Indlæg

Hæsblæsende trailer for ’The Amazing Spider-Man 2’

Jamen dog, så landede traileren for The Amazing Spider-Man 2, og jeg skal love for, at der er knald på. Store eksplosioner, Spider-Man, der svinger sig gennem luften, flere eksplosioner og mere med Spider-Man, der svinger sig gennem luften – og du ved, der bruges også lidt Matrix-agtigt bullettime. Så selvom flere af scenerne ligner noget fra et computerspil, ser det ret underholdende ud.

Andrew Garfield er igen Spider-Man, mens Jamie Foxx indtager skurkerollen som Electro, Dane DeHaan er Harry Osborn og så giver Paul Giamatti den som badass skurk. Det er igen Marc Webb, der instruerer – og hey, jeg kunne godt lide den første, så ser også frem til den her. Kulørt og bombastisk edderkoppe-smadder. Og ja, selvfølgelig har Spider-Man en plakat med Michelangelo Antonionis Blow-Up hængende på sit værelse.

The Amazing Spider-Man 2 svinger sig ind i de danske biografer d. 17 april 2014.

– ‘synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

spiderman spider-man dance

Sæddryppende og pikspillende trailer for lumre Lars’ sexfest Nymphomaniac

Jamen dog, jamen dog. Efter at lumre Lars har teaset os med lystfyldte filmklip og orgasmegispende plakater de seneste måneder, er traileren for hans kommende kendisporno-flick sluppet løs på nettet. Så skynd dig at trykke play og se den rockmusiks- og pikspillende, sæddryppende og storstønnende trailer for Nymphomaniac.

Og hey, der er knald på de kendte med det liderlige cast, der blandt andet består af Charlotte Gainsbourg (jep, hende, der er den lystne nymfoman i filmen) samt Uma Thurman, Willem Dafoe, Stellan Skarsgård, Shia Labeouf, Christian Slater, Connie Nielsen, Jamie Bell, Udo Kier og Nicolas Bro. Ja, de knalder alle sammen.

Filmen får folk til at komme i biografen fra d. 25. december. Oh yes.

lars von trier funny

En ærlig trailer for ’Man of Steel’

Jeg synes, at Zack Snyders Superman-reboot, Man of Steel, har fået unødvendigt meget hate. Nej, det er måske ikke den mest vellykkede Superman-film. Men for pokker, den er sgu både intens, bombastisk og medrivende. Desuden er Henry Cavill en god og bredskuldret Superman, mens Michael Shannon udgør en værdig modstander som General Zod.

Men selvfølgelig skulle gutterne bag Honest Trailers kaste sig over den. Her bliver det blandt anden påpeget, at filmen gør folk deprimerede og skræmmer børn, mens filmens mange ødelæggelser selvfølgelig også nævnes – nå ja, og at Supermans hjemplanet, Krypton, minder om Pandora fra Avatar. Men tjek selv den ærlige trailer for Man of Steel i toppen.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Min anmeldelse af Man of Steel HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

superman fly

 

Endnu en trailer for ‘The Hobbit: The Desolation of Smaug’

Ja, nu begynder slutløbet vel efterhånden at sætte ind på Peter Jacksons The Hobbit: The Desolation of Smaug – nummer to ud af de tre Hobbitten-film. Den rammer de danske biografer d. 11. december. Jeg ligger dog ikke søvnløs og venter, men jeg skal bestemt se den – du ved, der er monstre med. Og så er der vist et og andet med en store drage.

Nå, men det var den nye trailer, vi kom fra. Her fremvises blandt andet kæmpe-edderkopper, eventyrlige scenerier, folk med fakler, ting, der eksploderer, The Eye of Sauron (du ved, den der flammende vagina), store bjerge, de der dværge, flere monstre, Orlando Bloom og hende der fra Lost, der leger rollespil, byer, der brænder og ja, Martin Freeman som Bilbo og Ian McKellen som Gandalf. Nå, jeg har allerede sagt for meget – se nu bare traileren her i toppen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se en ærlig trailer for Ringenes Herre-trilogien HER.
– Læs også min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

En ærlig trailer for ’Thor’

Opfølgeren til Thor fra 2011 er som bekendt lige landet i biografen, så det er meget passende, at folkene bag Honest Trailers har kastet sig over den første film. Selvom jeg ikke er oppe at ringe over nogen af filmene, har de deres plotmæssige problemer og ujævnheder til trods også god portion underholdningsværdi.

Men ja, selvfølgelig kan man finde fejl i begge film, hvor videoen herover gennemgår en god portion af den første films fejl og mangler. Blandt andet, at alle guderne har sjove hatte og filmens noget rodede plot. Well, tjek den selv og se hvor enig du er i dens vurdering af filmen.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Min anmeldelse af Thor: The Dark World HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

avengers thor

Første trailer for ’X-Men: Days Of Future Past’

Som du nok ved, er der en opfølger på vej til Matthew Vaughns vellykkede X-Men: First Class fra 2011, den hedder X-Men: Days of Future Past og nu er første trailer landet. Den finder du her i toppen – og ja, det er alvorlige sager, man her præsenteres for. Tonen er i hvert fald både dyster og alvorlig, men man får dog også en del kig på filmens eksplosive rabalder.

