Indlæg

Jennifer Aniston jagtes af ækel dværgtrold

/i /af

Jeg har lige genset den kuriøse gyser Dværgtroldens hævn fra 1993. Her render en ung Jennifer Aniston rundt med en shotgun i favnen, mens hun forsøger at få gjort kål på en ækel lille trold, der er på jagt efter sit guld. Det hele starter selvfølgelig en nat med lyn og torden, mens dramatiske strygere spiller om kap med regnens trommen.

O’Grady tror nemlig, at han har skudt papegøjen, da han har fået fingre i en krukke med guld efter at have fanget sig en irsk dværgtrold – eller en Leprechaun (det er også filmens originaltitel). Men da J.D. og hans datter – jep, Aniston i hvide sneaks og med pink sokker – 10 år senere flytter ind i O’Gradys gamle hus, slipper den fæle trold fri. Den er vred og hærger nu hævngerrigt løs i sin jagt på at få sit guld tilbage.

Det kan godt være, at Dværgtroldens hævn ikke er specielt uhyggelig, men det er til gengæld herligt aparte og sprælsk horror-underholdning, hvor trumfkortet er den ondskabsfulde trold. Han overspilles veloplagt af dværgen Warwick Davis, der iført grønstribede knæstrømer og væmmelig monster-makeup både fjoller barnligt rundt på rulleskøjter og bider ansigtet af uskyldige ofre. En skøn skurk.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

En altid charmerende Paul Rudd på afveje

/i /af

Paul Rudd er en favorit hos undertegnede og hovedårsagen til, at jeg var spændt på at se komedien Wanderlust. Det var også primært ham og hans flair for improvisation, der hev flest grin ud af mig i en desværre noget ujævn affære. Der forsøges ellers kækt med både toilethumor og ’tissemænd-in-your-face-komik’.

Paul Rudd og Jennifer Aniston – aka George og Linda – står pludselig uden job og må derfor flytte ud af deres dyre New Yorker-lejlighed og væk fra byen. Efter et par ulidelige dage hos Georges belastende bror beslutter de sig imidlertid for at flytte ind i et hippie-kollektiv ude i skoven. De to travle bymennesker har nemlig aldrig følt sig mere i live end i bofælleskabet med både pot, lejrbål, meditation og guitarspil.

Jep, der er lagt i ovnen til et morsomt kultur-clash mellem byboere og tilbagelænede flippere uden jordforbindelse – og ikke nok med det, for onde pengemænd vil snuppe fristedet og istedet bygge et kasino. Desværre spilles der mere eller mindre på de samme kedelige stereotype roller og forudsigelige gags, hvilket hurtigt hiver engagementet ud af løjerne og desværre heller ikke er videre morsomt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Sejlivede chefer og klodsede lejemord

/i /af

Måske er det fordi mine forventninger var i bund eller også er det fordi, jeg forinden havde siddet fast i en elevator i syv dødkedelige timer. Uanset hvad, så fik jeg et skud underholdende Hollywood-komedie ud af den stjernespækkede Horrible Bosses. Ganske vist harmløs og ikke helt så fræk som den kunne have været, men bestemt både sjov, tosset og ikke mindst med god dynamik på rollelisten.

Løjerne dobbelt-teames af tre gutter, der alle er dødtrætte af deres respektive chefer. Jason Bateman er den underdanige papirnusser, der hundses med af en herlig sadistisk Kevin Spacey, mens skørtejægeren Jason Sudeikis må tumle med en hensynsløs og kokainmisbrugende Colin Farrell og den nuttede Charlie Day sexchikaneres af en intimiderende Jennifer Aniston. Så er sekskløveret vist på plads.

Well, der er selvfølgelig også lige en ikke specielt sjov Jamie Foxx i en birolle som kranie-tatoveret kriminel. Anyways. De tre gutter er ikke i tvivl om, at deres liv ville være meget bedre, hvis ikke det var for deres satans chefer. Så ja, de kommer frem til den mest logiske løsning, nemlig at slå dem ihjel. Herfra begynder mor(d)somhederne for alvor, mens forviklinger og kolde fødder spænder ben for planen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Sødt lille ’feel-good-sæddonor-komedie-drama’

/i /af

Der er sgu ikke noget i vejen for et lille ’feel good-fiks’ – og slet ikke, når man finder en charmerende Jason Bateman i den ene af hovedrollerne – pessimistisk og ironisk – og den søde Jennifer Aniston i den anden. Baby Surprise er ganske vist hverken nyskabende eller overraskende, men sød, sentimental og sarkastisk.

…og selvfølgelig romantisk. For det er endnu en gang den pokkers kærlighed, der slår knuder. Wally og Kassie datede nemlig en gang. Hun er kommet videre, det er han ikke og de er nu blot bedste venner. Kassie vil imidlertid være mor og som single bliver løsningen en donor. Men i en massiv brandert ender Wally med at bytte donorsæden ud med sit eget – jep, det giver mening i filmen, sort of.

Kassie flytter ud af byen for at udfylde rollen som mor, mens Wally bliver i New York. Han husker intet om den fordrukne-sædombytning, men nogle år senere, da Kassie flytter tilbage til byen begynder brikkerne at falde på plads. For sønnen minder uhyggeligt meget om Wally og ikke den formodede donor Ronald (Patrick Wilson). Forviklinger tager til, mens sød musik måske, måske ikke redder dagen…

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere