GRAVITY: I rummet kan ingen høre dig skrige

Vægtløs og med bankende hjerte sendes man med Alfonso Cuaróns Gravity ud i det lydløse verdensrum sammen med George Clooney og Sandra Bullock – henholdsvis en erfaren astronaut og en ingeniør på sin første rumvandring. Men hvad der skulle have være en rutinemæssig mission, ender katastrofalt. Deres rumstation smadres og de to efterlades nu til dem selv og rummets larmende stilhed.

De mister forbindelsen til Jorden og må på egen hånd forsøge at redde sig ud af den umenneskelige situation. En opgave, der synes ligeså umulig som verdensrummet er uendeligt. Ja, en simpel præmis, men forløst pokkers intenst og med et fast greb om håbløsheden hele vejen. En medrivende, skræmmende og smuk oplevelse, hvor verdensrummet strækker sig ud i intetheden som en konstant påmindelse om, hvor lille en del mennesket egentlig fylder i det store billede.

Gravity 01

Det er en meget fysisk filmoplevelse Alfonso Cuarón er lykkedes med at skabe. Man holder ganske enkelt vejret i takt med, at iltbeholdningen daler, og man kan mærke suget i maven, mens håndfladerne bliver fugtige, når de to hvirvler famlende rundt i rummet med håbet om at nå sikkert hen til nærmest, intakte rumstation. Det gælder lige fra den åndeløst smukke åbningsscene og hele vejen til man forlader biografen, hvor lydsiden på effektiv vis gør brug af stilheden.

Desuden synes 3D-effekten for en gangs skyld på sin plads. Den er som skabt til at lade rumstationer og vægtløse astronauter svæve rundt i verdensrummets mørke. 3D’en fungerer altså både visuelt dragende og som et teknisk greb, der er med til at give de gispende actionscener ekstra pondus. Hertil kommer, at filmen udspiller sig i realtid – den slipper simpelthen ikke sit greb i publikum.

Gravity 03

Man kommer heller ikke uden om filmens overlegne tekniske formåen og visuelt duperende billedside. Blandt andet åbningsscenen, der udspiller sig i ét langt og ubrudt take, der strækker sig over godt og vel et kvarter. Her bevæger kameraet sig elegant rundt om rumstationen og helt ind på livet af George Clooney og Sandra Bullock. Således fastholdes et nærvær og en intensitet, da one-take’et ikke tillader publikum at undslippe filmens fængslende favntag.

Jeg har med andre ord ikke ret meget andet end ros til Gravity. Det skulle lige være i portrætteringen af de to astronauter, der mangler en smule tyngde. Det indhentes dog undervejs, og så har George Clooney og Sandra Bullock ganske enkelt et naturligt nærvær. Man rives altså med af både filmens imponerende visuelle og tekniske side samt det menneskelige drama. En brutal, åndeløs og smerteligt smuk film, der uden tvivl er en af årets absolut største filmoplevelser. Ja, den skal du selvfølgelig se.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”Gravity | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Gravity poster
Originaltitel: Gravity, USA, 2013
Premiere: d. 7. novenber 2013
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney m.fl.
Spilletid:  90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

DON JON: Joseph Gordon-Levitt onanerer og Scarlett Johansson er en bimbo, hvilket er en god ting

Biograf-anmeldelse: Drenge ser porno og piger ser romantiske film – begge dele er med til at give et mere eller mindre unaturligt forhold til det der sex og den der kærlighed. Det er i hvert fald udgangspunktet for den veloplagte Don Jon – Joseph Gordon-Levitts debut som spillefilmsinstruktør. Han har også skrevet manuskriptet og spiller selv hovedrollen som den pornoafhængige Jon, der falder for den romantikfikserede Barbara, en bimbo-blond Scarlett Johansson.

Således er der lagt op til en vittig omgang kærlighedstagfat, der bringer charmøren Jon ud på gyngende grund. Han har nemlig hidtil kun været vant til overfladiske knald, så selvfølgelig er det ikke sådan at få kærligheden til at gå op, nu hvor nye følelser og en uventet intimitet melder sig på banen. Han kan imidlertid ikke give afkald på pornoen, der fortsat er mere tilfredsstillende for ham end den ægte vare.

don jon 07

Det konflikter med Barbaras lyserøde forestillinger om kærlighed og kærester, så Jon må derfor i kærlighedens navn forsøge at stoppe sit pornoforbrug, hvis kærligheden skal sejre, so to speak. Det viser sig dog at være noget nemmere at lyve sig pornofri, end at fastholde afholdenheden. Ja, drenge versus pige-billedet lyder til at være ret sort/hvidt sat op – og det er det også. Et godt stykke af vejen.

