Superhelt på dvd: Du tror måske, at der allerede er superhelte her i verden – blandt andet i filmens verden samt ikke mindst i serieland. Men her tager du altså fejl, for nu er der en ny superhelt på banen med sin helt egen serie, nemlig ‘Black Lightning’, hvor første sæson er udkommet på dvd.
Man følger i denne første sæson Jefferson Pierce, der efter at have trukket sig tilbage i ni år, hvor han har hjulpet sin kone Lynn med at opdrage børnene Anissa og Jennifer, vender tilbage som sit alter ego – nemlig den maskerede, selvbestaltede politimand og superhelt Black Lightning.
Du kan således med den første sæson opleve superhelten Black Lightning i fuld aktion, når han forsøger på at redde Freelands sjæl mod en farlig lokal bande, der kalder sig for One Hundred.
Udover den første sæson af ‘Black Lightning’, så medfølger der også en omgang ekstramateriale, man kan dykke ned i. Her finder man således blandt andet interview, slettede scener samt fjol fra produktionen videre til
Rumdrama på Blu-ray: Det er en både intim og intens rumfærd jeg har været på med Damien Chazelles månelandingsdrama ’First Man’. Det er således fortællingen om, hvordan astronauten Neil Armstrong endte med at blive den første mand til at gå på Månen den 20. juli i 1969. Her fortalt i et på en gang nært og sine steder helt klaustrofobisk drama rumrejsens store vidder taget i betragtning. Det handler nemlig også om andet og mere end det at nå først til Månen.
For det er ikke med store episke armbevægelser, at filmen folder sin fortælling ud. Derimod er det med kameraet helt tæt på Armstrong – både når han indfinder sig i diverse flyvende fartøjer, og når han kæmper med livet nede på Jorden. For Armstrong er en forknyt mand af få ord og med et traume, der tynger både ham og familien. Han og hans hustru Janet mister nemlig på tragisk vis deres lille datter. Således spiller også sorg og familieliv ind på måneeventyret.
På den måde er dramaet i Armstrongs lille familie med til at grunde det ellers svimlende rumeventyr i øjenhøjde, selv når jeg hives med op i det uendelige og lydløse himmelrum. For ja, her leveres op til flere både nervepirrende og medrivende rumflyvninger på vejen hen imod Apollo 11-missionen, der bragte den første mand op på Månen. Disse scener holder mig på tæerne filmen igennem med sin vibrerende tilstedeværelse.
De forskellige flyveture ramte mig nemlig fysisk med blandt andet sine intime nærbilleder, rystende kameraarbejde og klaustrofobiske indre i fartøjerne samt ikke mindst et gispende og dynamisk lydarbejde. Jeg mærker her spændingen, nerven og farligheden. Jeg er helt tæt på visuelt og på lydsiden, mens der ligeledes også åbnes op for åndeløse panoramabilleder set fra oven.
’First Man’ er på den måde også en både smuk, gribende og ikke mindst imponerende film rent visuelt, når jeg her bringes ombord med Armstrong og øvrige astronauter på disse historiske flyvninger, mens rumkapløbet med Rusland spiller en perifer rolle i fortællingen sammen med historiens politiske slagside. Dette er først og fremmest den nære fortælling om Armstrong – naturligvis hans rumfærd, men altså også hans indre dæmoner, ensomheden og sorgen.
Ryan Gosling forløser med naturlighed og nærvær rollen som den mutte Armstrong. En karakter jeg måske ikke just bliver vildt klog på, men som ikke desto mindre er et dragende bekendtskab filmen igennem. Claire Foy bakker ham dynamisk op som hans hustru, der meget af tiden står alene med den lille familie. Kort fortalt, så imponerer ’First Man’ med sine svimlende rumture og griber mig med sit jordnære drama.
Du kan desuden gå på opdagelse i en portion ekstramateriale, der går bag om flere af filmens forskellige aspekter samt se filmen med kommentarspor.
‘First Man’ udkommer på dvd og Blu-ray den 28. februar.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/10/first-man-biograf-01.jpg5871044Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-03-04 15:57:402019-03-04 15:57:42FIRST MAN: Et både intimt og intenst rumdrama på Blu-ray
Biografanmeldelse: Han ser i grunden både cool, creepy og klam ud ham Venom med sin lange slimede tunge, munden fuld af spidse tænder og sine store hvide øjne. Desværre bliver den brutale anti-helt fra rummet ikke forløst hverken videre medrivende, mindeværdigt eller engagerende. ’Venom’ er kort fortalt en både ujævn, rodet og klodset fortalt film med Tom Hardy i titelrollen, der løber forvildet rundt.
