Indlæg

WISH UPON: Rend mig i røven med jeres jammerlige gyserfilm

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg vil i reglen langt hellere se en dårlig gyserfilm end en dårlig film i en hvilken som helst anden genre. Ja, så meget holder jeg af gys. Men det er så også nærmest det bedste, jeg kan sige om det overnaturlige og dovne gys ‘Wish Upon’, hvor en mystisk kinesisk æske skaber uhygge – eller rettere sagt forsøger på at skabe uhygge.

Der er nemlig ikke meget uhygge at hente i de slappe løjer, hvor historien afvikles i neon, så alle kan være med. Her overforklares alt – lige fra de medvirkendes overfladiske følelsesliv til hvordan den “mystiske” æske virker. Der er med andre ord ikke meget overladt til fantasien, mens de følelsesmæssige nuancer er til at overse.

Wish Upon biograf 01

Både uhygge og følelsesmæssigt engagement fiser således også hurtigt ud af filmen, hvor vores hovedperson – teenageren og skolens outsider Clare – ellers blandt andet tumler med traumet over at have set sin mor tage livet af sig selv. Men hvad der kunne være grundlaget for et komplekst følelsesliv i modspil med den mystiske æske forbliver efterladt fladt på jorden til fordel for ineffektive ‘jump scares’ og tåbelig usandsynligheder.

For da Clare – en trutmundet og ganske sød Joey King – får foræret den kinesiske æske af sin far, bliver det begyndelsen på mareridtet. Det viser sig nemlig, at æsken opfylder syv ønsker – men naturligvis ikke uden, at det har sin blodige pris. Det går dog alt for sent op for Clare, da hun for længst har rodet sig ud i ønsker om penge, at få den perfekte kæreste og at være populær – som jo er det, som teenagere har på hjernen.

Wish Upon biograf 02

Fair nok med de mere eller mindre overfladiske ønsker, da Clare til at starte med ikke tror på æskens formåen. Og fred med ønskerne, hvis så bare filmen havde været uhyggelig eller medrivende blodig. Den er ingen af delene – og det bliver kun til et par uopfindsomme blodigheder, der ikke afstedkommer gisp fra mig. Kun én enkelt scener er ganske klam – stikord: Forrådnelse.

Men én kort scene, der er dejligt klam er bare ikke nok, når resten af filmen forbliver et vagt forsøg på at skræmme bukserne af mig, men ikke lykkedes med hverken det eller at fortælle en bare nogenlunde gribende historie om teenageren Clare og hendes problemer. Det hele er bare for uengagerende, overfortalt og gysende kedsommeligt sat i scene til. Et stor øv herfra.

– ‘Wish Upon’ får 1 ud 6 stjerner:
1_6 - stars

– ‘Wish Upon’ får biografpremiere den 13. juli.

Wish Upon biograf poster

SPIDER-MAN – HOMECOMING: Charmerende spindelvævssvinger er tilbage på nye eventyr

/i , /af

Biografanmeldelse: Indenfor de seneste 15 år har vi set flere inkarnationer af og film med Spider-Man. Nu er den flinke og nørdede superhelt tilbage med en ny skuespiller i titelrollen. Og ja spindelvævssvingeren gør et charmerende comeback med ‘Spider-Man: Homecoming’, der er et både morsomt og ganske medrivende bekendtskab med veldoseret action.

For selvom vi vælter os i superheltefilm tilføres der her ny og en mere intim energi til Marvel-heltenes stadigt voksende univers. Det gælder nemlig blandt andet hverken om at redde millionbyer eller hele Jorden. Fortællingen er lokalt funderet og har således også noget lokalt på spil, hvilket giver filmen om den nyudklækkede superhelt et fint nærvær.

Spider-Man Homecoming biograf 01

Filmen er da i høj grad også fortællingen om en ungt knægt, der har problemer med skolen, livet og kærligheden. En ‘coming of age’-fortælling, hvor hovedpersonen tilfældigvis er en superhelt in spe. Men naturligvis er her også en skurk på spil – uden, at han tager bombastisk fokus. Michael Keaton er således god som skurken Vulture med robotvinger og et skælmsk smil på læben.

Desuden er Tom Holland virkelig velcastet som den småkejtede Peter Parker samt som en vittig og handlekraftig Spider-Man. Med sin drengede charme, rappe replikker og nørdede samt ligeledes generte kant udgør han en både troværdig og relaterbar helt, der er ved at finde sit fodfæste i livet og ikke mindst i rollen som superhelt – hvilket han ivrigt søger bekræftelse som.

