Kowabunga – nye ejere til seje padder!

Ingen tvivl om at de fire skildpadder fra Teenage Mutant Ninja Turtles er nogle gæve ninjaer, men de er åbenbart også en god sjat dollars værd. I hvert fald har Nickelodeon (dem som bl.a. ejer den vanvittige Svampebob Firkant) valgt at smide intet mindre end 60 millioner dollars efter rettighederne til de pizza-ædende Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael. En ny æra for de fire mutanter er begyndt…


Planen er – igen – at reintroducere skildpadderne, selvom det faktisk skete så sent som i 2002. Anyways, planen af opkøbet er få lavet en animeret tv-serie samt en ny spillefilm til 2012 (og helt sikkert også at få langet en masse merchandise over disken). Jeg håber så bare på at rygterne om en ny live action film taler sandt.  Men altså, uanset hvad, så er et gensyn med Turtles et plus i min bog – de er i hvert fald en del af min populærkulturelle opdragelse – ikke mindst de farverige film og tegnefilm fra 90’erne.

Det hele begyndte tilbage 1984 med en tegneserie af Kevin Eastman og Peter Laird, den var i sort/hvid og ikke videre børnevenlig – dette var begyndelsen på hvad der senere skulle gå hen og blive en af de mest populære franchises. En mere børnevenlig tegneserie fulgte, samt tegnefilm, legetøj, spillefilm, computerspil, penalhuse, pizzaer osv.

– Well, de grønne padder er altså langt fra lagt i graven – man kan således se frem til eller frygte for deres fortsatte hærgen, jeg glæder mig i hvert fald. KOWABUNGA…!

Charmetrolden Trier er bedst!

Eller i hvert fald i Norden. For med den både smukke og gruopvækkende Antichrist har den gæve filmskaber inkasseret prisen for Nordens bedste film 2009, som uddeles af Nordisk Råd. Han slog således Finland, Island, Norge og Sverige. Prisen overrækkes dog først ved prisuddelingen i Stockholm den 27. oktober.

Spøgefuglen Trier er glad for prisen, som han bl.a. gav følgende selvironiske kommentar med på vejen: ”De andre film må eddermame have været dårlige, hvis min film er den bedste i Norden i år”. Well, muligvis manden har ret. Jeg har dog ikke set nogle af de konkurrerende film, men glæder mig til at se Finlands bidrag, gyseren Sauna – som by the way snart lander på det danske marked.

At der følger små 350.000 kroner med prisen er heller ikke helt dårligt, eller som Trier udtrykker det: ”Jeg blev engang spurgt, hvad jeg synes om filmpriser. Jeg svarede at filmpriser da var skønne, hvis der fulgte kontanter med og det gør der jo her. Og penge er jo en god ting. De kan få enhver rebel til at kaste sig ned på gulvet, falde om på ryggen og sprælle som en fisk” – som en fisk i vand…!

Jeg er selv ret begejstret for Antichrist, som jeg er spændt på at give en gensyn, når den lander på DVD. Og der er faktisk allerede en ny film på vej fra Trier. Det er dog ikke meget, der i første omgang afsløres af projektet. Filmens titel bliver Melancholia og vil være et psykologisk drama og katastrofefilm. Hvilket lyder meget interessant. Trier tilføjer selv den enkle slaglinje: ”No more happy endings!” – så er stilen lagt. På Zentropas hjemmeside flankeres nyheden af et billede, hvor Jorden er på kollisionskurs med en stor fremmed planet. Mon vi kommer til at se små grønne mænd i den kommende film, nu får vi se – filmen starter i hvert fald optagelser sommeren 2010 et sted i Europa.

Kilde: Politiken.dk

Spike Jonze og Kanye West syrer ud…

Spike Jonze, som netop nu er aktuel med filmen Where the Wild Things Are har sendt drukkenbolten og megalomanen Kanye West en tur ud i torvene i den ca. 10 minutter lange og surreelle kortfilm We Were Once a Fairytale. Filmen havde premiere ved Los Angeles Film Fest i sommers, men er nu havnet online.


