Indlæg

HAPPY END: Kølige Michael Haneke og menneskets lidelser

/i , /af

Biografanmeldelse: Den østrigske filmskaber Michael Haneke maler med sine velkendte kølige penselstrøg, når hans nye drama folder sig fragmentarisk og observerende ud. Ganske vist er titlen ‘Happy End’, men det bliver der – for dem, der kender Haneke – ikke just tale om, hvor det er selve den menneskelige eksistens, der kigges efter i sømmene. Helt konkret det bedre borgerskab.

Naturligvis er det ikke just et videre flatterende portræt af mennesket og borgerskabet, der mest af alt fremstår afstumpet og ude af kontakt med sig selv, men også både utilstrækkelig, skrøbelig og på afveje i livet. Nej, det er ikke den sundeste tilstand, vi finder mennesket i, hvor man følger en velhaverfamilie og de problemer, der bobler både lige under og over overfladen.

happy end biograf 02

Man følger således den stenrige familien Laurent, der bor sammen i en enorm og voluminøs herskabsvilla i Calais i Frankrig – naturligvis med tjenestefolk. Men selvom det hele på overfladen ser godt og succesfuldt ud, gemmer familien på både mørklagte problemer og lyssky hemmeligheder. Det er disse skyggesider, Michael Haneke minutiøst borer i og ruller ud.

Det gør han på både tåkrummende, sorthumoristisk samt helt grundlæggende dramatisk fin vis. Men dog også i det lange løb noget i armslængde fra dramaet og de medvirkende – koldt og kynisk observerende. Så meget, at filmen sine steder får mere form af en stiløvelse og et menneskeligt eksperiment, mere end, at fortællingen og de medvirkende griber mig om følelserne.

happy end biograf 03

Det bliver momentvis også en hæmsko for mit engagement i den ellers herligt betændte familie, hvor det hele efterhånden som filmen skrider frem, synes at falde mere og mere fra hinanden. Der er blandt andet familieforetagendet – et succesfuldt konstruktionsfirma – der står på afgrundens rand, da næste generation, der skal overtage ikke dur til meget. Hertil kommer depression, utroskab og alkoholmisbrug samt generel mangel på at have omsorg for hinanden.

Filmen er tænkt som en opfølger til det hjertegribende kammerspil ‘Amour’ fra 2012, men når dog ikke nær samme højder i sit kig ind i menneskets dyb. Det hele bliver en kende for kalkuleret sat i scene og nuancerne er ikke hele vejen lige elegante. Det er til gengæld blandt andet Jean-Louis Trintignant, Isabelle Huppert og Mathieu Kassovitz i rollerne som henholdsvis familiens senile overhoved og hans to børn – en overarbejdende kvinde samt en fraværende far.

– ‘Happy End’ får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– ‘Happy End’ har biografpremiere den 28. marts.

’Argo’ vinder Oscar for bedste film

/i /af

Der var få overraskelser imellem, da Oscar-statuetterne i nat dansk tid blev uddelt. Her løb Ben Afflecks Argo som forventet med prisen for bedste film samt priser for bedste adapterede manuskript og klipning. Igen må jeg sige, jeg ikke helt forstår den prisregn. Bestemt en hæderlig spændingsfilm, men ikke noget stort filmsus i min bog.

Det blev også som forventet og yderst velfortjent Michael Haneke, der løb med prisen for bedste udenlandske film for den fantastiske Amour – således gik En kongelig affære altså tomhændet fra festen.

oscars 2013 vinderne 01

Lidt mere overraskende var det, at Ang Lee nuppede prisen for bedste instruktør for Life of Pi – en film, der også fik priserne for bedste effekter, bedste originale score og bedste cinematografi. Det var også noget overraskende Jennifer Lawrence, der blev bedste skuespillerinde for Silver Linings Playbook.