Spider-Man Homecoming biograf 02

Robert Downey Jr. dukker op som Tony Stark aka Iron Man og fungerer ligeledes som Spider-Mans flabede, men også hjælpsomme mentor. Det er dog hele vejen Spider-Mans film, hvor hverken karismatiske Downey Jr. eller Keaton stjæler mere end nødvendigt af rampelyset. Det giver filmen et godt og fokuseret flow, der således også giver Peter Parker fint lov til at blive foldet ud som den nye dreng i Marvel-klassen.

Tom Holland bakkes desuden morsomt op af sin klassekamerat og ‘comic relief’ Ned spillet veloplagt af Jacob Batalon, mens Laura Harrier desværre ikke bliver til meget andet end en let, men sød flirt for Peter. Det er altså Tom Holland, der får lov at træde i karakter som et morsomt og engagerende bekendtskab, der gør, at jeg ser frem til kommende film med denne nye Spider-Man.

– ‘Spider-Man: Homecoming’ får 4 ud af 6 stjerner:

4_6 - stars

– ‘Spider-Man: Homecoming’ har biografpremiere den 6. juli 2017.

Spider-Man Homecoming biograf poster

BABY DRIVER: Fræsende fart på biljagter, bankkup og kærlighed

/i , /af

Biografanmeldelse: Undskyld på forhånd mit sprog, men for satan og helvede, hvor er ‘Baby Driver’ dog en formidabel filmoplevelse. Musikalsk medrivende, overlegent klippet og dynamisk filmet. Hele vejen. Den er morsom, når den skal være det. Intens, når den skal være det. Rørende, når den skal være det. Ja, spænd roligt sikkerhedsselen og hop ombord i denne fremragende bilfræser af en film, som alle bør unde sig selv at se.

Filmen har sit navn efter hovedrollen Baby, som agerer chauffør for bankrøvere. For når det skal gå stærkt, så er han manden, der klarer jobbet. Baby er dog ufrivilligt ombord, da bagmanden Doc har en klemme på ham. Så indtil Baby har udtjent sin gæld, er han manden bag rattet. Og nej, det er naturligvis ikke et ufarligt job, hvilket Baby da også snart kommer til at indse.

Baby Driver biograf 01

Fra filmens første scene og velvalgte nummer – det spruttende Bellbottoms af The Jon Spencer Blues Explosion – står det klart, at her er kælet for detaljen, mens musikken spiller en central rolle. Klippet som en bilballet med nummeret fræsende forenet med bankkuppet udgør billed- og lydside nemlig en usømmelig helhed af ren adrenalin. Jeg kunne i hvert fald ikke sidde stille, når musikken bankede afsted med den røde bil susende gennem smalle gader.

Det er dog ikke kun, når politiet jagter Baby og røverne, at musikken smyger sig elegant om billederne. Her bliver alt fra en ellers almindelig gåtur ned ad gaden til heftige skududvekslinger forvandlet til velkoreograferede lækkerier af medrivende filmmagi. ‘Baby Driver’ er dog mere end blot sin medrivende form. Her fortælles nemlig også en både engagerende og sød historie om kærlighed, savn og drømmen om et bedre liv.

Baby Driver biograf 02

Ansel Elgort er således både tilpas naiv og ikke mindst cool som den hårdtkørende Baby med musikken konstant kørende fra sin iPod, mens hans romance udgøres af den konstant charmerende Lily James. Kevin Spacey indtager stoisk rollen som den kalkulerende Doc, mens blandt andre en hård Jon Hamm, en gal Jamie Foxx og en tyggegummi-gnaskende Eiza González dukker op som dødsfornægtende røvere med hver deres lod i spillet om de mange penge.

Instruktør og forfatter Edgar Wright har ganske enkelt sammensat et velspillede cast til sin ligeledes velspillede heist-film. Her er alt klippet og filmet så minutiøst, at både historien og soundtracket smelter sammen med billedsiden. Jeg smeltede med. Forenet med Babys vilde bilture, hans traumatiske barndom og håbefulde nutid, hvor kærligheden slipper lyset ind i en ellers håbløs situation bag rattet. Jeg ser allerede frem til et gensyn… wroom wroom!

