. december.

MARY POPPINS VENDER TILBAGE: Barnepigen charmerer en ny generation

/i /af

Biografanmeldelse: Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke noget egentligt forhold til musical-klassikeren ‘Mary Poppins’ fra 1964, hvor Julie Andrews indtog den ikoniske titelrolle. Derfor har jeg heller noget i klemme, hvad angår fortsættelsen ‘Mary Poppins vender tilbage’, hvor det denne gang er Emily Blunt, der kommer svævende eventyrligt ned fra oven.

Jeg vil med andre ord ikke råbe helligbrøde efter denne film, hvor den magiske barnepige vender tilbage til 1930’ernes London for at hjælpe den nye generation af familien Banks, der står overfor at miste deres barndomshjem til en grådig bankmand. Ikke nok med det, så tynger sorgen efter moderens død også både børnene og enke-manden. Livsglæden trænger kort sagt til et pust.

Ind på scenen flyver således Mary Poppins, der på fortryllende vis skubber familien i en mere munter retning med blandt andet opløftende musical-numre og eventyrlige ture ind i kulørte verdener, hvor dyr kan både danse og synge. Og selvom jeg egentlig ikke er den store musical-fan, så smitter musikken positivt af på mig på samme måde som på den lille familie.

Emily Blunt er nemlig ret så charmerende som den både bestemte, men også yderst omsorgsfulde Mary Poppins. For selvom sorgen over moderens død ganske vist ligger latent i familien, mens også truslen om at miste deres hjem banker på forude, så er her altså i den grad tale om en feel good-film, der dog ikke helt negligerer de nævnte skyggesider hos familien.

Filmen formår nemlig på ganske fin vis at behandle de svære emner – også selvom det måske bliver en smule letbenet. Her er så afgjort overvægt af livsglæde og kærlighed, hvor det ikke kun er børnene, der trænger til at få lidt eventyr tilbage i deres liv, men altså også de voksne, hvor ikke mindst faderen med hjælp fra Mary Poppins genvinder noget af barnet i sig selv igen.

Kort fortalt så er ‘Mary Poppins vender tilbage’ en ganske opløftende, musikalsk og sød film, der hylder livet, eventyret og kærligheden. Det er derfor også sådan nogenlunde til at leve med, at filmen med sine lige over to timer bliver en kende for lang for sit eget bedste, mens ikke alle sangnumre sidder lige rent i skabet. Ikke desto mindre er det et charmerende bekendtskab.

– ‘Mary Poppins vender tilbage’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Mary Poppins vender tilbage’ har premiere den 25. december.

HAPPY ENDING: Hvad gør man lige, når 49 års ægteskab ryger på røven?

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvad stiller man lige op med kærligheden og ikke mindst livet, når et ægteskab bliver til en skilsmisse efter hele 49 år? Det er præcis, hvad det nu forhenværende ægtepar på omkring de 70 år, Helle og Peter, må finde ud af i Hella Joofs komedie-drama ‘Happy Ending’. Nej, det er bestemt ikke nemt, hvorfor der da også deles ud af både tragik og komik.

Birthe Neumann er kvinden, der bliver forladt af sin vin-glade mand i skikkelse af Kurt Ravn i senior-hopla, der ikke længere har fidus til sit ægteskab. Han har andre planer for sit liv som netop udsprunget pensionist. Helle går derimod i spåner, da hun havde set frem til at dele pensionist-livet med sin mand. De må nu begge forsøge at finde sig til rette med deres nye livssituation.

Det er altså nogle af de helt store tematikker, der her smides i komik-møllen, som tager selve livet op til revision i en sen alder. Både kærlighed, familieliv samt naturligvis ægteskab og ikke mindst spørgsmålet om, hvad livet i det hele taget skal bruges på bliver her vendt og drejet på både trist og vittig vis. Desværre bliver filmen bare aldrig for alvor morsom og heller ikke gribende nok.

Her er dog på trods flere vellykkede scener, hvor ikke mindst netop Birthe Neumann og Kurt Ravn er med til at holde filmen ovenvande, når fortællingen mister nærvær og momentum. For jeg mærker blandt andet lige dele sorg og tragikomik, når Neumann gemmer sig grædende i tøjskabet, mens det er akavet morsomt, når Ravn låner svigersønnens tøj og forsøger sig med dating.

