BONES SÆSON 10: Kom med Dr. ”Bones” Brennan og Seeley Booth på nye mordmysterier
En serie du skal se: Du har siden 2005 kunnet følge duoen bestående af retsmediciner og knogle-eskpert Dr. Temperance ”Bones” Brennan og specialagent Seeley Booth fra FBI – henholdsvis Emily Deschanel og David Boreanaz – i krimi-serien Bones. Nu er 10. sæson udkommet på dvd, så du i 22 nye episoder kan følge de to forsøge at opklare det ene mord efter det andet.
Serien tager nemlig udgangspunkt i FBI-sager, hvor resterne af afdøde personer spiller en helt central rolle. Nej, det er ikke tilfældigt, at serien hedder Bones. Serien er skabt af den garvede serie-mand Hart Hanson, der blandt andet også har været med til at lave Backstrom, Judging Amy og Stargate SG-1. Serien er løst baseret på den retsmedicinske antropolog Kathy Reichs liv og krimi-forfatterskab. Hun er desuden også producent på serien.
I serien skriver Dr. Temperance ”Bones” Brennan sjovt nok også succesfulde krimier, der inkluderer en fiktiv retsmediciner ved navn Kathy Reichs. Udover David Boreanaz (ja, Angel fra Buffy) og Emily Deschanel finder du også andre og spændende skuespillere på rollelisten som blandt andre Michaela Conlin, T. J. Thyne, Eric Millegan og Jonathan Adams.
Du kan med andre ord roligt kaste dig over Bones, hvis du er vild med mordmysterier, retsmedicinsk opklaringsarbejde og sort humor. For med denne 10. sæson er der mere af det hele, mens en 11. sæson allerede er i gang med at rulle over skærmen. Så tøv ikke og tag med Dr. Bones og Seeley Booth på nye mordmysterier.
– Bones sæson 10 er udkommet på dvd den 12. november 2015.
[tabgroup][tab title=”Bones sæson 10 | dvd”]
Titel: Bones sæson 10
Release: den 12. november 2015
Instruktion: Ian Toynton m.fl
Medvirkende: Emily Deschanel, David Boreanaz m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]