– ‘Baby Driver’ får 5 ud af 6 stjerner:

5_6 - stars

– Baby Driver’ får premiere den 29. juni 2017.

Baby Driver poster

Transformers – The Last Knight: Tumlende Transformers i et søvnigt skrummel af en film

/i , /af

Biografanmeldelse:  Så skal vi til det igen. Michael Bay ruller sig atter ud med massevis af eksplosioner, hidsig klipning og ikke mindst en lang række kæmperobotter med femte ombæring af de tumlende Transformers i Transformers: The Last Knight. Denne gang skal intet mindre end Jorden reddes. Gisp!

Menneskene ligger i krig med de enorme Transformers, der er bandlyst på Jorden. Det betyder dog ikke, at de forvandlingsivrige robotter ikke er tilstede i hobetal. Det er de. Og i dette skrummel af en film, gør de deres larmende bedste for at holde mig fra at blive lullet aggressivt i søvn af intet andet end de førnævnte eksplosioner og storsmadrende robotter. Gaaab.

Transformers The Last Knight biograf 01

For selvom intet mindre end Jorden står for fald, lykkedes det ikke Michael Bay at stable spænding på benene – eller bare noget, der minder om en intenst medrivende actionscene. Hvilket i grunden er imponerende med tanke på, at filmen stort set ikke består af andet end den ene bombastiske actionscene, der afløser den næste.

Nå, men altså. Selvom Transformerne er bandlyste, indgår Cade Yeager – Mark Wahlberg med for evigt luft på stemmen – en alliance med den gode Transformer Bumblebee samt en elegant astronom spillet stoisk af Anthony Hopkins – der faktisk ser ud til at ok more sig i rollen – videre til professoren Viviane Wembley, spillet med trutmund og dådyrsøjne af Laura Haddock.

Transformers The Last Knight biograf thumb

Sammen må de grave i historiens hemmeligheder om robotterne her på Jorden for at finde ud af, hvorfor Transformerne bliver ved med at komme til Jorden – og ikke mindst, hvordan de redder den. Nå ja, der er også en lille pige med, men hun forsvinder lidt i larmen – sammen med de øvrige medvirkende. Dobbelt gab.

Ingen brænder igennem, men forbliver ligegyldige statister i Bays rodebutik af stor, større, størst-action, hvor der denne gang også kastes Dinobots ind i møllen. Ja, Transformer-dinoer. Men selvom de nu i grunden er ok seje – det er både de gode Autobots og de onde Decepticons også – så er magien forsvundet fra de mekaniske kæmper, der aser og maser for at stable engagerende action på benene. Det sker aldrig.

Transformers The Last Knight biograf 03

Det hele buldrer hjerteløst rundt i en konstant iver efter at underholde, men er i stedet trættende. Historien undermineres af et hjælpeløst rod af ligegyldige handlingstråde, akavet humor, der aldrig rammer plet samt et persongalleri – både mennesker og robotter – som jeg aldrig kommer tæt nok på til at engagere mig bare en smule i de tomme strabadser.

Desuden burde der også være skåret væsentligt i den 149 minutter dræbende lange spilletid. Transformers: The Last Knight er ganske enkelt en larmende fuser, der blot understreger, at Michael Bay er mere glad for ligegyldige eksplosioner end at fortælle en historie, der fænger og gør de i grunden imponerende robotter bare en smule ære. Øv.

– Transformers: The Last Knight får 1 ud af 6 stjerner:
1_6 - stars



- Transformers: The Last Knight har premiere den 20. juni 2017.



Transformers The Last Knight biograf poster

IT COMES AT NIGHT: Kom med langt ud i en paranoiatung skov

/i , /af

Biografanmeldelse: Der gives ikke mange svar i den paranoiatunge og psykologiske survival-thriller It Comes at Night. Her udfolder den skæbnesvangre fortælling sig nemlig nærmest som et grumt mareridt af mistro, tungsind og klaustrofobisk overlevelse. Publikum dumpes nemlig her direkte ned hos en lille familie langt ude i en øde skov, hvor overlevelse er øverst på dagsordnen.

Her har mor, far og søn således forskanset sig i et stort hus midt mellem de høje stammer, som strækker sig som som fængselsbare op mod den omklamrende himmelhvælving. En dødelig og yderst smitsom sygdom har nemlig sendt menneskeheden til tælling, hvorfor de tre har søgt tilflugt langt fra andre mennesker.

