CPH PIX 2014: Så går slutspurten ind på filmfesten

Der er nu kun fire dage tilbage af dette års CPH PIX, men det er bestemt stadig muligt at fange flere af festivalens film. Jeg ser blandt andet frem til Moebius, den nye film af sydkoreanske Kim Ki-duk, samt japanske Hitoshi Matsumotos bondagekomedie R100. Det tegner absolut til at blive en helt og aldeles fornuftig slutspurt frem til det filmfesten slutter på onsdag. Husk at tjekke ekstravisningerne her.

Men inden biografmørket atter kalder senere på dagen, vil jeg runde de sidste tre dage, hvor jeg har fået set syv titler. Syv titler, der vidner om festivalens lokkende spændvidde. Fra lifligt coming of age-drama, brutal thriller og håndholdt horror til syret animation og kafkask klaustrofobi.

Torsdagen startede med thrilleren Proxy, der i grunden har alt det, der skal til for at være en intens og overraskende omgang gru med menneskelig klangbund. I udgangspunktet en simpel, men stærk historie om en gravid kvinde, der overfaldes og mister sit ufødte barn. Historien udvikler sig dog på overraskende vis og viser sig at være en mere hemmelighedsfuld og kompleks sag end først antaget.

Her er både gode idéer, hemmeligheder og genreleg, men Proxy får aldrig forløst sin historie tilfredsstillende og forbliver uengagerende, mens den snubler over sig selv i sidste tredjedel. En film, der må have fungeret bedre på papiret end det store lærred. Richard Ayoades klaustrofobiske, kafkaske og grotesk morsomme The Double er baseret på Dostoevskys roman fra 1846 og fungerede bestemt godt på lærredet.

Jesse Eisenberg spiller her en underkuet gut, der får en selvsikker dobbeltgænger på nakken, mens Mia Wasikowska er en yndig love interest, der placeres mellem de to Eisenberger. Det er i høj grad også filmens fascinerende univers af dystopisk tristesse, mudderfarver og gult lys, der bærer filmen gennem sine indtagende kringelkroge af ensomhed og ulykkelig kærlighed. Syret, sort og sine steder helt rørende.

Ari Folman slap om fredagen farverig syre løs i The Congress, en herligt udknaldet omgang science fiction fortalt med live action og i boblende animation. En spruttende kulørt dystopi og fabuleren over blandt andet identitet, virkelighedsopfattelse og fri vilje, der tog afsæt i historien om en skuespillerinde, som lader sig fremtidssikre ved at blive kopieret digitalt. En herligt løsmasket filmoplevelse med blandt andet Robin Wright, Jon Hamm, Paul Giamatti og Harvey Keitel.

Ja, de der utallige found footage-horrorfilm har taget en smule overhånd. Men når det gøres rigtigt, kan den håndholdte tilgang til genren levere intensitet og nærvær, der giver fugtige håndflader. Den spanske In Darkness We Fall gør det rigtigt. En brutal og no bullshit omgang survival horror, hvor en gruppe unge farer vild i en mørk grotte, mens panikken snart breder sig. Klaustrofobisk, beskidt og solid grotte-gru. En af de der skønne CPH PIX-overraskelser.

Lørdag var det igen tid til dobbeltgængermystik med dagens første film ud af tre. Den fascinerende og urovækkende Enemy var et gulligt belyst mareridt med Jake Gyllenhaal på afveje i dobbeltrollen som henholdsvis historieprofessor og skuespiller. De tos veje krydses, hvilket sender Gyllenhaal et og to samt publikum på en surrealistisk tur af et mindfuck, hvor drøm, virkelighed og identitet testes. Fejende flotte mareridtsbilleder, der med sikker hånd etablerer filmens urovækkende stemning.

Det var noget mere muntre toner, der blev slået an med det både søde og sjove coming of age-drama Ping Pong Summer. En omgang overbevisende 80-nostalgi, hvor en teenageknægt på ferie med sin familie får sig en ny bedste ven, en summer-flirt og et par bøller på nakken. Liflig feel good, og så er Susan Sarandon med i en Mr. Miyagi-lignende rolle. Der var dog ikke meget feel good i lørdagens sidste film, den håndtholdte horror-flick Afflicted.

Ja, to dobbeltgængerfilm, og nu anden film i found footage-genren. Her følger man vennerne Derek og Cliff, der vil dokumentere deres verdensomrejse. Derek bliver dog syg, men det viser sig snart at være noget helt andet end blot en forkølelse. Desværre mangler karaktererne dybde, plottet snubler og den håndholdte gru stoler så meget på sine gimmicks, at historien og personerne glemmes. Ujævn og uengagerende. Gab.

Til dem, der ikke orker at læse mere end én linje om hver film:
– Proxy. En ujævnt fortalt thriller, der vil for meget, men kan for lidt. Drop den.
– The Double. Kafkask klaustrofobi, som du bør lade sig indfange af.
– The Congress. Spruttende kulørt dystopi og boblende animation. Den skal du se.
– In Darkness We Fall. Brutal og no bullshit survival horror for store og små.
– Enemy. Et fascinerende og urovækkende mindfuck, man bør se.
– Ping Pong Summer. Sødt coming of age-drama fuld af 80-nostalgi, man bør se.
– Afflicted. Håndholdt horror, der stoler for meget på sine gimmicks. Kedelig.

– Besøg også Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs mine øvrige skriverier om CPH PIX 2014 HER.
– Læs mere om festivalen og de mange film på deres site HER og på Facebook HER.