Indlæg

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – ret ligegyldig

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Selvfølgelig er Paul Verhoevens RoboCop fra 1987 en af mine absolutte favoritter – og selvfølgelig måtte dagen komme, hvor et remake ville se dagens lys. Desværre er her tale om ikke kun en ligegyldig genindspilning, men ganske enkelt også en lunken actionfilm. Hverken den ikoniske RoboCop eller relevante tematikker som mediemanipulation og menneskelighed får pondus i denne fejltagelse af en film.

Nu skal denne anmeldelse dog ikke ende med at være en sammenligning mellem remaket og originalen. Det ville ikke være fair. Et remake skal i min bog gøre noget nyt med forlægget. Det er til dels også tilfældet med dette remake – blandt andet er RoboCop særdeles adræt, og hopper til tider elegant rundt som en ninja, mens volden i den grad nedtonet. Nej, ikke just de bedste ændringer.

robocop 02

Her er dog stadig tale om historien om betjenten Alex Murphy, der ender dødeligt såret, for herefter at blive til den legendarisk RoboCop – halvt menneske, halvt maskine. Året er 2028, så selvfølgelig kan den slags lade sig gøre. Det er det multinationale selskab OmniCorp, der står bag Murphys genfødsel, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort uden bagtanker. Selskabet er nemlig lykkedes med at indsætte militærrobotter i andre lande, men disse er endnu ikke lovlige i USA.

Den amerikanske befolkning stoler nemlig ikke på, at man kan overlade sikkerheden til robotter. Derfor har OmniCorp nu bygget et menneske ind i maskinen – Murphy skal altså tjene som forbillede. Maskinen har fået ansigt og menneskelighed, hvilket OmniCorp håber kan vende den robotfjendtlige stemning i befolkningen og blandt lovgiverne. Selvfølgelig har Murphy dog ikke tænkt sig blindt at følge deres plan.

robocop 01

Svenske Joel Kinnaman lægger krop til RoboCop, men forbliver frustrerende anonym. For selvom han både kan græde og skyde med guns, får han ikke for alvor givet karakteren gennemslagskraft – et menneske, der må kæmpe med både savnet af sin familie, sin egen menneskelighed, fri vilje og en ny identitet. Derimod er Michael Keaton som OmniCorps diabolske topchef langt mere mindeværdig.

Desuden er Gary Oldman som videnskabsmanden, der hjælper Murphy ind i maskinen veloplagt, mens Samuel L. Jackson som manipulerende tv-vært og Jackie Earle Haley som RoboCops træner begge gør god figur. Desværre efterlades de i en film, der mangler flere medrivende actionscener og en mere engagerende historie. Det er virkelig en skam, for bag anstrengelserne aner man et langt større potentiale.

Den brasilianske instruktør José Padilha ender altså på røven med sin Hollywood-debut, der efterlader RoboCop noget tandløs – for fuck sake, han skyder jo halvdelen af tiden med en pistol, der giver elektriske stød. Desuden mangler tematikker som kapitalisme, korruption og menneskelighed bid og satirisk vid. Ja, dette lunkne remake vil uden tvivl blive omdøbt til RoboCrap – og med god grund.

Filmen – RoboCop, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

robocop 2014 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det kan godt være, at filmen ikke er helt vellykket, men den ser drønende godt ud på Bly-ray og lyder ligeledes fremragende. Billedet står veldefineret, skarpt og med lækre mættede farvepalet, mens lydsporet dynamisk giver både RoboCop, replikker og eksplosiv action liv. Lækkert. Ekstramaterialet er ok, uden at imponere.

