Trailer til ’Napoleon Dynamite’-tv-serien

Jeg skrev for et år siden om, at der skulle laves en animeret tv-serie baseret på Napoleon Dynamite fra 2004. Nu er den første promo trailer landet – og det ser sgu skidt ud. Humoren synes at falde fladt til jorden, selvom det faktisk er lykkedes at hive det oprindelige cast ind for at lægge stemmer til.

Men kunne ellers godt tro, at filmens kuriøse univers og skæve karakterer ville gøre sig godt i en serie. Men umiddelbart ser denne tegnede version af Napoleon og co. ikke særlig interessant ud. Serien rammer først tv i 2012, men det er ikke en serie, jeg venter spændt på – så hellere et gensyn med filmen, som jeg til gengæld er vild med.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=scWAETwLojk[/youtube]

Atmosfæremættet rejse i anspændt monsterland

Ganske vist bærer filmen den bastante titel Monsters og udspiller sig i et Mexico invaderet af mystiske tentakel-besatte væsner fra rummet. Men de enorme monstre spiller en mindre rolle, mens det er den spændte atmosfære og forholdet mellem de to hovedpersoner, der fængslende bærer filmen gennem sit realistiske monsterland.

Vi dumper direkte ned i fortællingen, hvor Mexico på sjette år er invaderet af store væsner fra rummet og landet afskærmet med en enorm mur ved den amerikansk-mexicanske grænse. Fotografen Andrew jagter billeder af monstrene i den ’inficerede zone’, da han får til opgave at fragte sin chefs datter sikkert hjem til USA. De to indleder nu en spirende romance og farefuld færd gennem usikkert terræn.

Selvom filmen på coveret sammenlignes med invasions-succesen District 9, så er det to meget forskellige film. Fællestrækkene er mest åbenlyst den dokumentar-lignende æstetik og idéen om en ’karantæne-zone’. Men her er altså ikke tale om en fræsende pendant til den i øvrigt fremragende District 9. Monsters er et langt mere afdæmpet invasions-drama, som er fyldt med smukke billeder og forførende atmosfære.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN –> Læs mere

Hvis filmplakater var mere ærlige

Sommeren står for døren med en lang række Hollywood-blockbustere. Plakaterne er allerede ude for at reklamere for filmene. Men hvordan mon filmplakaterne ville se ud, hvis de var mere ærlige? Det har de hos The Shiznit lavet en række eksempler på, bl.a. for den kommende ’Transformers’-film og mere ’Pirates’ med Depp.

En ret sjov idé med flere vellykkede resultater. Bl.a. synes jeg plakaten til Malicks længe ventede Tree of Life med Brad Pitt er cool, for der står i den grad Oscar-vinder henover den titel, men også Super 8, der kombinerer Abrams kærlighed for lens flare, som man så det i hans Star Trek med Spielbergs klassiker E.T. er sjov.

– Se alle plakaterne og i større format HER.

Et umage par på afveje

Udgangspunktet for komedier er ofte at lade modsætninger mødes. På den måde serveres der per automatik utallige muligheder for pinlige misforståelser og højlydte uenigheder afledt de forskellige verdenssyn. Denne gammelkendte præmis finder man også i road movie-komedien Due Date, hvor den stringente Peter og den diffuse Ethan uheldigvis ender med at skulle krydse USA sammen.

Robert Downey Jr. indtager rollen som den arrogante og overlegne Peter, mens Zack Galifianakis er modsætningen uden situationsfornemmelse, men med hjertet på rette sted. De skal begge med fly til Los Angeles. Peter skal nå hjem til fødslen af sit første barn, mens Ethan forfølger skuespillerdrømmen. Men misforståelser fører til et fælles flyrejseforbud og så ender det umage par i en bil sammen på vej mod L.A.

