Indlæg

CPH PIX 2013, DAG 7: absurd hundejagt, isnende thriller og stenet slackerliv

Igen viste CPH PIX sig fra sin alsidige side med de tre film, jeg havde på programmet på min syvende dag. Og her halvvejs ramte jeg et af festivallens højdepunkter med Chan-wook Parks isnende smukke Stoker. Først stod den dog på en mildest talt absurd og underspillet omgang sort humor med Quentin Dupieux’ Wrong.

For der venter en både sært charmerende og herligt kuriøs rejse, da Dolph vågner op og opdager, at hans elskede hund er forsvundet. Det bliver starten på en hundejagt, der hele vejen tager vanvittige drejninger og vittige sidespring, hvor blandt andet en skøn William Fichtner dukker op som den velformulerede dyreguru Master Chang.

Wrong

Det på en gang både stille og udtalte vanvid folder sig her veloplagt ud efterhånden som jagten på hunden fortsætter. Palmetræer bliver til nåletræer, det øser vådt ned på Dophs kontor og der telepateres med hunde. En på mange måder morsom film, der med sine indfald af bizarre optrin overraskede både publikum og den triste Dolph – en skøn og skør film, hvor eventyret lurer lige bag ligusterhækken.

Wrong 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter blev det så tid til den sydkoreanske instruktør Chan-wook Parks Hollywood-debut med den kølige og forførende smukke thriller Stoker – og ja, hans første engelsksprogede film er i den grad bestået. Det dystre familiedrama emmer af visuelt overskud, er pokkers elegant fortalt og dyster hele vejen ind til sin foruroligende kerne. Herligt.

Stoker

Nicole Kidman spiller den aristokratiske Evelyn, der bliver enke, da hendes mand dør i en tragisk ulykke. Hun står nu alene tilbage i sit rigmandshjem med sin indadvendte datter og outsider India – en forrygende god Mia Wasikowska. En indsmigrende Matthew Goode dukker op som den ukendte onkel, der synes at være overraskende klar til at overtage faderen plads. Ja, her gemmer sig grumme familiehemmeligheder.

Med forrygende film som Old Boy og Thirst på CV’et var det interessant at se Chan-wook Park prøve kræfter med en Hollywood-produktion – og han har virkelig klaret rejsen til USA med bravur. Her kribler edderkopperne erotisk op under nederdelene, mens den klassiske musik smyger sig om de dyriske drifter. Vold sensuelt forløst i et både smukt og urovækkende familiedrama. Se den.

Stoker 5/6:5_6 - stars_LILLE

Dagens sidste film bød på slackerliv med den stenede Ape. Her følger man i hælene på den ikke specielt sjove stand-up-komiker Trevor. Han hutler sig gennem dagen og vejen på den lokale klub, hvor han med sine akavede vittigheder om tidsmaskiner og voldelige naboer forsøger at få det i forvejen sparsomme publikum til at grine.

APe

Joshua Burge er hele vejen igennem troværdig i rollen som den radmagre komiker, der bruger sin fritid på at øve snaldrede jokes foran spejlet og ikke mindste at få afløb for sine pyroman-tendenser ved at sætte ild papir og lege med gassen sit snuskede køkken.

Et stenet liv og en stenet film, der får skudt helt surreelle scener ind i den grå hverdag med blandt andet deltagelse af djævelen og en mand i et gorillakostume, der dukker op i tide og utide. Et sært, tilbagelænet og til tider overraskende brutalt portræt af en mand på vej ad bakken – men hele vejen med et glimt i øjet. Og så var det desuden hyggeligt at instruktøren Joel Potrykus kiggede forbi til en kort Q&A.

Ape 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Du kan også blive ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 6: Forførende flot film og en festlig knaldperle

Det var en helt drømmelignende filmoplevelse, der ventede med Carlos Reygadas’ poetisk fabulerende og eksperimenterende Post Tenebras Lux. En usædvanlig film, der ikke sådan var til at få fod på – og heri bestod både dens styrke og svaghed. For mellem de hele vejen smukke og ofte bjergtagende billeder tabes pusten også, mens et ellers fint optegnet nærvær gik samme vej.

På en gang inkluderende med sine nære billeder og autentiske skuespilspræstationer, men også ekskluderende i sin forviklede afvikling af den nærmest plotløse fortælling, der har en lille familie som centrum. Her tages man både med til en saunavarm swingerklub og udi den smukt åndede mexicanske natur, mens spliden mellem parret i de ellers så idylske omgivelser tager til.

post tenebras lux

Der ulmer altså en masse tanker bag de forunderlige, jordnære og symbolsmukke billeder, men filmen fremstår også til tider sært hul og ikke altid med den nødvendige dramatiske og følelsesmæssige tyngde. Så selvom jeg ikke hele vejen var lige forført, vil jeg anbefale filmen, da der er scener, som i den grad fortryller, fascinerer og skræmmer. Ja, både udfordrende og kompromisløs, irriterende og medrivende.