Eddie Brock har både en sød kæreste og et spændende job som journalist. Det hele ændrer sig dog, da han bliver inddraget i de lyssky eksperimenter hos The Life Foundation, hvor man udfører farlige forsøg med såkaldte symbioter fundet i rummet. Chefen Carlton Drake for The Life Foundation er imidlertid en psykopatisk skurk, der er ligeglad med menneskelig.
Eksperimenterne løber løbsk og en symbiot indtager Eddie, der nu får et morderisk alter-ego i form af Venom med superkræfter. Filmen er således fortællingen om den splittede Eddie samt kampen om at få skovlen under den skånselsløse Carlton, der har megalomaniske planer om at indtage verdensrummet i forening med symbioterne og uden at tøven tager det ene liv efter det andet på sin vej dertil.
Desværre forbliver både Tom Hardys Eddie samt den onde Carlton ikke videre interessante at følge. Eddie kastes mest af alt noget forvirret rundt i en fortælling, der mangler karaktermæssigt nærvær og tyngde samt ikke mindst medrivende action. I stedet får man en Tom Hardy, der gør hvad han kan med maniske replikleveringer samt klodset iscenesat action, der mere larmer end er medrivende.
End ikke skurkeportrættet er videre isnende eller dragende sat i scene, hvor Riz Ahmed på samme måde som Tom Hardy og de øvrige medvirkende tumler med det dårligt skrevne manuskript og en kedelig historie. Blandt andet bliver forsøget på lidt tvetydighed i skurkerollen jordet i jorden på samme måde som øvrige nuancer i karaktererne, der forbliver mere eller mindre ligegyldige brikker i det forudsigelige plot.
Så selvom man i grunden har en sej karakter form af den morderiske Venom samt den indre kamp i Eddie, så forløses ingen af delene videre indtagende i en film, der mest af alt har natur af et biluheld udfoldet slowmotion. Ja, ’Venom’ forulykker, mens jeg som publikum ikke kan gøre andet end at se hjælpeløst til efterhånden som filmen bare falder mere og mere fra hinanden hele vejen frem mod rulleteksterne.
‘Venom’ udkommer på dvd og Blu-ray den 18. februar.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/10/venom-01.jpg5871044Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-02-28 09:05:342019-02-28 09:05:35Tom Hardy æder løs som anti-helten i ‘Venom’ på Blu-ray
Agent-komedie på Blu-ray: Du kender nok Rowan Atkinson fra sin både legendariske og ikke mindst morsomme rolle som Mister Bean. Men den morsomme skuespiller kan altså andet end at levere ordløs, men kropslig komik. Det viser han i hvert fald i rollen som agenten Johnny English o den nyeste film med titlen ‘Johnny English: Strikes Again’, der nu udkommer på Blu-ray her i landet.
Rowan Atkinson vender således tilbage som den elskelige hemmelige agent i ‘Johnny English: Strikes Again’. Da et cyberangreb i komedien afslører identiteten på alle aktive hemmelige agenter i England, må landets sidste håb kvitte pensionisttilværelsen.
Således kommer Johnny English altså på sin hidtil vigtigste mission. Nemlig at finde hjernen bag angrebet. Som en mand med få evner og analoge metoder til sin rådighed må Johnny English overkomme den moderne teknologis udfordringer – ellers vil hans nyeste mission blive efterretningstjenestens sidste.
‘Johnny English: Strikes Again’ udkommer på dvd og Blu-ray den 25. februar.
Science fiction-gys på Blu-ray: Du har måske allerede set de to første film i science fiction- og gyser-serien, der startede med den vellykkede monsterfilm ‘Cloverfield’ i 2008. Den blev fulgt op at den klaustrofobiske og intense ’10 Cloverfield Lane’ i 2016. Nu er den seneste film i universet, ‘The Cloverfield Paradox’ udkommet på Blu-ray.
Det er produceren og instruktøren J.J. Abrams, der her fører dig dybere ind i det ovenfor nævnte Cloverfield-univers med denne nye science-fiction-thriller. J.J. Abrams er også manden bag blandt andet den meget populære ‘Star Wars: The Force Awakens’ og ikke mindst også Star Trek-rebootet i 2009.
I ‘The Cloverfield Paradox’ kredser forskere om Jorden, der er truet af ødelæggelse på grund af en energikrise. De tester en opfindelse, der kan give ubegrænset strøm… ja, eller fange dem i en frygtelig alternativ virkelighed. På rollelisten finder man blandt andre Gugu Mbatha-Raw, David Oyelowo og Daniel Brühl.