Så var det slut på overraskelserne. Daniel Day-Lewis fik prisen for bedste skuespiller for Lincoln, bedste kvindelige birolle blev Anne Hathaway for Les Misérables, bedste mandlige skuespiller blev Christoph Waltz for Django Unchained, som Quentin Tarantino fik prisen for bedste originale manuskript for. Sådan!

oscars 2013 vinderne 02

Bedste dokumentarfilm blev Searching for Sugar Man og  bedste animationsfilm blev den fine Brave. Og så vil jeg lige på falderebet komme med et par utilfredse kvæk om, at Paul Thomas Andersons fremragende The Master blev forbigået – ikke mindst med fraværende nomineringer for bedste film og instruktør. Anyways, det er bare Oscars og de er som bekendt ikke nødvendigvis garant for noget som helt. Bum.

Læs også om andre prisuddelinger:
– ‘Twilight’ sejrer stort som årets dårligste film
– ’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
– Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen
– ‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Læs mine anmeldelser af andre Oscar-film:
– Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
– The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
– Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
– Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
– Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
– Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Bedste film: Argo

  • Beasts of the Southern Wild
  • Silver Linings Playbook
  • Zero Dark Thirty
  • Lincoln
  • Les Misérables
  • Life of Pi
  • Amour
  • Django Unchained

Bedste instruktør: Life of Pi, Ang Lee.

  • David O. Russell, Silver Linings Playbook
  • Steven Spielberg, Lincoln
  • Michael Haneke, Amour
  • Benh Zeitlin, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespillerinde: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

  • Naomi Watts, The Impossible
  • Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
  • Emmanuelle Riva, Amour
  • Quvenzhané Wallis, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespiller: Daniel Day-Lewis, Lincoln

  • Denzel Washington, Flight
  • Hugh Jackman, Les Misérables
  • Bradley Cooper, Silver Linings Playbook
  • Joaquin Phoenix, The Master

Bedste animationsfilm: Brave

  • Frankenweenie
  • Pirates: Band of Misfits
  • Wreck-It-Ralph
  • Paranorman

Bedste: Amour (Østrig)

  • No (Chile)
  • War Witch (Canada)
  • En kongelig affære (Danmark)
  • Kon Tiki (Norge)

Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Misérables

  • Sally Field, Lincoln
  • Jacki Weaver, Silver Linings Playbook
  • Helen Hunt, The Sessions
  • Amy Adams, The Master

Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained

  • Phillip Seymour Hoffman, The Master
  • Robert de Niro, Silver Linings Playbook
  • Alan Arkin, Argo
  • Tommy Lee Jones, Lincoln

Bedste adapterede manuskript: Argo, Chris Terrio

  • Beasts of the Southern Wild, screenplay by Lucy Alibar & Benh Zeitlin
  • Life of Pi, written by David Magee
  • Lincoln, written by Tony Kushner
  • Silver Linings Playbook, written by David O. Russell

Bedste originale manuskript: Django Unchained, Quentin Tarantino

  • Amour, written by Michael Haneke
  • Flight, written by John Gatins
  • Moonrise Kingdom, written by Wes Anderson & Roman Coppola
  • Zero Dark Thirty, written by Mark Boal

Bedste originale sang: “Skyfall”, Skyfall

  • “Before My Time”, Chasing Ice
  • “Pi’s Lullaby”, Life of Pi
  • “Suddenly”, Les Misérables
  • “Everybody Needs a Best Friend”, Ted

Bedste cinematografi: Claudio Miranda, Life of Pi

  •  Seamus McGarvey, Anna Karenina
  • Robert Richardson, Django Unchained
  • Janusz Kaminski, Lincoln
  • Roger Deakins, Skyfall

Bedste costume design: Jacqueline Durran, Anna Karenina

  • Paco Delgado, Les Misérables
  • Joanna Johnston, Lincoln
  • Eiko Ishioka, Mirror Mirror
  • Colleen Atwood, Snow White and the Huntsman

Bedste dokumentarfilm: Searching for Sugar Man

  • 5 Broken Cameras
  • The Gatekeepers
  • How to Survive a Plague
  • The Invisible War