Her får man fem slettede scener (4 min.), der ikke tilføjer det store til filmen, 10 fiktive reklamefilm for OmniCorps produkter, ganske cool (3 min.), så er der mere interessant guf at komme efter i den tre-delte making of, der kommer omkring blandt andet filmens temaer, originalen versus remaket og tilblivelsen af den nye RoboCop-dragt (29 min.). Alt i alt et fint lille supplement.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”RoboCop | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Robocop remake cover
Originaltitel: RoboCop, USA, 2014
Premiere: d. 12. juni 2014
Instruktion: José Padilha
Medvirkende: Joel Kinnaman, Gary Oldman, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

OLDBOY: Ondt remake mangler kraft, tyngde og engagement

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Intet er længere helligt, hvad genindspilninger angår. Fred med det, for jeg har som sådan ikke noget imod remakes. Der er da også lavet flere både gode og fremragende af slagsen, hvilket oftest er tilfældet, når der gøres noget nyt med forlægget. Det gælder imidlertid ikke Spikes Lees remake af sydkoreanske Park Chan-wooks mesterlige original fra 2003. Men okay, lad mig holde fokus på remaket.

Josh Brolin spiller den alkoholiserede og usympatiske forretningsmand Joe Doucett, der vælter sig selvdestruktivt mod afgrunden. Efter endnu en spritstiv nat bliver hans tømmermænd dog hans mindste bekymring. Han vågner nemlig op i, hvad der ligner et hotelværelse. Det er ikke tilfældet, for han er spærret inde på værelset, der skal vise sig at blive hans hjem de næste 20 år, inden han sættes fri.

oldboy remake 02

Han får ikke at vide, hvorfor han holdes fanget eller hvorfor han de mange år senere slippes fri. Men en ting ved han, og det er, at han vil hævne sig på dem, der står bag. Således følger man Joe på en brutal rejse for at finde frem til årsagen til hans tilfangetagelse – en rejse, der går gennem hævn, vold, anger og mulig soning. Ja, du gættede rigtigt, her gælder det selvfølgelig både en ydre og indre rejse.

Joe må nemlig kigge tilbage på sit liv for at finde svar. En fortid fyldt med fejl, fjender og uforsonlige handlinger. Denne eksistentialistiske og menneskeligt udmattende rejse mangler bare tyngde og troværdighed. Den fremstår mere postuleret end egentligt følelsesmæssigt engagerende. Manuskriptet savner nuancerne og karakteren nærvær – hvilket et par malplacerede forsøg på humor kun er med til at underminere. Du ved, en netop frisat Joe, der forbavses over internettet og en iPhone.

oldboy remake 01

Brolin gør dog sit for at forløse sin karakters kompleksitet – en mand, der tvinges til at stå ansigt med indre dæmoner og egne fejl, for herigennem at acceptere og håndtere sin fortid i jagten på soning med sig selv og sin omverden. Brolin formår bare ikke for alvor at give Joe den vrede og frustration samt vanvid og determination, der følger med karakteren. Hele den forvandling Joe undergår, får aldrig den pondus, der sigtes efter, men forbliver ved en ujævn forløsning af et kantet manuskript.

Hertil kommer filmens herligt excentriske skurke, blandt andet Samuel L. Jackson med hanekam. Men disse farverige karikaturer synes mere at tilhøre tegneserieland end dette onde dyk ned i en bundrådden menneskesjæl. Når alt dette dog er sagt, er filmen ikke helt ueffen. Volden er ofte brutal, stemningen trykkende og så sættes der en djævelsk slutspurt ind de sidste tyve minutter, hvor den grusomme konklusion giver publikum en knude i maven.

– Filmen, Oldboy, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

oldboy remake 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens dystre univers kommer flot til sin ret på Blu-ray. Billedet står veldefineret og med fint balanceret farvepalet, hvor både detaljegrad, nuancer og kontrast spiller godt. Lydsporet går klart igennem og gør dynamisk brug af både dialog, score og øvrigt lyddesign. Ekstramaterialet er desværre ikke det store sus.

