‘Indiana Jones and the Dial of Destiny’ er et fint farvel til Indy

/i , /af

Biografanmeldelse: Den vovede arkæolog Indiana Jones er efter sin seneste film ‘Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull’ fra 2008 tilbage på et sidste eventyr i ‘Indiana Jones and the Dial of Destiny’. Eventyret startede i 1981 med Steven Spielbergs mesterlige ‘Raiders of the Lost Ark’, der fik fortsættelser i henholdsvis 1984 og 1989, inden helten altså vendte tilbage i 2008.

Her gælder det så femte kapitel i franchisen, hvor Harrison Ford i titelrollen nu har rundet de 80 år. En meget adræt 80-årig. Nu var han så også i slutningen af sine 70’ere, da filmen blev optaget. Ikke desto mindre kaster han sig dødsforagtende ud i et intenst, ganske medrivende og ofte halsbrækkende eventyr, hvor der bl.a. gøres brug af de-aging af den aldrende Ford. Det fungerer visuelt ganske fint.

Vi starter nemlig i en nazifyldt verden i 1940’erne med en forynget Ford, der slår på tæven og hopper rundt på toppen af et kørende tog. Vi møder også her skurken i skikkelse af en kølig Mads Mikkelsen som nazisten og videnskabsmanden Voller. Han er i flashbackscenerne også forynget. Den digitale foryngelse fungerer sådan set ok, men der er bare et og andet underligt ved pludselig at se en ung Indy igen.

Det sagt, så er der medrivende knald på actiondelen, hvor jagten går ind på et myteomspundet objekt med mægtige kræfter, der vil være til fare for verden, hvis det falder i de forkerte hænder. Således udspiller et katten-efter-musen-eventyr sig tempofyldt, når Indy & co. jages af Voller og hans bøller verden over i forsøget på at få fat i objektet, alt imens John Williams’ score smyger sig veloplagt om historien.

Hovedparten af filmen udspiller sig med den aldrende Indy i slutningen af 1960’erne. Her har livet kastet en skygge over ham, mens han mod sin vilje hives ind i eventyret, da hans unge guddatter Helena dukker op i sin jagt på det hemmelighedsfulde artefakt. Helena spilles livligt og dejlig kækt af Phoebe Waller-Bridge. Således iklæder en nærværende Ford sig på ny den ikoniske hat og pisk.

Modsat de fire første film, der er instrueret af Spielberg, har James Mangold her overtaget styrepinden, hvilket han gør overvejende godt. Ikke mindst i de intenst iscenesatte actionscener, der dog efterlader lidt af dybden i karaktererne i slipstrømmen af en historie, som ikke er helt så medrivende som de heftige strabadser, der desuden godt kunne have strammet sine 2 og 34 minutter lidt op.

’Indiana Jones and the Dial of Destiny’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Indiana Jones and the Dial of Destiny’ har biografpremiere den 28. juni.

‘No Hard Feelings’ er en lidt halvbagt komedie

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvad gør man lige, hvis man står til at miste sit hjem? Endda ens elskede barndomshjem? Jo, hvis man er lige så desperat som Maddie, så rykker man på en lettere aparte jobannonce. For Maddie har nemlig brug for en bil til at passe sit arbejde og hermed redde sit hjem – og det er netop en bil, der loves som betaling i jobopslaget.

Jobbet er ikke et hvilket som helst job. For bag annoncen finder man et par overbeskyttende og omklamrende curlingforældre, der er på jagt efter en kvinde, der kan date deres generte 19-årige søn Percy. Forældrene er nemlig nervøse for, at hvis deres introverte Percy ikke kommer ud af sin skal, inden han begynder på college, at han ikke vil klare den på skolen.

Således er komedien ’No Hard Feelings’ sat på skinner, hvor der således venter akavede optrin og følelsesmæssige forviklinger. Både for den 32-årige Maddie og hendes yngre date, der ikke må få at vide, at der bag Maddies tilnærmelser befinder sig forældrenes skumle plan. Med den uforudsigelige Maddie i førerposition og charmen skruet op på 1000, er spørgsmålet nu blot, om Percy bidder på.

Det er i grunden en herligt skør præmis, der da også giver Jennifer Lawrence mulighed for at gakke ud som Maddie. Hun har ganske fin komisk flair, mens hendes modsætning i skikkelse af Andrew Barth Feldman som Percy, da også afstedkommer mindre kluk. Helt op på de høje komiske nagler, kommer filmen dog ikke, selvom bl.a. særligt én scene bejler til at trække stikket hjem i al sin komiske groteskhed.

