Indlæg

’Argo’ vinder Oscar for bedste film

/i /af

Der var få overraskelser imellem, da Oscar-statuetterne i nat dansk tid blev uddelt. Her løb Ben Afflecks Argo som forventet med prisen for bedste film samt priser for bedste adapterede manuskript og klipning. Igen må jeg sige, jeg ikke helt forstår den prisregn. Bestemt en hæderlig spændingsfilm, men ikke noget stort filmsus i min bog.

Det blev også som forventet og yderst velfortjent Michael Haneke, der løb med prisen for bedste udenlandske film for den fantastiske Amour – således gik En kongelig affære altså tomhændet fra festen.

oscars 2013 vinderne 01

Lidt mere overraskende var det, at Ang Lee nuppede prisen for bedste instruktør for Life of Pi – en film, der også fik priserne for bedste effekter, bedste originale score og bedste cinematografi. Det var også noget overraskende Jennifer Lawrence, der blev bedste skuespillerinde for Silver Linings Playbook.

Så var det slut på overraskelserne. Daniel Day-Lewis fik prisen for bedste skuespiller for Lincoln, bedste kvindelige birolle blev Anne Hathaway for Les Misérables, bedste mandlige skuespiller blev Christoph Waltz for Django Unchained, som Quentin Tarantino fik prisen for bedste originale manuskript for. Sådan!

oscars 2013 vinderne 02

Bedste dokumentarfilm blev Searching for Sugar Man og  bedste animationsfilm blev den fine Brave. Og så vil jeg lige på falderebet komme med et par utilfredse kvæk om, at Paul Thomas Andersons fremragende The Master blev forbigået – ikke mindst med fraværende nomineringer for bedste film og instruktør. Anyways, det er bare Oscars og de er som bekendt ikke nødvendigvis garant for noget som helt. Bum.

Læs også om andre prisuddelinger:
– ‘Twilight’ sejrer stort som årets dårligste film
– ’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
– Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen
– ‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Læs mine anmeldelser af andre Oscar-film:
– Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
– The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
– Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
– Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
– Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
– Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Bedste film: Argo

  • Beasts of the Southern Wild
  • Silver Linings Playbook
  • Zero Dark Thirty
  • Lincoln
  • Les Misérables
  • Life of Pi
  • Amour
  • Django Unchained

Bedste instruktør: Life of Pi, Ang Lee.

  • David O. Russell, Silver Linings Playbook
  • Steven Spielberg, Lincoln
  • Michael Haneke, Amour
  • Benh Zeitlin, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespillerinde: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

  • Naomi Watts, The Impossible
  • Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
  • Emmanuelle Riva, Amour
  • Quvenzhané Wallis, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespiller: Daniel Day-Lewis, Lincoln

  • Denzel Washington, Flight
  • Hugh Jackman, Les Misérables
  • Bradley Cooper, Silver Linings Playbook
  • Joaquin Phoenix, The Master

Bedste animationsfilm: Brave

  • Frankenweenie
  • Pirates: Band of Misfits
  • Wreck-It-Ralph
  • Paranorman

Bedste: Amour (Østrig)

  • No (Chile)
  • War Witch (Canada)
  • En kongelig affære (Danmark)
  • Kon Tiki (Norge)

Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Misérables

  • Sally Field, Lincoln
  • Jacki Weaver, Silver Linings Playbook
  • Helen Hunt, The Sessions
  • Amy Adams, The Master

Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained

  • Phillip Seymour Hoffman, The Master
  • Robert de Niro, Silver Linings Playbook
  • Alan Arkin, Argo
  • Tommy Lee Jones, Lincoln

Bedste adapterede manuskript: Argo, Chris Terrio

  • Beasts of the Southern Wild, screenplay by Lucy Alibar & Benh Zeitlin
  • Life of Pi, written by David Magee
  • Lincoln, written by Tony Kushner
  • Silver Linings Playbook, written by David O. Russell

Bedste originale manuskript: Django Unchained, Quentin Tarantino

  • Amour, written by Michael Haneke
  • Flight, written by John Gatins
  • Moonrise Kingdom, written by Wes Anderson & Roman Coppola
  • Zero Dark Thirty, written by Mark Boal

Bedste originale sang: “Skyfall”, Skyfall

  • “Before My Time”, Chasing Ice
  • “Pi’s Lullaby”, Life of Pi
  • “Suddenly”, Les Misérables
  • “Everybody Needs a Best Friend”, Ted

Bedste cinematografi: Claudio Miranda, Life of Pi

  •  Seamus McGarvey, Anna Karenina
  • Robert Richardson, Django Unchained
  • Janusz Kaminski, Lincoln
  • Roger Deakins, Skyfall

Bedste costume design: Jacqueline Durran, Anna Karenina

  • Paco Delgado, Les Misérables
  • Joanna Johnston, Lincoln
  • Eiko Ishioka, Mirror Mirror
  • Colleen Atwood, Snow White and the Huntsman

