Det er fredag og anden undskyldning behøver jeg sgu ikke for at dele denne ret så bizarre video med jer. Det er en flok ewokker, der synger sig igennem et ret mærkelig musikvideo – men det er også smukt på en eller anden måde. BOOM!
[vimeo]http://vimeo.com/49368612[/vimeo]
Se flere bizarre sager:
– Hulk vs. ewok
– Nicolas Cage som kat
– Schwarzenegger jager ewokker
– Vanvittigt monster-miskmask fra Ghana
– Chuck Norris er Chuck Norris i ’Chuck Norris’
Adrenalinen pumper ud af samtlige sprækker og revner i den skurke-besatte bygning i den indonesiske action-succes The Raid: Redemption. Her spares der hverken på håndmadder, automatrifler eller blodige macheter, når en specialstyrke indtager et højhus i Jakartas slumkvarter for at nedlægge en überboss, der holder til på toppen.
Hele huset er selvfølgelig befolket af kamptrænede kriminelle, der alle er udstyret med skarpladte våben og er særdeles veltrænede udi at nedslagte politiet. Jep, her er ganske vist mere action end historie og karakteropbygning, men løjerne afvikles så dynamisk og fandenivoldsk, at jeg ser stort på den noget tynde historie. Det er action for actionens skyld – hvilket i dette tilfælde er rigeligt til at drive filmen frem.
Her smides dog nok af plotdrejninger samt en håndfuld karismatiske skurke og helte på bordet, til at det blodige bæst sparker sig medrivende vej helt til toppen af højhuset. Et adrenalinkick, man ikke må snyde sig selv for – og bestemt en af de for mit vedkommende mest underholdende action-flicks i lang tid.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere
Det kan godt være, at man ikke lige umiddelbart tænker over hvor vigtig skrifttypen er for en filmtitel-sekvens. Men med denne ret sjove øvelse udi at ændre på skrifttypen i en række titelsekevenser, står det klart i hvor høj grad skriften er med til at sætte stemningen og give filmen den rette karakter.
Her får man bl.a. Star Wars skrevet med den bløde comic sans-skrift, mens også The Dark Knight Rises har fået et nyt look. Helt slemt er det også, når Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001 bliver skrevet med en slikkepindslignende-skrift. Den ellers så labre Drive får en gøglet ny skrift, der langt fra er lige så cool som originalen og Alien står nu med en forfærdelig krøllet skrift. Well, Avatar er ikke ændret – men det er i forvejen også den virkeligt kiksede papyrys-skrifttype, der er brugt, øv øv.
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=FIrqs5r_zqU[/youtube]
Se andre filmtitel-lækkerier:
– David Finchers titelsekvenser
– Saul Bass-titelsekvens-montage
– Filmtitel på filmtitel på filmtitel
– 22 ’James Bond’-introer på én gang
– En tur gennem titelsekvensens historie
Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre, når politikere får aftaler i hus og indtager vigtige poster på deres vej mod toppen – og er det overhovedet muligt at bevare sin integritet og idealisme i den benhårde magtkamp? Med George Clooney i instruktørstolen og som demokratisk guvernør, tages man med bag kulisserne i det spændende politiske drama Kamæleonen.
Som den danske titel indikerer, så kan spillerne på den politiske scene – ikke mindst dem i kulissen – tilpasse sig omgivelserne alt efter hvad der er mest fordelagtigt for at bevare succesen – og jobbet. Ryan Gosling spiller den knivskarpe og dygtige Stephen Meyers, der styrer kampagnen for guvernøren Mike Morris, som kæmper for at blive demokraternes præsidentkandidat.
Morris, der spilles med præsidentværdig gestik af Clooney, er noget så sjældent som en hæderlig politiker. Han vil ikke indgå uldne aftaler, der går imod hans overbevisninger bare for at komme frem i verden. Til at starte med, i hvert fald. For efterhånden som det politiske spil spidser til, bliver der slækket på integriteten og snart ruller en lavine af løgne og intriger, mens knive stikkes i ryggen for et godt ord.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere
Christopher Moloney går film i fodsporene på sit site FILMography. Han har således opsøgt en lang række locations fra både nye og gamle film, hvor han foreviger et still fra den pågældende film med virkeligheden. Her finer man fine mashups mellem film og virkelighed fra nye film som The Dark Knight Rises, The Avengers, The Hangover Part II, Black Swan, Diktatoren og Tomb Raider.