Den er instrueret af Bryan Singer, der således vender tilbage til universet siden han instruerede de to første X-Men film, X-Men fra 2000 og X2 fra 2003. Jeg orker ikke at opridse de mange medvirkende mutanter – du kan jo bare se traileren. Well, jeg glæder mig i hvert fald til, at filmen får premiere den 17. juli næste år. Så ja, der er lidt tid til at forlige sig med tanken om endnu en Marvel-film.

­- Læs også min anmeldelse af Wolverine HER.
– Se også alle fejl i X-Men HER og alle fejl i X2 HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

hugh jackman happy

Trailer for ’Captain America: The Winter Soldier’

Er du ved at være træt af Marvel-film? Du ved, film med The Avengers, Spider-Man, X-Men, Thor, Iron Man, Wolverine, Hulk, Fantastic Four og Captain America. I så fald du har ramt smertetærsklen for Marvel-film, er der ingen grund til at læse videre – endsige trykke play på traileren her i toppen. For nu gælder det nemlig traileren for Captain America: The Winter Soldier.

Og ja, Captain America er amerikansk i traileren for Captain America: The Winter Soldier – opfølgeren til Captain America: The First Avenger fra 2011. Det er igen Chris Evans, der samler det ikoniske skjold op og deler øretæver ud, mens også Scarlett Johansson er tilbage som Black Widow.

Der er store eksplosioner og endnu flere ting, der bliver smadret. Jeg kunne nu egentlig gode lide den første film, men her trak Hugo Weaving som Red Skul også sin del af læsset. Men jeg kommer da også til at se den her opfølger, fordi store eksplosioner altid er en god ting.

– Se alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter HER.
– Læs også min anmeldelse af Iron Man 3 HER.
– ‘Synes godt om’ Filmskribenten HER.

avengers gif captain america

En ærlig trailer for ’The Walking Dead’

Nu er fjerde sæson af The Walking Dead som bekendt skudt i gang. Jeg tror dog, jeg bider spændingen i mig og venter til hele sæsonen er færdig. Er ikke rigtigt gearet til det der med at vente en uge på hvert afsnit. Så hellere en hel sæson. Anyways – jeg er vild med serien. Men at der er visse ting i serien, der kan laves sjov med er åbenlyst. Det har gutterne bag Honest Trailers også bemærket. Deres seneste ærlige trailer er nemlig dedikeret til serien – og den rammer sgu ret godt plet med deres iagttagelser.

Blandt andet påpeges det, at ingen siger ’zombie’, selvom det er en zombie-serie, nå ja, og at de ridder på heste, skyder med bue og pil – og ja, kører rundt i store biler. Desuden er Daryl Dixon den mest sexede bonderøv – men det er vel ikke en fejl. Anyways. Selvfølgelig får sæson to også på munden for at være kedelig – jeg kunne nu meget godt lide den. Ja, og så er der lige det der med, at de altid har ammunition. Men tjek den selv traileren her i toppen.

– Min anmeldelse af The Walking Dead sæson 2 HER.
– Min anmeldelse af The Walking Dead sæson 3 HER.
– Min artikel 7 fremragende film om zombier HER.
– Se flere ærlige trailers HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

walking dead daryl

En ærlig trailer for ’After Earth’

Okay, det her er altså en af de letteste film at gøre grin med. For ja, After Earth er en virkelig dårlig og dum film. Du ved, den der film af M. Night Shyamalan med Will Smith og hans søn, der spiller Will Smith og søn. Nå ja, Will Smith hedder for resten Cypher Rage i filmen. Cypher Rage, virkelig?! Tsk.

Oh well, lad mig da alligevel ridse et par pointer op fra denne ærlige trailer. Filmen bliver blandt andet omtalt som Will Smiths største fejl, siden han takkede nej til The Matrix (jeg er nu glad for, at han takkede nej, anyways), ja, der bliver også delt tæv ud til Shamalamadingdong samt sønnike Smiths begrænsede talent… the list goes on. Se selv videoen herover.

– Se flere ærlige trailers HER.
– Læs også min anmeldelse af After Earth HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

will smith men in black

En ærlig trailer for ’Star Trek Into Darkness’

Mens J.J. Abrams har travlt med grublerierne over, hvordan han lige får lavet den nye Star Wars-film, kan man jo passende kaste et blik på hans seneste film – opfølgeren til hans eget reboot Star Trek – den ujævne, men bestemt ikke uefne Star Trek Into Darkness.

Selvfølgelig kommer de i videoen ind på J.J. Abrams overforbrug af lens flares, mens det også påpeges, hvor meget filmen kopier rebootet og så bliver det blandt andet også påpeget, at filmen gør brug af kvindelige stereotyper. Men se selv med her i toppen, hvor enig du er med fejlene.

– Min anmeldelse af Star Trek Into Darkness.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.
– Se flere ærlige trailers HER.

Star Trek Into Darkness girl