Post Tenebras Lux 4/6:4_6 - stars_LILLE

Anden film på dagens program var Harmony Korines sprudlende Spring Breakers, der blev vist i en totalt fyldt sal 1 i Empire på Nørrebro. Her var det de fire yndige piger Selena Gomez, Vanessa Hudgens, Ashley Benson og Rachel Korine samt James Franco som manisk gangster, der havde trukket fuldt hus. Sådan.

spring breakers

De fire veninder Candy, Brit, Cotty og Faith har ikke råd til den årlige spring break og vælger derfor at røve en restaurant. Bum. Så med penge på lommen står den nu på fest, strand, stoffer og druk i Florida. De bikiniklædte tøser møder her gangsteren Alien, en forrygende James Franco med sølvtænder og cornrows. Udskejelserne bliver vildere, mens alvoren sniger sig ind på de ellers feststemte piger.

For selvom filmen på overfladen ligner en ren fest med sine neonoplyste farver og gyngende soundtrack, så er her faktisk tale om en ret mørk fortælling. Her hives bagsiden af festen frem og drejes i en dyster retning. Ja, virkeligheden synes nærmest at opløse sig selv i pigernes kulørte amokløb i deres jagt på at finde sig selv og slippe væk fra hverdagen. Et medrivende, veloplagt og tankevækkende ungdomskick.

Spring Breakers 4/6:4_6 - stars_LILLE

Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 4: Ubehageligt opkald, antologigys og seriemordergru

Efter kun en enkelt film om lørdagen, ventede der mig tre titler på min fjerde dag – og det i den mere nervepirrende ende. Desværre også titler, der på trods af både fine momenter og skuespilspræstationer var på det jævne. Først den en smule uforløste psykologisk thriller Complience, der tog telefonfis til skræmmende nye højder.

Lederen på en burgerrestaurant modtager et opkald fra en mand, der udgiver sig for at være fra politiet. Han siger, at medarbejderen Becky har stjålet penge fra en kunde og at hun derfor skal tilbageholdes. Herfra udvikler opkaldet sig til et psykologisk spil, hvor de autoritetstro ansatte gør som ”politiet” siger, hvilket ender i nedværdigende og ubehagelige situationer – ikke mindst for Becky.

compliance 02

Filmen får fint udfoldet, hvordan opkaldet udvikler sig stadigt mere ekstremt og hvordan Becky og de ansatte med blind tro, gør som manden i telefonen siger. Filmen knækker dog alligevel i et skelsættende øjeblik, hvor udviklingen ikke fremstår helt troværdig og det ellers ubehagelige psykologisk spil mister højde. Tilbage står dog fine præstationer og en urovækkende stemning.

Complience 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på antologigys med The ABCs of Death, der bød på hele 26 kortfilm fordelt ud på et alsidigt horrorland – men også med afstikkere til blot outrerede universer. Desværre var der flere indslag, der var på det jævne eller blot var dårligt udførte gyserkicks, som eksempelvis de virkelig tynde Gravity og Miscarriage om henholdsvis en surfer og et dødfødt foster.

abcs of death

Der var også langt bedre indslag, så som den Xavier Gens blodige XXL og Ben Wheatleys vampyrjagt Unearthed, mens blandt andet japanske Fart med pruttende skolepiger og Zetsumetsu med penis-kæmpende tøser var herligt vanvid. Jason Eisener, der står bag den fremragende Hobo with a Shotgun stod for en af de bedste film med Young Buck, hvor en klam mand kommer i problemer.

Hélène Cattet og Bruno Forzanis psykedelisk smukke Orgasm var forførende flot, men et stykke fra skrækgenren. Ja, altså en noget blandet pose bolsjer, hvor for få film kom helt op at ringe. Diversiteten og filmenes korte spilletid gjorde dog, at man aldrig for alvor kedede sig. Så jeg vil lade de gode indslag opveje de jævne og dårlige, der desværre ellers truede med at have overvægt i sidste ende.

The ABCs of Death
4/6: 4_6 - stars_LILLE

Herefter stod den på olm seriemordergru tilsat psykisk terror med Jennifer Lynchs Chained – ja, det er David Lynchs datter, der er tale om. Fader Lynch smitter dog ikke som sådan af på filmen, som tilfældet var med Brandon Cronenbergs body horror-orienterede Antiviral.

chained

Det bliver skæbnesvangert for en mor og hendes søn, da de tager en taxa hjem fra biografen. Chaufføren Bob er seriemorder og kører dem ud til sin afsides ejendom, hvor han myrder moren og holder knægten fanget. Det bliver starten på ubehagelig fangenskab og magtmisbrug. Drengen vokser op, lukket inde i det klaustrofobiske hus, mens Bob slæber damer hjem til samlingen under huset. Grumt.

Der er meget, der fungerer godt – særligt samspillet mellem Vincent D’Onofrio og Eamon Farren som henholdsvis morder og dreng. Særligt er D’Onofrio en ubehagelig fornøjelse – en smule tilbagestående, men skræmmende uforudsigelig og kompleks. Stemingen er indtagende forurolig, men afviklingen går lidt i tomgang og så spises man af med et unødvendigt påklistret plottwist. Øv.

Chained 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Blev ven med Filmskribenten på Facebook HER.