Man finder selvfølgelig også række ældre titler som Ghostbusters, Superman og When Harry Met Sally samt Martin Scorseses Taxi Driver og Alfred Hitchcocks North by Northwest. Jeg synes dog, at det lidt er en skam, at han ikke har brugt farvebilleder fra de film, der er i farver. Well, uanset hvad, så er det en ret fin idé – og så kan man jo selv starte sin jagt på film-locations.
Se andre mashups:
– Farverige filmiske mashups
– Elegante filmstjerne-parringer
– Arnold Schwarzenegger jager Ewokker
– Film parret med musikalske overraskelser
– Robert Downey Jr. som laber pinup-model
Alle har vel på et eller andet tidspunkt beslutsomt pakket tasken for at løbe hjemmefra – eller blot gå på opdagelse og forsvinde fra en uforstående omverden. Med den charmerende Moonrise Kingdom er Wes Anderson tilbage i minutiøs topform. Her går to 12-årige turtelduer og enspændere egne veje i et sirligt komponeret landskab af poetiske detaljer og velkomponerede billeder.
Wes Anderson tager os med tilbage til et naivt 1965 og ud på en vindskudt ø i det smukke New England. Her har en spejdertrup slået lejr, men den bebrillede outsider Sam Shakusky stikker af, for sammen med den altid kikkertspejdende Suzy Bishop at gå på eventyr. Snart er deres romantiske flugt dog i fare for at blive afbrudt, da både forældre, politi og spejderlederen igangsætter en eftersøgning…
Jeg fristes til at kalde Moonrise Kingdom for ’Anderson classic’. Det er nemlig med de vanlige tematikker og et visuelt kontrolleret filmsprog, at fortællingen foldes ud. Igen er det dysfunktionelle familier og misforståede børn samt elegant opsatte billeder og gennemtænkte kamerature, der fører publikum gennem det helstøbte univers af perfektion og farvekoordination – selvfølgelig tilsat et lækkert soundtrack.
Ja, Moonrise Kingdom er umiskendeligt Wes Anderson – hvilket bl.a. den tilbagevende Bill Murray også understreger. Udover knudemanden Murray, finder man også Edward Norton som pertentlig spejderleder, Bruce Willis som den ensomme politimand og Frances McDormand som bestemt advokat-kone. Et skønt ensemble af rådvilde vokse, der suppleres charmerende af børnene i front.
Her finder man debutanterne Jared Gilman og Kara Hayward som de to unge på flugt. Et umage par, der fornemt forløser den liflige romance og de akavede første skridt mod kærligheden samt frigørelsen fra overvågende voksne. Wes Anderson har med andre ord begået en film, der elegant følger rækken af hans øvrige perler som The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic with Steve Zissou og Fantastic Mr. Fox.
Det er ganske enkelt filmisk fryd at blive taget i hånden af Wes Anderson og fulgt ind i hans både melankolsk rørende og billedskønne univers. Her banker den eventyrlystne uskyld sitrende smukt filmen igennem og suppleres med fint underspillet humor i hans fortryllende barndommens land.
[tabgroup][tab title=”Moonrise Kingdom | Biografanmeldelse”] Vurdering 5/6:
Originaltitel: Moonrise Kingdom, USA, 2012
Premiere: 13. september 2012
Instruktion: Wes Anderson
Medvirkende: Jared Gilman, Kara Hayward, Bruce Willis, Edward Norton, Bill Murray, Frances McDormand, Tilda Swinton, Harvey Keitel m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Camera Film [/tab][/tabgroup]
Jeg er ikke den eneste, der har tænkt på, hvordan anatomien bag filmmonstre ser ud – det har den dygtige Brad McGinty også. Han har nu lavet en række virkelig flotte plakater, der går i kødet på en håndfuld klassiske monstre. Måske ikke ligefrem anatomisk korrekte, men bestemt nogle yderst labre plakater.