Desværre tør filmen ikke gå linen grotesk komisk ud hele vejen, hvor det generiske drama mellem netop Maddie og Percy er forudsigeligt. Lidt som filmen som helhed. De mere tungtvejende følelser, der er i spil hos den desperate Maddie og Percys nervøsitet for fremtiden, får aldrig den dramatiske tyngde, der kunne have været en troværdig modvægt til filmens komiske slagside.

Heldigvis er ’No Hard Feelings’ ganske fermt instrueret af Gene Stupnitsky, der også har været medforfatter på filmen, mens spilletiden på omkring 1 time og 40 minutter er med til at holde et overvejende fint momentum. Desværre får strabadserne aldrig viklet sig ud af sin forudsigelige historie, der trods alt rummer en ganske fin sødme og en lille håndfuld fint komiske scener.

‘No Hard Feelings’ får 3 ud af 6 stjerner:

’No Hard Feelings’ har biografpremiere den 22. juni.

‘Toves værelse’ er et både grimt og elegant kammerspil

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er fuld smæk på de nederdrægtige tilsvininger i Martin Zandvliets både grimme og elegante kammerspil ’Toves værelse’. Her får de spydige ord af manuskriptforfatter Jakob Weis – der også har skrevet teaterstykket af samme navn, som filmen er baseret på – intenst liv af bl.a. Paprika Steen som digteren og forfatteren Tove Ditlevsen, mens Lars Brygmann er hendes ordsadistiske mand Victor Andreasen.

Der er fra første færd fart på ægteparrets eksplosive forhold i deres klaustrofobiske herskabslejlighed i København. Da den unge forfatter Klaus Rifbjerg kommer til frokost, synes den syge dynamik mellem Ditlevsen og Andreasen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, at nå nye giftige højder, hvor ikke mindst også Rifbjerg må lægge øre, øjne og person til sin del af fornedrende optrin og spydige gloser.

Filmens fint afstemte og korte spilletid på 75 minutter gør god brug af sine minutter, hvor de ekvilibristiske ordudvekslinger står spiddende frem. Om end de momentant går lidt i ring. Her optegnes imidlertid på fin vis parrets komplekse forhold, hvor de medvirkende i den grad får lov til at folde sig ud. Særligt er Brygmanns magtdemonstrerende overfusninger ækle i skildringen af Andreasen.

Steen spiller ligeledes med sine replikleverende muskler, der byder på styrke og skrøbelighed, mens hun både er med til at bryde sig selv ned og lade sig blive nedbrudt af sin ægtefælle. Det er en gribende kamp på ord og personligheder, jeg er vidne til. Ej at forglemme rolige Rifbjerg, der bliver fanget i krydsilden. Han spilles fornemt og underspillet fint af Joachim Fjelstrup.

Til at afslutte den skuespillermæssige firkant, finder man den fåmælte husholderske fru Andersen, der med nedslået blik må lægge ryg til ikke så lidt af hvert fra sine arbejdsgivere. Her finder man en dejligt museforsigtig Sonja Oppenhagen. Det er dog førstnævnte trekløver, der udgør den dramatiske orkan, hvor der provokeres, snakkes litteratur og tales grimt, så det driver ned fra væggene.

Filmen igennem bliver det således iltert udrullet, hvad det i grunden måske er, der binder det spydige par sammen. Kærlighed og had i uskøn forening, hvor affærer er hverdagskost fra begge parter. Et par bestående af passion, aggression og på sin egen sygelige måde en form for åndsbalance. Et par, der hver især er afhængige af hinanden og jager anerkendelsen og forståelsen. Eksplosivt!

’Toves værelse’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Toves værelse’ har biografpremiere den 22. juni.

‘Dalva’ gav mig en følelsesmæssig mavepuster af de helt store

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg blev efterladt med en følelsesmæssig mavepuster af de helt store af Emmanuelle Nicots franske drama ’Dalva’. Det er en film, der satte sig i hele min krop. Den kradsede til og tog en stor luns af mit hjerte og bed sig fast i hele mit skelet. Et dybtungt sug i maven, som er blevet siddende intenst fast efter mit møde med filmens 12-årige pige Dalva.

