Nisse-gys og julegrin med ‘There’s Something in the Barn’

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvis du spørger mig, er der altså noget en smule creepy over nisser. Selvom de ganske vist også er søde. I julegyserkomedien ’There’s Something in the Barn’ er de dog mest af den creepy og ikke mindst brutale slags. For da en amerikansk familie flytter til Norge, får de snart deres at se til, da ondsindede og dræberparate nisser dukker op i den søde juletid.

Deres nye og afsidesliggende hjem huser nemlig en mørk fortid og er også bosted for en lille skægget nisse. Desværre overholder familien ikke helt de regler, der ellers holder nisser søde og hjælpsomme. Bl.a. er nisser ikke glade for høje lyde og forandringer, hvilket man må sige, at familien står for, da de planlægger at lave laden, hvor nissen bor, om til en Airbnb.

Det er det dejligt simple udgangspunkt for en omgang nisse-gys og jule-ballade, hvor julen ender med at være knapt så fredelig for den nytilflyttede familie. En ting er sammenstødet mellem amerikanerne og de lokale forknytte nordmænd i landsbyen, noget andet er nisserne. Der er bl.a. noget sjovt i netop mødet mellem de udadvendte amerikanere og de fåmælte indfødte, så at sige.

Desværre løber filmens jokes ofte ad en forudsigelig rille i historie og komik. Det gælder også det dog heldigvis ok blodige og brutale møde med en gruppe fæle nisser. For selvom løjerne måske nok er forudsigelige, er de også nogenlunde underholdende sat i scene. Bl.a. er nisserne et ganske herligt bekendtskab. Jeg tror på deres nederdrægtighed kontra hjælpsomhed.

Det er ganske vist bevidst, at der arbejdes med klichéer i form af bl.a. en tvær teenager og en nisserglad lillebror, mens far og mor naturligvis ikke tror en tøddel på sønnikes nissehistorier. Klichéerne ramler bare ind i en som sagt forudsigelig historie, hvor jokes og nissemord ikke helt rammer plet vejen igennem. Det er en skam, da bl.a. både stemning og instruktion er ret vellykket.

’There’s Something in the Barn’ er i sidste ende en lidt uforløst julefornøjelse, som dog heldigvis ved, hvad den er og samtidig kender sin besøgstid med sine 100 minutter. Nogen ny juleklassiker er her dog nok ikke helt tale om. Mindre kan bestemt også gøre det, selvom nisse-balladen er en lidt frustrerende oplevelse, da den er tæt på at kunne være bedre, end tilfældet desværre er.

’There’s Something in the Barn’ får 3 ud af 6 stjerner:

’There’s Something in the Barn’ har biografpremiere den 2. november.

‘Sound of Freedom’ er et ubærligt kig ind i børnehandel

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er virkelig en forfærdelig historie, der fortælles i det højspændte drama ’Sound of Freedom’, som er baseret på en ubærlig sand historie. Filmen handler om noget så umenneskeligt som handel med og kidnapning af børn til sexhandel. Man følger den dedikerede efterretningsagent Tim Ballard, der gør alt for at sætte en stopper for denne mishandling af tusindvis af børn.

Han er en martret mand af det, han i sit arbejde har set. En sjæl, der er revet itu. Han er ægtemand og far til en stor børneflok. Kontrasten mellem hans familieliv og arbejdslivet kunne ikke være større. Det er da også på mange måder en skrækkelig historie, man er vidne til, når Tim Ballard drager på en mission med livet som indsats i forsøget på at redde hundredvis af børn.

Turen går til Columbia, hvor menneskehandelen bl.a. holder til. Det er starten på en stor aktion, der skal sætte de mange børn fri og folkene bag fanges for deres kyniske handlinger. Filmens dybt tragiske og alvorlige emne bliver desværre meget ofte søbet ind i bl.a. kværnende strygere på lydsiden.

Historien banker altså ikke videre elegant sine pointer fast, hvor et følelsesmæssigt indblik i de medvirkende ikke helt får det gribende liv, der sigtes efter, men er meget overfortalt. Jeg forstår bestemt godt filmens absolut berettigede indignation mod handlen med børn. Desværre er det bare tungt og klodset fortalt, hvor jeg på trods mærker vreden pible i mit indre.

Jim Caviezel giver da også et intenst portræt af Tim Ballard med et plaget blik i øjnene. Han er ødelagt, men jagter håbet i en verden af ondskab og ødelagte skæbner. Der er ingen vindere her, hvilket er en tragisk pointe, der dog bare tvinges igennem med store bogstaver. De onde er mere end onde, hvilket bestemt står i deprimerende kontrast til uskylden selv i skikkelse af børnene.

’Sound of Freedom’ kan mest af alt pga. sin historie grundet i virkeligheden ikke undgå at gøre indtryk. Desværre fortælles det hele bare tungt, hvor hver en pointe og følelse bøjes i neon og skæres ud i tykt pap. Ganske vist er det en vigtig virkelighed, der ligger til grund for og fortælles i filmen, men som film rammer den firkantet og overforklarende ind i egen indignation og pointer.

’Sound of Freedom’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Sound of Freedom’ har biografpremiere den 2. november.