Jeg vil ikke røbe for meget af handlingen her, men blot sige at Kanye West giver den gas som fuld og irriterende klubgæst (har vi hørt det før…?) – men så tager tingene en usædvanlig og syret drejning, well det er jo trods alt Spike Jonze, som står bag. Mere vil jeg ikke røbe – you have to see it to believe it…

Spike Jonze har før haft fingre i Kanye West, de lavede nemlig en super cool video til Flashing Lights sammen (se den her). Nu er alt hvad Kanye West laver ikke nødvendigvis lige min kop the, men Spike Jonze får skruet nogle ret interessante ting sammen, hvilket også er tilfældet med de to West-samarbejder. Tjek evt. også Jonzes formidable spillefilm Orkidé-tyven og Being John Malkovich ud, hvis du endnu ikke har haft den fornøjelse – eller gå på jagt efter hans utallige musikvideor. Han er bl.a. manden bag den klassiske Beastie Boys-video Sabotage (se den her).

– Se Spike Jonzes kortfilm We Were Once a Fairytale her eller her.

”Twilight” og ”True Blood” tog flest priser!

Så er priserne uddelt ved dette års Scream Awards. Et prisshow, som er tilegnet alt det bedste indenfor fantasy, science fiction og horror – både indenfor tv, på film og i tegneserieform.

Sidste år var det The Dark Knight, som tog godt for sig af retterne og vandt intet mindre end 12 priser ud af sine 21 nomineringer. I år var det så vampyrernes tur til at gå hjem med flest priser – her repræsenteret ved tv-serien True Blood og Twilight. Jeg må altså også snart få set True Blood. Har fået serien anbefalet mange gange efterhånden og nu lander 1. sæson jo snart på det danske marked, hvilket jo kunne være en meget god anledning til at se serien an.


Ellers var der bl.a. også priser Zack Snyders fremragende Watchmen, JJ Abrans Star Trek og Sam Raimis Drag Me To Hell. Herudover blev der også delt priser ud til et par ikoner, nemlig til zombie-faderen George A. Romero – en såkaldt Scream Mastermind Lifetime Achievement Award, mens Marvel-mesteren Stan Lee modtog Comic-Con Icon Lifetime Achievement Award.

Jeg har desværre endnu ikke kunnet opsnuse alle vinderne. De er endnu ikke sat op på Scream Awards egen side og wikipedia har også et par huller i vinderlisten. Og der er faktisk et par spændende priser, der endnu mangler. Bl.a. Best Science Fiction Actor, som jeg håber går til Sam Rockwell for sin præstation i den formidable Moon (som desværre ikke vandt for bedste science fiction film). Der mangler også vinderne i de mere fjollede kategorier Most Memorable Mutilation og Holy S***! Scene of the Year…(!)


Vinderne er alle fundet ved en åben afstemning, hvor alle har kunne stemme på deres favoritter – og det kan godt ses på vinderne, hvor det er de mest kendte og populære film og tv-serier, som er løbet med priserne. Det er for mig fint at fansene bestemmer, men overraskelserne udebliver en smule, mens ellers fine film og skuespillere fra knapt så stort opsatte produktioner forsvinder lidt mellem Twilight og Transformers… men hvad, det er jo bare for sjov!

– Et udpluk af aftenens vindere:

•    Best Horror Movie: Drag Me To Hell
•    Best Science Fiction Movie: Star Trek
•    Best Fantasy Movie: Twilight
•    Best TV Show: True Blood
•    Best Horror Actress: Anna Paquin, True Blood
•    Best Horror Actor: Stephen Moyer, True Blood
•    Best Fantasy Actress: Kristen Stewart, Twilight
•    Best Fantasy Actor: Robert Pattinson, Twilight
•    Best Science Fiction Actress: Megan Fox, Transformers: Revenge of the Fallen
•    Breakout Performance-Female: Isabel Lucas, Transformers: Revenge of the Fallen
•    Breakout Performance-Male: Taylor Lautner, Twilight
•    Best Director: JJ Abrams, Star Trek
•    Ultimate Scream: Star Trek
•    Best F/X: Transformers: Revenge of the Fallen
•    Best Villain: Alexander Skarsgård, True Blood
•    Best Comic Book Movie: Watchmen
•    Scream Mastermind Lifetime Achievement Award: George A. Romero
•    Comic-Con Icon Lifetime Achievement Award: Stan Lee
•    Rock Immortal Award: Keith Richards
•    Most Anticipated Fantasy Film: Alice in Wonderland

– Scream Awards 2009
– Se vinderne og de nominerede her

Will Ferrell smidt på gaden!