Blu-ray-udgivelsen byder desuden også på en omgang ekstramateriale. Her finder du således ‘Things Are Not As They Appear: The Making of The Cloverfield Paradox’ samt ‘Shepard Team: The Cast’.
‘The Cloverfield Paradox’ udkommer på dvd og Blu-ray den 21. februar.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/02/the-cloverfield-paradox-01.jpg5621000Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-02-18 14:21:572019-02-18 14:21:59Science fiction-gys med ‘The Cloverfield Paradox’ på Blu-ray
Thriller på Blu-ray: Den mørke, dragende og ubehagelige ‘Piercing’ byder også på begsort humor midt i sine makabre eskapader. Filmen er nu udkommet på Blu-ray. Her spindes der en stilsikker og musikalsk lækker fortælling om en tilsyneladende normal familiefar.
Helt almindelig er denne familiefar dog langt fra. For under påskud af at skulle på en forretningsrejse, har han faktisk tænkt sig at dræbe en prostitueret. Intet mindre.
Det er filmens brutalt simple afsæt, der dog skal vise sig at rumme sin del af overraskelser undervejs. Ganske medrivende. Men mere vil jeg faktisk ikke afsløre her – det må du selv opleve.
Christopher Abbott er god som traumeramt, tungsindig og morderklar familiefar, mens hans sagesløse offer spilles med ynde og mystik af Mia Wasikowska. Det er blandt andet i dynamikken mellem de to, at filmens magi opstår – samt ikke mindst i samspillet mellem billed- og lydsiden.
‘Piercing’ udkommer på dvd og Blu-ray den 14. februar 2019.
‘ALPHA’ PÅ BLU-RAY: Kom med tilbage til forhistorisk tid med ‘Alpha’, der er udkommet på Blu-ray her i landet og har Kodi Smit-McPhee i hovedrollen.
Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden både den originale biograf-version samt ikke mindst også en såkaldt Director’s cut. På den måde kan du altså se filmen i to forskellige versioner alt efter humør.
‘Alpha’ er således en episk fortælling om det at blive voksen. Der er dog lige det specielle ved lige netop denne film, at det så bare lige foregår under den seneste istid – ja, en meget kold og farlig periode i menneskehedens historie.
Her møder man en ung dreng, der får en usædvanlig allieret i form af en ensom ulv. Sammen oplever de utallige farer og har alle odds imod sig i kampen for at overleve i den barske vildmark og finde hjem, inden den dødsensfarlige vinter er over dem.
‘Alpha’ udkommer på dvd og Blu-ray den 31. januar.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/02/Alpha-Kodi-Smit-McPhee-01.png411800Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-02-12 16:07:472019-02-12 16:07:48En forhistorisk og episk fortælling med ‘Alpha’ på Blu-ray
Komedie på Blu-ray: Det er både vild og utrolig historie, der fortælles i ‘BlacKkKlansman’ – og ja, så er den ovenikøbet baseret på sande begivenheder. En film, der både morsomt og tankevækkende sætter racisme på menuen, mens man tages tilbage til 1970’erne, hvor en ung, sort betjent sammen med et par hvide kollegaer forsøger at infiltrere Ku Klux Klan.
Man følger således den vovede efterforskning, der er sat i værk af Ron Stallworth – den første afroamerikanske betjent i Colorado. Han skaber nemlig kontakt til den racistiske klan over telefonen, hvorfor han har brug for en hvid betjent til, når de skal mødes ansigt til ansigt. Således indledes et både sorthumoristisk og spændende forsøg på at fælde klanen indefra.
John David Washington spiller den ambitiøse betjent Ron, mens Adam Driver ses som hans noget mere uimponerede og tilbagelænede kollega Flip Zimmerman. De to udgør med hver deres forskellige energi et godt og dynamisk team i en 70’er-virkelighed, hvor racismen trives både i politiets egne rækker og på gaden, mens Ku Klux Klan forsøger at få et mere renskuret image.
Instruktør Spike Lee fortæller altså her en historie med tematisk tyngde og sørgelig relevans på både vedkommende, spændende og morsom vis. For godt nok er klanen et skræmmende bekendtskab, men de er også portrætteret som dumme, fjollede og sørgerlige eksistenser, hvilket afføder både groteske samt morsomme scener. Ja, komedien opstår, hvor modsætninger mødes.
Modsætningerne mødes i den grad her, hvor kontrasten med Ron på den ene side og de racistiske klan-medlemmer på anden anden ikke kunne være større. Godt nok er ‘BlacKkKlansman’ morsom, men alvoren ligger hele vejen som en latent understrøm i fortællingen, der ligeledes er et interessant tidsbillede af et Amerika, hvor de sorte må kæmpe for deres rettigheder.