Men både filmens momentvis fine scener og ikke mindst hovedrolle-indehavere er desværre ikke nok til, at ‘Happy Endning’ kommer helt vellykket i mål. Hertil går fortællingen blandt andet også lidt for meget i ring, mens den dramatiske slagside bliver en kende luftig. Filmen ender derfor desværre også med at være mere forglemmelig end gribende sine gode takter til trods.

– ‘Happy Ending’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Happy Ending’ får premiere den 25. december.

CREED II: Intens boksning og en stadig gribende Sylvester Stallone som Rocky

/i , /af

Biografanmeldelse: Det begyndte i 1976 med ‘Rocky’, hvor Sylvester Stallone første gang indtog sin sidenhen ikoniske rolle som bokseren Rocky Balboa. Den affødte en række efterfølgere – og i 2015 spin-off-filmen ‘Creed’, hvor Stallones aldrende Rocky nu trænede bokse-talentet Adonis Creed – søn af Rockys afdøde ven og tidligere rival, Apollo. Med ‘Creed II’ indtages ringen på ny.

Michael B. Jordan er igen Adonis Creed, der denne gang konfronteres med sin fars død. Han udfordres nemlig til kamp af Viktor Drago – søn af Ivan Drago, som var ansvarlig for faderen Apollos død i bokseringen for år siden. En kamp, der således ripper op i fortidens spøgelser – også for Rocky. Således foldes familie-problemer og fader-forbilleder sammen med boksningen.

For ganske vist er ‘Creed II’ en film med boksning som omdrejningspunkt, men det er det menneskelige drama og de engagerende karakterer, der løfter og binder filmen sammen. Jeg er stadig interesseret i og grebet af Stallones sirlige og varme portræt af Rocky. Hans tilgang til livet og forholdet til blandt andet Adonis er både rørende, gribende og nærværende fortalt.

Hertil kommer, at også B. Jordan bringer både en engagerende frustration og sårbarhed til sin rolle som Adonis, der kæmper med både indre dæmoner og savnet efter sin far. Jeg føler ganske enkelt med ham, når han går i ringen – men ligeså meget udenfor ringen. For filmen leverer bestemt sin del af potente boksekampe, der intenst bringer både den indre og ydre kamp i scene.

Udover Stallone igen er Rocky, så byder filmen også på et gensyn med Dolph Lundgren som Ivan Drago, som man så i ‘Rocky IV’ fra 1985. Han er nu træner for sin søn Viktor, hvorfor fortidens spøgelser i den grad kommer til overfladen. For vil fortidens bokse-tragedie gentage sig, når sønnerne Adonis og Viktor indtager ringen – eller vil Adonis få oprejsning for sin fars død?

Så selvom filmen mister en smule momentum henover midten og løber ind i sin del af forudsigeligheder, så leveres fortællingen og karaktererne oprigtigt og gribende, hvilket holder mig ved ilden på trods af ujævnhederne. ‘Creed II’ er kort fortalt et ganske medrivende nyt kapitel i bokse-franchisen, der hvis det bliver Stallones sidste som Rocky bestemt er hans karakter værdig.

– ‘Creed II’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Creed II’ har premiere den 20. december.

Interview med Rebecca Ferguson om blandt andet ‘Mission: Impossible – Fallout’

/i , /af

Svenskfødte Rebecca Ferguson har spillet med i adskillige amerikanske og britiske film samt tv-dramaer og har arbejdet med mange af de største Hollywood-stjerner.

Hun fik sit store gennembrud for tre år siden, da hun spillede med Tom Cruise i ‘Mission: Impossible – Rogue Nation’. Rebecca er endnu engang aktuel som Ilsa Faust i efterfølgeren ‘Mission: Impossible – Fallout’, der nu er udkommet på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD.

“Jeg elsker Ilsa Faust! siger Rebecca i telefonen fra gæstehuset lige ved siden af sit hjem i Simirishamn. Ilsa er hård, smart, selvsikker, veluddannet og alt, hvad jeg beundrer i en kvindelig filmhelt. Det er en ære at få chancen for at spille hende! Ilsa passer så godt sammen med Ethan Hunt, som spilles af Tom Cruise – og hun redder endda hans liv gentagne gange i filmen.”

I ‘Mission: Impossible – Fallout’ møder vi Ethan Hunt og hans IMF-hold (Alec Baldwin, Simon Pegg og Ving Rhames), der går sammen med nogle bekendte karakterer (blandt andet Rebecca Ferguson). Målet er at undgå en mislykket mission, men tiden arbejder altid imod dem.