Bedste dokumentarfilm, kort: Inocente, Sean Fine og Andrea Nix Fine

  • Kings Point, Sari Gilman and Jedd Wider
  • Mondays at Racine, Cynthia Wade and Robin Honan
  • Open Heart, Kief Davidson and Cori Shepherd Stern
  • Redemption, Jon Alpert and Matthew O’Neill

Bedste klipning: William Goldenberg, Argo

  • Tim Squyres, Life of Pi
  • Michael Kahn, Lincoln
  • Jay Cassidy and Crispin Struthers, Silver Linings Playbook
  • Dylan Tichenor and William Goldenberg, Zero Dark Thirty

Bedste originale score: Mychael Danna, Life of Pi

  • Dario Marianelli, Anna Karenina
  • Alexandre Desplat, Argo
  • John Williams, Lincoln
  • Thomas Newman, Skyfall

Bedste make-up og hår: Lisa Westcott og Julie Dartnell, Les Misérables

  • Howard Berger, Peter Montagna og Martin Samuel, Hitchcock
  • Peter Swords King, Rick Findlater og Tami Lane, The Hobbit: An Unexpected Journey

Bedste production design: Lincoln, Rick Carter (Production Design); Jim Erickson (Set Decoration)

  • Anna Karenina, Sarah Greenwood (Production Design) og Katie Spencer (Set Decoration)
  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Dan Hennah (Production Design) og Ra Vincent og Simon Bright (Set Decoration)
  • Les Misérables, Eve Stewart (Production Design); Anna Lynch-Robinson (Set Decoration)
  • Life of Pi, David Gropman (Production Design); Anna Pinnock (Set Decoration)

Bedste animerede kortfilm: Paperman, John Kahrs

  • Adam and Dog, Minkyu Lee
  • Fresh Guacamole, PES
  • Head over Heels, Timothy Reckart og Fodhla Cronin O’Reilly
  • Maggie Simpson i “The Longest Daycare”, David Silverman

Bedste kortfilm: Curfew, Shawn Christensen

  • Asad, Bryan Buckley and Mino Jarjoura
  • Buzkashi Boys, Sam French and Ariel Nasr
  • Death of a Shadow (Dood van een Schaduw), Tom Van Avermaet og Ellen De Waele
  • Henry, Yan England

Bedste sound editing: her er der to vindere: Skyfall, Per Hallberg og Karen Baker Landers samt Zero Dark Thirty, Paul N.J. Ottosson

  • Argo, Erik Aadahl and Ethan Van der Ryn
  • Django Unchained, Wylie Stateman
  • Life of Pi, Eugene Gearty and Philip Stockton

Bedste lydmix: Les Misérables, Andy Nelson, Mark Paterson og Simon Hayes

  • Argo, John Reitz, Gregg Rudloff og Jose Antonio Garcia
  • Life of Pi, Ron Bartlett, D.M. Hemphill og Drew Kunin
  • Lincoln, Andy Nelson, Gary Rydstrom og Ronald Judkins
  • Skyfall, Scott Millan, Greg P. Russell og Stuart Wilson

Bedste effekter: Life of Pi, Bill Westenhofer, Guillaume Rocheron, Erik-Jan De Boer og Donald R. Elliott

  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Joe Letteri, Eric Saindon, David Clayton og R. Christopher White
  • Marvel’s The Avengers, Janek Sirrs, Jeff White, Guy Williams og Dan Sudick
  • Prometheus, Richard Stammers, Trevor Wood, Charley Henley og Martin Hill
  • Snow White and the Huntsman, Cedric Nicolas-Troyan, Philip Brennan, Neil Corbould og Michael Dawson

AMOUR: Med kærligheden i live til det allersidste farvel

/i , /af

Av, den her gør ondt – men på den helt rigtige måde. Usentimentalt og med fængslende sanselighed giver Amour livets sidste åndedrag en øm skrøbelighed og døden et koldt nærvær. For nej, vi lever ikke evigt og alle dem vi elsker skal dø. En kendsgerning, der med Michael Hanekes seneste film får håndgribelig tyngde og et menneskeligt ansigt. Smuk, tragisk og pokkers gribende. Bum.


