NOCTURNAL ANIMALS: Amy Adams og Jake Gyllenhaal i yderst flot psykologisk thriller
Nattedyrslækker Blu-ray: Jeg er bestemt ret så begejstret for både Amy Adams og Jake Gyllenhaal samt ikke mindst og i særdeleshed den altid seværdige Michael Shannon, så at de tre nu er teamet op i samme film er jo blot en fornøjelse. Filmen er den psykologisk thriller Nocturnal Animals, der er instrueret af Tom Ford – hans blot anden spillefilm efter den ligeledes kritikerroste A Single Man. Ja, jeg kan ligeså godt her fra starten sige, at du bestemt skal se den.
I filmen har Amy Adams og Jake Gyllenhaal hovedrollerne som henholdsvis Susan, der får et romanmanuskript fra sin eksmand Edward. Men som tiden går, så ser hun i højere og højere grad, at bogen som en fortælling om hævn, hvilket tvinger hende til at genoverveje de valg, hun har taget – og som vækker en kærlighed, hun frygtede, var gået tabt, som det rammende beskrives på Blu-ray-udgivelsens cover.
Udover over de allerede nævnte og forrygende Amy Adams, Jake Gyllenhaal og Michael Shannon, finder man også andre gode kræfter på rollelisten med blandt andre Aaron Taylor-Johnson, Armie Hammer videre til Michael Sheen. Et forførende og alsidigt cast i en særdeles smuk film, der også er pokkers spændende og velfortalt. Her er med andre ord tale om en både fejende flot, intens og velspillet psykologisk thriller, som jeg kun varm kan anbefale.
Den i særdeleshed smukke og fængslende billedside af filmen gengives i den grad tilfredsstillende på Blu-ray-udgivelsen, hvor billedet står veldefineret, skarpt og med medrivende detaljegrad. Lydsporet er ligeledes en stor fornøjelse, hvor lydene smyger sig dynamisk, engagerende og klart samt velbalanceret om øregangene. Sådan! Blu-ray-udgivelsens ekstramateriale er desværre begrænset til en enkelt featurette, nemlig en making of.
– Nocturnal Animals udkommer på Blu-ray den 22. maj 2017.