Bedste dokumentarfilm: Searching for Sugar Man

  • 5 Broken Cameras
  • The Gatekeepers
  • How to Survive a Plague
  • The Invisible War

Bedste dokumentarfilm, kort: Inocente, Sean Fine og Andrea Nix Fine

  • Kings Point, Sari Gilman and Jedd Wider
  • Mondays at Racine, Cynthia Wade and Robin Honan
  • Open Heart, Kief Davidson and Cori Shepherd Stern
  • Redemption, Jon Alpert and Matthew O’Neill

Bedste klipning: William Goldenberg, Argo

  • Tim Squyres, Life of Pi
  • Michael Kahn, Lincoln
  • Jay Cassidy and Crispin Struthers, Silver Linings Playbook
  • Dylan Tichenor and William Goldenberg, Zero Dark Thirty

Bedste originale score: Mychael Danna, Life of Pi

  • Dario Marianelli, Anna Karenina
  • Alexandre Desplat, Argo
  • John Williams, Lincoln
  • Thomas Newman, Skyfall

Bedste make-up og hår: Lisa Westcott og Julie Dartnell, Les Misérables

  • Howard Berger, Peter Montagna og Martin Samuel, Hitchcock
  • Peter Swords King, Rick Findlater og Tami Lane, The Hobbit: An Unexpected Journey

Bedste production design: Lincoln, Rick Carter (Production Design); Jim Erickson (Set Decoration)

  • Anna Karenina, Sarah Greenwood (Production Design) og Katie Spencer (Set Decoration)
  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Dan Hennah (Production Design) og Ra Vincent og Simon Bright (Set Decoration)
  • Les Misérables, Eve Stewart (Production Design); Anna Lynch-Robinson (Set Decoration)
  • Life of Pi, David Gropman (Production Design); Anna Pinnock (Set Decoration)

Bedste animerede kortfilm: Paperman, John Kahrs

  • Adam and Dog, Minkyu Lee
  • Fresh Guacamole, PES
  • Head over Heels, Timothy Reckart og Fodhla Cronin O’Reilly
  • Maggie Simpson i “The Longest Daycare”, David Silverman

Bedste kortfilm: Curfew, Shawn Christensen

  • Asad, Bryan Buckley and Mino Jarjoura
  • Buzkashi Boys, Sam French and Ariel Nasr
  • Death of a Shadow (Dood van een Schaduw), Tom Van Avermaet og Ellen De Waele
  • Henry, Yan England

Bedste sound editing: her er der to vindere: Skyfall, Per Hallberg og Karen Baker Landers samt Zero Dark Thirty, Paul N.J. Ottosson

  • Argo, Erik Aadahl and Ethan Van der Ryn
  • Django Unchained, Wylie Stateman
  • Life of Pi, Eugene Gearty and Philip Stockton

Bedste lydmix: Les Misérables, Andy Nelson, Mark Paterson og Simon Hayes

  • Argo, John Reitz, Gregg Rudloff og Jose Antonio Garcia
  • Life of Pi, Ron Bartlett, D.M. Hemphill og Drew Kunin
  • Lincoln, Andy Nelson, Gary Rydstrom og Ronald Judkins
  • Skyfall, Scott Millan, Greg P. Russell og Stuart Wilson

Bedste effekter: Life of Pi, Bill Westenhofer, Guillaume Rocheron, Erik-Jan De Boer og Donald R. Elliott

  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Joe Letteri, Eric Saindon, David Clayton og R. Christopher White
  • Marvel’s The Avengers, Janek Sirrs, Jeff White, Guy Williams og Dan Sudick
  • Prometheus, Richard Stammers, Trevor Wood, Charley Henley og Martin Hill
  • Snow White and the Huntsman, Cedric Nicolas-Troyan, Philip Brennan, Neil Corbould og Michael Dawson

Der er ikke bid nok i ’The Hunger Games’

/i /af

’Dræb eller blive dræbt’ – sådan kan man kort opridse præmissen for det ondskabsfylde spil på liv og død i den dystopiske The Hunger Games. Her skal der nemlig kæmpes, indtil kun én overlevende står tilbage som vinder. En præmis, der potentielt indeholder både intens menneskejagt, dirrende drama og moralske dilemmaer for de unge deltagere – skal man fx dræbe for selv at overleve?

Vi befinder os i et fremtidigt USA, hvor magthaverne forsøger at bevare magten over landets 12 distrikter. De afholder således hvert år det tv-transmitterede show Hunger Games – både for at demonstrere deres position samt at minde den undertrykte befolkning om et fejlslagent oprør for år tilbage. Hvert distrikt skal derfor stille med en dreng og en pige. Her ender vor heltinde, Katniss Everdeen – let the games begin!