Men netop denne klare forskel på kønnenes tilgang til kærligheden er med til komisk at kridte banen op for den satiriske klangbund, man finder i dramaet. For selvfølgelig er tingene sat på spidsen, men der kommer heldigvis også nuancer og oprigtige følelser i spil, efterhånden som Jons kamp med kærligheden får mere tyngde.

don jon 03

Joseph Gordon-Levitt er veloplagt og tilpas slesk uden at miste sin naturlige charme i rollen som Jon, mens Scarlett Johansson skruer op for sit bimbo-gen som den kommanderende og noget dominerende kæreste. Med du ved, kærligheden kan få én til at gøre hvad som helst – selv at shoppe gardiner på en lørdag. De har god kemi og synes at passe perfekt sammen, på trods af deres forskellige syn på kærligheden.

Don Jon er med andre ord en vellykket spillefilmsdebut for Joseph Gordon-Levitt. For selvom løjerne til tider synes at gentage sine pointer, holdes der et engagerende tempo. Filmens tredje akt giver desuden fornemt kærligheden den kompleksitet og tyngde som dramaet ellers ville have savnet. Ja, den kan du roligt tage din udkårne med ind og se – eller hvis du bare vil se Joseph Gordon-Levitt onanere.

– ‘Snes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Don Jon | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
don jon poster
Originaltitel: Don Jon, USA, 2013
Premiere: d. 7. november 2013
Instruktion: Joseph Gordon-Levitt
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Scarlett Johansson, Julianne Moore m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE FIFTH ESTATE: Der mangler krudt i denne whistleblower

Selvfølgelig har manden, der instruerede de to sidste og rædderlige kapitler i Twilight-sagaen lavet en film om en af det 21. århundrede vigtigste historier, nemlig den om det mere end stormombruste site WikiLeaks, dets grundlægger Julian Assange og vejen frem til sitets afsløringen af tusindvis af hemmelig militære dokumenter. Det kan man da kalde at have en bred spændvidde. Hatten af for det, men sgu ikke hatten af for The Fifth Estate, det kan allerhøjest blive til et lille kip.

Filmen er dog ikke helt til hundene. Men man skulle da også være en mere end stor idiot, hvis ikke man kunne få en bare nogenlunde spændende film ud af det forlæg. En historie, der stadig udspiller sig og som vi langt fra har forstået omfanget af. Hvordan gør man så lige en så kompleks og moralsk udfordrende historie, der desuden er baseret på to bøger om WikiLeaks, spiselig for publikum?

fifth estate 01

Jo, man skruer op for musikken, skøjter mere eller mindre uelegant han over personportrætterne, skriver et manuskript, der skærer pointerne pinligt ud i pap og forsøger så ellers at holde et tempo, der ikke tillader meget fordybelse. Nej, Gud forbyde det, hvis man kom til at kede sig undervejs. Men paradoksalt nok er det netop det, man kommer til at gøre. At kede sig, selvom det man er vidne til, egentlig burde være en både dødspændende, interessant og gribende fortælling.

Men okay, jeg bliver måske en kende skarp i spyttet, men sandheden er, at filmen desværre ikke for alvor formår at gribe mig, selvom den død og pine forsøger ved at jage fra location til location og afvikle historien så hurtigt, at menneske glemmes i farten. Man bliver altså ikke meget klogere på hverken Julian Assange eller hans samarbejdsparter Daniel Berg, selvom der forsøges skabt en konflikt imellem dem.

fifth estate 02

Ja, der smides selvfølgelig også lige en romance ind i spillet, så det bliver håndgribeligt, at det har personlige konsekvenser for Daniel Berg at ville trække korruption og krigsforbrydelser frem i lyset. Men forholdet er, som tilfældet desværre også er mere eller mindre for filmens øvrige relationer, for løst og skitseagtigt til at have nok dramatisk pondus.

