‘Maestro’ forener energisk kunsten og kærligheden
Biografanmeldelse: Det er med en vidunderlig og smittende energi, at det biografiske drama ‘Maestro’ fortælles. Komponist, pianist og dirigent Leonard Bernstein er måske nok det dramatiske udgangspunkt, men det er i høj grad historien om forholdet til Broadway-skuespilleren Felicia Montealegre, der er med til at få hjertet til at banke ekstra og gøre dramaet det mere levende.
Det er mellem de to, at kærligheden og kunsten slår gnister og mødes i al deres ligeledes modsætningsfulde væsen. Kunstens konsekvenser for kærligheden og kærlighedens vigtighed i livet. Leonard Bernstein blev født i 1918, mens vi møder ham noget senere i livet, hvor han er godt på vej mod stjernestatus. Det er her, hans vej krydser Felicias. Frøet er sået til et livslangt forhold.
Bradley Cooper har både instrueret, er medforfatter og spiller Leonard Bernstein, det i forskellige stadier i livet. Fra ung til gammel. Det gør han ret så overbevisende, selvom det i høj grad for mig er Carey Mulligans sarte og selvstændigt stærke portræt af Felicia, der banker hårdest ind i mit hjerte. Men sammen er de dramatisk dynamit på både sødeste og mest komplicerede vis.
Det er de to stærke portrætter, der leder an i dramaet, som desværre spiller sine kort for sikkert og forudsigeligt. Det ændrer heldigvis ikke på, at skuespillet er elegant eksekveret og historien velinstrueret. Fra de dirigerende scener med stort orkester til intimt nærvær mellem Leonard og Felicia. Jeg tror på hendes kærlighed og smerte, mens Cooper skal kæmpe mere for troværdigheden hos mig.
’Maestro’ har altså gode kort på hånden i både form og historie. Dramaet bliver dog aldrig rigtigt farligt, så at sige. Det hele kører lidt for sikkert på de ganske vist velsmurte skinner, men det bliver en tand tandløst ind imellem. Musikken, kærligheden til kunsten og det stærke forhold mellem Leonard og Felicia kan en noget forudsigelig fortalt historie ikke tage fra filmen. Heldigvis.
Kort fortalt er ’Maestro’ en solid film, der dirrer allerbedst og mest engagerende, når den dramatiske musik spiller med energisk schwung under dirigentstokken hos Leonard og ikke mindst, når relationen mellem dirigenten og skuespilleren får lov til at slå hjerteskærende huller i idyllen. Kærlighed, kunst og familie forenes på overvejende fin vis, desværre uden at ramme de helt høje toner.
’Maestro’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Maestro’ har biografpremiere den 7. december.