Henry Cavill, Angela Bassett og Vanessa Kirby er også en del af castet og filmskaber Christopher McQuarrie er igen ansvarlig for instruktionen. “Jeg elsker virkelig denne bande”, siger Rebecca. “Vi har det sjovt på sættet. Simon Pegg er min bedste ven! Han er en meget sjov og en flink fyr. Vi deler den samme humor. For nylig så jeg ‘Hot Fuzz’ igen, hvor han er hovedrolleindehaver. En ligeså god oplevelse som første gang jeg så den.”

Hvordan arbejdede Tom Cruise? Det har været rygter om, at han for eksempel ikke tillader nogen at se ham i øjnene under optagelse, samt at være svær at arbejde med.

“Jeg læste også en masse underlige ting om Tom før jeg mødte ham, men jeg tænkte, at nu opfører jeg mig, som jeg altid ville gøre, når jeg møder en ny person”, fortæller Rebecca. “Jeg forsøger ikke at dømme eller skade folk, jeg møder. Jeg må sige, at Tom er lige så langt fra personen, som det medierne gør ham til. Det er muligt, at rygterne er fabrikationer eller, at rygterne opstod i hans yngre dage og har ændret sig over tid. Jeg ved det ikke, og jeg har heller ikke spurgt ham. Den Tom Cruise, som jeg har arbejdet med og lærte at kende, kunne ikke være mere fokuseret og interesseret i sit arbejde. Han elsker, hvad han laver. Han tager sig af sine medskuespillere og resten af crewet. Han er meget sjov og endda drilagtig, når han ikke er foran kameraet – så snart kameraet kører, er han meget alvorlig.”

Der er en masse action i ‘Mission: Impossible – Fallout’, og selvom Rebecca var højgravid i slutningen af optagelserne, lavede hun alligevel mange af sine egne stunts.

“En scene var særlig mindeværdig at filme”, siger hun og griner. “Jeg skulle sidde på Henry Cavills skuldre og stramme mine ben omkring hans hals. Det var helt absurd, for filmholdet at se en gravid kvinde klatre op på en mand ved hjælp af en stige, for derefter at presse hendes bryster i hans ansigt, mens hun strammede sine ben om halsen. Men det gik fint og da vi var færdige grinede vi alle af det.”

‘Mission: Impossible – Fallout’ blev filmet i England. Skuespiller-arbejdet har taget Rebecca til masser af spændende locations rundt om i verden. Nogle gange i ganske lange perioder.

“‘The Girl On the Train’ blev filmet i New York, den var vældig sjov at være med i. Min mand og jeg lejede en ejendom i området, så fik vi mulighed for at opleve byen på den helt rigtige måde. Jeg kan godt lide at besøge New York, men jeg vil nok ikke bo der. Det samme med London. Jeg elsker Richmond. Vi har et hus der og bor der, når jeg arbejder i London. Jeg kan godt lide Richmond Park. Her kan du gå ture og cykle. Områderne nær Barnes og Chiswick er også interessante. Derudover er Richmond tæt på filmstudier som Pinewood og Shepperton, hvilket gør det meget bekvemt at bo lige der.”

Rebecca har to børn, Isak på 11, fra et tidligere ægteskab og datteren Saga, født i juni i år.

“Vi bor i Simrishamn i det sydlige Sverige. Jeg elsker min lille “fiskerby”. Havde det ikke været fordi min søn, Isac, skulle gå i skole her, var jeg måske ikke flyttet hertil. Men jeg er glad for, at det blev sådan. Jeg bliver altid trukket tilbage til denne rolige atmosfære. Faderen til Isac, Ludwig, bor desuden i nærheden, og så har vi mulighed for at se hinanden. Vi er som den store familie i filmen ‘Together’.”

Skuepillerinden griner og siger, at når hun er hjemme hos børn og familie, virker det ret uvirkeligt at blive interviewet og tale om ‘Mission: Impossible – Fallout’. “Det føles som to helt forskellige verdener, uanset hvad det er. Jeg kan godt lide at arbejde og heldigvis bliver jeg ikke hjemme for længe ad gangen, for så begynder jeg at styre hjemmet på en næsten manisk måde. Jeg starter store renoveringsprojekter, som i sig selv er sjovt, men nogle gange kan det blive lidt for meget.”

Rebeccca siger, at hun nyder sit liv lige nu. “Jeg har mange sjove filmprojekter kørende og har det også godt hjemme. Jeg føler mig glad og mener, at jeg har fundet en god balance, selvom jeg ikke helt ved, hvor længe jeg kan holde denne balance. Det er vigtigt at nyde det gode, mens du oplever det. Jeg lever, som jeg sagde, i to forskellige verdener – og jeg elsker dem begge.”

– ‘Mission: Impossible – Fallout’ er ude på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD.

Af: Monika Agorelius
Oversat af: Mathieu R. Lund og Jakob Joergensen

Alverdens Funko-figurer fra filmens og seriernes sprudlende verden

/i /af

Som fan af både film og serier vil nogle gerne omgive sig med med netop nogle af de film, serier og ikke mindst de karakterer, man holder allermest af. Det kan eksempelvis være i form af de mange forskellige såkaldte Funko-figurer.

Og ja, man finder da også et yderst stort udbud af diverse figurer fra både film og serier i form af disse Funko-figurer. Jeg har selv netop modtaget to styk: Nemlig den kække Deadpool samt det såkaldte Demogorgon-monster fra serien ‘Stranger Things’.

Men udover altså nu at kunne pryde mine omgivelser med disse to figurer, så finder man i Funko-universet som sagt et stort arsenal af diverse karakterer fra blandt andet film og serier samt universer som Marvel, Harry Potter, ‘Game of Thrones’, Star Wars samt Disney og Pixar.

Hvis du skulle være interesseret i, om der findes en Funko-figur med lige netop din film- eller serie-favorit kan du besøge deres hjemmeside her.

AQUAMAN: Et kulørt og klodset dyk ned under havets overflade

/i , /af

Biografanmeldelse: Tag en dyb indånding. For med ‘Aquaman’ går turen ned under havets overflade i et både kulørt, spektakulært og kluntet superhelte-eventyr. Det er fortællingen om Arthur Curry aka Aquaman, der skal forsøge at forlige sig med tanken om at indtage tronen som konge over undervandsriget Atlantis og samtidig stoppe sin halvbror fra at gå i krig med menneskene.

Vi får altså oprindelseshistorien for undervandshelten, som vi i skikkelse af Jason Momoa første gang mødte i superhelte-sammenkomsten ‘Justice League’. Denne gang må han dog på egen hånd klare strabadserne – ganske vist med hjælp fra blandt andre havprinsessen Mera. Det betyder også en påklistret romance midt i en fortælling, der desværre falder fra hinanden.

Filmen starter ellers ganske action-stramt med en heftig scene, der involverer adskillige hårdhændede pirater på en ubåd, der får uventet besøg af en endnu mere hårdtslående Aquaman. Men efterhånden som fortællingen foldes ud forfalder filmen til den ene pompøse actionscene efter den anden, hvilket desværre er med til at skyde både historien og karaktererne ud af kurs.

Jeg mister ganske enkelt interessen for Aquaman, der jo ellers både kæmper en indre kamp om sin plads i verden og en kamp med sin halvbror. Men dramaet ender med at være mere postuleret end engagerende. Det er en skam, når nu her ellers foldes flere visuelt vilde scenerier ud med både fæle fiskemonstre, Dolph Lundgren på en søhest og en tur verden rundt.

Men Aquaman fortabes desværre i en klodset fortalt film, hvor både han og de øvrige karakterer samt deres interne relationer aldrig rigtig får fat. Filmen falder desuden også helt igennem undervejs med et par komiske indslag, der er mere malplacerede end morsomme, mens den mere end to timer lange spilletid ender med at føles mere oppustet end medrivende.

Jason Momoa udgør på trods en god og karismatisk Aquaman, der bare aldrig bliver rigtig interessant – det samme kan desværre også siges om blandt andre Amber Heard som Mera og Patrick Wilson som den magtsyge halvbror. Eskapaderne kuldsejer dog heldigvis ikke helt, hvor den ganske vist rodede fortælling trods alt holder et ok tempo og altså også mig ok underholdt.

– ‘Aquaman’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Aquaman’ har premiere den 13. december.

SPIDER-MAN: INTO THE SPIDER-VERSE: Sprudlende Spider-Man i flertal

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er fuld fart på animationen i den veloplagte og morsomme ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse’, hvor man grundet en portal til diverse paralleluniverser møder ikke bare én, men flere forskellige versioner af Spider-Man. Det er dog med teenageren Miles Morales i centrum, at filmen folder sig ud med både smittende fortælleglæde og visuel opfindsomhed.