It Comes at Night biograf 02

Naturligvis forløber deres overlevelsesliv dog ikke uden problemer. De møder nemlig en dag en fremmed mand derude i skoven, hvilket sætter intense tandhjul i gang – for kan de nu også stole på ham og hans tilsyneladende ufarlige historie? Herfra følger man det mennesketunge drama klamre sig underspillet ud med blandt andet sirlige kamerabevægelser rundt i husets dystre indre og den krøllede skovs besværende tilstedeværelse.

Det er dog i høj grad også den konstant trykkede stemning og urovækkende atmosfære, der bærer filmen frem gennem det lavmælte mareridt af en fortælling. Modløst og repetativ, hvor dagene går med at klamre sig til livet og nætterne indtages af mareridt med blodig opkast og klamme gamle mænd. Det er dog ikke kun i nattens mulm og mørke, at mareridtet indfinder sig, da filmens kynisme knuger sig stramt om halsen på mig og sætter sig tungt i min mave.

It Comes at Night biograf 01

Joel Edgerton leder an som faderen, der med konstant sammenbidt mine gør sit bedste for at sikre sin kone Sarah og sønnen Travis’ sikkerhed. Carmen Ejogo er både frygtsom og fermt beskyttende som hans hustru, mens sønnen hjemsøges at natlige mareridt og samtidig forsøger at bearbejde den traumatiserende tilværelse han og forældrene pludseligt er blevet underlagt.

It Comes at Night er kort fortalt et levendegjort mareridt, der i et snigende tempo og med sin fortsat mere urovækkende atmosfære satte sig tungt i mig. På den bedste måde, vel at mærke. Så selvom de dystre eskapader går lidt i kynisk tomgang hist og her, er det bestemt en dejlig klaustrofobisk og deprimerende omgang overlevelses-uhygge. Ja, tag du roligt en tur ud i den store mørke skov.

– It Comes at Night får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars


- It Comes at Night har premiere den 15. juni 2017.

It Comes at Night biograf poster

THE MUMMY: Tom Cruise, en fæl mumie og andre olme krapyler

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg elsker Tom Cruise, onde mumier og heftig actionhorror. Alt sammen får du serveret med revitaliseringen af det legendariske filmmoster i The Mummy. Det er da bestemt også ganske underholdende at følge en karismatisk Tom Cruise på de vilde mumie-eskapader – også selvom historien desværre snubler en kende rundt i sig selv.

For da en 5000 år gammel kvindelig mumie vækkes til live, er ondskaben atter løs. Det kommer til at gå ud over blandt andre Tom Cruise i rollen som lejesoldaten Nick Morton samt hans ufrivillige makker, arkæologen Jenny Halsey – en standhaftig Annabelle Wallis. De to forsøger nu sammen at finde hoved og hale i mumierierne samt at få has på ondskabens genkomst. Kort fortalt.

The Mummy biograf 02

Der er således lagt op til en omgang bombastisk monsteraction med Tom Cruise i front. Han vælter da også ganske medrivende rundt i levende døde, hvor han både slår hoveder af zombielignende krapyler og tager en halsbrækkende svømmetur i kampen mod ondskaben, der er personificeret af Sofia Boutella som den både fæle og smukke mumie Ahmanet.

Desværre bliver hun bare aldrig rigtigt skræmmende – og uhyggen udebliver i det hele taget, selvom der tages tilløb til den med både klamme edderkopper, hidsige flashbacks og ikke mindst levende døde, der slås hul på med de bare næver af Tom Cruise. Det er altså action frem for uhygge, der her har overtaget, mens der også spændes til med lidt humor.

The Mummy biograf 01

For det skulle jo også nødigt blive sådan rigtigt uhyggeligt. Som når Nick og Jenny diskuterer, hvor viril Nick i grunden var på deres one night stand. Nå ja, Russell Crowe dukker også op i en olm rolle og lægger op til et større udfoldet monsterunivers fra Universal, hvor der med The Mummy altså nu er taget første spadestik til flere film med de klassiske filmmonstre i.

Filmen famler desværre bare rundt i en rodet historie, der aldrig for alvor mønstrer hverken spænding eller uhygge. Men selvom filmen vakler lidt afsted, er der tilpas med fart over feltet og de monsterfyldte scener til, at de lig-glade løjer ryger ned på sin egen halvklodsede måde hos undertegnede. Og fordi Tom Cruise altid er min og din tid værd.