CPH PIX 2013, DAG 3: japansk gangsterballade i Tokyos underverden

Jeg skulle kun se en enkelt film på min tredje dag på CPH PIX – til gengæld var den herligt hårdtslående og fyldt med velklædte yakuzi-medlemmer. Her var nemlig tale om japanske Takeshi Kitanos brutale gangsterfilm Outrage Beyond, der bød på magtkampe, korruption og usødet vold i Tokyos underverden.

Her tørner to rivaliserende klaner sammen efter, at et prominent yakuzi-medlem bliver fundet druknet. Kampen om magten er hård og ind på den bedrageriske scene træder den netop løsladte Otomo, der selvfølgelig spilles af 66-årige Kitano selv. Han vil egentlig bare nyde sit otium, men trækkes ind i rænkespillet, for at få sin hævn over dem, der i sin tid bedrog ham og sendte ham i fængsel.

outrage beyond

Der er mange plottråde og relationer at holde styr på, hvilket er med til at de ellers ofte ret intense løjer bliver en smule ujævnt udfoldet. Men når først Kitano folder volden ud, er ikke et øje tørt. Det er råt, koldt og kynisk serveret – men ikke uden et sorthumoristisk glimt i øjet. Outrage Beyond får altså på trods af mindre skavanker og en smule tomgang serveret sin rå historie med sikker hånd af den garvede veteran.

Outrage Beyond 4/6:4_6 - stars_LILLE

CPH PIX 2013, DAG 2: indisk weirdo og japansk katastrofe

Jeg havde kun to film på programmet på min dag nummer to på CPH PIX – til gengæld vardet to fine film. Først stod den på weirdo-drama med den indiske Miss Lovely, der tog publikum med tilbage til 1980’ernes Mumbai og et lyssky filmmiljø, hvor softcore porno peppes op med bizarre horror-elementer.

Den forsigtige romantiker Sonu og den mere bombastiske Vicky er brødre og arbejder begge med de populære, men ulovlige film, der sender slibrigheder og smukke damer ud til et hujende biografpublikum. Men arbejdet og brødrenes forhold kompliceres, da Sonu forelsker sig i den søde debutant Pinky og den skånselsløse filmindustri truer snart med at sluge kærligheden råt og sende dem alle i fængsel.

miss lovely

Miss Lovely sammenfletter uden bekymringer både kærlighedskvaler, aparte horror-scener samt thriller-, softcore- og dramaelementer til en både syret, ofte helt drømmende filmoplevelse. Der festes livligt løs, mens filmrullerne indeholder stadigt mere udfordrende og snuskede strimler. En sælsom film, der gør som det passer den og hermed også undgår at blive kedeligt forudsigelig.

Miss Lovely 4/6:4_6 - stars_LILLE

Den japanske instruktør Sion Sono er en af mine favoritter, så jeg var selvfølgelig spændt på hans nyeste film, den følsomme The Land of Hope. En mere afdæmpet sag end eksempelvis hans vanvittige horror-mesterværk Cold Fish, den voldsomme Guilty of Romance eller den brutale katastrofefilm Himizu. Omdrejningspunktet er her et voldsomt atomudslip, der sender folk fra hus og hjem.

the land of hope 02

Den fiktive by Nagashima bliver delt i to – den radioaktive side mod den sikre side. Man følger således en række mennesker og deres måde at forholde sig til katastrofen på. Blandt andet det ældre ægtepar, der stædigt holder på at blive boende, et par, der flytter, men fortsat frygter for deres ufødte barns sundhed og to unge kærester, der kører væk på motorcykel mod friheden.

Et komplekst udfoldet drama, der har store temaer som identitet, familie, løsrivelse, liv og død i spil, mens et sart sortsyn også synes at snige sig ind i det håb og den kærlighed, der trods alt synes at binde de forskellige skæbner sammen. En både smuk og tankevækkende film, der fik sat følelser fornemt i sving og leveret et både gribende og rørende tredje akt.

The Land of Hope 5/6: 5_6 - stars_LILLE

CPH PIX 2013, DAG 1: træg franskmand, bizar kendishorror og onde unger

Jeg havde tre film på programmet den første dag på CPH PIX. Det var dog langt fra den mest veloplagte start på filmfestivallen, der ventede med den franske The Girl From Nowhere. For selvom den både bød på overnaturlige fænomener, filosofiske diskussioner og lidt erotisk girl on girl-action, forblev det en prætentiøs snoozefest,

Vi møder her den pensionerede matematikprofessor Michel, der pusler med store tanker og arbejder på sin nye bog i sin rolige og bogfyldte lejlighed. Freden bliver dog brudt, da en pige pludselig dukker forslået op på hans dørtrin. Han tager hende til sig, så hun kan komme sig efter overfaldet – men hvem er hun i grunden og hvad er det for nogle mystiske lyde, der brummer fra lejlighedens indre?

