Indlæg

Første trailer til Coen-brødrenes ’Inside Llewyn Davis’

Yay! Så er der nyt fra Joel og Ethan Coen – eller i hvert fald en trailer for deres kommende film, Inside Llewyn Davis – og den ser virkelig lækker ud (se den selv i toppen og billederne herunder). Jeg glæder mig allerede – men det gør jeg nu sådan set altid, når det gælder en film af de to brødre.

Coen-brødrene var sidst aktuelle med western-remaket True Grit i 2011. Nu er cowboy-hatte og seksløbere imidlertid skiftet ud med musikscenen i 1960’ernes New York, hvor man følger singer-songwriteren Llewyn Davis – en karakter, der er løst baseret på et memoir af den rigtige musiker Dave van Ronk. Han spilles af Oscar Isaac, mens rollelisten også byder på Carey Mulligan, John Goodman, Justin Timberlake og Garrett Hedlund.

Se trailers for andre kommende film:
Første teaser trailer til ’Star Trek Into Darkness’
Ny trailer til ’The Lone Ranger’ med Johnny Depp
Første trailer til Danny Boyles artsy heist-film ’Trance’
Store robotter og større monstre i den første ’Pacific Rim’-trailer
Første trailer til science fiction-filmen ’Oblivion’ med Tom Cruise
Ny trailer til ’Man of Steel’ – Superman med et ’jeg-er-alvorlig-skæg’

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra traileren – selv tak:
Inside01 Inside02 Inside03 Inside04 Inside05 Inside06 Inside07 Inside08 Inside09 Inside10 Inside11 Inside12 Inside13 Inside14 Inside15 Inside16 Inside17 Inside18 Inside19 Inside20

Bjergtagende western med en rap tøs i front

Coen-brødrene serverer deres seneste værk, westenfilmen True Grit uden så mange dikkedarer. Her er ganske enkelt tale om en film, der lever af klassiske dyder som solide og interessante karakterer, en indtagende historie og spændstig dialog samt smukke og bjergtagende billeder. Herligt.

Den intelligente og rapkæftede 14-årige Mattie Ross vil hævne sin fars død ved at finde manden der skød ham. Hun hyrer den fordrukne U.S. Marshal Rooster Cogburn til opgaven, men de får uventet følgeskab af den selvglade Texas Ranger LeBeouf, der eftersøger samme mand. Sammen begiver det umage trekløver sig nu ud på en både smuk og intens rejse efter hævn og forløsning.

Det er sgu en smule urimeligt at Hailee Steinfelds navn ikke har fået lov at pryde filmens cover, for hun nærmest stjæler billedet for næsen af de ligeledes fremragende Jeff Bridges, Matt Damon og Josh Brolin. Hun er ilter, rap i replikken og svært uimodståelig at følge i sin stålsatte jagt på sin fars morder.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN –> Læs mere

Tarantino og Coen-brødrene mødes i New York

Nogle af vor tids mest succesfulde instruktører er uden tvivl Quentin Tarantino og Coen-brødrene. Nu sætter Spoke Art filmskaberne stævne på en udstilling på Bold Hype Gallery i New York. Udstillingen kommer til at byde på værker af mere end 100 kunstnere, der alle har ladet sig inspirere af deres film eller instruktørerne selv. Så hvis man er på Manhattan mellem d. 7. og 9. april kan man evt. slå et smut forbi.

Jeg er ret vild med deres film, som bl.a. tæller Tarantinos Pulp Fiction, Kill Bill-filmene og Inglourious Basterds samt brødrenes Fargo, The Big Lebowski og No Country for Old Men. Det er også nogle virkelig både flotte, idérige og inspirerende værker, der er blevet skabt til udstillingen. Nedenfor ses et meget lille udpluk, så skynd dig videre til Spoke Art HER for meget mere og billederne i større format.

Se andet labert film-kunst:
– Gremlins, Ghostbusters og Goonies – DEL 1, DEL 2, DEL 3.
– Kunst inspireret af Wes Anderson – DEL 1 og DEL 2.
– og få også en lille smule Kubrick på væggen.

Minimalistiske plakat-lækkerier

Så er der nye, lækre narrestreger fra illustrator og grafiker Ibraheem Youssef. Han har også før kreeret nogle forrykt labre og minimalistiske filmplakater, bl.a. til Quentin Tarantino og Wes Andersons film.

Denne gang har han kastet sig over så forskellige film som gangster-klassikeren Scarface, den aktuelle Inception og Coen-brødrenes formidable The Big Lebowski.

– Tjek Ibraheems eget site ud HER og hans Flickr-profil HER, hvor du bl.a. finder plakaterne i et større format.

Og klik så på ”Read the rest of this entry” for Tarantino- og Anderson-plakaterne. Læs mere

Tarantino vs. Coen-brødrene

Så er der serveret endnu en omgang lækkert klippebordsarbejde – så at sige. For Leandro Copperfield satte sig nemlig ned, for på 10 dage at se stort set samtlige film af Quentin Tarantino og Joel og Ethan Coen igennem. Herpå udvalgte han mere end 500 scener, som han ved hårdt klippearbejde har kogt ned til et virkelig cool og inspirerende film-mashup (indeholder – selvsagt – spoilers).

Se også:
Blib blob… et herligt robot-mashup