ENDER’S GAME: 12-årig knægt trænes til at redde Jorden fra grumme rumvæsner

/i , /af

Der er rift om at overtage tronen efter Harry Potter har sendt Hermione hede blikke for sidste gang og det der Twilight-helvede endelig har nået sin ende. Nu melder science fiction-filmen Ender’s Game sig så på banen – og det er bestemt ikke nogen dårlig kandidat til at hive skejser op af lommerne på de købestærke, unge mennesker. For her er tale om flot og medrivende fremtidsbulder, der ikke taler ned til publikum, men leverer sin historie med engagerende alvor og befriet for påtagede romancer.

Med rumskibssvung og skydegale rumvæsner sparkes filmen brølende i gang. Året er 2086 og Jorden er under angreb af aliens, men reddes i sidste øjeblik fra den nådesløse invasion. Vi springer herefter 70 år frem i tiden, hvor man siden angrebet har forberedt sig på, at de fæle bæster skulle vende tilbage. Man træner derfor børn til at blive krigstaktiske ledere, der vil kunne vinde en kommende intergalaktisk krig.

ender's game 05

En af disse børn er den 12-årige Ender Wiggin. Han udviser enestående evner ud i taktisk tænkning og har lederegenskaber, hvorfor han optages på Battle School. Ja, børnesoldater med en hær af rumskibe i ryggen. Ender må nu forlade sin familie for at blive trænet af benhårde militærfolk. Ikke nok med det, Ender udpeges som holdets vidunderbarn, hvilket afføder misundelse og han holdes derfor ude af fælleskabet. Ja, den stakkels knægt isoleres socialt, men forsøger at vende det til sin styrke.

Filmen er baseret på bogen af samme navn fra 1985, den første i en række bøger. Så der er nok af materiale for Hollywood, hvis succesen vel at mærke kommer i hus. Men mon ikke det sker. Her er i hvert fald tale om en tempofyldt film med et i udpræget grad smukt realiseret fremtidsunivers af rumskibe og vægtløse rum. Men netop filmens tempo er også med til, at historien til tider virker forceret – man hopper ganske enkelt fra det ene plotpunkt til det næste, før man nærmest når at følge med.

ender's game 02

Dette gør desværre, at filmen til tider føles en smule overfladisk, simpelthen fordi karakterudviklingen ikke når at rodfæstne sig. Det er en skam, for her er masse af dramatisk guf at komme efter. Helt konkret det kyniske hierarki, som Ender indgår i på skolen og ikke mindst det enorme pres, han er under. Mens også temaer som venskab, fælleskab og selvopofrelse er på menuen, samt selvsagt samfundsmæssige problematikker om og hvad man vil ofre i krigens navn.

Man skal selvfølgelig også lige sluge, at her er tale om, at en 12-årig knægt skal redde Jorden. Men Asa Butterfield gør det virkelig godt i titelrollen – en overraskende kalkulerende knægt, der dog bløder op undervejs. En gnaven og autoritær Harrison Ford er desuden god som oberst Graff. Men på trods af sin til tider lidt forjagede plotafvikling er Ender’s Game en flot og medrivende film, der aldrig keder, men som desværre altså ikke helt får givet sine karakterer og tematikker pondus nok.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Ender’s Game | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
enders game poster
Originaltitel: Ender’s Game, USA, 2013
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: Gavin Hood
Medvirkende: Harrison Ford, Asa Butterfield, Hailee Steinfeld m.fl.
Spilletid: 114 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

INSIDIOUS 2: Skræmmende to’er giver en fuck for logik

/i , /af

Okay, hør lige her engang, jeg er skrækfilmsfan med stort S og er normalt ret svær at skræmme. Men James Wan får sgu skovlen under mig igen og igen. Senest med hans isnende uhyggelige The Conjuring (læs min anmeldelse her) og nu med fortsættelsen til hans ulmende onde Insidious fra 2011. Insidious 2 fortsætter lige efter, den første film slap… og gruen fortsætter i den grad.

For godt nok blev familien Lamberts søn i sidste øjeblik reddet ud af kløerne på en fæl dæmon, men ondskaben er langt fra færdig med at hjemsøge familien. Faderen Josh har nemlig – som vi erfarede i den første film – fra barnsben været udsat for lignende grusomheder. Derfor må familien nu med hjælp fra eksperter ud i det overnaturlige kigge tilbage i tiden for finde en måde at stoppe de fæle gespenster på.

insidious 2 01

Historien bugter sig således sprælsk mellem fortid og nutid, mens man selvfølgelig også kommer en tur ind i det mystiske The Further, som man blev præsenteret for i forgængeren – en art limbo mellem de levende og dødes verden. Således udbygges filmens univers og mytologi, mens ens håndflader bliver fortsat fugtigere. Men hvor den første film var relativt stramt fortalt, skejer to’eren helt ud – og det holder.

For plottet slår flere krøller end jeg her kan ridse op, mens logikken også bliver sendt på porten op til flere gange. Der hersker med andre ord en nervepirrende uforudsigelighed, hvilket også gør, at det i højere grad er den urovækkende stemning, der bærer filmen, end et fuldt forståeligt plot. Filmen agerer altså oftere som et ondt mareridt, der fucker vellykket med logikken og lever af frygten alene.

insidious 2 02

For den får alt, hvad den kan trække af knirkende døre, vamle skygger, øde huse og mørke kældre. Men selvom James Wan kan sin horror-ABC, rammer han ikke hele vejen alle toner lige rent, mens dialogen til tider bliver en smule stivbenet. Det ændrer imidlertid ikke på, at her er tale om en gyserfilm, der rent faktisk er pisseuhyggelig og formår at fastholde gruen – hvilket desværre gælder alt for få skrækfilm.

Ganske vist er klichéerne til at få øje på, men de er en del af charmen og virker ikke bedagede, men er derimod veloplagt og skræmmende godt leveret. For gyset fungerer så absolut, når James Wan spiller op til sprælsk dødedans med velkoreograferede kamerature, der guider publikum forskræmte ind i mørket, mens musikken kryber koldt ned af ryggen. Ja, Held og lykke med din nattesøvn, efter du har set Insidious 2.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Insidious 2 | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
insidious 2 poster
Originaltitel: Insidious: Chapter 2, USA, 2013
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: James Wan
Medvirkende: Patrick Wilson, Rose Byrne, Lin Shaye, Ty Simpkins, Barbara Hershey m.fl.
Spilletid: 106 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

YOU’RE NEXT: Uventede gæster byder på klodset massakre

/i , /af

Jeg sætter lige så meget pris på et godt og grumt drab som enhver anden horrorfilmsfan. Men selvom der deles ud af blodige drab i home invasion-slasheren You’re Next, er det en slap og klodset omgang horror indeholdende sin del af fake scares og plothuller. Der serveres ellers hele ti mulige ofre for de tre mordere, som invaderer det store, knirkende og selvfølgelig ødeliggende hus, hvor familien Davison er samlet.

For ligesom familien har sat sig til bords, flyver en pil hvislende ind gennem vinduet for resolut at bore sig gennem skallen på det første offer. Herfra bryder helvede løs. Panisk forsøger søskendeflokken, deres kærester og forældreparret nu at forskanse sig mod den ydre trussel. Det er selvfølgelig ikke så lige til, og da slet ikke når den udsatte familie handler så ulogisk på den ekstreme situation.

You're Next 02

For gang på gang må man ryste på hovedet over hvordan de håndterer den dødelige kattepine. Jeg mener, hvem pokker vil sende deres datter ud af huset for at nå hen til en af bilerne lige efter et blodigt drab, og ikke mindst når de ved, at morderne gemmer sig derude i mørket? Nej, ingen. Det er blot et af mange eksempler på de mere eller mindre utroværdige handlinger, filmen byder på.