Instruktør Spike Lee lykkedes altså med at fortælle en engagerende, humoristisk og nærværende historie med et potent og flerfacetteret emne. Godt nok bliver pointerne sine steder måske lige bastante nok, men det er til at leve med, når man altså får en overordnet dragende og spændende fortælling, der fint forløses af de medvirkende – betjente såvel som klan-medlemmer.
– ‘BlacKkKlansman’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K den 31. januar.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/09/blackkklansman-biograf-01.jpg5871044Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-02-12 15:59:182019-02-12 15:59:20BLACKKKLANSMAN: Ku Klux Klan får røven på sort komedie
Den afskyelige snemand på Blu-ray: Vi kender nok alle til myten om den afskyelige snemand med de store fødder og den bløde pels. Nu lander så animationsfilmens ‘Smallfoot’ på Blu-ray her i landet, så du kan opleve den søde film i hjemmebiografen. Her bliver den sneklædte myte imidlertid vendt sjovt på hovedet i en fortælling om både venskab, mod og familie.
For da den unge yeti aka Bigfoot Migo finder noget, som han ikke troede eksisterede, kastes til lille og sneklædte yeti-samfund ud i uro. For det som en unge og afskyelige snemand har fundet er nemlig et menneske ved navn Percy – og de afskylige snemænd tror nemlig ikke på mennesker. Altså lige indtil Migo falder over denne lille dreng.
Animationensfilmen er desuden besat af fine skuespillere bag stemmerne, hvor man således blandt andet finder Channing Tatum bag stemmen til den afskyelige snemand Migo, mens James Corden lægger stemme til drengen Percy. Videre finder man blandt andre også stemmeskuespil af Danny DeVito samt både Zendaya og Common, der desuden også står for musik til filmen.
Ekstramateriale: Udover at animationsfilmen udkommer på det fine Blu-ray-format, finder man også en omgang ekstramateriale, så man kan dykke lidt yderligere ned i filmen. Blandt andet finder man featuretten ‘Yeti, Set, Go!’, videre til ‘Sing Along’ og en ‘Mini-Movie’ samt en musikvideo med mere.
– ‘Smallfoot’ udkommer på dvd og Blu-ray den 11. februar 2018.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/01/smallfoot-01.jpg5871044Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-02-01 15:37:102019-02-01 15:37:11SMALLFOOT: En afskyelig snemand på søde afveje
Drama på Blu-ray: Den romantiske komedie ‘Crazy Rich Asians’ er baseret på bestselleren skrevet af Kevin Kwans fra 2013. Der er således lagt op til både kærlighedskomplikationer, rødmende romantik og følelsesmæssige forviklinger, når filmen folder sig ud. Filmen udkommer nu på Blu-ray her i landet, så man kan opleve romantikken spire i hjemmebiografen – og måske endda blive inspireret til at invitere sin kæreste ud?
Filmen handler om New Yorkeren Rachel Chu, der tager med sin kæreste til hans bedste vens bryllup i det fortryllende Singapore. Her møder hun således hans store familie for første gang og opdager, at netop familien kan være vildere end kærligheden. Det bliver naturligvis starten på dramaet, der byder på udfordringer og dilemmaer for Rachel Chu.
Filmen er instrueret af Jon M. Chu – manden bag blandt andet actionfilmen ‘G.I. Joe: Gengældelsen’ samt trylle-thrilleren ‘Now You See Me 2’, men også de måske noget mere nærliggende ‘Justin Bieber: Never Say Never’ samt dansefilmen ‘Step Up 2 the Streets’. De to sidstnævnte er i hvert fald noget mere i samme boldgade som ‘Crazy Rich Asians’.
Ekstramateriale: Udover at filmen udgives på det fine Blu-ray-format, så medfølger der også en omgang ekstramateriale, hvor man kan dykke yderligere ned i filmen og blive klogere på dens forskellige aspekter. Her finder man således et kommentarspor med filmens instruktør Jon M. Chu samt forfatterens Kevin Kwan, der står bag bogforlægget. Videre finder man featuretten’Crazy Rich Fun’ samt slettede scener og spas fra produktionen.
– ‘Crazy Rich Asians’ udkommer på dvd og Blu-ray den 7. februar 2018.
https://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2019/01/crazy-rich-asians-thumb-01.jpeg9761914Bjarke Friis Kristensenhttps://filmskribenten.dk/wp-content/uploads/2018/11/logo.pngBjarke Friis Kristensen2019-02-01 15:37:002019-02-01 15:37:01CRAZY RICH ASIANS: Romantisk komedie og kærlighedskvaler i Singapore