Schwarzenegger leverer illustrative one liners

Er der en actionhelt, der har været leveringsdygtig i en lang række klassiske one liners, så er det Arnold Schwarzenegger. En gut ved navn Ian Glaubinger har nu kreeret en lille serie med Arnie og hans one liners. Kan du gætte hvilke film, der er tale om?

Det er et par fine illustrationer og en sjov idé – også selvom han burde have lavet mange flere end blot fem styk, for listen med Arnies one liners er meget længere. Mon Arnie kommer til at levere en udødelig one liner igen? Altså hvis hans come back overhovedet giver pote. Tja, som actionbøf er hans dage jo nok talte – men så kan man jo heldigvis altid gense The Terminator eller Total Recall. Habile sager.


Se andet Arnie-relateret sjov:
’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion
Schwarzenegger synger Predator i gulvet
Arnie er tilbage, næsten

Skønne plakater til den skræmmende ’The Shining’

En af mine Stanley Kubrick-favoritter er den skræmmende The Shining eller Ondskabens hotel, som den danske titel lyder. Hvis I endnu ikke har set den, har I uhyggeligt god underholdning til gode. Det er en film, der stadig kan skræmme bukserne af mig – specielt scenen, hvor Jack Nicholson der spiller den rablende familiefar på Overlook Hotel bevæger sig ind på det mystiske værelse 237.

Hos ShortList har de samlet en række forskellige fanlavede plakater til filmen og det er ret interessant at se, hvor forskellige de er i udtrykket. Flere af dem bruger dog nøgleelementer fra filmen i det grafiske udtryk, bl.a. øksen, de uhyggelige tvilinger og labyrinten, som man finder i hotellets sneklædte have. Virkelig labre sager.

– Klik videre til ShortList for flere plakater og i større format HER.
Se andre Kubrick-lækkerier:
Stanley Kubrick i ny indpakning
H to the A to the L, HAL 9000!
Kubrick vs. Scorsese

’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion

En af alle tiders mest populære actionfilm er James Camerons bombastiske Terminator 2 fra 1991, hvor en pumpet Arnold som bekendt er The Terminator, som forsøger at holde John Connor i live, inden den onde T-1000 får fingrene i ham. Den 3. juli fylder filmen 20 år og som hyldest til ’the best movie in the world’, som de to svenske gutter kalder den, har de lavet følgende flippede stop motion-film.

Det kan godt være, at den lille farverige film ikke just emmer af svedig maskulin og hårdtslående action, men med de kejtede stop motion-tegninger bliver man mindet om, hvor man ikoniske scener filmen faktisk rummer. Det er bestemt stadig en underholdende film, selvom den første film stadig er min favorit i serien.

Se andet lir med Arnold Schwazenegger:
Schwarzenegger synger Predator i gulvet
Darth Schwarzenegger

Kender du alle 50 filmskurke?

Det kan godt være, at det er helten, som løber med den søde tøs i filmens verden, men ofte er det skurken, der stjæler billedet – tænk bare på fx ikoniske skurke som Darth Vader, Jokeren eller Dracula.

Jeg er selv vild mere filmskurke, derfor faldt Robert Balls cool plakat også i min smag. Her finder man flotte portrætter af 50 skurke. Tjek hans ’Fifty Baddies’-plakat ud i større format HER, hvor du også finder listen med skurkene.

Se endnu flere filmskurke:
– ‘Bad Dudes’ DEL 1 og DEL 2.

Fem film stykke for stykke

Emma Butler har lavet denne fine og detaljerede plakat-serie, hvor fem film er blevet gengivet i plakatform vha. filmenes forskellige rekvisitter. Her finder man bl.a. æsken med chokolade fra Forrest Gump, Mavericks hjelm fra Top Gun, 3D-brillerne fra Back to the Future, piben fra Juno og pointtavlen fra Mighty Ducks.

En sjov idé, som med al tydelighed viser hvor stor en rolle rekvisitter (ofte) spiller for en films historie og udtryk. Besøg Emma Butlers eget site HER.

KLIK VIDERE for plakaterne i fuld størrelse –> Læs mere

En stak forførende ’Inception’-plakater

Der findes et hav af fanlavede plakater til ældre filmklassikere, men der også er nyere film, som i den grad er blevet forkælet med nye og alternative filmplakater, nemlig Christopher Nolans drømmebasker Inception. Det er da også en film, der pirrer ens fantasi og flot sætter sine visuelle krumspring i spil.

Shortlist har samlet en lille håndfuld af de fanlavede plakater. Ikke alle er lige opfindsomme, men der er bestemt nogle grafiske lækkerier imellem, hvor der bl.a. leges med filmens labyrintiske væsen og de forskellig drømmeniveauer. Jeg er ret vild med plakaten, hvor Inception skrives med blå labyrinter og den hvor en ’labyrintterning’ er sat ind over en hjerne.

– Se alle plakaterne og i større format hos Shortlist HER.
– Læs min anmeldelse af Inception, ‘Drømmeaction for fuld udblæsningHER.
– Tjek også Dum og dummere vs. Inception og Inception serveret a cappella.

Tarantinos film fanget i nye flotte værker (update)

UPDATE: De to sidste billeder i Tim Doyles Tarantino-serie er kommet online, så som lovet har jeg også postet dem – klik HER for for Pulp Fiction og Jackie Brown. Det endt med at være en virkelig flot serie.

For et par uger siden skrev jeg om udstillingen Quentin vs. Coens – læs mere HER. I den sammenhæng kunne jeg vise et par af de værker, som vil være at finde på udstillingen, der sætter fokus på filmskaberne gennem værker skabt med inspiration i deres film. Mere end 100 kunstnere deltager og nu er sløret løftet for et par ret så flotte billeder af Tim Doyle.

Doyle har nemlig lavet et billede til hver af Tarantinos syv film, Reservoir Dogs, Pulp Fiction, Jackie Brown, Kill Bill Vol. 1 og 2, Death Proof og Inglourious Basterds. Det er dog endnu kun fem, som via /Film har fundet vej til nettet – de kan ses nedenfor – jeg opdaterer straks, jeg fanger de sidste to. Jeg er specielt vild med Death Proof, som flot fanger det voldsomme bilsammenstød. Det er Spoke Art, der står bag udstillingen, som kan ses på Bold Hype Gallery i New York fra d. 7. og 9. april. Besøg Spoke Art HER.

Se andre Tarantino-lækkerier:
Tarantino og Coen-brødrene mødes i New York
Tarantino vs. Coen-brødrene
Kill Bill møder Billy Joel
Tarantinos signaturskud
Flotte alternative Inglourious Basterds plakater

KLIK VIDERE for Tarantino-plakaterne i større format —> Læs mere

Tarantino og Coen-brødrene mødes i New York

Nogle af vor tids mest succesfulde instruktører er uden tvivl Quentin Tarantino og Coen-brødrene. Nu sætter Spoke Art filmskaberne stævne på en udstilling på Bold Hype Gallery i New York. Udstillingen kommer til at byde på værker af mere end 100 kunstnere, der alle har ladet sig inspirere af deres film eller instruktørerne selv. Så hvis man er på Manhattan mellem d. 7. og 9. april kan man evt. slå et smut forbi.

Jeg er ret vild med deres film, som bl.a. tæller Tarantinos Pulp Fiction, Kill Bill-filmene og Inglourious Basterds samt brødrenes Fargo, The Big Lebowski og No Country for Old Men. Det er også nogle virkelig både flotte, idérige og inspirerende værker, der er blevet skabt til udstillingen. Nedenfor ses et meget lille udpluk, så skynd dig videre til Spoke Art HER for meget mere og billederne i større format.

Se andet labert film-kunst:
– Gremlins, Ghostbusters og Goonies – DEL 1, DEL 2, DEL 3.
– Kunst inspireret af Wes Anderson – DEL 1 og DEL 2.
– og få også en lille smule Kubrick på væggen.

36 af Hitchcocks drab klippet simulant

Okay, dette indlæg kan måske synes en kende morbidt, men også ret fascinerende. En gut har nemlig samlet 36 mordscener fra mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks film. Hitchcock er manden bag klassikere som Psycho, Vertigo og Menneskejagt. Han gik som bekendt ikke af vejen for et velorkestreret filmmord. Jep, der var bestemt også drabelig mord før ‘Saw’-filmene kom på banen og drænede al form for morderiske elegance ud skrækfilmen.

I nedenstående video ses de 36 forskellige mordscener side om side i en mosaik af mord – og så er det hele oven i købet timet så drabene indfinder sig simultant i ét stort grufuldt klimaks ved 2:05 min. Du finder listen over de brugte film sidst i videoen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=E9mMm2Z3SL0[/youtube]

Se andet Hitchcock-relateret film-guf:
Hitchcock i labert nyt plakatdesign
Hitchcocks ”The Birds” – den fjollede prequel
Filmrulle-Hitchcock-portræt

Ret så imponerende filmplakater

Der findes et hav af fanlavede filmplakater og mange af dem er heldigvis ret flotte, men nogle er altså bare mere fascinerende end andre, hvilket er tilfældet med illustratoren Grzegorz Domaradzkis plakat-serier. Han har lavet et par i særdeleshed vellykkede og flotte filmplakater, bl.a. for Blade Runner, Apocalypse Now, Mulholland Drive, The Deer Hunter, Get Carter og Raging Bull – som kan ses nedenfor.

Han har lavet to serier af denne type plakater. Den første serie er fra 2008 og byder ligeledes på nogle virkelig medrivende plakater, som bl.a. en yderst spraglet sag til Jack Nicholson-filmen As Good as It Gets. Alle plakater må og skal ses i et større format for at få de mange virkelig lækre detaljer med. Så klik straks videre til første serie af plakater HER og anden del HER. En imponerende række plakater.

Se andre labre plakater:
Flotte filmskurke
10 stilfulde filmplakater
Et par ’fantastiske’ plakater
Stramt komponerede filmplakater