Her finder man ok, men også noget overfladisk making of med interviews af cast og crew, der snakker om blandt andet karaktererne og historien (17 min.), mens man også får fire slettede scener, der er værd at se (12 min.) samt tre korte promo-agtige indslag om løst og fast, blandt andet John Brolins forberedelse til sin rolle (i alt 6 min.). Desværre en tam omgang.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oldboy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Oldboy, USA, 2013
Release: d. 10. april 2013
Instruktion: Spike Lee
Medvirkende: Josh Brolin, Elizabeth Olsen, Sharlto Copley, Samuel L. Jacksonm.fl.
Spilletid: 103 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

CARRIE (2013): Endnu et af de der overflødige remakes

/i , /af

Blu-ray-anmeldelse: Jeg skal prøve at bevare fatningen i denne anmeldelse. Du ved, formulere mig og argumentere på en måde, så min holdning til og vurdering af remaket Carrie fremgår klart og tydeligt, uden at være besudlet med cheap shots og bandeord. Altså en saglig nedsabling – og så vil  jeg også forsøge at holde mig fra at sammenligne filmen med Brian de Palmas fremragende original fra 1976. Sådan cirka. Here we go.

Historien er mere eller mindre tro mod originalen – blot uden den psykologiske finesse og de nuancerede karakterskildringer. Chloë Grace Moretz indtager rollen som den underkuede og utilpassede outsider Carrie, mens hendes religiøst fanatiske mor portrætteres af Julianne Moore. Den store gallafest venter forude på Carries high school – det er dog ikke en fest, hun gør sig forhåbninger om at deltage i.

carrie 02

Hun mobbes nemlig groft af sine medstuderende, mens hendes omklamrende alenemor nærmest har gjort deres hjem til et fængsel. Hun holder strengt opsyn med Carrie og låser hende også gerne inde under trappen, hvor hun skal bede Gud om tilgivelse – og det der med drenge, kan hun godt glemme alt om. Men der er bare lige det med Carrie, at hun har telekinetiske evner, og altså kan flytte ting med tankens kraft. Ja, en coming of-fortælling med overnaturlig kant.

Disse evner er delvist forårsaget af Carries temperament og humørsvingninger. Der går dog ikke mange minutter af filmen, førend hun har evnerne under kontrol og som en anden superhelt bruger sine evner efter for godt befindende. Ja, hun kunne fint passe ind i en X-Men-film. For i stedet for at være en sårbar og forvirret pige i følelsers vold, er hun her selvbevidst, stærk og i kontrol.

carrie 01

Der er med andre ord ikke meget teenage-angst og usikkerhed at hente i Carrie, der også nærmest fra starten tør at sige sin dominerende mor imod. Man fornemmer aldrig for alvor moderens favntag og Carries indre konflikter, mens den ellers indoktrinerede gudfrygtighed nærmest er ikke-eksisterende. Der er altså hverken meget udvikling eller nærværende drama i portrætteringen af Carrie, hendes forhold til sin mor eller problemerne med klassekammeraterne og det at passe ind.

Jeg blev heller aldrig følelsesmæssigt engageret i filmen, der blot jagter de billige thrills, som når Carrie får ting og sager til at flyve. Her er mere tale om effekt-gøgl end et interessant og engagerende portræt af en piges kamp med sig selv og sin omverden. Nu har jeg ikke læst Stephen Kings bog, der er filmens forlæg, men vil, som du nok har luret, anbefale originalen frem for dette overflødige remake. Der gøres altså intet interessant med forlægget, man har blot skruet op for rabalderet og helt ned for det menneskelige drama. Bøvs.

– Filmen, Carrie, 2/6: 2_6 - stars_LILLE

carrie remake 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen er en tam oplevelse, er Blu-ray-udgivelsens tekniske kvaliteter af en helt anden kaliber. Billedet står med flotte og mættede farver, kontrasten er solid og detaljegraden indtagende, mens lydsporet går klart og medrivende igennem med god brug af sine forskellige elementer. Ekstramaterialet består af et fint og informativt kommentarspor med filmens instruktør Kimberly Peirce, der blandt andet kommer omkring de to Carrie-film og sine tanker omkring det at skulle lave et remake.