The Girl From Nowhere

Her kunne være tale om et skoleprojekt for filosofistuderende, der er løbet af sporet, men det er Jean-Claude Brisseau, der står bag både manuskript, instruktion og selv spiller Michel. En omgang flade strøtanker om ensomhed, alderdom og kærlighed med referencer til Victur Hugo og Van Gogh. Men tematikkerne får aldrig luft under vingerne, mens det stive skuespil sætter nye standarter for uoplagthed og døde blikke, hvilket en sød Virginie Legeay som den mystiske pige langt fra afhjælper. Pyha.

The Girl From Nowhere 1/6: 1_6 - stars_LILLE

Der ventede en langt mere veloplagt film med Brandon Cronenbergs bizarre spillefilmsdebut Antiviral. Ja, det er David Cronenbergs søn og man må sige, at æblet ikke er faldet langt fra stammen. For ligesom fader Cronenbergs film, er her også et fokus på kroppens forfald, der udover det rent fysiske ubehag også indeholder både bidsk satire og grotesk humor. Herligt.

antiviral

Vi befinder os i en nær fremtid, hvor dillen er at få overført sygdomme fra kendisser, så man herved kan føle sig tæt på stjernerne. Ja, kendiskulturen taget til det ekstreme. Syd March (Caleb Landry Jones) arbejder her for et firma, der overfører disse kendissygdomme. Han eksperimenterer imidlertid også med sygdommene på sig selv, men snart løber hans eksperimenter og omgang med underverdenen af sporet.

Filmens sælsomme præmis udfoldes i et smukt stiliseret univers, hvor blanke overflader og hvide vægge står i kontrast til de væmmelige sygdomme og kroppens kødelige forfald. Et både absurd og fascinerende univers, der med sikker hånd får udfoldet den kuriøse historie og Syds optrappende sygdomsforløb. Her rammes således en medrivende balance mellem ren æstetisk body horror og intellektuelt pirrende temaer som identitet og kendiskultur. En fornem debut.

Antiviral 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Sidste film på min første dag var Ciaran Foys nervepirrende spillefilmsdebut Citadel – en yderst stemningsfuld horrorfilm med overnaturlige elementer sat i en socialrealistisk ramme. Her danner trøstesløs betonbyggeri og grå skyer bagtæppet for den tragiske historie om Tommy (Aneurin Barnard), der må se hjælpeløst til, mens en gruppe hætteklædte unge overfalder hans gravide kæreste.

Citadel

Hun overlever ikke, men deres barn kommer til verden. Således må en nu nedbrudt Tommy beskytte sit nyfødte barn, mens de ansigtsløse overfaldsmænd synes at forfølge den angstfyldte alenefar. Den udefinerbare ondskab i de hætteklædte unger bliver således malet effektivt op imod barnets uskyld og Tommys tiltagende angst.

Det er både pokkers gribende og atmosfærefuld gru, hvor spændingen med snigende intensitet og tiltagende uhygge tager et hele vejen fastere jerngreb om sit publikum. Jeg køber således gerne den måske lidt for bombastiske finale for filmen formår hele vejen at fastholde sin onde stemning af fængslende håbløshed.

Citadel 4/6: 4_6 - stars_LILLE

’Kapringen’ kaprede Bodil for bedste film

I aftes uddelte Filmmedarbejderforeningen, der består af de københavnske dagblades filmanmeldere og filmskribenter årets Bodil-priser – og lige som ved Robert-festen blev det Tobias Lindholms for mit vedkommende ikke vildt ophidsende pirat-film Kapringen, der løb med prisen for bedste film.

Mikkel Boe Følsgaard sikrede sig endnu en pris for rollen som gal konge i Nikolaj Arcels noget flade kostumedrama En kongelig affære og modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle – en præstation, der også gav ham en Robert for bedste birolle.

kapringen robert

Bedste kvindelige hovedrolle gik ligeledes til et nyt talent, nemlig Sara Hjort Ditlevsen for Undskyld jeg forstyrrer. Tommy Kenter fik prisen for bedste mandlige birolle for sin fine præstation i Bille Augusts kedelige sovepille Marie Krøyer, mens endnu et ungt talent kom på banen og modtog prisen for bedste kvindelige birolle, nemlig Frederikke Dahl Hansen for You & Me Forever.

Bedste ikke-amerikanske film blev som ved Robert-festen Michael Hanekes fængslende og fantastiske alderdomsdrama Amour, mens det ligeledes fremragende sekt-drama Martha Marcy May Marlene fik en Bodil for bedste amerikanske film – endelig en prisuddeling uden Argo. Bedste dokumentar blev Putins Kys og så fik Bent fabricius Bjerre en æres-Bodil, fordi han er en cool gammel mand og den slags.

