X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST: Massevis af mutanter forvilder sig ind i en kulørt rodebutik

Blu-ray-anmeldelse: Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendige. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karakterne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

Nå, men lad mig lige ridse filmen præmis op. Fremtiden er endt helt i hundene, da såkaldte sentinels, nogle robotlignende våbenmonstre, der var skabt til at dræbe mutanter, nu har vendt sig mod alle levende væsner. Verden er således endt i en grum apokalypse. Derfor bliver Wolverine med mutant-hjælp sendt tilbage i tiden, hvor han i 1970’erne skal forhindre begivenheden, der sidenhen førte til undergangen.

x-men days of furture past 01

Egentlig et simpelt tidsrejse-setup, men desværre mudres mutant-strabadserne ind i flere plottråde end historien formår at forløse tilfredsstillende. Det resulterer i karakterer, der på trods af alvorstunge og oprigtige dialoger aldrig rigtig får følelsesmæssig tyngde. For lige som filmen begynder at fostre noget dramatisk pondus, væltes det af endnu et actionfyldt effektorgie eller en skamskudt plottråd.

Man får ellers perlerækken af favoritmutanter. Hugh Jackman er igen en gnaven Wolverine, mens man får både den gamle og unge version af Professor X og Magneto – henholdsvis Patrick Stewart og James McAvoy, Ian McKellen og Michael Fassbender. Læs hertil Jennifer Lawrence som den hamskiftende Mystique, Peter Dinklage (med skovsnegl) som sentinels-opfinderen, Nicholas Hoult som Beast, Halle Berry som Storm og Ellen Page som Kitty Pryde.

x-men days of furture past 02

Ja, der er endnu flere karakterer, men det er bare lige de mest centrale – give or take. Historien drejer sig dog primært om Wolverine, de unge versioner af Professor X og Magneto samt Mystique. Men selv med dette fokus, forvikler historien sig ind i blindgyder, der konstant forhindrer filmen i rigtigt at løfte sig ud af sine mange plottråde, der ender med at hæmme historien, mere end at nuancere og engagere.

Ja, nyeste kapitel i mutant-sagaen er desværre noget kulørt rod. Heldigvis også ok underholdende kulørt rod. For der er actionscener, der overvinder plothullerne og blot imponerer. Men på trods af oprigtige forsøg på at give historien karaktermæssig tyngde, udeblev det følelsesmæssig engagement. Så selvom Bryan Singer, der stod for de første to solide X-Men-film instruerer, ender denne mutant som en skuffelse.

Filmen, Days of Future Past, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

x-men days of future past 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen har ganske vist sine ujævnheder, men Blu-ray-udgivelsens billede- og lydside yderst solid. Billedet står farvemættet, detaljerigt og skarpt med flot kontrast og indtagende nuancer i både actionsekvenser og mutant-close-ups. Lydsiden er velbalanceret og dynamisk med sin medrivende brug af sine elementer, hvor både replikker, action samt scoret og øvrige dele bringer universet medrivende til live.

Ekstramaterialet er ikke særligt interessant. Her får man en række mere eller mindre overfladiske featuretter, der ser på filmens tidsrejseaspekt (12 min.), genforeningen af det gamle X-Men-cast (10 min.), filmens mutanter (12 min.) samt de onde sentinels (10 min.). Videre får man fem ikke vildt spændende slettede scener med valgfrit kommentarspor af Bryan Singer (6 min.) samt en udklippet sekvens (6 min.) og tre gallerier med mutanter, sentinels  og blueprints. Desværre en noget luftig omgang.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Days of Future Past | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
x-men days of future past
Originaltitel: X-Men: Days of Future Past, USA, 2014
Release: d. 23. oktober 2014
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende:
Hugh Jackman, James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Halle Berry, Anna Paquin, Ellen Page, Nicholas Hoult, Peter Dinklage, Ian McKellen, Patrick Stewart m.fl.
Spilletid: 130 min
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]