Miles Morales slås som mange andre teenagere med at finde sig selv og sin plads i livet. Det hele kompliceres dog, da han bliver bidt af en mystisk edderkop, hvilket giver ham en række superkræfter og et nyt ansvar om måske at skulle gå i den originale Spider-Mans fodspor. Midt i det hele åbner superskurken Kingpin den omtalte portal, hvilket sætter verdens sikkerhed over styr.

Det er altså i udgangspunktet et klassisk superhelte-setup, hvor Miles skal forsøge at finde sig til rette med sine nye kræfter og gå op imod en magtfuld skurk, mens også teenage-livet skal passes. Filmen er dog heldigvis yderst bevist om genren, som den leger veloplagt med, vender på hovedet og driller, men altså også hylder og respekterer. Det er en fornøjelse at overvære.

At filmen så mister en smule momentum henover midten og at skurken ikke er videre interessant, er til at leve med, når nu fortællingen netop er så medrivende fortalt og ikke mindst animeret. For visuelt river filmen mig bestemt med, hvor blandt andet tegneseriehæfternes talebobler og 2D-følelse bringes legende til live, mens action-scenerne ruller sig energisk ud.

Det bliver for alvor morsomt og dejlig gakket, når portalen får smidt de øvrige versioner af Spider-Man ind i filmen, hvor man møder en ældre og lettere opgivende Peter Parker, den tjekkede Spider Gwen, en stoisk Spider Noir, den søde Peni Parker samt den kække gris Spider Ham. De er med til at give superhelte-genren et skud kærkomment og gakket galskab.

‘Spider-Man: Into the the Spider-Verse’ er med andre ord et visuelt sprudlende og opfindsomt bekendtskab, der både morsomt, ganske gribende og veloplagt fortæller sin oprindelseshistorie uden at blive klichétung, men derimod bevarer en fortællemæssig virilitet – særligt på billedsiden, men blandt andet også takket, at Spider-Man altså her kommer i flertal.

– ‘Spider-Man: Into the the Spider-Verse’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Spider-Man: Into the the Spider-Verse’ får premiere den 13. december.

COLD WAR: Den umulige kærlighed i en umulig tid

/i , /af

Biografanmeldelse: Den umulige kærlighed folder sig passioneret ud i 1950’erne og efterkrigstidens Polen med Pawel Pawlikowskis sort/hvide drama ‘Cold War’. Skæbnen vil nemlig, at musikeren Wiktor i sit arbejde med at optage folkemusikken i sit hjemland møder den talentfulde Zula i en lille landsby. Det bliver starten på et turbulent forhold, der sætter de tos forskellige temperamenter på prøve.

Det dramatiske epicenter i fortællingen er altså den svære samt ofte uforståelige og utæmmelige kærlighed de to imellem, men det er også fortællingen om den kolde krigs indvirken på Østeuropa, hvor blandt andet den kommunistiske propaganda-maskine bruger folkemusikken til sin fordel. Den svære kærlighed matches med andre ord af en ligeledes svær samtid.

Det historiske bagtæppe væves således intenst ind i kærlighedsfortællingen, hvor Joanna Kulig er både umulig og svær ikke at holde af som den egenrådige Zula, mens Tomasz Kot er den mere rolige, men også en smule fortabte Wiktor. Deres ganske gribende fortælling foldes ud over en årrække, der tager mig med til fra Polen til Berlin, Jugoslavien og Paris, mens musikken spiller.

For musikken spiller også en afgørende rolle i filmen, hvor jeg gribes af flere af de musikalske scener, hvor blandt andet optrædenerne med folkemusikken er både smukt og medrivende sat i scene. Det er i det hele taget en smukt iscenesat film, der med sine sort/hvid-billeder betager mig med sine velkomponerede billeder, der indrammer både kærligheden og samtiden.

Så når filmen undervejs desværre mister lidt af sit greb i mig, holder fortællingens visuelle side mig til ilden på sin vej gennem kærlighedens kringlede op- og nedture. For der er intet uproblematisk i Zula og Wiktors fortælling, der på klassisk vis bevidner, at de ikke kan leve sammen, men heller ikke hver for sig. Det er både hjerteskærende, frustrerende og bevægende at være vidne til.

– ‘Cold War’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Cold War’ får biografpremiere den 13. december