Se også: ’Kapringen’ kaprer hovedprisen ved årets Robert-uddeling

Alle Bodil-vinderne:

  • Bedste film: ‘Kapringen’
  • Bedset mandlige hovedrolle: Mikkel Boe Følsgaard i ‘En kongelig affære’
  • Bedste kvindelige hovedrolle: Sara Hjort Ditlevsen i ‘Undskyld jeg forstyrrer’
  • Bedste mandlige birolle: Tommy Kenter i ‘Marie Krøyer’
  • Bedste kvindelige birolle: Frederikke Dahl Hansen i ‘You & Me forever’
  • Bedste ikke-amerikanske film: ‘Amour’
  • Bedste amerikanske film: ‘Martha Marcy May Marlene’
  • Bedste fotograf: Rasmus Videbæk for ‘En kongelig affære’
  • Bedste dokumentarfilm: ‘Putins Kys’
  • Sær-Bodil: ‘The Act of Killing’
  • Æres-Bodil: Bent fabricius Bjerre
  • Henning Bahs Prisen: Niels Sejer i ‘En kongelig affære’
  • Viasat Film Publikumsprisen: ‘Hvidstensgruppen’

’Argo’ vinder Oscar for bedste film

Der var få overraskelser imellem, da Oscar-statuetterne i nat dansk tid blev uddelt. Her løb Ben Afflecks Argo som forventet med prisen for bedste film samt priser for bedste adapterede manuskript og klipning. Igen må jeg sige, jeg ikke helt forstår den prisregn. Bestemt en hæderlig spændingsfilm, men ikke noget stort filmsus i min bog.

Det blev også som forventet og yderst velfortjent Michael Haneke, der løb med prisen for bedste udenlandske film for den fantastiske Amour – således gik En kongelig affære altså tomhændet fra festen.

oscars 2013 vinderne 01

Lidt mere overraskende var det, at Ang Lee nuppede prisen for bedste instruktør for Life of Pi – en film, der også fik priserne for bedste effekter, bedste originale score og bedste cinematografi. Det var også noget overraskende Jennifer Lawrence, der blev bedste skuespillerinde for Silver Linings Playbook.

Så var det slut på overraskelserne. Daniel Day-Lewis fik prisen for bedste skuespiller for Lincoln, bedste kvindelige birolle blev Anne Hathaway for Les Misérables, bedste mandlige skuespiller blev Christoph Waltz for Django Unchained, som Quentin Tarantino fik prisen for bedste originale manuskript for. Sådan!

oscars 2013 vinderne 02

Bedste dokumentarfilm blev Searching for Sugar Man og  bedste animationsfilm blev den fine Brave. Og så vil jeg lige på falderebet komme med et par utilfredse kvæk om, at Paul Thomas Andersons fremragende The Master blev forbigået – ikke mindst med fraværende nomineringer for bedste film og instruktør. Anyways, det er bare Oscars og de er som bekendt ikke nødvendigvis garant for noget som helt. Bum.

Læs også om andre prisuddelinger:
‘Twilight’ sejrer stort som årets dårligste film
’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes
Ben Afflecks ’Operation Argo’ sejrer ved Bafta-uddelingen
‘Amour’ er den store vinder ved London Critics’ Circle Film Awards

Læs mine anmeldelser af andre Oscar-film:
Amour: med kærligheden i live til det allersidste farvel
The Master: mesterlig kultleder og fordrukken protegé
Zero Dark Thirty: insisterende jagt på Osama bin Laden
Operation Argo: falsk filmhold på redningsmission i Iran
Django Unchained: Tarantino rammer plet med seksløberen
Lincoln: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

Bedste film: Argo

  • Beasts of the Southern Wild
  • Silver Linings Playbook
  • Zero Dark Thirty
  • Lincoln
  • Les Misérables
  • Life of Pi
  • Amour
  • Django Unchained

Bedste instruktør: Life of Pi, Ang Lee.

  • David O. Russell, Silver Linings Playbook
  • Steven Spielberg, Lincoln
  • Michael Haneke, Amour
  • Benh Zeitlin, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespillerinde: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook

  • Naomi Watts, The Impossible
  • Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
  • Emmanuelle Riva, Amour
  • Quvenzhané Wallis, Beasts of the Southern Wild

Bedste skuespiller: Daniel Day-Lewis, Lincoln

  • Denzel Washington, Flight
  • Hugh Jackman, Les Misérables
  • Bradley Cooper, Silver Linings Playbook
  • Joaquin Phoenix, The Master

Bedste animationsfilm: Brave

  • Frankenweenie
  • Pirates: Band of Misfits
  • Wreck-It-Ralph
  • Paranorman

Bedste: Amour (Østrig)

  • No (Chile)
  • War Witch (Canada)
  • En kongelig affære (Danmark)
  • Kon Tiki (Norge)

Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Misérables

  • Sally Field, Lincoln
  • Jacki Weaver, Silver Linings Playbook
  • Helen Hunt, The Sessions
  • Amy Adams, The Master

Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained

  • Phillip Seymour Hoffman, The Master
  • Robert de Niro, Silver Linings Playbook
  • Alan Arkin, Argo
  • Tommy Lee Jones, Lincoln

Bedste adapterede manuskript: Argo, Chris Terrio

  • Beasts of the Southern Wild, screenplay by Lucy Alibar & Benh Zeitlin
  • Life of Pi, written by David Magee
  • Lincoln, written by Tony Kushner
  • Silver Linings Playbook, written by David O. Russell

Bedste originale manuskript: Django Unchained, Quentin Tarantino

  • Amour, written by Michael Haneke
  • Flight, written by John Gatins
  • Moonrise Kingdom, written by Wes Anderson & Roman Coppola
  • Zero Dark Thirty, written by Mark Boal