Dalva bliver i filmens start under stor tumult fjernet fra sin far og deres hjem. Hun anbringes nu på et bosted for andre børn og unge, der bl.a. har været udsat for overgreb, vold eller er blevet overladt til sig selv på anden vis. Dalva er blevet fjernet fra sit hjem, da hendes far er under mistanke for at have misbrugt hende seksuelt. Dalva er dog af en anden overbevisning.

Det er således Dalvas historie og liv, jeg kommer helt tæt på. Opsluges af. Bliver rørt af og rammes så benhårdt af, som hvis et godstog buldrede direkte ind i mit hjerte. Det gør ondt. Det er smerteligt. Det er pokkers hård kost at bevidne Dalvas møde med en ny virkelighed. Hvordan hendes billede af sig selv og faderen udfordres af omverdenen. Både af socialarbejderne og de andre børn.

Her er på mange planer tale om en gribende og gribende grum fortælling, som stærkt og vedkommende foldes komplekst og nuanceret ud. Ikke mindst takket være en åbenbaring af en skuespillerpræstation af Zelda Samson som Dalva, der står med begge ben i barndommen og samtidig har tåspidserne i de voksnes verden. Hun er skræmmende god. Naturlig, nærværende og troværdig hele vejen.

Dalva er fortællingens klare omdrejningspunkt, hvor bl.a. måden hun stille og forsigtigt får opbygget en form for relation og venskab til den noget utilnærmelige værelseskammerat Samia – en rap Fanta Guirassy – samt socialarbejderen Jayden – en kontant Alexis Manenti – er med til at underbygge og nuancere portrættet af Dalva. Her er virkelig noget på spil.

Historien om Dalva er med andre ord yderst velfortalt og pokkers rystende, hvor bl.a. også den vibrerende og sanselige billedside af fotograf Caroline Guimbal på elegant vis indfanger og slipper følelserne løs, mens musikken af Frédéric Alvarez på sitrende vis komplimenterer fortællingen, der med skarpt øje og sart sans for detaljen er sat i scene af instruktør og medforfatter Emmanuelle Nicot.

’Dalva’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Dalva’ har biografpremiere den 15. juni.

Wes Anderson er Wes Andersonsk tilbage med ‘Asteroid City’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er med vanlig Wes Andersonsk schwung, at filmskaberen folder sin nyeste film ’Asteroid City’ veloplagt ud. Ganske vist overtager den detaljerige og imponerende visuelle side filmens fokus, hvor rækken af karakterer og historien generelt ikke får samme nerve og engagerende tyngde. Det er dog til at leve med, når Wes Anderson her leger billedopfindsomt med mig.

’Asteroid City’ udspiller sig i en fiktiv by af samme navn, der ligger søvnigt hen i en amerikansk ørken i 1950’erne, det med et fortællermæssigt metalag i form af opførslen af et teaterstykke, hvilket spiller legende godt sammen med filmens kulisseagtige udseende. Man møder i den farvemættede ørken bl.a. en række vidunderbørn og deres forældre, som her deltager i videnskabelige konkurrencer.

I karaktermæssigt centrum finder man en far og hans fire børn. Moderen er for nylig død, hvilket sorgbetynget hænger tungt over enkemanden, hvilket børnene på hver deres måde også forsøger at bearbejde. Her er dog ikke tale om et tungt sorgdrama. Det er nemlig med vanligt vid og bid, at Wes Anderson ruller sig ud med tungen lige i munden og et kækt glimt i øjet.

Hvad der venter filmens virvar af karakterer, er ikke sådan lige for dem til at forudse. Deres liv og verdenssyn bliver nemlig udfordret på herligt skæv vis. Netop de mange karakterer spilles for Wes Anderson af sædvanligvis et sandt opbud af stjerner. Både gengangere og nytilkomne ansigter i auteurens minutiøse univers, som her stjæler mine øjne med mættede og klare farver i hver en indstilling.

Således finder man bl.a. Jason Schwartzman som den mutte enkemand, mens Scarlett Johansson er en mystisk kvinde. Tom Hanks er kontant svigerfar, mens bl.a. også navne som Liev Schreiber, Tilda Swinton, Bryan Cranston, Edward Norton, Steve Carell og Jeffrey Wright dukker op i skæve, elskelige og charmerende roller, der med sikker hånd manøvreres rundt med af Wes Anderson.