Man finder anatomiske tværsnit af H.R. Gigers ikoniske rumvæsen fra ’Alien’-filmene, både den slibrige Xenomorph samt den væmmelige facehugger. Herudover er der også det brutale monster fra ’Predator’-filmene samt et rumvæsen fra Mars Attacks! og ikke mindst både den nuttede Gizmo samt de noget mere gustne Gremlins fra Joe Dantes film. Køb dem HER.
Se andre flotte plakater:
– Morsomme plakat-mashups
– Et par ’fantastiske’ plakater
– Stilsikre filmplakater i stakkevis
– En række vildt flotte filmplakater
– Filmplakater fra et parallelt univers
Læs også mine anmeldelser af:
–’Alien Anthology’: den ultimative udgivelse!
–’Prometheus’ er et flot og svulstigt rumeventyr
En af de seneste års største filmiske overraskelser er The Artist. For hvem havde lige forudset, at en stumfilm i sort/hvid ville brage igennem med så stor og kritikerrost succes? Ikke mig. Men det er altså også en både rørende og charmerende sag, der elegant fortæller om en stumfilmstjernes nedtur, da talefilmen bryder igennem.
Det er sådan set ikke fordi, at jeg har et specielt nostalgisk forhold til stumfilm eller for den sags skyld den periode af filmhistorien. Men jeg blev bestemt grebet af filmens sødmefulde og romantiske kærlighedserklæring til mediet og filmens uskyld i Hollywoods spæde år i 1920’erne og 30’erne.
Jean Dujardin charmerer desuden alt og alle som den selvsikre stjerne George Valentin, hvis succesfulde karriere får en ende, da man pludselig begynder at tale på film. Han må se sig overhalet i popularitet af den altid friske skuespillerinde Peppy Miller – en herlig energisk Bérénice Bejo. De to danner således parløb med modsat fortegn – succes kontra nedtur, men bundet sammen af en kærlighed til filmen.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere
Så er de to gutter bag Eclectic Method tilbage med et nyt hårdtslående filmisk mashup. Denne gang bliver der i den grad slået på tæven – og der er som bekendt ikke noget så lækkert som en kæberaslende god slåskamp på film. Her bliver der på heftig vis sammenklippet film, så bl.a. Adam Sandler giver Indiana Jones en lige højre.
Desuden slår Arnold Schwarzenegger også Wesley Snipes i gulvet, mens både Brad Pitt og Keanu Reeves giver sig selv øretæver. Bruce Lee flyver desuden i totterne på Uma Thurman og Robert De Niro, mens også Bruce Willis blander sig samt selvfølgelig Roddy Piper med den ikoniske slåskamp fra They Live. FIGHT…!
Se flere mashups fra Eclectic Method:
– Bare rolig, jorden er gået under før
– Blib blob… et herligt robot-mashup
– Hyldest til en altid cool Bill Murray
– ’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
– Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer
Folkene bag de ret så sjove ’Bad Lip Reading’-videoer har nu – og langt om længe – kastet sig over ’Twilight’-universet. Og jeg må sgu indrømme, at scenerne mellem gummivampyren Edward and den blege Bella rent faktisk rører mig mere nu, end med de originale replikker – også selvom de nye måske ikke lige giver så meget mening.
Bl.a. får man nu smukke dialoger som ”You slapped a fish, you punched it – why would you hit it?”, hvortil Edward svarer, ”I wanted to make some seafood” og Bella, der spørger Edward, ”Ever seen a girl’s tounge…?”, ”Yeah, it’s wet and smells so bad”. Jep, en klar forbedring af replikkerne – ingen tvivl om det.
Se mere med Twilight:
– Rimelig stor ’Twilight’-tatovering
– ’Twilight’ nu som 8-Bit-videospil
RPatz bonus: Pattinson syrer ud med Cronenberg
’Parthenope’ er billedberusende smuk, men desværre dramatisk luftig27. december 2024 - 10:11
’Strange Darling’ er et intenst katten-efter-musen-puslespil19. december 2024 - 14:07
’Mufasa: Løvernes Konge’ imponerer teknisk, men får ikke fat følelsesmæssigt19. december 2024 - 14:07
‘Alien: Romulus’ leverer underholdende rumsplat og monster-ballade18. december 2024 - 08:36
Michael Keaton er tilbage i sprælsk hopla med ’Beetlejuice Beetlejuice’18. december 2024 - 08:31