Bedste originale sang: “Skyfall”, Skyfall

  • “Before My Time”, Chasing Ice
  • “Pi’s Lullaby”, Life of Pi
  • “Suddenly”, Les Misérables
  • “Everybody Needs a Best Friend”, Ted

Bedste cinematografi: Claudio Miranda, Life of Pi

  •  Seamus McGarvey, Anna Karenina
  • Robert Richardson, Django Unchained
  • Janusz Kaminski, Lincoln
  • Roger Deakins, Skyfall

Bedste costume design: Jacqueline Durran, Anna Karenina

  • Paco Delgado, Les Misérables
  • Joanna Johnston, Lincoln
  • Eiko Ishioka, Mirror Mirror
  • Colleen Atwood, Snow White and the Huntsman

Bedste dokumentarfilm: Searching for Sugar Man

  • 5 Broken Cameras
  • The Gatekeepers
  • How to Survive a Plague
  • The Invisible War

Bedste dokumentarfilm, kort: Inocente, Sean Fine og Andrea Nix Fine

  • Kings Point, Sari Gilman and Jedd Wider
  • Mondays at Racine, Cynthia Wade and Robin Honan
  • Open Heart, Kief Davidson and Cori Shepherd Stern
  • Redemption, Jon Alpert and Matthew O’Neill

Bedste klipning: William Goldenberg, Argo

  • Tim Squyres, Life of Pi
  • Michael Kahn, Lincoln
  • Jay Cassidy and Crispin Struthers, Silver Linings Playbook
  • Dylan Tichenor and William Goldenberg, Zero Dark Thirty

Bedste originale score: Mychael Danna, Life of Pi

  • Dario Marianelli, Anna Karenina
  • Alexandre Desplat, Argo
  • John Williams, Lincoln
  • Thomas Newman, Skyfall

Bedste make-up og hår: Lisa Westcott og Julie Dartnell, Les Misérables

  • Howard Berger, Peter Montagna og Martin Samuel, Hitchcock
  • Peter Swords King, Rick Findlater og Tami Lane, The Hobbit: An Unexpected Journey

Bedste production design: Lincoln, Rick Carter (Production Design); Jim Erickson (Set Decoration)

  • Anna Karenina, Sarah Greenwood (Production Design) og Katie Spencer (Set Decoration)
  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Dan Hennah (Production Design) og Ra Vincent og Simon Bright (Set Decoration)
  • Les Misérables, Eve Stewart (Production Design); Anna Lynch-Robinson (Set Decoration)
  • Life of Pi, David Gropman (Production Design); Anna Pinnock (Set Decoration)

Bedste animerede kortfilm: Paperman, John Kahrs

  • Adam and Dog, Minkyu Lee
  • Fresh Guacamole, PES
  • Head over Heels, Timothy Reckart og Fodhla Cronin O’Reilly
  • Maggie Simpson i “The Longest Daycare”, David Silverman

Bedste kortfilm: Curfew, Shawn Christensen

  • Asad, Bryan Buckley and Mino Jarjoura
  • Buzkashi Boys, Sam French and Ariel Nasr
  • Death of a Shadow (Dood van een Schaduw), Tom Van Avermaet og Ellen De Waele
  • Henry, Yan England

Bedste sound editing: her er der to vindere: Skyfall, Per Hallberg og Karen Baker Landers samt Zero Dark Thirty, Paul N.J. Ottosson

  • Argo, Erik Aadahl and Ethan Van der Ryn
  • Django Unchained, Wylie Stateman
  • Life of Pi, Eugene Gearty and Philip Stockton

Bedste lydmix: Les Misérables, Andy Nelson, Mark Paterson og Simon Hayes

  • Argo, John Reitz, Gregg Rudloff og Jose Antonio Garcia
  • Life of Pi, Ron Bartlett, D.M. Hemphill og Drew Kunin
  • Lincoln, Andy Nelson, Gary Rydstrom og Ronald Judkins
  • Skyfall, Scott Millan, Greg P. Russell og Stuart Wilson

Bedste effekter: Life of Pi, Bill Westenhofer, Guillaume Rocheron, Erik-Jan De Boer og Donald R. Elliott

  • The Hobbit: An Unexpected Journey, Joe Letteri, Eric Saindon, David Clayton og R. Christopher White
  • Marvel’s The Avengers, Janek Sirrs, Jeff White, Guy Williams og Dan Sudick
  • Prometheus, Richard Stammers, Trevor Wood, Charley Henley og Martin Hill
  • Snow White and the Huntsman, Cedric Nicolas-Troyan, Philip Brennan, Neil Corbould og Michael Dawson

’Argo’ vinder for bedste film ved Golden Globes

Jeg fatter det ikke, at Argo er populær, men nu vandt den så lige prisen for bedste film, mens Ben Affleck nuppede prisen for bedste instruktør ved dette års Golden Globes. Well, en fin film og nu også vinder af de tunge priser. Bedste film i den spøjse dobbelt-kategori ’komedie eller musical’ blev Les Misérables – hvilket uden tvivl skyldes den syngende Russell Crowes kødfulde ansigt.

Jessica Chastain vandt for Bedste skuespillerinde for Zero Dark Thirty (drama), mens Daniel Day-Lewis vandt for Lincoln (drama). Bedste skuespillerinde i en komedie eller musical blev Jennifer Lawrence for Silver Linings Playbook, mens Hugh Jackman vandt den mandlige pendant for Les Misérables.

Bedste birolle gik til Anne Hathaway for Les Misérables og Christoph Waltz for Django Unchained, som Tarantino også vandt bedste manuskript for – og så fik Brave prisen for bedste animerede film. En kongelig affære blev slået af to gamle mennesker i en lejlighed – men selvfølgelig skulle Michael Hanekes Amour vinde for bedste udenlandske film. Ja, den kommer til at fortsætte sin sejrsgang ved Oscar-showet. Bum.

I år var Ricky Gervais afløst af skønne Tina Fey og Amy Poehler – ja, de er sgu sjove. De fik bl.a. hentydet til pillemisbrug blandt stjernerne, gjort grin med, at Gervais ikke var sjov sine to øvrige værtsår og at de ikke har set Kathryn Bigelows Zero Dark Thirty, men hvad angår tortur, så stoler de på en kvinde, der har været gift med James Cameron. Nå ja, og så var der også lige en porno-joke, klodset high-fives, mens Tarantino blev udnævnt til ”The star of all my sexual nightmares” af Tina Fey. Priceless.

Læs også mine anmeldelser af:
Brave: Et magisk og medrivende eventyr
Argo: Falsk filmhold på redningsmission i Iran
Amour: Med kærligheden i live til det allersidste farvel

Årets Golden Globe-vindere
:
Bedste film, drama: Argo
Bedste film, komedie eller musical: Les Misérables
Bedste instruktør: Ben Affleck, Argo
Bedste skuespillerinde, drama: Jessica Chastain, Zero Dark Thirty
Bedste skuespiller, drama: Daniel Day-Lewis, Lincoln
Bedste skuespillerinde, komedie eller musical: Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook
Bedste skuespiller, komedie eller musical: Hugh Jackman, Les Miserables
Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway, Les Miserables
Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, Django Unchained
Bedste udenlandske film: Amour
Bedste manuskript: Quentin Tarantino, Django Unchained
Bedste score: Life of Pi
Bedste animerede film: Brave
Bedste sang: Skyfall (Skyfall)
Bedste tv-serie, drama: Homeland
Bedste tv-serie, komedie eller musical: Girls
Bedste mini-serie eller film lavet til tv: Game Change
Bedste skuespillerinde i tv-serie, komedie eller musical: Lena Dunham, Girls
Bedste skuespiller i tv-serie, komedie eller musical: Don Cheadle, House of Lies
Bedste skuespiller i tv-serie, drama: Damian Lewis, Homeland
Bedste skuespillerinde i tv-serie: drama: Claire Danes, Homeland
Bedste skuespiller i mini-serie eller film til tv: Kevin Costner, Hatfield & McCoys
Bedste skuespillerinde i mini-serie eller film til tv: Julianne Moore, Game Change
Bedste kvindelige birolle i mini-serie eller film til tv: Maggie Smith, Downton Abbey
Bedste mandlige birolle i mini-serie eller film til tv: Ed Harris, Game Change

Oscar-nomineringerne 2013 – ja, ’En kongelig affære’ er nomineret

Klokken 14:30 dansk tid blev spændingen udløst for alle royalisterne – En kongelig affære fik sin Oscar-nominering. Et stort tillykke her fra – en sejr for dansk film og alt det der. Jeg er ikke selv oppe at ringe over filmen, men den bød bestemt på et par gode skuespilspræstationer og flotte parykker.

Det var Seth MacFarlane og den yndige Emma Stone, der med pep præsenterede årets nomineringer og det tyder på, at man har valgt rigtigt ved at lade MacFarlane være vært ved uddelingen d. 24. februar. Jep, manden bag bl.a. serien Family Guy.


De seneste år har det i hvert fald været nogle mere eller mindre kedelige shows. Men MacFarlane ser ud til at kunne bidrage med den frækhed og kant det ellers så polerede show så desperat har brug for. Ikke at der går Ricky Gervais i den, men han fik dog ved nominerings-ceremonien sneget en Hitler-joke ind, så det lover jo godt.

Og lad os så se på hvem, der skal duellere udi kunsten at bestikke og charmere gamle mænd med magt i Hollywood. Se resten af de nominerede HER.