Videre får man alternative og slettede scener (10 min.), der er værd at se, særligt da man kan se dem med Peirce på kommentarsporet. Videre er der en god making of (21 min.), klip fra en ildspåsat Carrie-double med kommentarspor af Peirce (2 min.), et indslag med cast og crews tanker om telekinese (4 min.) samt en opfindsom reklamefilm for remaket (3 min.). Man kan også se en et minut længere udgave af filmen, der indeholder en alternativ og bedre slutning end biografversionen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Carrie | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
carrie remake cover
Originaltitel: Carrie, USA, 2013
Release: d. 3. april 2014
Instruktion: Kimberly Peirce
Medvirkende: Chloë Grace Moretz, Julianne Moore, Gabriella Wilde m.fl.
Spilletid:  99 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – helt ligegyldig

/i , /af

Biografanmeldelse: Selvfølgelig er Paul Verhoevens RoboCop fra 1987 en af mine absolutte favoritter – og selvfølgelig måtte dagen komme, hvor et remake ville se dagens lys. Desværre er her tale om ikke kun en ligegyldig genindspilning, men ganske enkelt også en lunken actionfilm. Hverken den ikoniske RoboCop eller relevante tematikker som mediemanipulation og menneskelighed får pondus i denne fejltagelse af en film.

Nu skal denne anmeldelse dog ikke ende med at være en sammenligning mellem remaket og originalen. Det ville ikke være fair – og desuden bør et remake i min bog også gøre noget nyt med forlægget. Det er til dels også tilfældet med dette remake – blandt andet er RoboCop særdeles adræt, og hopper til tider elegant rundt som en ninja, mens volden i den grad nedtonet. Nej, ikke just de bedste ændringer.

robocop 01

Her er dog stadig tale om historien om betjenten Alex Murphy, der ender dødeligt såret, for herefter at blive til den legendarisk RoboCop – halvt menneske, halvt maskine. Året er 2028, så selvfølgelig kan den slags lade sig gøre. Det er det multinationale selskab OmniCorp, der står bag Murphys genfødsel, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort uden bagtanker. Selskabet er nemlig lykkedes med at indsætte militærrobotter i andre lande, men disse er endnu ikke lovlige i USA.

Men den amerikanske befolkning stoler ikke på, at man kan overlade sikkerheden til robotter. Derfor har OmniCorp nu bygget et menneske ind i maskinen – Murphy skal altså tjene som forbillede. Maskinen har fået ansigt og menneskelighed, hvilket OmniCorp håber kan vende den robotfjendtlige stemning i befolkningen og blandt lovgiverne. Selvfølgelig har Murphy dog ikke tænkt sig blindt at følge deres plan.

Svenske Joel Kinnaman lægger krop til RoboCop, men forbliver frustrerende anonym. For selvom han både kan græde og skyde med guns, får han ikke for alvor givet karakteren gennemslagskraft – et menneske, der må kæmpe med både savnet af sin familie, sin egen menneskelighed, frie vilje og en ny identitet. Derimod er Michael Keaton som OmniCorps diabolske topchef langt mere mindeværdig.

robocop 02

Desuden er Gary Oldman som videnskabsmanden, der hjælper Murphy ind i maskinen veloplagt, mens Samuel L. Jackson som manipulerende tv-vært og Jackie Earle Haley som RoboCops træner begge gør god figur. Desværre efterlades de i en film, der mangler flere medrivende actionscener og en mere engagerende historie. Det er virkelig en skam, for bag anstrengelserne aner man et langt større potentiale.

Den brasilianske instruktør José Padilha ender altså på røven med sin Hollywood-debut, der efterlader RoboCop noget tandløs – for fuck sake, han skyder jo halvdelen af tiden med en pistol, der giver elektriske stød. Desuden mangler tematikker som kapitalisme, korruption og menneskelighed bid og satirisk vid. Ja, dette lunkne remake vil uden tvivl blive omdøbt til RoboCrap – og med god grund.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”RoboCop | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
robocop poster
Originaltitel: RoboCop, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: José Padilha
Medvirkende: Joel Kinnaman, Gary Oldman, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

CARRIE (2013): Endnu et af de der overflødige remakes – bøvs

/i , /af

Jeg skal prøve at bevare fatningen i denne anmeldelse. Du ved, formulere mig og argumentere på en måde, så min holdning til og vurdering af remaket Carrie fremgår klart og tydeligt, uden at være besudlet med cheap shots og bandeord. Altså en saglig nedsabling – og så vil  jeg også forsøge at holde mig fra at sammenligne filmen med Brian de Palmas fremragende original fra 1976. Sådan cirka.