Selvom Wes Anderson ikke synes at have så meget at fortælle, så er ’Asteroid City’ en fin tempofyldt og ikke mindst visuel lækkerbisken, der billedligt ikke skuffede denne Wes Anderson-fan. Så hvad filmen savner i karakter- og følelsesmæssig tyngde, opvejes der for i visuel påhitsomhed samt veloplagt humor og en lang række af imponerende iscenesatte scenerier.

’Asteroid City’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Asteroid City’ har biografpremiere den 15. juni.

‘The Flash’ er ufokuseret og mangler følelsesmæssig pondus

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er fuld smæk på computereffekterne, når den kalejdoskopiske superhelte-sammenkomst ’The Flash’ folder sig tidsrejsende ud. Vi møder her Barry Allen aka den lynhurtige helt The Flash, som forsøger at redde sin familie fra en tragedie ved at rejse tilbage i tiden. Det afstedkommer imidlertid en lang række tidsproblemer og dimensionsforskydninger.

Det betyder bl.a., at for DC-filmene allerede kendte karakterer og skuespillerne bag vender tilbage. Bl.a. er Ben Affleck tilbage som Bruce Wayne aka Batman samt ikke mindst – og vel mest opsigtsvækkende – Michael Keaton, der ligeledes gentager sin rolle som Batman. Sidst man kunne se ham iklædt kappen var helt tilbage i 1992 i Tim Burtons gotisk mørke ’Batman Returns’.

Ikke nok med det, Barry Allen støder også ind i en yngre udgave af sig selv, der lever på en anden tidslinje. Der er således dobbelt op på Barry Allen, som nu med hjælp fra bl.a. Michael Keatons Batman må forsøge at rette op på tidsproblematikken, vende tilbage til fremtiden og ikke mindst redde Jorden fra undergang forsøgt afstedkommet af skurken Zod, der er tilbage i skikkelse af Michael Shannon.

’The Flash’ har desværre som film og helhed en del skavanker at slås med. Bl.a. får fortællingen og karaktererne aldrig den ellers tilsigtede følelsesmæssige pondus og tyngde. Her kommer bl.a. Michael Keatons tilbagevenden som pensioneret Batman aldrig rigtigt til sin ret. Heldigvis er Michael Keaton stadig virkelig cool i rollen. Han slås bare forgæves med et klodset manuskript.

Hertil kommer, at filmen flyver ufokuseret rundt i tone. Filmen rammer aldrig rigtigt en sammenhængende tone og udtryk. Bl.a. er Ezra Millers bud på den yngre Barry Allen vildt enerverende og langt mere irriterende end sjov. Han fremstår mest af alt mindre begavet og ikke som en kejtet teenager uden situationsfornemmelse, hvilket synes at være, hvad der ellers sigtes efter.

’The Flash’ ender som en frustrerende oplevelse, hvor bl.a. også en længere række af filmens effekter er vildt utroværdigt. Det ser halvbagt ud og lugter af CGI-plastik. Bl.a. en del af filmens åbningsscene, hvor en række babyer skal reddes. Det ser virkelig sløjt ud. Heldigvis reddes de ujævne løjer nogenlunde af bl.a. netop Michael Keaton og et par ret medrivende actionscener.

’The Flash’ får 3 ud af 6 stjerner:

’The Flash’ har biografpremiere den 14. juni.

‘Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’ er et kækt eventyr

/i /af

Charmerende eventyr på 4K Ultra HD: Der venter en både farefuld, kulørt og ikke mindst underholdende færd, når man i den veloplagte og komisk vellykkede ’Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’ møder en lille og umage gruppe af eventyrere, der ender på en vild mission i jagten på et helt særligt objekt, så de kan redde dagen og vejen samt måske endda rette op på fortidens fejl.

I front for foretagendet – baseret på spillet af samme navn – finder man den charmerende tyv Edgin, der gøres følgeskab af den uheldige troldmand Simon, den seje krigerinde Holga og den unge Doric, der kan forvandle sig til diverse dyr. Deres rejse for at besejre den grådige og magtfulde Forge tager dem rundt i et mægtigt og fortryllende rige af udfordringer, sære skabninger og medrivende magi.