– The Mummy får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– The Mummy har premiere den 8. juni 2017.

The Mummy poster

WONDER WOMAN: Hun forstår i den grad at slå på tæven, bære et sværd og hoppe virkelig højt

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad mig være ærlig her fra starten af: Jeg kender intet til Wonder Woman. Altså udover at have set et par billeder af 70’er-udgaven samt det, som vi så til hende i Batman V Superman. Sidstnævnte var et af filmens højdepunkter. Så ja, jeg har bestemt set frem til, at heltinden fik sin egen film, der passende blot hedder Wonder Woman.

Godt nok er superheltemarkedet overmættet, men måske er en kvinde i front netop det indspark, heltetrætheden har brug for? Gal Gadot gør i hvert fald charmerende, hårdtslående og ganske karismatisk figur i skikkelse som den standhaftige – men dog noget spinkle amazon-kriger-prinsesse – Diana Prince aka Wonder Woman.

Wonder Woman biograf 01

Eftersom jeg nok ikke er alene om at have en sparsom viden om Wonder Woman, kommer filmen med indbygget oprindelseshistorie i. Det fungerer ganske godt at se Diana gå fra energisk barn til kriger-elegant voksen. Selvom dette første akt bliver lidt langt i spyttet i forhold til, hvad der fortælles. Heldigvis kaster plottet sig mere medrivende videre ind i krig, krudt og kugler.

For fra at have boet på en ø skjult fra resten af resten verden og kun befolket af amazon-krigerkvinder, forlader Diana nemlig øen for at begive sig ind i den omkringliggende verden, hvor 1. Verdenskrig raser. Det er på denne rejse og i sin kamp for det gode, at hun finder ud af, hvem hun virkelig er – og ikke mindst, hvad hun formår at udrette som kriger og nyudklækket superheltinde.

Wonder Woman biograf 02

Der bliver da også plads til lidt (forsøg på) humor i de overvejende alvorlige løjer. Blandt andet i mødet mellem amazon-krigeren og den for hende fremmede omverden. Eksempelvis når hun prøver uvante kvindegevandter på og ikke lige helt forstår de stramtsnørede kjoler, da de jo ikke just er praktiske at slås i forstås.

Desværre bliver hun i disse fish out of water-situationer gjort dummere end hun er og mister momentvis noget af sin pondus samt ellers stærke og selvstændige personlighed. Heldigvis kammer fjollerierne aldrig over, selvom filmens alvorlige grundtone momentant er ved at vælte. Det er nemlig en overvejende alvorlig omgang Wonder Woman, man her er vidne til.

Wonder Woman biograf thumb

Krigens rædsler og nævekampe malet op i dystre farver og mørke nuancer. Det er med til at give fin tyngde til den lidt letbenede historie, der også fint kunne være klippet en smule ned i spilletid. For med op til flere slutninger, bliver eskapaderne også lige lange nok for filmens eget bedste.

Men det flotte univers holder fanen højt, mens blandt andet to afsluttende klimakser fornemt fordrer adrenalinudløsninger. På samme måde som filmens i øvrigt veldoserede actionscener tilfører den lidt vaklende historie momentum samt tiltrængt saft og kraft. Som når Wonder Woman med buldrende primaltrommer tromler en flok tyske soldater ned med sit sværd og de bare næver

Wonder Woman biograf 04

Desuden er Chris Pine et ligeledes charmerende sidekick som den amerikanske spion, der kæmper side om side med Diana. Nå ja, og der bliver da også plads til romantik mellem de to. Egentlig lidt unødvendigt, da Diana herved mister lidt af sin selvstændige nerve. Men pointen om, at kærligheden gør stærk er altid værd at fortælle, så jeg lader det gå.

Selvom instruktør Patty Jenkins altså tumler lidt med historiemæssige skavanker og tonemæssige ubalancer, så lander Wonder Woman på begge ben i sidste ende. Desuden er blandt andet en diabolsk Danny Huston samt en stoisk David Thewlis og Elena Anaya som vansiret, ond doktor med til at gøre filmen mere interessant. Så ja, løjerne sniger sig lige op over middel. Jeg ser allerede frem til mere Wonder Woman.

– Wonder Woman får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– Wonder Woman har biografpremiere den 1. juni 2017.

Wonder Woman biograf poster

Johnny Depp kommer på dybt vand i Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge

/i , /af

Biografanmeldelse: Piraterierne med Johnny Depp som den excentriske piratkaptajn Jack Sparrow har lagt i dødvande siden 2011, hvor han senest stak til søs. Nu er han så tilbage med den dødvandetrædende Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge, hvor han gøres selskab af en herligt gusten Javier Bardem i en olm skurkerolle.

Men selvom Javier Bardem er et herlig klamt bekendtskab, mens der også – vanen tro – diskes op med spektakulære scenerier, så sejler denne omgang piratunderholdning i ring og får aldrig for alvor vind i sejlene. Historien er ikke rigtigt vedkommende og karaktergalleriet får aldrig for alvor tyngde, men forbliver statister i filmens jagt på bombastiske søslag og effektmageri.

Pirates of the Caribbean Salazars Revenge 02

Plottet siger du? Sådan helt kort, er det noget med, at den sortslimsklamme spøgelseskaptajn Salazar vil hævne sig på Jack – ja, slå ham ihjel – sammen med alle øvrige pirater. For at Jack kan undslippe med livet i behold må han få fat på Poseidons myteomspundne trefork. I jagten på den slår han sig mere eller mindre modvilligt sammen med astronomen Carina Smyth samt den handlekraftige sømand Henry.

Desværre får kampen mellem Sparrow og Salazar ikke nævneværdig dramatisk tyngde eller nok intenst nærvær til, at jeg rigtigt bekymrer mig om nogen af de to herrer og deres splid. Sådan går det desværre også mere eller mindre for resten af karaktererne, hvor ingen rigtigt får fat i mig eller giver fortællingen menneskelig ballast.

Pirates of the Caribbean Salazars Revenge 01

Johnny Depp forsøger atter på at være charmerende og alt for meget som Jack Sparrow, men han går en smule i tomgang uden videre mindeværdige scener. Bortset måske fra åbningsscenen – et fejlslået bankkup, der tumler sig ivrigt gennem en by. Geoffrey Rush er ligeledes tilbage som Barbossa – og ja, han har den gravitas filmen ellers er noget fattig på.

Javier Bardem leverer som nævnt et herligt ækelt skurkeportræt, men får aldrig rigtig fodfæste i den rodede fortalte historie, hvor Brenton Thwaites som den gæve Henry forbliver glat, mens der er mere spark og liv i Kaya Scodelario som den gæve Carina Smyth. Men overordnet forbliver Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge for uvedkommende til, at jeg gribes af filmens af og til ellers ganske storladne søslag og effektivt opsatte actionscener.

– Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge får 2 ud af 6 stjerner:
2_6 - stars

– Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge har premiere den 24. Maj 2017.

Pirates of the Caribbean Salazars Revenge poster

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

/i , /af

Biografanmeldelse: Ok folkens, med Ben Wheatleys pistolglade Free Fire er der tale om et simpelt, men effektivt setup. En flok mere eller mindre suspekte typer mødes et skummelt sted for gøre en våbenhandel. Det går naturligvis ikke som smurt, så snart står den på skududvekslinger og en jagt på overlevelse samt de mange penge, der skulle være brugt på automatvåben.

Året er 1978 og vi befinder os i Boston, så tøjet matcher tiden med brede flipper, bakkenbarter og overskæg, mens John Denver spiller på anlægget. Tidsbilledet rammes således fint på hovedet, mens det desværre halter lidt mere med en engagerende historie og ditto karakterer samt mere medrivende og intenst gribende skuddueller.

Free Fire 01

For desværre får filmen aldrig for alvor vundet det højspændte momentum, der ellers forsøges indfanget efterhånden som løjerne tager til, mens den ilagte sorte humor dog fint kommer i spil, når først the shit goes down. Det er brutalt og da også ganske morsomt, når den ene kugle efter den anden fyger gennem luften og rammer den ene efter den anden.

Men filmen taber luft undervejs, da der ikke rigtigt kommer skub i historien og de indbyrdes stridigheder, der splitter grupperingerne op og spiller dem ud mod hinanden. Desuden så udspiller løjerne sig kun på én location, nemlig i en gammel lagerbygning, hvilket desværre mere er med til at få det hele til at gå lidt i tomgang, mere end at skabe intens og klaustrofobisk action.

