ONLY GOD FORGIVES: Fængslende drøm af vold, hævn og skønhed
Det er som at træde ind i en drøm med Nicolas Winding Refn ordknappe hævnfilm, Only God Forgives. Her foldes den knugende fortælling ud i et fængslende Bangkok, hvor nedslag af brutal vold får adrenalinen i omdrejninger. En intens film, der ikke lefler for sit publikum, men går egne snoede veje i sit blodrøde univers af vold, moderbindinger og hævn.
Ryan Gosling indtager rollen som den mutte Julian, der lever et lyssky liv i Bangkoks kriminelle underverden. Hans liv tager dog en uventet drejning, da hans bror myrdes. Snart tropper hans dominerende mor nemlig op – en herligt bitchy Kristin Scott Thomas. Hun beordrer Julian til at hævne sin bror, som herved kommer til at krydse veje med en egenrådig betjent, der udøver sin egen form for blodig retfærdighed.
Her er tale om et simpelt setup, men i hænderne på Refn løftes plottet ind i en anden virkelighed, hvor en drømmelignede logik langsomt tager over og herved skaber en bro ind i publikums underbevidsthed. Her tages gerne omveje for at forløse foruroligende forudanelser eller svøbe karaktererne i et lag af mystik, så de bliver til mere og andet end mennesker af kød og blod.
Særligt emmer den sværdsvingende betjent af en overjordiskhed som han slentrer uforfærdet rundt i natten, for i næste nu at forsvinde ud i det bare ingenting for næsen af Julian. Han spilles af Vithaya Pansringarm, der har et ansigt, det er svært at tage øjnene fra. Karismatisk og tvetydig. Imens går Gosling rundt som en stoisk søvngænger, der skubbes hypnotisk fra scene til scene – og jeg fulgte opslugt med.
En aldeles forførende rejse i billede og lyd, hvilket man blandt andet kan takke filmens fotograf Larry Smith for. Han smyger både de brutale voldsfantasier og natlige ture rundt i Bangkoks gader i smukke billeder, der ikke kan andet end at forføre. Man kommer heller ikke uden om Cliff Martinez’ både intense og foruroligende score, der elegant omfavner Refns vision.
Refn har med andre ord skabt en kompromisløs og dyster skønhed, der krydret med Thai-boksning, karaoke og et forskruet mor-og-søn-forhold får vold, poesi og skæbner på kollisionskurs til at smelte fængslende sammen. En film, der ikke giver ved dørene og nærmest hermetisk lukker sig om sig selv. Men indfanges man som jeg af det besnærende univers, slipper man ikke ud igen. Jeg er stadig i Bangkok.
Only God Forgives 5/6: 
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens smukke og forførende billedside gør sig virkelig godt på Blu-ray med et veldefineret og detaljerigt billede, hvor de mættede farver står nuancerede og med solid kontrast. Lydsporet spiller ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor også Cliff Martinez’ score kommer til sin ret. Desuden medfølger et fint ekstramateriale.
Her får man 12 korte indblik i filmens tilblivelse, hvor man blandt andet kommer med på settet, hvor Nicolas Winding Refn instruerer diverse scener. Et cool og tæt kig ind bag kulisserne (i alt ca. 25 min.). Herudover er der to korte, men gode interviews, hvor Nicolas taler om diverse aspekter ved filmen (i alt 12 min.). Slutteligt får man også et både informativt og engagerende kommentarspor med Nicolas og en moderator, der holder et fint flow i samtalen. Det er værd at bruge tid på.
Ekstramateriale 4/6 
| Billede 5/6 | Lyd 5/6
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Only God Forgives | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 5/6:
Originaltitel: Only God Forgives, Frankrig | Thailand | USA | Sverige, 2013
Premiere: d. 3. oktober 2013
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Ryan Gosling, Vithaya Pansringarm, Yayaying Rhatha Phongam, Kristin Scott Thomas m.fl.
Spilletid: 90 min.
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]
