Indlæg

Trailer til ”The Wicker Tree”

Okay, jeg ved ikke helt om jeg glæder mig til denne. Jeg er nok snarere spændt – og en smule nervøs. For The Wicker Tree er nemlig en ”opfølger” eller et companion piece til en af mine absolutte filmfavoritter, nemlig den skræmmende The Wicker Man fra 1973 (altså ikke remaket med en forjaget Nocolas Cage).

Det er Robin Hardy, som også stod bag filmen fra 1973, der har instrueret og skrevet The Wicker Tree. Den netop frigivne trailer ser dog noget rodet ud, så jeg er bestemt ikke overbevist om, at Hardy har skabt en værdig opfølger. Der er endnu ikke fastsat nogen biografrelease – og jeg tvivler på, at den når forbi de danske biografer. Anyways, har du ikke set den originale The Wicker Man, så få fat på den. Den er mesterlig.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=BR0pTvxXGbM[/youtube]

Hvis ”Up” var en spillefilm fra 1965

Hvordan mon Pixars fantastiske animations-film Up ville se ud, hvis den var en spillefilm fra 1965 med rigtige mennesker i stedet for animerede? Det giver Ivan Guerrero sit bud på med denne ret så fine premake-trailer. Den er sammensat af en række forskellige ældre film – se hvilke i denne ’site-by-site’-sammenligning HER.

Der er efterhånden lavet en række af disse såkaldte premakes, altså trailere som giver et bud på, hvordan en given film ville se ud, hvis den var lavet før i tiden. Guerrero har bl.a. også lavet premake-trailere for Raiders of the Lost Ark 1951, Ghostbusters 1954, Forrest Gump 1949 og The Empire Strikes Back 1950. De popper op sidst i Up-traileren, så tjek også dem ud.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=ml9hAN5km14[/youtube]

– Læs også: Min anmeldelse af Up.
– Se også: Hvis Inception var lavet i 1950’erne.

”TRON: Legacy” med et noget skrabet budget

Jeg har tidligere postet det hjemmelavede remake af traileren for Inception, hvor en familie med få midler, men stor kreativitet genskabte de mange flotte scener fra traileren. Nu har den snart biografaktuelle TRON: Legacy også fået sit eget trailer-remake – dog ikke af familien, men af en flok Tron-fans fra Gamervision.

Det kan godt være, at deres trailer langt fra er så avanceret som den ægte vare, men deres skud-for-skud remake er bestemt både kreativt og underholdende udført. Bl.a. er de neonlysende motorcykler genskabt på en ret fin måde. Nå ja, og så er den i 3D – så find dine rød/blå-briller frem. Nedenfor ses traileren sammenlignet med den originale – hvis du vil se den for sig selv, klik HER.

Se også: Inception sweded af vanvittig familie

Kæmpe krokodille og hæslig haj hærger

Haha, så står igen på brutale slåskampe mellem kæmpedyr. Traileren til Mega Shark vs Crocosaurus har ramt nettet – og det med brøl, brag og cheesy special effects. Det er en opfølger til Mega Shark vs Giant Octopus – og gæt så lige hvilket af de drabelig dyr, der vender tilbage.

Ja, det er muligvis dumt, men for pokker, det ser altså også underholdende ud. Prøv bare lige at se den krokodille – undskyld, jeg mener selvfølgelig ”CROCOSAURUS”!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=CmbTMNXOQ8Y&[/youtube]

– Se også: ”Dødens gab” får nu kamp til stregen.

Trailer til ”Source Code” med Jake Gyllenhall

Nu er jeg ikke meget for at se trailere for film, jeg ved, jeg kommer til at se – I ved, hvorfor få afsløret vigtige plotdetaljer på forhånd. Men vil nu alligevel lige dele traileren for Souce Code med jer. Det er nemlig instruktøren Duncan Jones, der står bag. Han er manden bag en af sidste års absolut bedste film, den afdæmpede science fiction film Moon med Sam Rockwell – den indtager faktisk en flot 1. plads på min Top 10 over bedste film fra 2009, se den fulde liste HER.