Free Fire 02

Der er dog bestemt gode takter i både skuddueller og den sorte humor, mens der da også er et par veloplagte præstationer i castet, uden at nogen sådan rigtigt skinner igennem og tager teten med dramatisk ballast i denne noget kaloriefattige pistoler-og-sort-humor-action-komedie. Men blandt andre er Sharlto Copley dejlig excentrisk som Vernon, der går en del op i sit udseende, mens også Armie Hammer som den kølige Ord leverer lidt 70’er coolness med fuldskæg.

Brie Larson er solid og stålsat som eneste kvinde i hanegården, mens en overskægsbærende Cillian Murphy blot er cool og så bidrager Michael Smiley med lidt herlig hysteriskhed. Men karaktererne er for uinteressante til at bære den ligeledes noget tynde historie – men ellers potente præmis – i mål. End ikke de lange actionscener mønstrer spænding af nævneværdig karakter, men dog holdes action-pumperne og humoren nok i gang til at løjerne lander på middel.

– Free Fire får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

– Free Fire har premiere den 24. maj 2017.


Free Fire poster

ALIEN: COVENANT: Blodige rumbæster langt ude i rummet

/i , /af

Biografanmeldelse: Så er det igen tid til at vende tilbage til det store verdensrum, hvor ingen har kunnet høre dig skrige siden Ridley Scotts banebrydende Alien fra 1979. For med Alien: Covenant er det legendariske rumbæst blodigt tilbage på ny ballade. Atter med Ridley Scott i instruktørstolen.

Det slipper han overvejende godt fra. I hvert fald bedre end størstedelen af de medvirkende, der ikke overraskende må lade livet på blodskvulpnede vis. For besætningen ombord på koloniskibet Covenant får røven på komedie, da de lander på en fremmed planet for lige at tjekke, om den kunne være værd at bosætte sig på. Og nej, det kan den ikke. Fordi rummonster, du ved…

alien covenant 01

Det er den hurtige måde at sætte filmen op på. Mere behøver du egenlig heller ikke at vide, før du spænder rumhjelmen og tager en tur med Covenant. For ja, jeg vil anbefale dig at tage afsted, også selvom Ridley Scott snubler lidt rundt i sin historie, ikke får etableret det mest spændende karaktergalleri eller forløser sit rummonstermareridt lige medrivende hele vejen… men men men.

For på trods af historiemæssige snublerier samt desværre ikke videre veloptegnede og engagerende karakterer, så lander monstereskapaderne på sine blodige fødder gang på gang, selvom bæstet snubler af og til. Det er blandt andet selve universet, der holder filmen flot og medrivende oven vande med sine både smukke og gruopvækkende fremtidstableauer.

alien covenant 02

Lige fra koloniskibets klaustrofobiske indre til den mystiske planets fremmede fauna og svimlende landskaber af regnvådt mareridt. Et helstøbt univers af blodig horror og iskold grumhed, som jeg filmen igennem ikke havde lyst til at forlade – og da slet ikke, når lortet i den grad brænder på for vores kære besætning på afveje.

Her finder man blandt andre Michael Fassbender tilbage i sin droideskikkelse, der med køligt overblik går stoisk og hemmelighedfuld gennem monsterballaden. Katherine Waterston er den både stærke og følsomme heltinde, der ikke rigtigt får lov til at tage ejerskab over løjerne før det næsten er for sent til for alvor at engageres i hendes karakter. Sådan er det desværre med castet generelt, hvor ingen sådan for alvor tager den følelsesmæssige tete i historien.

alien covenant 03

Heldigvis er Ridley Scott en mere end solid instruktør, der med op til flere velkoreograferede og blodspruttende rædselsscener banker både monsteraction samt også en smule mere subtil horror ind under huden på mig. Det er dog den mere udbasunerede del af gruen, der bider sig mest fast i denne ombæring – sammen med det dragende univers af fremmede verdener og glubske væsner.

Filmen udspiller sig 10 år efter Prometheus – og denne gang udvikler Ridley Scott ligeledes på Alien-universet. Ikke nødvendigvis lige vellykket, men stadig med interessante idéer i spil, så som småting som menneskets oprindelse og plads i universet. Der hvor Alien: Covenant dog excellerer er i sin både nærgående grumme intimitet samt bombastiske action i mødet mellem monster og menneske. Lagt ude i rummet, hvor vi alle fortsat må skrige forgæves efter at blive hørt.

– Alien: Covenant får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– Alien: Covenant får biografpremiere over hele landet den 18. maj 2017.

alien covenant poster