Kampklare ugler i visuelt imponerende eventyr

Der er ugler i alle tænkelige afskygninger i det visuelt imponerende og actionfyldte animationseventyr Legenden om Vogterne: Uglerne fra Ga’hoole. Her udkæmpes den klassiske kamp mellem det gode og det onde – bare med ugler. Desværre får historien ikke nær så hæsblæsende vind under vingerne, som den åndeløse animation og de duperende luftkampe. Men der er sgu smæk på uglerne.

De to unge ugle-brødre Soren og Kludd er uheldige at blive kidnappet af De Ædle, en gruppe onde ugler med skumle planer om at overtage verdensherredømmet og udslette alle, der måtte stå i vejen for dem. Soren undslipper med nød og næppe, men hans bror rekrutteres til deres hær. Heldigvis viser legenden om de ærefulde krigere, Vogterne fra Ga’Hoole at være sand – og snart står slaget mellem de gode og de onde, hvor de to brødre atter kommer til at stå næb til næb.

Umiddelbart synes det ikke, som det mest oplagte valg for instruktøren Zack Snyder at lave et animationseventyr for børn (og barnlige sjæle). Jeg mener, Snyder kom fra barske og voldelige film. Senest indfriede han den komplekse tegneserie Watchmen til det store lærred, før det den blodsprøjtende 300 og zombie-remaket Dawn of the Dead. Men med tanke på hans to seneste films storforbrug af CGI giver det egentlig fin mening, at han er gået 100% ind i en computergeneret verden.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

"Inception" som papirsklip på 60 sekunder

Jeg skrev for et par uger siden om konkurrencen ’Done in 60 Seconds’, hvor film bliver genfortalt på 60 sekunder. Afstemningen er lukket og den endelige vinder findes af et dommerpanel ved et event d. 27. marts ud af de fem, som fik stemmer nok til finalepladsen. Desværre gik min favorit – en modellervoks-udgave af Eraserhead ikke videre til sidste runde. Se de 5 finalister og andre af filmene HER.

Jeg poster lige endnu et 60 sekunders-remake, for der var en jeg havde overset og den er altså fin og ret original i sin udførelse. Det er Inception, der genfortælles med sirlig papirsklip og foldning. En teknik der passer godt til historiens brug af flere drømmelag. Voice-overen er desværre ikke særlig godt indtalt, men alligevel ret sjov, ”It’s because we’re in a dream within a dream within a dream…!”

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=KaDLuBaT4ho[/youtube]

Jeg har postet en del Inception-gøglerier – tjek et par ud her:
Ghostbusters tilsat Inception
Hvis Inception var lavet i 1950’erne
Inception sweded af vanvittig familie
Inception serveret a cappella
Inception vs. The Matrix
Dum og dummere a la Inception
Fars Fede Ferie får Inception-treatment

Genmanipuleret monster-underholdning

Filmhistorien er fyldt med gale videnskabsmænd og lyssky eksperimenter, der løber løbsk. Frankenstein, Fluen og Re-Animator – for at nævne et par stykker. Ja, der er noget grundlæggende fascinerende ved film, hvor videnskabens grænser udvides og ikke mindst overskrides. I Splice får et tvivlsomt forsøg med gensplejsning farlige og uforudsete konsekvenser – et eksperiment, der bestemt er medrivende at følge.

Forskerne Elsa og Clive – spillet af henholdsvis Sarah Polley og Adrien Brody – danner par både privat og i laboratoriet, hvor de gensplejser dyrearter for at ”avle” ny, revolutionerende medicin. Men de vil skubbe grænserne yderlige og putter derfor DNA fra et mennesket i forsøget – bag lukkede døre vel at mærke. De bliver nu ”forældre” til et mærkværdigt væsen, som de kalder Dren. Men skabningen er svær holde skjult, for den vokser hurtigt og antager snart menneskelignende form – men Dren er langt fra et menneske, men noget helt nyt og uforudsigeligt.

Splice er en virkelig fascinerende film. Den har alt, hvad hjertet kan begære af bizarre og deforme forskningsresultater, imponerende og overraskende special effects og ikke mindst en historie, som jonglerer med komplekse problemstillinger og tvetydige følelser – bl.a. hvor grænsen går for menneskets skabertrang og hvilke følelser, man kan tillade sig at have til et eksperiment, blot fordi det ligner et menneske?

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Tarantino og Coen-brødrene mødes i New York

Nogle af vor tids mest succesfulde instruktører er uden tvivl Quentin Tarantino og Coen-brødrene. Nu sætter Spoke Art filmskaberne stævne på en udstilling på Bold Hype Gallery i New York. Udstillingen kommer til at byde på værker af mere end 100 kunstnere, der alle har ladet sig inspirere af deres film eller instruktørerne selv. Så hvis man er på Manhattan mellem d. 7. og 9. april kan man evt. slå et smut forbi.