Historien er mere eller mindre tro mod originalen – blot uden den psykologiske finesse og nuancerede karakterskildringer. Chloë Grace Moretz indtager rollen som den underkuede og utilpassede outsider Carrie, mens hendes religiøst fanatiske mor portrætteres af Julianne Moore. Den store gallafest venter forude på Carries high school – det er dog ikke en fest, hun gør sig forhåbninger om at deltage i.

carrie 01

Hun mobbes nemlig groft af sine medstuderende, mens hendes omklamrende elenemor nærmest har gjort deres hjem til et fængsel. Hun holder strengt opsyn med Carrie og låser hende også gerne inde under trappen, hvor hun skal bede Gud om forladelse – og det der med drenge, kan hun godt glemme alt om. Men der er bare lige det med Carrie, at hun har telekinetiske evner og altså kan flytte ting med tankens kraft. Ja, en coming of-fortælling med overnaturlig kant.

Disse evner er delvist forårsaget af Carries temperament og humørsvingninger. Der går dog ikke mange minutter af filmen, førend hun har evnerne under kontrol og som en anden superhelt bruger sine evner efter for godt befindende. Ja, hun kunne fint passe ind i en X-Men-film. For i stedet for at være en sårbar og forvirret pige i følelsers vold, er hun her selvbevidst, stærk og i kontrol.

carrie 02

Der er med andre ord ikke meget teenage-angst og usikkerhed at hente i Carrie, der også nærmest fra starten tør at sige sin dominerende mor imod. Man fornemmer aldrig for alvor moderens favntag og Carries indre konflikter, mens den ellers indoktrinerede gudfrygtighed nærmest er ikke-eksisterende. Der er altså hverken meget udvikling eller nærværende drama i portrætteringen af Carrie, hendes forhold til sin mor eller problemerne med klassekammeraterne og det at passe ind.

Jeg blev heller aldrig følelsesmæssigt engageret i filmen, der blot jagter de billige thrills, som når Carrie får ting og sager til at flyve. Her er mere tale om effekt-gøgl, end et interessant og engagerende portræt af en piges kamp med sig selv og sin omverden. Nu har jeg ikke læst Stephen Kings bog, der er filmens forlæg, men vil, som du nok har luret, anbefale originalen frem for dette overflødige remake. Der gøres altså intet interessant med forlægget, man har blot skruet op for rabalderet og helt ned for det menneskelige drama. Bøvs.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Carrie | Biografanmeldelse”]
Vurdering 2/6:
2_6 - stars
carrie poster
Originaltitel: Carrie, USA, 2013
Premiere: d. 31. oktober 2013
Instruktion: Kimberly Peirce
Medvirkende: Chloë Grace Moretz, Julianne Moore, Gabriella Wilde m.fl.
Spilletid:  99 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

 

 

Cool, blodig og dynamisk samurai-action

/i /af

Hvis du tror, at hæsblæsende actionfilm nødvendigvis skal være sådan noget med hurtige biler, larmende maskinpistoler og eksploderende helikoptere, så tro om igen. For Takashi Miikes helt igennem forrygende remake 13 Assassins leverer i den grad både cool, blodig og åndeløst pulserende action – med samuraier!

Filmen udspiller sig i midten af 1800-tallets Japan, hvor den brutale Lord Naritsugu hærger landet med både mord, tortur og voldtægter. Derfor får samuraien Shimada til opgave at gøre det af med den barbariske tyran og samler 13 samuraier, som han vil føre i kamp mod Naritsugu og hans 200 mand store hær. En på papiret umulig mission, men Shimada har en plan, der måske kan give dem sejren.

Filmens første del fungerer som en yderst indtagende optakt inden det godt en time lange og voldsomme opgør sparkes åndeløst igang. Her foldes det smukke univers flot og stemningsfuldt ud med både dragende æstetik og dramatisk klangbund. Man følger bl.a. hvordan de 13 karismatiske samuraier samles og får samtidig syn for den magtbegærlige Naritsugus diabolske raseren.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Mark Wahlberg på sin sidste smuglertur

/i /af

Det er ikke just originalitet, der tynger action-dramaet Contraband. Her er det den klassiske historie om den kriminelle, der er blevet lovlydig, men som pga. sine nærmestes sikkerhed må lave ét sidste job på den forkerte side af loven. Men selvom her ikke er meget nyt under solen, så er det stadig en ganske solid og velkomponeret omgang underholdning.

