‘Fuld af kærlighed’ er et gribende og dejlig ubekvemt familiedrama

Biografanmeldelse: Der er en insisterende ubekvem atmosfære hængende over den lille familie, som er ved at gøre klar til besøg i dramaet ’Fuld af kærlighed’. Farmand er i hopla. Måske lidt for meget. Der er nemlig det ved det, at han drikker. For meget. Han er alkoholiker, men forsøger at holde den ubekvemme sandhed på afstand. Lige indtil den dag, hvor det bliver for meget og han falder om af druk.

I instruktør og manuskriptforfatter Christina Rosendahls drama kommer man ind på livet af den lille familie. Far Peter, mor Helen og deres tre børn. 20-årige Sofia, den lidt yngre Jenni og den mindre lillebror Gustav. Det står hurtigt klart, at familien ikke kan se på, at Peters misbrug ødelægger ham og familien med. De laver en intervention med et ultimatum: Det er enten ædruelig eller et farvel til hans familie.

Fortællingen er ikke mindst set fra de pårørendes perspektiv. Peter sendes nemlig i filmens begyndelse i behandling og man bliver ladt tilbage i familiens hjem, hvor det beskrives og undersøges, hvad det gør ved en familie at have en far og ægtemand, der er alkoholiker. Det pinlige i en far, der drikker. Angsten for at finde ham spritstiv på gulvet. Endnu en aflyst middag, fordi han er for fuld.

Det er med fin følelseskompleksitet, at vi i første omgang ser livet fra de pårørendes side med faderens afvænning holdt hen i filmens udkant. Helen må bl.a. se sig selv som en del af problemet, hvilket afstedkommer en ransagning af eget følelsesliv og forholdet til sine børn. Sofia kæmper indædt for at holde sammen på det hele, hvilket går udover det liv, hun ellers har sat sig for at leve.

Selvom ’Fuld af kærlighed’ i korte glimt smager lidt af undervisningsmateriale om misbrug og dets konsekvenser, så løfter historien sig og bliver en film i egen ret. En film, der særligt bliver engagerende og nærværende gennem skuespillerne. Her er bl.a. Viilbjørk Malling Agger som Sofia hele vejen nuanceret og troværdig. Hun er både skrøbelig og sej. Et helt menneske, jeg gribes af.

Stine Stengade giver som Helen et engagerende komplekst og hudløst portræt af en kvinde i krise, mens Peter spilles både ynkeligt og menneskeligt af en tilstedeværende Lars Ranthe. Christina Rosendahl har kort sagt lavet en stærk film, der måske momentant smager lidt af pålagt samtaleemne, men heldigvis bliver sin egen med et rigt og medrivende liv gennem særligt skuespillerne og en billedfin fortalt historie.

’Fuld af kærlighed’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Fuld af kærlighed’ har biografpremiere den 23. maj.