Så ja, jeg er bestemt meget spændt på nyt fra ham. Og det ser lovende, intenst og noget mere action-fyldt ud end Moon. Okay, skal jeg være helt ærlig, så jeg ikke traileren helt til ende – ville ikke have afsløret unødvendige detaljer. Filmen har endnu ikke nogen dansk biografpremiere, men rammer England til marts og USA i april. Klart en film jeg vil holde øje med.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Bz0xGnFKMvE&feature[/youtube]

Blubberella er klar til at sparke nazi-røv

Jeg postede for et par uger siden plakaten til den udskældte filminstruktør Uwe Bolls kommende superhelte/horror/nazi-komedie Blubberella – ”The first female fat superhero”, som filmens synopsis lover. Nu er traileren gået i luften – og dermed er luften også gået af ballonen. For Blubberella ser alt andet end sjov ud. Desværre.

Jeg ved heller ikke helt, om man kunne forvente så meget andet end lamme platheder med en tagline som ”She will kick major ass – with her major ass”. Men at det skulle se så håbløst ringe ud, tja … Se traileren og bedøm selv – måske man kan få noget ud af filmen, hvis man er en sucker for flade ’fat-jokes’.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Mt-DOdPLMLI[/youtube]

– Læs også: Bered dig på Blubberella!

Hitchcocks ”The Birds” – den fjollede prequel

Det skorter ikke på horror-remakes for tiden – og der er efter signede også en genindspilning på vej af Alfred Hitchcocks klassiker The Birds fra 1963. Men inden det remake lander, kan du jo passende tjekke dens ”prequel” ud – altså forhistorien til den originale film. Den skrækindjagende ”prequel” hedder selvfølgelig The Eggs

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3Z83luKNlFg[/youtube]

Se også: Hitchcock i labert nyt plakatdesign

Hvis "Inception" var lavet i 1950’erne

Christopher Nolans drømme-brag Inception er blevet lidt af en favorit blandt flittige trailer-snedkere verden over. Jeg har da også postet et par af de mere vellykkede Inception trailer-mash-ups, samt en a cappella version og ikke mindst den opfindsomme familie-version.

Nu kan endnu en føjes til listen – nemlig denne 1950’er-version, som er lavet i stil med trailere for Alfred Hitchcock-film. Lydsiden er fra trailerne for Rear Window, Spellbound og Vertigo. Det er altså et sjovt lille throwback til de fantastiske trailere fra 1940’erne og 50’erne, komplet med bl.a. bombastiske slaglinier.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=b5EBvRjh63Y&feature[/youtube]

Hvis du ikke kan få nok, er der mere Inception-trailer-sjov her:
”Inception” sweded af vanvittig familie
”Inception” serveret a cappella
“Inception” vs. “The Matrix”
”Dum og dummere” a la ”Inception”
”Fars Fede Ferie” får ”Inception”-treatment

Norske trolde på spil

Vores norske naboer fifler for tiden med en film, der godt kunne gå hen og blive interessant. Instruktør Andre Øvredal har nemlig sluppet et billede samt to klip og en teaser løs for hans kommende film The Troll Hunter – min interesse er i hvert faldt vakt.

Ud fra klippene at bedømme, lægger filmen sig i samme boldgade, som ”hjemmevideoen” The Blair Witch Project og den håndholdte monsterfilm Cloverfield – den markedsføres da også som en dokumentar.

Filmen handler om en gruppe studerende, der opdager at regeringen holder eksistensen af trolde i Nord-Norge skjult for befolkningen. En spændende præmis, som den dokumentariske tilgang synes at kunne matche engagerende.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=5nnoGTQRodk&feature[/youtube]

Se de to andre klip fra filmen HER og HER, hvor der er lidt mere trold at komme efter. Så hvis man ikke vil have spoilet for meget, så hold igen. Besøg også filmens Facebook-side HER.

– Klik videre for et troldebefængt billede fra filmen –> Læs mere

”Inception” sweded af vanvittig familie

Hvis I har set Michel Gondrys Be Kind Rewind, kender I også det ellers kryptiske begreb at ”swede” – hvilket Jack Black og Mos Def gør i filmen. At ”swede” betyder kort fortalt at genindspille en film med meget få midler, men med kreativitet i overflod.

At ”swede” synes at have været inspirationen for familien, der har lavet denne charmerede skud-for-skud genindspilning af Inception-traileren. Her bruges både Lego, miniature-modeller og familiens hund til at genskabe den bombastiske trailer. Den “swedede” trailer kan også ses side om side med originalen HER.