Hertil kommer den klodsede dialog, der skærer handlingen ud i pap og overfortæller, hvad familiemedlemmerne tænker og føler. På samme måde virker reaktionerne på massakren ikke videre overbevisende. Det er mest af alt tilfældige udbrud af skrig og skrål, og ikke følelser, der indgyder mavevridende sorg eller gøder jorden for hævntørst. Desuden kommer familiemedlemmerne og deres interne stridigheder aldrig for alvor i spil.

You're Next 01

Det kunne ellers have bidraget med mere dramatisk dynamik i den jagede flok og have nuanceret nedslagtningerne samt bidraget til ens indlevelse i de brutale løjer. I stedet efterlades man mere eller mindre kold overfor drabene. Filmens tone spjætter desuden noget ubeslutsomt afsted. Der smides således et par sorthumoristiske kvæk ind i møllen undervejs, hvilket blot virker ude af trit med den ellers grundlæggende alvorlig og urovækkende tone, filmen forsøger at opbygge.

Når alt det er sagt, så byder filmen trods alt på et par brutale drab, hvor der både kommer økser, kødhamre og macheter i spil. Det er dog ikke nok til at redde denne ujævne og uengagerede home invasion-fuser. Dertil er manuskriptet for klodset, spændingen flad og karaktererne for uinteressante. Og så er der desuden ingen anden grund til at morderne bærer dyremasker, end at det ser cool ud. Ja, stil over logik – og slut prut på en flad fuser.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”You’re Next | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
you're next poster
Originaltitel: You’re Next, USA, 2011
Premiere: d. 28. november 2013
Instruktion: Adam Wingard
Medvirkende: Sharni Vinson, Joe Swanberg, AJ Bowen m.fl.
Spilletid: 94 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

JOHN DIES AT THE END: Syre og spruttende sprælsk vanvidsridt på tværs af dimensioner

/i , /af

Der skrues i den grad op for det spruttende og kulørte vanvid med Don Coscarellis syrede John Dies at the End. Her boltrer det sprælske plot sig legende og veloplagt hele vejen igennem filmens fascinerende og forskruede univers, hvor historien tager sig op til flere både groteske og ikke mindst overraskende drejninger undervejs.

Men hvad handler filmen så egentlig om? Tja, lidt af hvert og en del mere. Men det er noget med et stof, der giver dem, der tager det, evnen til at se ind i fremtiden samt muligheden for at komme i kontakt med andre dimensioner. Vennerne John og Dave prøver stoffet, hvilket sender dem ud på en kringlet rejse, der slår smut med tiden og sender bizarre monstre i deres retning. Så ja, det er sgu bare med at hænge på.

John Dies at the End 01

Man må med andre ord selv forsøge at finde meningen, der måske, måske ikke gemmer sig et sted i det herligt udknaldede plot. Eller man kan overgive sig til det medrivende vanvid. For her er intet, hvad det giver sig ud for at være. Og man er mindst lige så forbavset over begivenhedernes gang som de to gutter, der fanges i dette bæst af en film. Det er både skørt, opfindsomt og alt for meget.

Chase Williamson og Rob Mayes er desuden dejligt forvirrede som de to gutter i front, mens Paul Giamatti er skøn som manden, der må se forbavset til fra sidelinjen. Men selvom filmen er pokkers underholdende, mister den en smule momentum undervejs, mens plottet også vælter en tand for meget rundt for sit eget bedste. Det er dog små fodfejl i en film, jeg kun kan anbefale, hvis man har brug for et skud syre – og ja, det har vi alle af og til.

– Filmen, John Dies at the End, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

John Dies at the End 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det spruttende vanvid kommer bestemt til sin ret på Bl-ray. Vanviddet står farvemættet, veldefineret og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine dynamiske og klare niveauer, der giver fin plads til alle elementer. Udgivelsens ekstramateriale er desværre ikke ligeså tilfredsstillende.

Her får man en kort og overfladigt making of, hvor cast og crew interviewes (6 min.), mens man også får et kig på skabelsen af et par af filmens monstre (9 min.). Videre finder man optagelser fra gennemlæsninger af manus med skuespillerne, hvilket er kedeligt (7 min.), et fint interview med Paul Giamatti om filmen og arbejdet med Don Coscarelli (10 min.). Slutteligt får man en håndfuld ikke vildt interessante slettede scener (10 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”John Dies at the End | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
John Dies at the End cover
Originaltitel: John Dies at the End, USA, 2013
Udgivelse: d. 7. november 2013
Instruktion: Don Coscarelli
Medvirkende: Chase Williamson, Rob Mayes, Paul Giamatti m.fl.
Spilletid: 99 min.
Udgiver: Another World Entertainmet [/tab][/tabgroup]

THE BLING RING: Sofia Coppola sender teens på rov hos de kendte

/i , /af

Ja, det er for længst stukket af for kendisdyrkelsen – du ved, kendt for at være kendt og alt det der. Men hvordan påvirker og former det et samfund, når typer som Paris Hilton bliver forbilleder? I Sofia Coppolas The Bling Ring følger man en flok teenagere, der netop jagter den livsstil, de ser de rige og de kendte udleve på den røde løber og i ligegyldige reality-programmer. Ja, ”Super rich kids with nothing but fake friends,” som Frank Ocean passende synger på soundtracket.

De festglade teens finder ud af, hvornår kendisserne er udenbys, for herpå at bryde ind og tage for sig af tasker, sko, penge og smykker – heriblandt hos netop Paris Hilton videre til Lindsay Lohan og Megan Fox. Kriteriet for lykke og succes synes her at være bundet op på materiale goder, mærkevarer, penge, fester på kokain og at være på de rigtige VIP-lister. Du ved, den glimtende overflade.

bling ring 01

Filmen er baseret på den rigtige historie om en flok unge, der brød ind hos kendisser i Los Angeles mellem 2008 og 2009. Der er dog ikke af den grund meget substans at komme efter i skildringen af de medvirkende, der optegnes overfladisk. Måske en pointe i sig selv, men det gør også, at man ikke engageres specielt meget i filmen og de unges tyvetogter – well, og så er det desuden ikke specielt sympatiske typer.

Man kommer altså aldrig rigtigt ind under huden de unge, hvor usikkerhed, afsavn og svigt kun i glimt får lov at titte frem. Blandt andet hos den indadvendte Marc, der via gruppen pludselig får venner, eller Nicki, som er på antidepressiver og hjemmeskoles af en mor, der opflasker hende med kendisser som forbilleder. Leslie Mann er som forskruet mor desuden et absurd trumfkort for filmen.

bling ring 02

Hun er dog ligeså firkantet skildret som tyve-flokken, hvor man finder Emma Watson, Katie Chang og Claire Julien – alle mere eller mindre utålelige teens med hovedet oppe i røven og alt for travlt med at tage billeder af sig selv. Men hvorfor de er endt sådan forsøges aldrig rigtigt udforsket. Israel Broussard er som Marc den eneste, der har et nogenlunde velbalanceret moralsk kompas (altså lige bortset fra tyvekoster og kokain) – han er nemmere at forstå og engagere sig i.

Løjerne går en smule i tomgang med det ene rov efter det andet, mens kameraet kæler for villaer og mærkevarer. Så var der anderledes smæk på de vilde teens i Harmony Korines sprælske Spring Breakers, der med lignende tematikker også bød bagsiden af den amerikanske ungdom op til dans. The Bling Ring underholder dog mildt, men provokerer eller uddyber ikke sine tematikker nok til at sætte nævneværdige tanker i gang om kendisdyrkelse, ungdommens jagt på lykke og flugt fra virkeligheden.

– Filmen, The Bling Ring 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger intet ekstramateriale. Men filmen ser flot ud på dvd. Her gengives farverne klart, nuanceret og med god kontrast med et billede, der er både veldefineret og detaljerigt. Lydsporet spiller fint med god balance i niveauerne, hvor både dialog og soundtrack får god plads.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Bling Ring | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
bling ring cover
Originaltitel: The Bling Ring, USA, 2013
Release: 14. november 2013
Instruktion: Sofia Coppola
Medvirkende: Israel Broussard, Katie Chang, Taissa Farmiga, Claire Julien, Georgia Rock, Emma Watson, Leslie Mann m.fl.
Spilletid: 87 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

MUD: Et ærligt drama om kærlighed og venskab ved den Mississippi-beskidte flodbred

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Jeg gik helt på røven over Jeff Nichols’ intense dommedagsdrama Take Shelter. Ja, den indtog oven i købet førstepladsen på min top 10 over de bedste film i 2012 (se selv her). Derfor har jeg selvsagt set meget frem til hans nye film, det Mississippi-beskidte coming of age-drama Mud. Og for at bruge et par floskler, men bestemt oprigtige floskler, så er det på mange måder et både rørende, ærligt og nærværende drama om barndom, kærlighed og venskab.

Store og almene temaer, der tager form hos den 14-årige Ellis og hans bedste ven Neckbone. De støder på Mud, der næsten helt mytisk synes at dukke op ud af det bare ingenting på en lille ø i Mississippifloden. Han er dog helt og aldeles ægte – et menneske på godt og ondt, men med uskylden intakt bag alle de forkerte beslutninger. For han har slået en mand ihjel, der kom på tværs af ham og hans udkårne. Han lever derfor på flugt, mens han håber på at kunne stikke af med sin elskede Juniper.

Mud 01

Mud er en dragende skikkelse, ikke mindst for et par eventyrlystne knægte. De indvilliger derfor nysgerrigt i at hjælpe ham. Eventyret overtages dog – som det altid sker – af de barske realiteter. Men da er det for sent for de to drenge og Mud at vende om. For hvor meget af det som Mud har snakket om er sandt, og hvilke konsekvenser har sandheden? Det er i dette møde mellem eventyr og virkelighed, mellem barndom og voksenlivet, at historien tager fat og fastholder sit drama.

Det handler om at turde stole på hinanden, at tro på, der vil være nogen, hvis man selv falder. Og det handler i høj grad også om kærlighed – den evige og naive, den brændende og opslidende kærlighed. Både Muds romantiske idé om at kunne stikke af med ungdomsflammen Juniper, og Ellis, der via et flygtigt møde med en af skolens piger oplever sin første kærlighed. Men det er også en umulig kærlighed. En drøm virkeligheden vækker en fra – og hvad gør man så?

Mud 02

Matthew McConaughey indtager med liv og død rollen som den mystiske Mud, der med sin slangetatovering og pistol i buksekanten er lige så fascinerende og farlig som de to drenge oplever ham. Tye Sheridan spiller med uforfalskede følelser Ellis, mens Jacob Lofland er den mere ligefremme Neckbone. Begge leverer de usentimentale og oprigtige præstationer.

Så selvom filmens uundgåelige og højspændte finale måske er en tand for meget ramasjang, gør det den ikke mindre intens – og den er desuden en nødvendig konsekvens af historien. Ja, Mud er et af de dramaer, der gør en lidt klogere på sig selv, mens man også er godt og gammeldags engageret i de liv, der udspiller sig på lærredet, hvor det på en gang smukke og barske liv ved Mississippifloden giver dramaet en uragtig og ægte resonans. Den skal du se, hvis du var i tvivl.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mud | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Mud poster
Originaltitel: Mud, USA, 2013
Premiere: d. 21. november 2013
Instruktion: Jeff Nichols
Medvirkende: Matthew McConaughey, Tye Sheridan, Sam Shepard, Resee Witherspoon, Michael Shannon m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE: En uforløst mellemmad inden den store finale

/i , /af

Biograf-anmeldelse: Så blev det igen tid for Jennifer Lawrence at finde bue og pil frem. For med anden del i trilogien, The Hunger Games: Catching Fire, fortsætter historien om Katniss Everdeen og hendes kamp mod den diktatoriske metropol, der holder befolkningen i et undertrykkende jerngreb. For godt nok slap hun levende fra de dødsensfarlige Hunger Games i første film, men hun må fortsat kæmpe for at holde sig i live.

Vi dumper direkte ned i det postapokalyptiske USA, hvor vi slap Katniss og hendes medspiller, Peeta Mellark. De overlevede spillet, da de var forelskede og hellere ville dø end at slå hinanden ihjel. En smuk historie, der gik lige i hjertet på publikum. Men romancen var spil for galleriet, så de kunne undslippe døden. Katniss er nemlig  forelsket i en anden, den firskårne Gale Hawthorne. Ja, trekantsdramaet fortsætter.

hunger games catching fire 01

Katniss og hendes officielle kærlighed, Peeta, må dog efter deres sejr nu rejse rundt i metropolens 12 distrikter, hvor de skal kondolere for taberne i spillet og opretholde den falske romance. Men som vi fik en forsmag på i første film, ulmer der et oprør mod metropolen. Det har fået fornyet kraft, efter Katniss vandt spillet. Hendes popularitet udgør altså en trussel mod magthaverne, hvorfor præsidenten og hans spilmester pønser på, hvorledes de kan få hende skaffet af vejen.

I udgangspunktet et højspændt drama med kærlighed, mediemanipulation og magtkampe. Desværre forbliver dramaet mere eller mindre uforløst. For godt nok er filmens univers i denne omgang mere troværdigt, men dramaet mangler troværdighed. Karaktererne mangler tyngde og forbliver for skitseagtige, hvorfor blandt andet trekantsdramaet aldrig formår at engagere – hvilket desværre er symptomatisk for store dele af filmen.

hunger games catching fire 02

Selv da Katniss og Peeta atter ender i dødsspillet, grundet præsidentens snedige spilændringer, kommer pulsen aldrig nævneværdigt i vejret. Blandt andet efterlades det moralske dilemma med egen overlevelse mod at tage en andens liv slapt i skovkanten, da farerne mere udgøres af spilmesterens brug af dødelig tåge og angrebslystne aber, end egentlig mand mod mand-kamp. Hertil kommer, at man savner at se mere til oprøret, der til trods for, at det står centralt for historien, hengemmes i kulissen.

Del to formår altså ikke nævneværdigt at udbygge historien, men føles ofte som en gentagelse af første film. Jennifer Lawrence bærer dog forsat fint rollen som heltinden i orkanens øje, mens Donald Sutherland er veloplagt ond som præsident, og så tilføjer Philip Seymour Hoffman kynisk sleskhed som spilmester. Liam Hemsworth som Gale og Josh Hutcherson som Peeta forbliver dog ret så anonyme – det er dog delvist betinget af det ujævne manuskript. Filmen ender med andre ord som en uforløst forsmag på den egentlige finale, der forhåbentlig indfinder sig i næste film, eller rettere, kommende to film, da sidste bog i trilogien bides over i to.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Catching Fire | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
hunger games catching fire poster
Originaltitel: The Hunger Games: Catching Fire, USA, 2013
Premiere: d. 20. november 2013
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Philip Seymour Hoffman, Woody Harrelson, Stanley Tucci, Jena Malone, Elisabeth Banks m.fl.
Spilletid: 146 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

MONSTERS UNIVERSITY: Forrygende gensyn med umage monsterpar på skolebænken

/i , /af

Det umage monsterpar er tilbage i charmerende prequel til Monsters, Inc. fra 2001. Monsters University er således en historie, der går forud for den første film og fortæller hvordan den lille, enøjede Mike Wazowski og den store, lodne James P. Sullivan mødtes. De er dog langt fra venner, første gang de støder på hinanden på monster universitetet, hvor de uddanner sig til professionelle skræmmere.

