THE 100 SÆSON 4: En verden efter atomkatastrofen er indtruffet
En postapokalyptisk serie på dvd: Hvis du er typen, der er vild med serier, science fiction og postapokalyptiske scenerier, så kunne den amerikanske tv-serie ‘The 100’ sikkert godt være lige noget for dig. Nu er den fjerde sæson udkommet på dvd her i landet, så du kan blive opdateret på denne både spændende og postapokalyptiske serie, der havde sin start tilbage i 2014.
Serien er løst baseret på en bog af samme navn fra 2013 og følger her en gruppe unge mennesker, der som de første vender tilbage til Jorden fra deres bolig i rummet efter en altødelæggende atomkatastrofe har hærget Jorden 97 år tidligere og næsten udryddet alt liv. Heraf det postapokalyptiske scenarie.
Ja, dette er mildest talt et fascinerende setup, der danner udgangspunk for en intens, spændende og flot serie om blandt andet menneskets hårde kamp for overlevelse. Nemlig, bered dig på et overraskende drama, hvor ingen kan vide sig sikker, når først seriens nye sæson ruller sig ud i det ene medrivende afsnit efter det andet.
I denne ombæring er Jordens atomreaktorer ved at smelte, hvilket vil sætte atmosfæren i brand. Så har de overlevende overhovedet noget tilbage at kæmpe for? Kan de finde håb i at vide, at enden er nær? Vil de bruge deres tid på at prøve at overleve? Eller bruge deres begrænsede tid til endeligt at leve? Ledere og overlevende slører grænsen mellem retfærdighed og hævn, da de står over for deres sværeste øjeblikke nogensinde.
– ‘The 100’ sæson 4 udkommer på dvd den 16. november 2017.