Så er en personlig favorit på spil igen, nemlig ingen ringere end hr. Will Ferrell. Han har sagt ja til at headline low-budget filmen Everything Must Go (budgettet er på små 10 mio. dollars) – det bliver samtidig også instruktørdebuten for Dan Rush.

Filmen, som vil være et komedie-drama bygger på en novelle af Raymond Carver og handler om en mand, der mister sit job og bliver låst ude af sin kone. Hun smider samtidig alle hans ting ud foran huset – her bruger han så de næste fire dage på at sælge sine ejendele.

Det skulle være en mere atypisk Ferrell-rolle, så det bliver nok hverken til streaking a la Old School eller overlegen jazz flue som i Anchorman. Det kunne tyde på at blive en film mere i dur med den underfundige Stranger Than Fiction fra 2006. Hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.

En laber Will Ferrell i den semi-sjove ”Semi-Pro”

En laber Will Ferrell i den semi-sjove Semi-Pro

Everything Must Go starter optagelser til marts, så der bliver god tid til at nyde Ferrell i en af sine komiske glansroller inden premieren – eller også i den aktuelle tidsrejse-komedie The Land of the Lost, hvor han bl.a. er på flugt fra en Tyrannosaurus rex. Den havde amerikansk premiere i sommers og i Sverige d. 11. september – så ja – jeg venter stadig på en dansk biografpremiere…!

Kilde: IMDb

Nye vilde klip fra Herzogs ”Bad Lieutenant”

Dette er et de mere aparte filmprojekter jeg er stødt på i år. I instruktørstolen finder man Werner Herzog, mens Nicolas Cage i hovedrollen som forvildet betjent render rundt med skarpladte pistoler og et massivt stofmisbrug. Filmen bygger på Abel Ferraras Bad Lieutenant fra 1992, her med en bredskuldret Harvey Keitel i hovedrollen, som korrupt betjent. Ferrara er som bekendt også manden bag den blodige film med det velklingende navn The Driller Killer fra 1979.


Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans, som er filmens fulde titel er et spøjst miskmask af filmpersonligheder – og bestemt en film der ser interessant ud. Ikke mindst pga. Herzog, som er en af undertegnedes personlige favoritinstruktører og manden bag den mesterlige Aguirre, den gale erobrer (Aguirre, Der Zorn Gottes, 1972) som har en vanvittig Klaus Kinski i hovedrollen.

Udover Nicolas Cage indfinder sig på plakaten, står også Eva Mendez, Brad Dourif, Shea Wigham, Val Kilmer og grinebidderen Xzibit på rollelisten.


Traileraddict.com har netop uploadet fem nye klip fra filmen, som kan ses her. Filmen har allerede haft premiere i udlandet, så nu venter jeg blot spændt på at en dansk biografdato bliver annonceret…!

– Se filmens trailer her

Velkommen til MTVs nye filmblog – MTV at the Movies!

Jeg har glædet mig meget til at få skudt bloggen i gang – og nu er først post så klar. Jeg ser frem til at dele de mange nyheder, filmoplevelser og diverse løse rygter fra filmens verden med bloggens læsere – og i skal være mere end velkomne til at give jeres mening til kende.

Men hvilken bedre måde at starte på, end med et par nye billeder fra en film, jeg har set frem til i snart lang tid – nemlig Spike Jonzes filmatisering af børnebogen  Where the Wild Things Are. Filmen har været lang tid undervejs og desværre været tynget af problemer, bl.a. angående monstrenes udseende og ikke mindst filmens dystre tone, som ikke helt passede ind i krammet hos filmens producenter. Men filmen er nu endelig klar til det store lærred og rammer således de danske biografer d. 11. december.

– Og så skal det også lige nævnes at Karen O. – ja hende fra The Yeah Yeah Yeahs, har skrevet filmens sange, mens Carter Burwell står for filmens score. Han har bl.a. stået for scoret til Twilight, en række af Coen-brødrenes film og ikke mindst filmen Buffy the Vampire Slayer fra 1992!