De to herrer er bestemt godt selskab – bare ikke hinandens og netop det faktum afføder nogle ret vellykkede og bizarre optrin. Specielt er filmens første del vittig og vellykket, hvor den bl.a. står på slagsmål med en krigsveteran i rullestol, en øretæveindbydende møgunge og mundhuggerier på et offentligt toilet.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

De siger aldrig ’farvel’ i film

Hvis du endnu ikke har bemærket, hvor ofte folk lægger røret på uden at sige farvel i film, så vil dette sammenklip gøre det klart. For en gut ved navn Phil Norden har haft lidt tid til overs og klippet følgende lille montage sammen, hvor alle lige fra James Stewart, Jeff Bridges og Tom Hans videre til Tom Cruise, George Clooney og Will Smith smækker røret på uden et ’farvel. Jep, that’s it …

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=APUQeQalRsU[/youtube]

Se andre supercuts:
80 film der nævner sig selv
Fuld fart på filmcitater og catch-phrases
Der er en del skuespillere, som ligner lort…

TRON: LEGACY: Visuelt imponerende eventyr bøjet i neon

Knap 30 år efter det startede med banebrydende computer-effekter i den neon-lysende TRON fra 1982, vender Jeff Bridges tilbage til det fascinerende univers som computergeniet Kevin Flynn i TRON: Legacy. De svedige motorcykler er også tilbage og et i den grad opgraderet visuelt look samt et cool soundtrack af Daft Punk.
Der går mere end 20 år fra Flynns mystiske forsvinden til hans søn Sam (Garrett Hedlund) modtager en underlig besked. Det fører ham til sin fars hemmelige kontor – og pludselig er han blevet transporteret ind i det digitale TRON-univers, hvor hans far har befundet sig de sidste mange år. Her må Sam bekæmpe den onde Clu, der har taget magten og samtidig redde sig selv og sin far.

TRON: Legacy er ’eye candy’ i stor stil. Den imponerende arkitektur, de fræsende motorcykler og svimlende kampe i kæmpe-arenaer tager pusten fra en. Det er en sand fryd at være vidne til dette overvældende bombardement af lys og lyd. Desværre har historien ikke samme pondus, selvom bl.a. både Bridges og Hedlund gør en god figur.

Bridges er tilbagelænet og cool som Flynn, mens Hedlund fint leverer drenget charme og kækhed. De to er gode sammen og giver det digitale univers en fin menneskelig dimension. Deres ’far-og-søn-forhold’ kryber dog helt ind under huden. Men universet er hele vejen dragende, castet farverigt og historien lige interessant nok til at man tilgiver filmens en smule træge afvikling hen imod slutningen.

Filmen: 4/6

Ekstramateriale, billede og lyd:

Som nævnt er filmen en visuel fornøjelse – også i 2D – og Blu-ray-udgivelsens tekniske aspekter skuffer bestemt ikke. Her flyver det neonlys-besatte TRON-univers ualmindeligt imponerende over skærmen – skarpt, detaljeret og farvemættet. Lydsporet matcher billedsiden med fine niveauer og medrivende panoreringer.

Man finder desuden en stak ekstra-features med en samlet spilletid på små 50 min. Mest interessant er de, der ser på filmens visuelle univers og skabelse, hvordan filmen kom i produktion og en sjov fiktiv dokumentar, der beskriver reaktionerne på Flynns forsvinden. Herudover er der bl.a. også den ultra-svedige Daft Punk-musikvideo Derezzed, en præsentation af castet og en pre-visualisering af universet.

Billede: 6/6 | Lyd: 6/6 | Ekstramateriale: 3/6
[tabgroup][tab title=”TRON: Legacy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6


Originaltitel:
TRON: Legacy, USA, 2010.
Instruktion:
Joseph Kosinski
Medvirkende:
Jeff Bridges, Garrett Hedlund, Olivia Wilde, Bruce Boxleitner, Michael Sheen m.fl.
Spilletid:
2 timer 5 min.
Udgiver:
Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Kom så Jang, tag den palme med hjem

I dag starter filmfestivalen i Cannes og løber frem til d. 22. maj. Det er altså på høje tid, der kommer et pip fra min side om den prestigefyldte festival. Blandt de 20 nominerede, der i år kæmper om Guldpalmen finder man to danske instruktører. Min personlige favorit Nicolas Winding Refn aka Jang er for første gang nomineret, han har bl.a. ’Pusher’-filmene, Bronson og Valhalla Rising på CV’et.

Godt et år efter jeg skrev om Refns Drive, der har Ryan Gosling i førersædet som ’get-away-driver’, skal han altså nu køre om kap om den eftertragtede palme. I feltet finder man også den Cannes-vante Lars von Trier og hans dommedagsfilm Melancholia med bl.a. har Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland og Charlotte Gainsbourg.