Jeg er ret vild med deres film, som bl.a. tæller Tarantinos Pulp Fiction, Kill Bill-filmene og Inglourious Basterds samt brødrenes Fargo, The Big Lebowski og No Country for Old Men. Det er også nogle virkelig både flotte, idérige og inspirerende værker, der er blevet skabt til udstillingen. Nedenfor ses et meget lille udpluk, så skynd dig videre til Spoke Art HER for meget mere og billederne i større format.

Se andet labert film-kunst:
– Gremlins, Ghostbusters og Goonies – DEL 1, DEL 2, DEL 3.
– Kunst inspireret af Wes Anderson – DEL 1 og DEL 2.
– og få også en lille smule Kubrick på væggen.

Tragisk teenage-tilværelse er fantastisk

Fish Tank er ærlig helt ind til benet. En øm og forførende skildring af nogle omtumlede og afgørende uger i den 15-årige Mias liv. Hun er blevet smidt ud af skolen og er nu i et socialt-ingenmandsland, hvor dagene formålsløst glider ind og ud af hinanden, mens hun drømmer om et bedre liv væk fra det trøstesløse betonbyggeri. Da Mias mor får en ny kæreste, vendes hendes liv på hovedet og hun øjner måske en vej ud og væk fra en ligegyldig hverdag.

Katie Jarvis er et scoop i rollen, som den følsomme og rapkæftede teenage-tøs Mia. Hun går rent ind og formår at indfange de mange frustrerende følelser, der suser igennem hendes spinkle krop. Det både når hun bander sin drikfældige mor og resten af verden langt væk og når hun ved sin blotte tilstedeværelse rammer den sårbarhed og usikkerhed, der konstant sitrer nuanceret bag hendes rå facade.

På trods af filmens depressive omgivelser og rå miljø, så bliver man vitterligt suget ind i og forført af Mias liv. Man vil ikke gå glip af et eneste sekund. Der er muligvis ikke meget poesi i hendes liv. Det er der til gengæld i filmens billedside, som subtilt og smukt fremtryller håbefulde billeder. Bl.a. et buldrende uvejrs vandring på himlen eller Mias frirum i et forladt boligkompleks, hvor hun forsøger at danse sig væk fra hverdagen og en udsigtsløs fremtid.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

36 af Hitchcocks drab klippet simulant

Okay, dette indlæg kan måske synes en kende morbidt, men også ret fascinerende. En gut har nemlig samlet 36 mordscener fra mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks film. Hitchcock er manden bag klassikere som Psycho, Vertigo og Menneskejagt. Han gik som bekendt ikke af vejen for et velorkestreret filmmord. Jep, der var bestemt også drabelig mord før ‘Saw’-filmene kom på banen og drænede al form for morderiske elegance ud skrækfilmen.

I nedenstående video ses de 36 forskellige mordscener side om side i en mosaik af mord – og så er det hele oven i købet timet så drabene indfinder sig simultant i ét stort grufuldt klimaks ved 2:05 min. Du finder listen over de brugte film sidst i videoen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=E9mMm2Z3SL0[/youtube]

Se andet Hitchcock-relateret film-guf:
Hitchcock i labert nyt plakatdesign
Hitchcocks ”The Birds” – den fjollede prequel
Filmrulle-Hitchcock-portræt

Pensionister med automatvåben i halvt hopla

Det kunne have været så pokkers godt – jeg mener, superstjernerne Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren og Morgan Freeman i front for eksplosionsfyldt sjov og ballade. Desværre er pensionister-med-automatvåben-komedien Red ikke nær så vellykket vittig og underholdende, som den ellers ihærdigt sigter efter. Momentvis svinger de gamle dog veloplagt med både håndvåben og rappe replikker.

Som forhenværende hemmelig CIA-agent kan det være svært at finde sig til rette som pensionist. Det er bare ikke et nært så spændende et liv, som at skyde skurke og være på missioner. Den pensionerede Franks stille liv (Willis) får dog et spark bagi, da han opsøges af en dødspatrulje. Han ondulerer selvfølgelig hele banden og vil nu til bunds i sagen, som snart fører ham lagt op i det politiske system. Som kvalificeret backup opsøger han et par gamle kollegaer – Malkovich, Freeman og Mirren.

Med så drevne kræfter på rollelisten er det en skam, at de ikke får et mere sprudlende manuskript at lege med. De har dog alle vellykkede og morsomme øjeblikke, hvor Willis får mest spilletid som charmerende og mere end cool eks-agent. Det er dog Malkovich, som den paranoide Melvin, der er sjovest at følge. Det er bestemt heller ikke uden bizar underholdningsværdi at se Mirren give den gas med enorme maskinpistoler og Freeman i tilbagelænet stil med lyddæmper på pistolen.