Jeg har ikke læst bogen af Suzanne Collins som filmen er baseret på, så jeg holder mig fra sammenligninger med bogtrilogien. Jeg kan blot konstatere, at som film snubles der indledningsvis noget hastigt igennem en del information for at få etableret universet og karaktererne. Det er tjep fortællekunst, men ikke lige elegant og man aner til tider næsten manusforfatterne bag, der guider publikum på rette vej.

The Hunger Games er ganske vist ikke altid lige fornemt fortalt, men universet er overbevisende sat i scene med bastant arkitektur og flotte naturscener. Men hvorfor fa’en de rige indbyggere skal ligne farverige skurke fra starthalvfemserne, ved jeg ikke – en blåhåret Stanley Tucci, yikes. Filmens trumfkort er imidlertid Jennifer Lawrence som Katniss. Hun balancerer medrivende mellem barsk og sårbar – og så er hun dæleme også dræbende ferm med bue og pil, cool.

Men selvom vi har at gøre med et spil på liv og død, er det forbløffende hvor få dilemmaer de medvirkende egentlig sættes i – og underligt nok fornemmer man også kun sjældent en reel fare. Heldigvis diskes der – om end diskret – op men lidt blodsprøjt. Det er altid noget. For selvfølgelig skal det sjaske med blod, når et sværd hugges i en modstander – også selvom det er et barn. Sådan. Desværre føler man bare ikke noget særligt, når deltagerne falder på stribe.

Så til trods for filmens kradse præmis og eksistentielle tematikker som liv, død og overlevelse samt mediernes magt, så ender The Hunger Games som en halvtam affære. Her er ganske enkelt for lidt saft og kraft i dramaet, mens det også er småt med gråzoner. Det er de gode mod de onde og ikke så meget der imellem – en skam, at man ikke har turdet udforske nogle mere tvetydige følelser hos spillets deltagere.

Og ja, jeg vil skide på om filmen skal kunne sælges bredt. For når man har en så voldsom præmis som omdrejningspunkt, skal der altså mere drama på drengen – og når filmen oven i købet forråder sin egen præmis i tredje akt, så går luften sgu fejt af ballonen. Den forhastede finale forløser desværre heller ikke det ellers neglebidende oplæg og det kan hverken en snalret Woody Harrelson eller en magtfuld Donald Sutherland redde.

At The Hunger Games er blevet udråbt til at skulle udfylde tomrummet efter de slatne gummi-vampyrer i ’Twiligt’-serien – uden sammenligning i øvrigt – kan jeg dog kun billige (med mindre det selvfølgelig afstedkommer drab på uskyldige teens med bue og pil). For filmens ujævnheder til trods, så er det flot og momentant tankevækkende underholdning, der i sine bedste øjeblikke forener adrenalin og eftertanke. Desværre sker det bare ikke nok.

Ja, nup den japanske Battle Royale fra 2000. Den har en meget lignende præmis og langt mere svung på både historie, karakterer og ikke mindst vold. Jeg skal nok lade være med at råbe ’ripoff’ (alt for højt). Nå ja, se også 80’er-baskeren The Running Man, hvor en svulstig Arnold Schwarzenegger må kæmpe mod både morderiske ishockeyspillere og motorsave for at overleve et overgearet game show.

Billede og lyd:
Hvor filmen har sine svagheder, er der ikke meget at kommer efter hvad billed- og lydkvalitet angår. Blu-ray-udgivelsen står nemlig hamrende flot med fine detaljer, indtagende farver og solide kontraster. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende med hæsblæsende panoreringer og fint afstemte niveauer. En sand fornøjelse.

Ekstramateriale:
Udgivelsen inkluderer desuden en dvd med filmen samt en ekstra Blu-ray med masser af interessant ekstramateriale. Her finder man en solid ’making of, der ser på mange forskellige aspekter af filmens tilblivelse – dog med en smule for meget rygklapperi (2 timer 2 min.), endvidere en snak om forfatteren Suzanne Collins arbejde (14 min.) og en feature, hvor Donald Sutherland fortæller om sin rolle (9 min.).

Der er videre en feature om kontrolcentralen, der styrer spillet i filmen (6 min.), en samtale om filmen med instruktøren Gary Ross og en filmkritiker (14 min.) samt et kort indslag, hvor Gary Ross taler om forberedelserne til filmen (3 min.). Slutteligt finder man propagandafilmen fra filmen i sin helhed (2 min.) samt trailers og gallerier med plakater og filmstills. For fans af filmen er dette altså uden tvivl en lækker og grundig udgivelse med flere gode ekstrafeatures. Sådan.