George og Annes hyggelige pariser-lejlighed ånder af et langt og nysgerrigt liv dedikeret til hinanden og musikken. Ja, kærligheden er intakt hos ægteparret, der har levet sammen i en menneskealder. Men en morgen, hvor de som så mange gange før sidder og får morgenkaffen ved deres lille køkkenbord, slår ulykken ned.

Anne får et slagtilfælde og det bliver starten på den deroute, vi nu hjælpeløst må følge med hjertet oppe i halsen. For den ellers energiske og selvstændige kvinde sygner langsomt hen på sin vej mod det uundgåelige sidste farvel. George dedikerer sig uselvisk til at opretholde og troligt beskytte hende og deres liv sammen – men hvor langt rækker kærligheden og hvad er værd at ofre for den?


De to hovedroller indtages med en insisterende tilstedeværelse, der på trods af sparsomme locations og det på overfladen lavmælte drama hele vejen bibringer filmen et intenst liv og karaktererne en troværdig kompleksitet. Jean-Louis Trintignant giver George en afklarethed i forhold til sin kones tilstand, men også med en usagt rådvildhed i hjerteskærende spil. Man kan heller ikke tage øjnene fra smukke Emmanuelle Riva, der er helt uforlignelig som Anne – lige til det sidste.

Haneke har med sine to hovedroller ganske enkelt skabt en på mange måder unik oplevelse. Realismen er ganske vist i højsædet, hvor bl.a. lange observerende indstillinger bringer det nærværende drama helt tæt på. Her er også den for Haneke velkendte leg med mediet – som bl.a. i åbningsscenen, hvor en fyldt teatersal kigger forventningsfuldt ud på os i biografen – som et spejl af filmens publikum.


Her pustes også på underspillet vis poesi og en drømmelignende virkelighed ind i dramaets tragiske realiteter. For selvom filmen udspiller sig i hjemmets intime rum, bliver det aldrig et regnfuldt køkkenvask-drama. Well, her er ganske vist både en køkkenvask og regnvejr, men I ved, hvad jeg mener – og ellers uddyber jeg gerne over en lunken latte i Grand-biografen sammen med alle de gamle mennesker.

Jep, Haneke er en personlig favorit – og han bør også være din (ellers har du sovet i timen). Og bare rolig, jeg er ikke en ukritisk fanboy – så believe the hype. For når den østrigske instruktør leverer en filmoplevelse, der på så forrygende vis sitrer af både tankevækkende og ren følelsesbåret filmmagi, er der ingen grund til at spare på de rosende ord – se ovenfor og se så straks filmen!
[tabgroup][tab title=” Amour | Biograf-anmeldelse“]


Originaltitel: Amour, Østrig | Frankrig | Tyskland, 2012
Premiere: d. 20. december
Instruktion: Michael Haneke
Medvirkende: Emmanuelle Riva, Jean-Louis Trintignant, Isabelle Huppert, William Shimell, Alexandre Tharaud m.fl.
Spilletid: 127 min.
Distributør: Camera Film[/tab][/tabgroup]

Menneskeskæbner på ensom kollisionskurs

/i /af

Michael Haneke er en af mine favorit-instruktører – og han burde også være en af dine. For han laver fantastiske film, der både udfordrer sit publikum og drilsk leger med mediet. Forførende og fascinerende film, der ofte også er foruroligende bekendtskaber. Jeg har lige genset hans kradse multiplot-film Kode ukendt fra 2000, der netop er udkommet på det danske marked. Herligt.

Her følger vi en række menneskers liv i Paris, hvor filmen primært udspiller sig – dog med afstikkere til bl.a. et fattigt Østeuropa og en gård langt fra byen. Der er en smuk skuespillerinde, en mut landmand og hans søn, en illegal indvandrerkvinde, en ung, sort franskmand og en dedikeret krigsfotograf. Det er umiddelbart vidt forskellige liv, vi her får et indblik i – men måske de slet ikke er så forskellige endda.