Bedste film:
Amour (2012)
Argo (2012)
Beasts of the Southern Wild (2012)
Django Unchained (2012)
Les Misérables (2012)
Life of Pi (2012)
Lincoln (2012)
Silver Linings Playbook (2012)
Zero Dark Thirty (2012)

Bedste mandlige hovedrolle:
Bradley Cooper, Silver Linings Playbook (2012)
Daniel Day-Lewis, Lincoln (2012)
Hugh Jackman, Les Misérables (2012)
Joaquin Phoenix, The Master (2012)
Denzel Washington, Flight (2012)

Bedste kvindelige hovedrolle: 
Jessica Chastain, Zero Dark Thirty (2012)
Jennifer Lawrence, Silver Linings Playbook (2012)
Emmanuelle Riva, Amour (2012)
Quvenzhané Wallis, Beasts of the Southern Wild (2012)
Naomi Watts, The impossible (2012)

Bedste mandlige birolle:

Alan Arkin, Argo (2012)
Robert De Niro, Silver Linings Playbook (2012)
Philip Seymour Hoffman, The Master (2012)
Tommy Lee Jones, Lincoln (2012)
Christoph Waltz, Django Unchained (2012)

Bedste kvindelige birolle:
Amy Adams, The Master (2012)
Sally Field, Lincoln (2012)
Anne Hathaway, Les Misérables (2012)
Helen Hunt, The Sessions (2012)
Jacki Weaver, Silver Linings Playbook (2012)

Bedste instruktør:
Michael Haneke for Amour (2012)
Ang Lee for Life of Pi (2012)
David O. Russell for Silver Linings Playbook (2012)
Steven Spielberg for Lincoln (2012)
Benh Zeitlin for Beasts of the Southern Wild (2012)

Bedste originale manuskript:
Amour (2012): Michael Haneke
Django Unchained (2012): Quentin Tarantino
Flight (2012): John Gatins
Moonrise Kingdom (2012): Wes Anderson, Roman Coppola
Zero Dark Thirty (2012): Mark Boal

Bedste adaption:
Argo (2012): Chris Terrio
Beasts of the Southern Wild (2012): Lucy Alibar, Benh Zeitlin
Life of Pi (2012): David Magee
Lincoln (2012): Tony Kushner
Silver Linings Playbook (2012): David O. Russell

Bedste animationsfilm:
Brave (2012)
Frankenweenie (2012)
ParaNorman (2012)
The Pirates! In an Adventure with Scientists! (2012)
Wreck-It Ralph (2012)

Bedste udenlandske film:
Amour (2012): Michael Haneke (Østrig)
Rebelle (2012): Kim Nguyen (Canada)
No (2012): Pablo Larraín (Chile)
En kongelig affære (2012): Nikolaj Arcel (Danmark)
Kon-Tiki (2012): Joachim Rønning, Espen Sandberg (Norge)

Bedste cinematografi:
Anna Karenina (2012): Seamus McGarvey
Django Unchained (2012): Robert Richardson
Life of Pi (2012): Claudio Miranda
Lincoln (2012): Janusz Kaminski
Skyfall (2012): Roger Deakins

Bedste klipning:
Argo (2012): William Goldenberg
Life of Pi (2012): Tim Squyres
Lincoln (2012): Michael Kahn
Silver Linings Playbook (2012): Jay Cassidy, Crispin Struthers
Zero Dark Thirty (2012): William Goldenberg, Dylan Tichenor

Bedste production design:
Anna Karenina (2012): Sarah Greenwood, Katie Spencer
The Hobbit: An Unexpected Journey (2012): Dan Hennah, Ra Vincent, Simon Bright
Les Misérables (2012): Eve Stewart, Anna Lynch-Robinson
Life of Pi (2012): David Gropman, Anna Pinnock
Lincoln (2012): Rick Carter, Jim Erickson

Bedste costume design:
Anna Karenina (2012): Jacqueline Durran
Les Misérables (2012): Paco Delgado
Lincoln (2012): Joanna Johnston
Mirror Mirror (2012): Eiko Ishioka
Snow White and the Huntsman (2012): Colleen Atwood

Bedste makeup:
Hitchcock (2012)
The Hobbit: An Unexpected Journey (2012)
Les Misérables (2012)

Bedste sound mixing:
Argo (2012)
Les Misérables (2012)
Life of Pi (2012)
Lincoln (2012)
Skyfall (2012)

Bedste sound editing:
Argo (2012)
Django Unchained (2012)
Life of Pi (2012)
Skyfall (2012)
Zero Dark Thirty (2012)

Bedste visuelle effekter:
The Avengers (2012)
The Hobbit: An Unexpected Journey (2012)
Life of Pi (2012)
Prometheus (2012)
Snow White and the Huntsman (2012)

Bedste fuldlængde dokumentarfilm:
5 Broken Cameras (2011)
The Gatekeepers (2012)
How to Survive a Plague (2012)
The Invisible War (2012)
Searching for Sugar Man (2012)

Bedste kortfilm, animation:
Adam and Dog (2011): Minkyu Lee
Fresh Guacamole (2012): PES
Head Over Heels (2012): Timothy Reckart, Fodhla Cronin O’Reilly
Paperman (2012): John Kahrs
The Simpsons: The Longest Daycare (2012): David Silverman

Bedste kortfilm, live action:
Asad (2012): Bryan Buckley, Mino Jarjoura
Buzkashi Boys (2012): Sam French, Ariel Nasr
Curfew (2012): Shawn Christensen
Dood van een Schaduw (2012): Tom Van Avermaet, Ellen De Waele
Henry (2011): Yan England