Mike er den undertippede, men flittige elev, der læser alle bøger om at skræmme, mens Sullivan ikke åbner en eneste bog, men lever højt på, at han kommer fra en familie af legendarisk skræmmere. De bliver selvsagt konkurrenter, men ender med at blive smidt ud af studiet. De må derfor slå pjalterne sammen og teame op med nogle ikke specielt skræmmende monstre, hvis de skal komme tilbage på skolebænken.

monsters university 02

Her er med andre ord tale om en klassisk historie om de undertippede, der mod alle odds skal forsøge at kæmpe sig vej til vinderpodiet. Du ved, mens de på deres rejse også lærer noget om venskab, sammenhold og at tro på sig selv. Nej, historien er måske ikke er den mest originale, men den fortælles pokkers veloplagt, hvor det farverige persongalleri hele vejen rundt er sjovt og engagerende at følge.

Billy Crystal bringer med sin ivrige stemme og naturlige begejstring den lille, grønne Mike til live, mens John Goodman med selvsikkerhed og charme giver Sullivan kæk kant. En ting er dog stemmerne, en anden er animationen, og her er Pixar altså helt og aldeles på dupperne. De fremelsker ubesværet følelser og skaber karakterer, man tror på og føler med, selvom her i grunden er tale om kulørte monstre med slimede fangarme, fire øjne og hugtænder.

monsters university 01

Men selvom Monsters University måske ikke helt har samme historiemæssige kompleksitet og tematiske tyngde som andre af Pixars bedste film, så kommer man på ingen måde uden om, at her er tale om en på alle måder charmerende og virkelig sjov film. Med andre ord, så excellerer Monsters University både i eksekveringen af sin historie, karaktererene og har et upåklageligt tag om både detaljer og veltimet humor.

Ja, du har nok regnet ud, at jeg er faldet pladask for filmen – og at du selvfølgelig også skal se den. For selvom jeg i udgangspunktet helst ser, at Pixar kaster sig ud i nye, originale filmprojekter og ikke lukrerer på tidligere succeser, er det svært ikke at tilgive dem, når de leverer en så skøn film som Monsters University.

– Monsters University, 5/6:5_6 - stars_LILLE

monsters university 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Ekstramaterialet er desværre ikke særligt omfangsrigt. Her får man kun en sød og romantisk kortfilm, The Blue Umbrella (7 min.), samt et fint og informativt kommentarspor med instruktør Dan Scanlon, producer Kori Rae og story supervisor Kesley Mann. Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside er anderledes tilfredsstillende. Billedet står veldefineret, detaljerigt og skarpt hele vejen, mens lydsporet spiller upåklageligt og dynamisk med klar dialog og svung på scoret. Fremragende.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE| Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Monsters University | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 5/6:
5_6 - stars
monsters university cover
Originaltitel: Monsters University, USA, 2013
Release: d. 17. oktober 2013
Instruktion: Dan Scanlon
Medvirkende: Billy Crystal, John Goodman, Steve Buscemi m.fl.
Spilletid: 1 time 39 min.
Udgiver: Disney / Pixar Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LONE RANGER: Sløv cowboy og Johnny Depp med en fugl på hovedet mangler et spark bagi

/i , /af

Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente i Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Det er dog som bekendt ikke Tonto, der er alene om at klare ærterne. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

lone ranger 01

Men der går (virkelig) lang tid før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Nej, sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner i rollen som som den ubehagelige og menneskespisende skurk Butch Cavendish – en karakter, der er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Det er dog ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen eller en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

lone ranger 02

For selvom Verbinski viser fin tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er bindeleddene mellem action-eskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Hammer er dog flot og firskåret, men også lidt fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – Verbinski er som bekendt manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933 og dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Men selvom jeg måske lyder en smule knotten i denne anmeldelse, underholder filmen bestemt også, mens de smukke western-vidder får ens indre cowboy til at vrinske. Man kan så håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor.

– The Lone Ranger, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

lone ranger 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet har en fin og filmisk tekstur, der fornemt gengiver både action og de store vidder – detaljerigt, skarpt og med solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med klar dialog og godt svung på både musik samt bulder og brag. Dynamisk og medrivende. Sådan. Ekstramaterialet er noget overfladisk og ikke videre interessant.