Mark Wahlberg spiller den forhenværende mestersmugler Chris Farraday. Han har lagt sin kriminelle karriere bag sig for at hellige sig familien med to drenge og en sød kone. Men da hans svoger bliver rodet ud i noget snavs, står han og familien pludselig for skud. Så nu må den ellers så retskafne familiefar lige på én sidste smuglertur.

Det går selvfølgelig ikke efter planen og forhindringerne synes nærmest presset ud af manuskriptet hvert tiende minut. Men der balanceres ofte medrivende mellem intens action og menneskeligt drama, mens logikken dog ikke synes at have første prioritet. Derimod holdes et fint tempo og de tilhørende plotdrejninger holder løjerne kørende det meste af vejen mod den bombastiske finale.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Et remake jeg godt gad se

/i /af

Der spyttes remakes ud i stride strømme – det er dog langt fra alle, som er værd at bruge tid på. Men dette ”Star Wars-remake” gad jeg godt gad at se. Vi får dog nok aldrig mere end den ene scene, som kan ses nedenfor. Det er makkerparret Nick Frost og Simon Pegg, der giver den som R2-D2 og C-3PO i et par tvivlsomme kostumer in a galaxy far far away …

De to har bl.a. kunnet ses side om side i Edgar Wrights fantastisk sjove Shaun of the Dead og Hot Fuzz – se at få fingrene i dem. De er aktuelle som makkerpar i rumvæsen-komedien Paul og så kommer man også til at kunne se dem som Dupond og Dupont i Steven Spielbergs ‘Tintin’-film.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=z5W8EBHNsLc[/youtube]

Se andet Star Wars-halløj:
– Star Wars i charmerende stop motion
– Søde jordegern in a galaxy far, far away
– Pyntesyg Darth Vader

'Pusher' – nu på hindi…

/i , /af

Nicolas Winding Refn (også kaldet Jang) bragede igennem med sin spillefilmsdebut i 1996 – den potente Pusher. Her har Kim Bodnia som den gældsramte Frank sit hyr med at få tilbagebetalt Milo, spillet af en herlig olm Zlatko Buric. Filmen blev som bekendt fulgt op af både en Pusher 2 og Pusher 3 i 2004 og 2005.

Nu er den første film i serien blevet genindspillet i England – men på hindi! Tjek selv traileren ud nedenfor, hvor man bl.a. i et heftigt klip kan spotte et voldsomt ‘kast-med-fjernsyn-mod-cyklist’-scene. Ja, der kan man bare se.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=-3Mw5iq9Tnw&feature[/youtube]

Læs også:
– Artikel: Jang og de desperate mænd
– Bizart: Nicolas Winding Refn er monstret Glubsk
– Anmeldelse af Bronson: Det her er herligt vanvittigt

The Toxic Avenger vender tilbage

/i /af

Ja, så er endnu film tilføjet rækken af kommende remakes. Nemlig ingen ringere end den muterede helt The Toxic Avenger – en knægt, der efter at være blevet udsat for fæle kemikalier, forvandles til en både deform og kvindebedårende hævner.

Den ny film bliver dog ikke i samme skramlede og underlødige ende, som originalen fra 1984. Derimod bliver der tale om en familievenlig udgave af helten, som også vil være fortaler for at tage sig bedre af miljøet.

– Tjek lige denne lækre trailer ud for originalen:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=27E4Qfj7iEY[/youtube]

Originalen blev instrueret af det berygtede filmselskab Tromas to grundlæggere Lloyd Kaufman and Michael Herz. Siden er det blevet flere film, tegnefilm og ikke mindst legetøj. Jeg hilser bestemt endnu en film velkommen, men for pokker, så skal det sgu da ikke være en familievenlig en af slagsen.