Benedict Cumberbatch og Daniel Brühl gør dog trods alt god figur som henholdsvis en blond og lettere excentrisk Julian Assange og hans beundrer, computergeniet Daniel Berg. Desværre er filmen bare for luftig til at gøre egentligt indtryk. Men som en tjep og mere eller mindre kedelig gennemgang af WikiLeaks historie, kan filmen godt glide ned. Man skal bare ikke forvente, at ens holdninger for alvor udfordres, eller at man bliver nævneværdigt klogere på Julian Assange og cirkusset omkring WikiLeaks.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Fifth Estate | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:
3_6 - stars
fifth estate poster
Originaltitel: The Fifth Estate, USA | Belgien, 2013
Premiere: d. 7. november 2013
Instruktion: Bill Condon
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Daniel Brühl m.fl.
Spilletid:  128 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

I LOSSENS TIME: Sofie Gråbøl farer vild i mørket

Sofie Gråbøl trækker i præstekjolen og træder ind i mørket i Søren Kragh-Jacobsens dystre drama I lossens time. Her støder religion sammen med videnskaben på en lukket institution, hvor en forstyrret knægt mener, det er Guds plan, at han skal begå selvmord. Ind under huden kommer man dog aldrig – hverken på Sofie Gråbøl i rollen som den søgende præst eller den plagede dreng i skikkelse af Frederik Johansen.

Filmen åbner ellers effektivt i et sneklædt Sverige. Her tropper drengen op en mørk aften hos et ældre ægtepar og slår dem begge to ihjel uden forklaring. Brutalt og ubehageligt. Han ender sidenhen på en lukket institution i Danmark, hvor psykologen Lisbeth udfører adfærdseksperimenter – blandt andet observerer hun, hvorledes en række af de indsatte reagerer på at få et kæledyr.

i lossens time 01

En kælen kat synes således at blive en mulig vej ind på livet af den ellers tillukkede dreng. Men da han i Guds navn forsøger at tage sit eget liv, tilkalder Lisbeth præsten Helen. Hun kan måske trænge ind til den forstyrrede dreng ved at tale med ham om Gud og livet på en anden måde, end hun formår som psykolog.

Det bliver således starten på en mørk rejse ind i smerten, hvor drengens grufulde handlinger aldrig til fulde forklares. Det er sådan set forfriskende, at her ikke gives et facit eller letkøbte, psykologiske svar på de spørgsmål, filmen stiller. Desværre er karaktererne ikke interessante, men fremstår blot løst optegnede, mens filmens afvikling snubler over en række flashbackscener af drengens fortid.

i lossens time 02

Sofie Gråbøl blafrer lidt i vinden som den empatiske præst. Hendes interesse i drengen og gruen forbliver overfladisk. Frederik Johansen mangler som den mutte knægt både dybde og flere nuancer, for at hans hemmelighedsfulde rolle får den nødvendige fylde og tvetydighed. Signe Egholm Olsen og Søren Malling gør det solidt (for at bruge et kedeligt ord) som henholdsvis psykolog og vagt.

I lossens time har i udgangspunktet en fascinerende fortælling med dragende tematikker, der griber ud efter både religion, liv, død og opvækst. Desværre forløses hverken karakterer eller historie specielt fængslende, selvom stemningen til tider er dragende dyster. Men samspillet mellem Gråbøl og Johansen bliver aldrig rigtigt farligt eller gribende nok og man ender i sidste ende med en flad fornemmelse i maven. Bøvs.

I lossens time, 2/6: 2_6 - stars_LILLE

i lossens time 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside er langt mere vellykket end filmen. Billedet gengives skarpt og veldefineret med både solid kontrast, velbalancerede farvepalet og god detaljegrad. Lydsporet går klart igennem, hvor både replikker og øvrigt lydlandskab fungerer godt og dynamisk. Hertil kommer en ok omgang ekstramateriale.

Søren Kragh-Jacobsen giver en et minut lang pep talk/salgstale af filmen, mens der er mere at komme efter i et fint interview med ham, hvor han både kommer omkring filmens forlæg, et teaterstykke samt tanker om filmens tematikker og karakterer (19 min.). Videre er der et ligegyldigt indslag med tilfældige optagelser fra settet (6 min.), mens kommentarsporet Søren Kragh-Jacobsen, på samme måde som interviewet, fint kommer omkring filmens forskellige aspekter.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”I lossens time | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering, 3/6:
3_6 - stars
i lossens time cover
Originaltitel: I lossens time, Danmark, 2013
Release: d. 10. oktober 2013
Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen
Medvirkende: Sofie Gråbøl, Frederik Christian Johansen, Søren Malling, Signe Egholm Olsen m.fl.
Spilletid: 93 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Endnu en trailer for ‘The Hobbit: The Desolation of Smaug’

Ja, nu begynder slutløbet vel efterhånden at sætte ind på Peter Jacksons The Hobbit: The Desolation of Smaug – nummer to ud af de tre Hobbitten-film. Den rammer de danske biografer d. 11. december. Jeg ligger dog ikke søvnløs og venter, men jeg skal bestemt se den – du ved, der er monstre med. Og så er der vist et og andet med en store drage.