Her finder man et par featuretter, hvor man følger Armie Hammer på optagelserne og diverse locations (15 min.), mens man også får indblik i arbejdet med at blive cowboy med ride-, skyde- og lasso-træning (8 min.). Videre får man et indblik i det imponerende arbejde med at lave det jernbanespor, som bruges i filmen (11 min.) og slutteligt et par slettede scener (6 min.) samt fjollede fraklip (4 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
lone ranger cover
Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Release: d. 14. november 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

AFTER EARTH: Will Smith og søn spilder din tid

/i , /af

Nogle fædre tager ud og fisker eller spiller bold med deres sønner, når de skal have noget far-og-søn-tid sammen. Will Smith laver en film med sønniken Jaden. Jeg ville ønske, at de havde holdt sig til en fisketur. For den M. Night Shyamalan-instruerede After Earth er en postapokalyptisk science fiction-fuser. Man tages her 1000 år ud i fremtiden, hvor menneskeheden er blevet nødt til at bosætte sig på en ny planet.

Filmen udspiller sig dog overvejende på den nu ubeboelige Jord, hvor general Cypher Raige (du hørte rigtigt – Cypher Raige) og hans 13-årige søn Kitai må nødlande – ja, Will og Jaden Smith i stramtsiddende fremtidstøj. Cypher har brækket begge ben under nødlandingen, så Kitai må med sin fars vejledning i øret forsøge at lokalisere den nødsender, der skal redde dem væk fra den fjendtlige planet.

after earth 01

Således er man som publikum indlagt til at se Jaden løbe rundt og klynke i en skov, mens fader Smith med konstant alvorlig mine brummer sig igennem det uinspirerede manuskript, der består af floskler om, at man skal finde sig selv i nuet, erkende sin styrke og at frygt er et valg. Uden tvivl velmenende livsråd fra far til søn, som sikkert kunne være blevet til et medrivende drama i mere kompetente hænder.

Men det hele er for banalt og uengagerende leveret til, at man rives med. Will Smith har erstattet sin drengede charme med en voksen alvor, der er støvsuget for nuancer og faderlig tyngde, hvor alle replikker lires af med samme monotone seriøsitet. Jaden er ligeså uinteressant som knægten, der ønsker sin fars anderkendelse – han får det meste af tiden til at gå med at klynke og blive jagtet af computergenerede dyr.

after earth 05

Deres forhold er med andre ord både for løst skitseret og vagt eksekveret til, at man engageres i deres strabadser og personlige rejse. Man får dog blandt andet en jagtscene i luften med en kæmpeørn i nakken – ja, en kæmpeørn. Men ikke en gang actionscenerne får pulsen til at stige nævneværdigt, hvilket blot er med til at sende dette far-og-søn-flop ud i glemslen allerede inden rulleteksterne indfinder sig.

Filmen, After Earth – 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen vitterligt ikke er nogen stor oplevelse, er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside e n helt anden snak. For her leveres et fejlfrit billede med indtagende detaljegrad, skarphed hele vejen, mættede farver og solid kontrast. Lydsporet spiller ligeledes upåklageligt med velbalancerede niveauer og god dynamik. Sådan. Ekstramaterialet er ikke vildt imponerende, men udgør dog et ok supplement.

Her får man både kig bag settet, diverse locations og production design, mens cast og crew interviews undervejs. Her er både en snak om historien og dens tematikker (9 min.), en alternativ åbningsscene (2 min.), noget omkring at udtænke filmens fremtids-look (12 min.), pre-visualisering af diverse scener (6 min.), noget om filmens animatics (9 min.), en montage med diverse billedmateriale fra filmens tilblivelse (5 min.) samt en montage med diverse naturbilleder (5 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”After Earth | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
after earth cover
Originaltitel: After Earth, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Will Smith, Jaden Smith m.fl.
Spilletid:  1 time 40 min.
Udgiver: Sony Home Entertainment[/tab][/tabgroup]