Originaltitel: The Hunger Games, USA, 2012
Instruktion: Gary Ross
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Stanley Tucci, Woody Harrelson, Elizabeth Banks, Lenny Kravitz, Liam Hemsworth, Donald Sutherland m.fl.
Spilletid: 2 time 22 min.
Udgiver: Nordisk Film

Der er ikke nok bid i ’The Hunger Games’

/i /af

’Dræb eller blive dræbt’ – sådan kan man kort opridse den foruroligende præmis for det ondskabsfylde spil på liv og død i den dystopiske The Hunger Games. Her skal der kæmpes, indtil kun én overlevende står tilbage som vinder. En præmis, der potentielt indeholder både intens menneskejagt, dirrende drama og moralske dilemmaer for de unge deltagere – skal man fx dræbe for selv at overleve?

Vi befinder os i et fremtidigt USA, hvor magthaverne i den nye nation Panem forsøger at bevare magten over landets 12 distrikter. De afholder hvert år det tv-transmitterede show Hunger Games – både for at demonstrere deres position og samtidig minde den undertrykte befolkning om et fejlslagent oprør for år tilbage. Hvert distrikt skal derfor stille med en dreng og en pige til det blodige spil. Her ender vor heltinde Katniss Everdeen – let the games begin…!

Jeg har ikke læst bogen af Suzanne Collins som filmen er baseret på, så jeg holder mig fra sammenligninger med bogtrilogien. Jeg kan blot konstatere, at som film snubles der indledningsvis noget hastigt igennem en del information for at få etableret universet og karaktererne. Det er tjep fortællekunst, men ikke lige elegant og man aner til tider næsten manusforfatterne i replikker, der guider en på rette vej.

Men hvor The Hunger Games ikke altid er lige fornemt fortalt, så er universet overbevisende sat i scene med bastant arkitektur og flotte naturscener. Men hvorfor fa’en Panems rige indbyggere skal ligne farverige skurke fra starthalvfemserne, ved jeg ikke – en blåhåret Stanley Tucci, yikes. Filmens trumfkort er imidlertid Jennifer Lawrence som Katniss Everdeen. Hun balancerer medrivende mellem barsk og sårbar – og så er hun dæleme også dræbende ferm med bue og pil, cool.

Selvom vi har at gøre med et spil på liv og død, er det dog forbløffende hvor få dilemmaer de medvirkende egentlig sættes i – og underligt nok fornemmer man også kun sjældent en reel fare. Heldigvis diskes der – om end diskret – op men lidt blodsprøjt. Det er altid noget. For selvfølgelig skal det sjaske med blod, når et sværd hugges i en modstander – også selvom det er et barn. Sådan. Desværre føler man bare ikke noget særligt, når deltagerne falder på stribe.

Men til trods for filmens kradse præmis og eksistentielle tematikker som liv, død og overlevelse samt mediernes magt og det politiske bagtæppe med et fascistoidt styre, så ender The Hunger Games som en halvtam affære. Her er ganske enkelt for lidt saft og kraft i dramaet, mens det også er småt med gråzoner. Det er de gode mod de onde – og ikke så meget der imellem. Det er en skam, at man ikke har turdet udforske nogle mere tvetydige nuancer i de medvirkende følelsesliv.

Ja, jeg vil skide på om filmen skal kunne sælges bredt, for når man har en så voldsom præmis som omdrejningspunkt, skal der altså mere drama på drengen. Og når filmen så oven i købet forråder sin egen præmis i tredje akt, så går luften sgu fejt af ballonen. Den forhastede finale forløser desværre heller ikke det ellers neglebidende oplæg. Det kan hverken en snalret Woody Harrelson eller en magtfuld Donald Sutherland redde.

At The Hunger Games er blevet udråbt til at skulle udfylde tomrummet efter de slatne gummi-vampyrer i Twiligt-serien – uden sammenligning i øvrigt – kan jeg dog kun billige (med mindre det selvfølgelig afstedkommer drab på uskyldige teens med bue og pil). For filmens ujævnheder til trods, så er det flot og momentant tankevækkende underholdning, der i sine bedste øjeblikke forener adrenalin og eftertanke. Desværre sker det bare ikke nok.

Ja, nup den japanske Battle Royale fra 2000, den har en meget lignende præmis og langt mere svung på både historie, karakterer og ikke mindst vold. Jeg skal nok lade være med at råbe ’ripoff’ – alt for højt. Nå ja, se også 80’er-baskeren The Running Man, hvor en svulstig Arnold Schwarzenegger må kæmpe mod både morderiske ishockeyspillere og motorsave for at overleve et overgearet game show.

Originaltitel: The Hunger Games, USA, 2012
Biografpremiere: d. 22. marts 2012.
Instruktion: Gary Ross
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Stanley Tucci, Woody Harrelson, Elizabeth Banks, Lenny Kravitz, Liam Hemsworth, Donald Sutherland m.fl.
Spilletid: 2 time 22 min.
Distributør: Nordisk Film