Nå, men det var den nye trailer, vi kom fra. Her fremvises blandt andet kæmpe-edderkopper, eventyrlige scenerier, folk med fakler, ting, der eksploderer, The Eye of Sauron (du ved, den der flammende vagina), store bjerge, de der dværge, flere monstre, Orlando Bloom og hende der fra Lost, der leger rollespil, byer, der brænder og ja, Martin Freeman som Bilbo og Ian McKellen som Gandalf. Nå, jeg har allerede sagt for meget – se nu bare traileren her i toppen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se en ærlig trailer for Ringenes Herre-trilogien HER.
– Læs også min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

’Thor’ som 8 bit-spil

Tordenguden Thor er som bekendt tilbage i biografen med opfølgeren til den første film fra 2011. Gutterne, der stå bag de fine 8 bit-versioner af film har i den anledning kastet sig ober Thor. Her fortælles filmen i et actionfyldt og hæsblæsende tempo på små to minutter.

Thor svinger heftigt sin hammer, mens monstre går til angreb og Loki dukker selvfølgelig også op. Men tjek sekv den ret så fine video her i toppen.

– Læs også min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Se andre 8 bit-versioner af film:
The Dark Knight | Iron Man | Anchorman | Kick Ass | Blade Runner | The Shining

thor window

MANIAC (2012): Elijah Wood slår kvinder ihjel – og det holder

Selvfølgelig er der øretæver i luften, når det gælder remakes af horrorfilm – ikke mindst, når der er tale om klassikere, hvilket i dette tilfælde er William Lustigs must-see seriemorderfilm Maniac fra 1980. Men tænk en gang, denne genindspilning er aldeles fremragende. I den altoverskyggende hovedrolle som morderen Frank finder man en forpint Elijah Wood, der tumler med barndomstraumer og pigeproblemer – mildt sagt.

For den kære Frank kan simpelthen ikke lade være med at myrde og rituelt skalpere smukke kvinder, for efterfølgende at påklæde sine elskede mannequiner med deres nye, blodige frisurer. Ja, grumt og brutalt, men også tragisk. For udover de yderst rå og medrivende mord, kommer man også helt ind i hovedet på den syge Frank.

Maniac bd 01

Størstedelen af filmen ses nemlig fra Franks point of view. Det er blandt andet med til at give ham et uhyggeligt nærvær og er samtidig med til at understrege hans ensomhed og helt konkrete syn på sig selv og verden. Dette filmtekniske greb fungerer med andre ord virkelig godt og er med til at fortælle historien på en engagerende måde. Desuden er filmen en visuelt indtagende sag med sine tunge, stemningsfulde og smukke billeder.

Her indrammes ubehaget og Franks i grunden sørgelige liv både fornemt og dragende. Maniac forener således vellykket sine eksplicitte mord med et indtagende portræt af den traumatiserede seriemorder – en balancegang, der også er en af originalens styrker. Men modsat en uforglemmelig Joe Spinell i rollen som Frank i 1980-udgaven, er Elijah Wood væsentlig mindre og altså ikke fysisk intimiderende. Her får Frank og hans nervøse væsen en anden tilstedeværelse, men stadig med menneskeligheden intakt på trods af hans syge sind og de grumme mord.

Maniac bd 05

For ja, her serveres nogle yderst seværdige og mindeværdige drab – on screen, insisterende og med kniven helt inde i kødet. Intenst og pokkers godt forløst. Nej, der er som bekendt intet smukkere end veliscenesatte mord på kvinder – på film, that is. Hertil kommer et synth-båret score, der atmosfærefyldt smyger sig om filmens tungsind og de ophidsende kills. Med andre ord et særdeles vellykket remake – en brutal og blodig seriemorderfilm i egen ret.