– Der er endnu ingen trailer til Drive, så I må nøjes med første klip fra filmen.[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=FvRl2OB5PBk[/youtube]

Juryen der i år skal uddele Guldpalmen ledes an af Robert De Niro. Han flankeres bl.a. af Jude Law, Uma Thurman og action-instruktøren Johnnie To. Så selvom Drive langt fra er en klar Cannes-vinder, kunne man tro, at den lå bare en smule lunt i svinget. Johnnie To er jo en action-glad gut, lidt ”ungt” blod med Thurman og Law og så har De Niro, som jeg skrev i går i anmeldelsen af Taxi Driver selv en fortid som ”chauffør” – så må man bare håbe, at filmen holder.

– Besøg Cannes’ (noget forvirrende) site HER.
– Læs videre om Nicolas Winding Refn:
Jang og de desperate mænd
Min anmeldelse af ’Bronson’
Refn er monstret Glubsk

’Taxi Driver’ er stadig en fantastisk film

Der dukker flere og flere ældre klassikere op på Blu-ray her i landet. Det er dog ikke alle, der kræses lige meget om. Men udgivelsen af Martin Scorseses mesterværk Taxi Driver fra 1976 har fået en superflot restaurering og så medfølger der samtidig en stak spændende ekstramateriale.

Selv hvis man endnu ikke har haft fornøjelsen af filmen, så kender de fleste det udødelig citat ”You talkin’ to me?”, hvor Robert De Niro i skikkelse af den psykotiske taxi-chauffør og Vietnam-veteran Travis Bickle øver sig i at være ’tough guy’ foran spejlet. Hans rejse ind i vanviddet og rundt i New Yorks mørklagte gader er stadig en formidabel og foruroligende historie om isolation, ensomhed og utilpassethed.

De Niro giver en af sine bedste og mest ikoniske præstationer som den søvnløse og desillusionerede chauffør, mens en ung Jodie Foster spiller den rappe 12-årige prostituerede Iris, som Bickle forsøger at få væk fra gaden. Hertil kommer flere mindeværdige roller, bl.a. en sød Cybill Shepherd, som Bickle har et godt øje til og Harvey Keitel som langhåret alfons.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

På vild troldejagt i Norges skove

Ja, der findes trolde i Norge – og de er store og farlige. Med den underholdende Troldjægeren har vi beviset. Filmen er nemlig klippet sammen af tre studerendes billedmateriale, der ifølge filmens introtekst er fundet efter deres forsvinden i de norske skove. Her var de i gang med en dokumentarfilm om krybskytteri, men endte i stedet med en jagt på og flugt fra ildelugtende trolde.

Vi befinder os altså i samme ’mockumentary’- eller ’found footage’-genre, som man bl.a. kender det fra The Blair Witch Project, der for alvor satte skub i det håndholdte greb på en fiktiv historie. Senest har vi bl.a. fået monstre med Cloverfield, zombier i den spanske [Rec] og nu vil Norge altså også lege med – og det gør de godt.

For selvom her er tale om en ’dokumentarfilm’, så snydes man bestemt ikke for voldsom og veliscenesat trolde-action. Heldigvis. Her er med andre ord ikke blot tale om lyde i mørket og rystede træer i horisonten. Nej, inden filmen nærmest når op i gear, har vi set den første fæle trold – og så er man altså hooked på mere, ligesom de tre studerende, der følger i hælene på troldejægeren Hans.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Fem film stykke for stykke

Emma Butler har lavet denne fine og detaljerede plakat-serie, hvor fem film er blevet gengivet i plakatform vha. filmenes forskellige rekvisitter. Her finder man bl.a. æsken med chokolade fra Forrest Gump, Mavericks hjelm fra Top Gun, 3D-brillerne fra Back to the Future, piben fra Juno og pointtavlen fra Mighty Ducks.

En sjov idé, som med al tydelighed viser hvor stor en rolle rekvisitter (ofte) spiller for en films historie og udtryk. Besøg Emma Butlers eget site HER.

KLIK VIDERE for plakaterne i fuld størrelse –> Læs mere