Michael Haneke kan ikke siges at lefle for sit publikum – og Kode ukendt er ingen undtagelse. Her gives ingen lette løsninger, fine spændingskurver eller entydige svar. Filmen undsiger sig på det nærmeste også et egentligt dramaturgisk forløb, men er snarere umiddelbart tilfældige kig ind i disse menneskers liv, hvor filmens scener ikke har en klar tilknytning til et overordnet forløb.

Det kan måske lyde ekskluderende – det er ikke tilfældet. For bl.a. fordi de medvirkende puster både nærvær og troværdighed ind i deres respektive roller, gribes man af hver af deres historie. Bl.a. indvandrerkvinden, der i Luminita Gheorghius undskyldende skikkelse giver et nuanceret billede af tiggeren på gaden, mens Thierry Neuvic som charmerende fotograf slår skår i et umiddelbart eventyrligt liv.

Så selvom Haneke kan siges at behandle sine karakterer nærmest som forsøgsdyr i en undersøgelse af mennesket, fremstår de alle som rigtige personer af kød og blod. Det hænger bl.a. også sammen med at Haneke via lange uafbrudte skud, skaber en insisteren på tilstedeværelse i scenerne. Her klippes der ofte også ind og ud midt i sætninger – som snapshots af virkeligheden og med et til tider dokumentarisk feel.

Filmen giver ofte også en nærmest voyeuristisk fornemmelse, bl.a. i scenen hvor Juliette Binoche som den følelsesforvirrede skuespillerinde står mutters alene i sin lejlighed og stryger tøj til lyden af tv’et og nabobarnets skrigeri. Omgivet af liv og alligevel alene og passiv. Netop denne scene er en af flere, der er med til at pege på hvad disse mennesker har tilfælles – og hvad vi måske alle har tilfælles.

For er vi i sidste ende ikke alle alene – fremmedgjorte fra verden og os selv? Dette noget dystre portræt af mennesket er dog blot ét blandt flere tematikker. Bl.a. har Haneke også spørgsmålet om identitet og virkelighed i spil, hvilket han bl.a. gennem en leg med mediet driller frem. Man ryger fx ind i en intens scene med skuespillerinden, der mod ens forventninger viser sig at være en scene fra en af hendes film.

Her bliver virkelighed og identitet vendt på hovedet og man må bl.a. spørge sig selv, hvor grænsen mellem ens egen identitet og en påtaget rolle går, oprigtige og påtagede følelser. Nå, men inden jeg får vendt mere lommeuld, stopper jeg. Men mine rablerier vidner blot om Hanekes elegante evne til at sætte sit publikums tanker i gang.

Og ja, selvom Kode ukendt en multiplotfilm, skal man ikke forvente sig en film som – de i øvrigt fremragende – Magnolia og Short Cuts, eller for den sags skyld den bastante Babel eller de forfærdelige Crash og Hævnen, men derimod et eget enigmatisk og selvstændigt værk med mange ukendte koder at løse.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Ekstramaterialet er meget sparsomt og består kun af filmens trailer samt et slideshow med stills fra filmen. Både billede og lyd fungerer fint og velafstemt på denne dvd-udgivelse, dog uden at være prangende – og så er filmen altså ikke 130 minutter som angivet på coveret, men derimod 112 minutter, anyways.

Jeg vil lige nævne, at også Hanekes isnende og foruroligende mesterværk Pianisten netop er udkommet her i landet. Den kan absolut også anbefales og er måske et bedre sted at starte, hvis man er ny med Haneke. Well, ellers kan man også nuppe den fascinerende og ubehagelige Funny Games. Og få fat i originalen, selvom det kun er hans eget remake, der er udkommet her i landet – det er dog heller ikke helt ueffent.