Således ruller fortællingen sig fra den ene actionscene til den næste, alt imens det rappe manuskript leveres dynamisk af de medvirkende, der alle ser ud til at have haft en fest med at lave filmen. Deres engagement og energi smitter på frydefuld vis. Chris Pine udgør en karismatisk Edgin, som med et traume i bagagen forsøger at rette op på fortidens fejl og skabe sig en bedre fremtid.

Michelle Rodriguez er hårdtslående cool som Holga og er en dynamisk modvægt til den meget lidt kampdygtige Edgin. Justice Smith bringer elskelig kejtethed til gruppen som den udfordrede troldmand, mens Sophia Lillis er et lifligt pust af friskhed i firkløveret, der i form af sig selv og bl.a. både en uglebjørn (!) og en slange bruges opfindsomt imod fjender og andre udfordringer.

Kort fortalt drukner den karaktermæssige og sjove kerne ikke i filmens mange og ofte episke kampe, der involverer alt fra drager til troldkvinder og talende lig. Eskapaderne løber dog undervejs ind i lidt problemer med sin ellers ganske tempofyldte fremdrift med en spilletid på 2 timer og 14 minutter, hvor bl.a. noget af den ellers fint eksekverede finale virker en kende uforløst.

Men filmens fodfejl til trods lever og overlever løjerne bl.a. i kraft af netop sine veloplagte karakterer samt det kulørte opbud af action, det selvom der går lidt fortællermæssigt trummerum i den undervejs. Men bl.a. er en karismatisk og dejlig slesk Hugh Grant som Forge også et herligt bekendtskab, mens han gøres selskab af en ganske skræmmende Daisy Head som kynisk troldkvinde.

4K Ultra HD og ekstramateriale: De sjove og charmerende eskapader med vores helte står virkelig flot på 4K Ultra HD-udgivelsen. Billedet er veldefineret  og farvemættet med stærk kontrast. Lydsiden spiller ligeledes veloplagt med indtagende detaljegrad og gribende dynamik. Ekstramaterialet består bl.a. af slettede og forlængeede scener, mens man også får et kig på at gå fra spil til filmatisering samt diverse karakterer med mere.

’Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 12. juni.

Farverige kolbøtter med ‘Ant-Man and the Wasp: Quantumania’

/i /af

Marvel-helte på 4K Ultra HD: Der er fart på utrolige verdener og kulørte væsner, når Ant-Man og co. boltrer sig løs i den seneste film om Marvel-universets lille superhelt – der som bekendt også kan vokse til gigant størrelse ved hjælp af sin dragt. Han får brug for begge dele, når de vilde strabadser ved et uheld går ind i det krøllede kvanterum, det såkaldte Quantum Realm.

Vi møder i ‘Ant-Man and the Wasp: Quantumania’ således den vellidte Scott Lang aka Ant-Man, der nu har skrevet en bog om sit superhelteliv med Avengers-holdet. Det går i det hele taget ret så fint for Scott. Lige indtil det ikke går så legende let længere. For ved et uheld ender Scott, hans datter Cassie og Hope Van Dyne aka Wasp samt Hank Pym og Janet Van Dyne i kvanterummet.

I The Quantum Realm er intet som her på Jorden. Bl.a. er tiden en ukendt faktor, mens det farefulde univers – der så at sige ligger under vores egen kendte virkelighed – også adskiller sig fra vores verden ved et utal af vilde farver både foroven og forneden, mens denne kvanteverden befolkes af et utal af sælsomme skabninger og farverige væsner. Det er her, filmen udspiller sig.

Spørgsmålet er så bare, hvordan Scott og resten af flokken mon kan vende hjem til deres egen virkelighed, inden det går helt galt i kvanterummet, hvor farerne konstant lurer om hvert et krøllet hjørne. Ikke mindst i skikkelse af den mægtige skurk Kang The Conqueror. Desværre føles løjerne bare aldrig rigtigt farlige. Det bliver ikke for alvor spændende. Jeg mærker ikke, at her er noget egentligt på spil.

Det menneskelige drama og den magtsyge superskurks frygtindgydende væsen fiser desværre noget fladt ud i intetheden, mens CGI-farveladen overtager opmærksomheden med sine opfindsomme skabninger og en verden af utrolige landskaber. Ja, kvanterummet er et sprudlende bekendtskab, hvor særligt de særegne væsner er et sjovt selskab. Fra en mangearmet bartender til levende bygninger.