Desværre får Red aldrig det tempo og den rate af vellykkede jokes, der kan løfte det ellers udmærkede forsøg på en god gammeldags action-komedie ud over det forglemmelige. Firkløveret integreres aldrig rigtigt i historien, som man faktisk heller ikke er det store interesserede i at følge. Red har dog tilpas med ’star quality’ og lige akkurat nok sjove og vellykkede action-scener til, at man ikke helt mister interessen for de vilde eskapader – men den påklistrede kærlighedshistorie mellem Frank og den ellers ret sjove Mary-Louise Parker kunne godt undværes.

Med en bedre historie og mere plads til den gruppe-dynamik firkløveret skriger på, kunne Red muligvis være reddet ud af rækken af forglemmelige Hollywood-produktioner. Man kan selvfølgelig altid dække filmen ind under bare at skulle fungere som letfordøjelig underholdning. Det er muligt, men derfor kan man jo godt ønske sig lidt mere veltimet sjov og ballade. Tja, måske vi ser det i opfølgeren, som der underholdende lægges op til i filmens sidste sekunder.

Ekstramateriale:
Man får med Blu-ray-udgivelsen også filmen på dvd, hvilket er et fint supplement. Desværre er det også den eneste ekstra feature, som ellers er helt strippet for ekstramateriale. Men filmen står virkelig flot med knivskarpe billeder og indtagende nuancer, mens lydsporet brager medrivende afsted med eksplosioner og hvislende projektiler. En fornøjelse.

Originaltitel: Red, USA, 2010
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren, Morgan Freeman, Mary-Louise Parker, Karl Urban m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Nordisk Film

Film parret med musikalske overraskelser

Det er et ret sjovt koncept, som Jeff Yorkes laver sine såkaldte ’cinemashups’ ud fra. Her parrer han forskellige film med en sang hvor navnet på kunstneren eller sangen matcher film-titlen. Fx Superman tilsat et nummer fra musicalen Jesus Christ Superstar eller Indiana Jones med nummeret Back to Indiana med Jackson 5.

Det er ikke alle mashups der er lige vellykkede, men fx er parringen mellem Quentin Tarantinos Kill Bill-film og Billy Joels ballade She’s Always a Woman ret vellykket, det samme er Fight Club sat til tonerne af Kiss with a Fist med Florence + The Machine. Der er selvsagt en del spoilers imellem – men eller gå roligt løs, det er ret underholdende.

– Tjek selv resten af Jeff Yorkes ’cinemashups’ HER.

Pokkers veloplagt og vittigt sæddonor-drama

The Kids Are All Right er et veloplagt, vittigt og velskrevet drama, der fornemt balancer mellem komedie og alvor uden hverken at blive sukkersød, sentimental eller miste dramatisk nerve. Her er ganske enkelt tale om en pokkers velspillet film, som leverer sit familiedrama vedkommende hele vejen – ikke mindst takket være et fantastisk cast i front for det veldrejede manuskript.

Det lesbiske ægtepar Nic og Jules (Annette Bening, Julianne Moore) lever et øjensynligt idyllisk familieliv med deres to teenagebørn Joni og Laser (Mia Wasikowska, Josh Hutcherson). Ægteskabet knurrer dog en smule bag facaden, men den lille familie rammer først det helt store stormvejr, da de to børn opsøger deres sæddonor og biologiske far Paul (Mark Ruffalo). Han bliver en uventet og bestemt ikke uproblematisk del af familien.

Det en fornøjelse at se en film, der som The Kids Are All Right bare spiller. Dramaet leveres ubesværet og de medvirkende overbeviser hele vejen rundt – og så er filmen herligt befriet for et fokus på, at vi har at gøre med et lesbisk par. Her er blot en skildring af en familie og et ægteskab, som så mange andre – fyldt med kærlighed, op- og nedture. Netop denne naturlige tilgang til forholdet og dramaet understøttes kun af en forrygende Bening og Moore.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Ondsindet E.T. vender tilbage

Hvad nu hvis det ellers så søde rumvæsen E.T. fra Steven Spielbergs klassiker af samme navn havde en flok knapt så flinke venner? Og hvordan mon det ville se ud, hvis en hær af disse rynkede rumvæsener vendte tilbage til jorden med alt andet end gode intentioner, men i stedet ville udrydde menneskeheden? Det kunne se ud, som i traileren for den faretruende efterfølger E.T.-X: Extinction.

Denne falske trailer er på vellykket vis sammensat af en række forskellige film og peppet op med lidt computer-magi, for at få det hele til at spille. Det er bl.a. ret sjovt at se en voksen Drew Barrymore og Henry Thomas i traileren – de var som bekendt med i den originale film fra 1982, hvor de første gang stødte på det søde rumvæsen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=fMW3W-G43gI[/youtube]

Se andre sjove trailer-mash-ups:
True Ass – en superhelte-western
Willy Wonka møder TRON: Legacy
Scott Pilgrim vs. The Matrix