Originaltitel: Code inconnu: Récit incomplet de divers voyages, Frankrig/Tyskland/Rumænien, 2000
Instruktion: Michael Haneke
Medvirkende: Juliette Binoche, Thierry Neuvic, Josef Bierbichler m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Another World Entertainment

Bodil hædrer den fængslende "R"

/i , /af

Den danske filmpris Bodil blev uddelt her søndag aften – og ligesom tilfældet var ved den anden store danske prisuddeling Robert, var det den rå fængselsfilm R, der løb med de tunge priser. Det for bedste film, bedste mandlige hovedrolle til Pilou Asbæk og en sær-Bodil til Tobias Lindholm for sit arbejde på R samt Thomas Vinterbergs Submarino, som Patricia Schumann fik en Bodil for bedste kvindelige birolle for.

Bodil-prisen uddeles af de københavnske filmskribenter og -kritikere og de var enige om at Trine Dyrholm skulle have en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i Susanne Biers Hævnen – hvilket også var tilfældet ved Robert-festen. Bedste mandlige birolle gik til Kurt Ravn for sin ubehagelige rolle i Smukke Mennesker.

Bedste ikke-amerikanske film blev Michael Hanekes fantastiske Det hvide bånd, mens bedste amerikanske film blev A Single Man. Og så modtog Armadillo ikke overraskende prisen for bedste dokumentarfilm, som det også skete ved Robert-festen. Lars Skree modtog desuden prisen for bedste fotograf for Armadillo – det er første gang prisen går til en dokumentar. Årets æres-Bodil gik til den garvede Henning Moritzen.

Læs om andre af årets prisuddelinger:
– Årets Robert-priser var med stort “R”
– BAFTA-uddelingen stod i kongens navn
– Fincher fejres og dansk triumf ved Golden Globe
– og besøg Bodil-prisens hjemmeside HER.

"Avatar" sejrer ved Golden Globe

/i , /af

Så er Golden Globe-priserne uddelt og som noget af en overraskelse, i hvert fald for mit vedkommende, var det James Camerons 3D-film Avatar, som løb med de tunge priser – nemlig for bedste instruktion og Bedste drama. Et pænt comeback i forhold til hans ekskone Kathryn Bigelow, som vandt lignende priser ved fredagens Critics’ Choice Awards for hendes The Hurt Locker.

James Cameron, Ricky Gervais, Michael Haneke.

James Cameron, Ricky Gervais (vært denne aften) og Michael Haneke.

Prisen i den lidt underlige ”dobbelt-kategori” Bedste musical eller komedie gik til Tømmermænd i Vegas. Bedste animerede film blev Op og så fik Michael Hanekes i forvejen prishædrede film Det hvide bånd prisen for Bedste udenlandske film.

Sandra Bullock fik prisen for Bedste skuespillerinde i et drama for The Blind Side. Jeff Bridges fik prisen for mandlige skuespiller for Crazy Heart, mens Meryl Streep vandt Bedste skuespillerinde i en musical eller komedie for Julie & Julie. Hun slog således en Golden Globe-rekord og ligger nu på førstepladsen med hele 7 gyldne glober. Bedste skuespiller i en musical eller komedie blev Robert Downey Jr. for Sherlock Holmes.

Meryl Streep, Jeff Bridges og Sandra Bullock.

Meryl Streep, Jeff Bridges og Sandra Bullock.

Mo’nique fik prisen for bedste kvindelige filmbirolle for Precious og Christoph Waltz for mandlige filmbirolle for Inglourious Basterds. Bedste manuskript gik til Jason Reitman og Sheldon Turner for Up In the Air. Herudover gik special-prisen Cecile B. Demille for karriere-bedrift til Martin Scorsese, som senere i år er klar med Shutter Island – den er jeg godt nok spændt på!

Christoph Waltz, Robert Downey Jr, Mo'nique og Martin Scorsese.

Christoph Waltz, Robert Downey Jr., Mo'nique og Martin Scorsese.

Golden Globe plejer at være en god indikator for hvordan slaget kommer til at forløbe ved Oscar-uddelingen. Det ville dog undre mig, hvis Avatar også her løber med prisen for bedste film – for det er den altså IKKE. Ha ha. Men der skal nok være gengangere på flere af pladserne, ligesom tilfældet er i forhold til Critics’ Choice Awards.

– Se hele listen med nominerede og vinderere HER.