Maniac (2012), 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Maniac bd 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet er veldefineret, skarpt og detaljerigt, mens både farver og kontraster gengives uden problemer. Lydsiden er også en fornøjelse med sine både dynamiske og velbalancerede niveauer, hvor både replikker og score står klart og medrivende. Ekstramaterialet er desværre yderst tamt. Her får man blot en overfladisk og promo-agtig making of (3 min.), filmens trailer (2 min.) samt et slideshow med stills fra filmen (2 min.).

Ekstramateriale 1/6 1_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Maniac | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
maniac cover
Originaltitel:
Maniac, USA | Frankrig, 2012
Release: d. 24. oktober 2013
Instruktion: Franck Khalfoun
Medvirkende: Elijah Wood, Nora Arnezeder, America Olivo m.fl.
Spilletid: 89 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

Wes Anderson og hans dårlige fædre hyldes med flot udstilling

For fjerde år i træk hylder galleriet Spoke Art i San Francisco Wes Anderson – eller rettere hans film. Udstillingen hedder Bad Dads og Wes Andersons film er som bekendt også befolket af mere eller mindre dysfunktionelle familier og ikke mindst fraværende fædre. Man finder således værker inspireret af blandt andet Moonrise Kingdom, The Life Aquatic with Steve Zissou og Fantastic Mr. Fox.

Over 100 kunstnere har bidraget til udstillingen, så er man i San Francisco bør man kigge forbi – ellers kan man også kigge herunder, hvor jeg har samlet et lille udsnit af værkerne. Udstillingen løber fra d. 1. november frem til d. 23. Og så kan man jo også glæde sig til næste år, hvor Wes Andersons nye film, The Grand Budapest Hotel, rammer biograferne.

– Læs også min anmeldelse af Moonrise Kingdom HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

Se filmværker fra andre udstillinger:
Udstillingen ‘Where Is My Mind?’ er virkelig cool
Dødflot udstilling inspireret af ’The Walking Dead’
’Young Guns of Print’ er en forrygende flot udstilling

10521656915_7e25406ec2_o Cuddly-Rigormortis-Fantatsic-Mr-Fox Florey-Multiple-Wes-Anderson Ibraheem-Yousseff-Royal-Tenenbaums Print Jen-Mann-Toyal-Tenenbaums Joshua-Budich-Moonrise-Kingdom Lauren-Gregg-Moonrise-Kingdom Maryanna-Hoggartt-Fantastic-Mr-Fox Michelle-Romo-Royal-Tenenbaums Noelle-McClanahan-Rushmore Sam-Gilby-Life-Aquatic tim-doyle-Moonrise-kingdom

En ærlig trailer for ’Thor’

Opfølgeren til Thor fra 2011 er som bekendt lige landet i biografen, så det er meget passende, at folkene bag Honest Trailers har kastet sig over den første film. Selvom jeg ikke er oppe at ringe over nogen af filmene, har de deres plotmæssige problemer og ujævnheder til trods også god portion underholdningsværdi.

Men ja, selvfølgelig kan man finde fejl i begge film, hvor videoen herover gennemgår en god portion af den første films fejl og mangler. Blandt andet, at alle guderne har sjove hatte og filmens noget rodede plot. Well, tjek den selv og se hvor enig du er i dens vurdering af filmen.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

avengers thor

Alle fejl i ’The Conjuring’ på 7 minutter

Jeg er meget begejstret for James Wans seneste film, The Conjuring – eller Nattens Dæmoner som er den 80’er-agtige titel, filmen har fået her i landet. Well, uanset filmens titel blev jeg godt gammeldags skræmt af filmen. Og hey, der skal sgu en del til, for at jeg bliver bange for en gyserfilm. Det sker desværre alt for sjældent og det til trods for, at jeg ser virkelig mange skrækfilm – ja, det er min favoritgenre.

Men selvom filmen er virkelig god, vil der altid være folk, der står klar til at pille den ned ved at påpege dens fejl – så som plotmæssige problemer og kontinuitetsfejl. Det er videoen i toppen et godt eksempel på – og et ret sjovt eksempel. Sådan plejer det nu også at være med de der Everything Wrong With-videoer. Men tjek den selv ovenfor og få så set filmen, hvis du ikke allerede har turdet bevæge dig ind i mørket.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af James Wans The Conjuring HER.

conjuring nattens gif