Til trods for historien om at overleve kvanterummet og besejre skurken – tilsat et far-datter-drama – mærker jeg aldrig rigtigt, at her for alvor er noget på spil. Det sagt, så er den sprudlende verden et ofte visuelt veloplagt sted at befinde sig, mens Paul Rudd som Ant-Man stadig er charmerende. Jonathan Majors er desuden et interessant og intenst bekendtskab som den martrede Kang.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Superhelte-filmen kommer i sandhed til sin ret på 4K Ultra HD-udgivelsen. Farverne står klart og mættede, mens lydsporet går dynamisk og nuanceret igennem i spændet fra top til bund. Endvidere finder man en portion ekstramateriale med bl.a. slettede scener, spas fra produktionen og et kig på karakterer, mens der også medfølger et kommentarspor.

‘Ant-Man and the Wasp: Quantumania’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 1. juni.

‘Missing’ er et plotdrilsk mysterium i en digital tidsalder

/i /af

Spæning på Blu-ray: Vi oplever meget af verden omkring os via en skærm. Bl.a. gennem computeren og ikke mindst ens smartphone. Vi efterlader os hele tiden digitale spor, hvor end vi færdes. Det gennem bl.a. netop ens smartphone. Men vi bliver også set og filmet af overvågningskameraer, mens vi selv fodrer nettet med oplysninger om bl.a. familie, venner og uddannelse på eksempelvis Facebook.

Det er vores digitale tidsalder, der i thrilleren ’Missing’ bliver leget med i selve fortællingens form – og herigennem også i måden, hvorpå filmens mysterie foldes ud. Vi oplever nemlig hele filmen via skærme. Fra computere og overvågningskameraer til smartphones. På Facetime, Twitter, Snapchat, TikTok, Facebook og i det hele taget ude på det store internet.

For da teenageren June får at vide, at hendes mor og kæresten er forsvundet på en romantisk ferie, starter mysteriet. Foran computeren og via hendes smartphone. June sidder nemlig i Los Angeles, mens ferien gik til Columbia. Nu må June på kreativ vis forsøge at finde ud af, hvad der er sket, da bl.a. tungt, internationalt bureaukrati ikke går nær så hurtigt, som hun kunne ønske sig.

June griber straks computer og telefon, hvor vi som publikum kun ser skærmene. Fra når hun bl.a. snakker med politiet eller dykker ned i internettet for at følge de digitale spor, som hendes mor og kæresten har efterladt sig. Filmens form er ret interessant, men bliver også lidt en underlig og distanceskabende hinde mellem mig og dramaet på de mange skærme, som suser forbi mine øjne.

Storm Reid er heldigvis engagerende som June, der går egne veje i jagten på at finde sin mor. Desværre er mysteriets plotmæssige krumspring ikke altid helt så svære at gennemskue, mens filmens afsluttende del desværre forfalder til en smule generisk spænding. ’Missing’ fungerer på trods ok godt som spændingsfilm, men kommer bl.a. ikke følelsesmæssigt helt derhen, hvor der sigtes efter.

Ekstramateriale og Blu-ray: Man finder på Blu-ray-udgivelsen også en omgang ekstramateriale, så man kan dykke ned i filmen og dens tilblivelse. Man finder således bl.a. slettede scener og et kig på filmens historie, mens man på det medfølgende kommentarspor kan få endnu flere anekdoter og information, hvis man vælger at se thrilleren – igen – med det slået til.

’Missing’ udkommer på dvd og Blu-ray den 29. maj.

Dramaet ‘Women Talking’ er en stjerneklar Oscar-vinder

/i /af

Oscar-vindende drama på Blu-ray: Sarah Polleys stjerneklare drama ‘Women Talking’ – som hun har instrueret og været forfatter på – vandt tidligere i år en Oscar for bedste adaptede manuskript. Til at bringe ordnene til live finder man i filmen en række stærke skuespillere. Rollelisten tæller således blandt andet Rooney Mara, Claire Foy, Jessie Buckley, Frances McDormand og Ben Whishaw.

‘Women talking’ handler om en gruppe kvinder i forskellige aldre, der bor isoleret fra det omkringliggende samfund. Deres hjem er nemlig i en religiøs koloni. Her forsøger flokken af kvinder og unge piger dog nu at regne ud, hvordan de kan udvikle sig og skabe en bedre verden for sig selv og børnene.

Det Oscar-vindende drama er udover – og naturligvis – at blive rost for sit manuskript også blevet fremhævet grundet netop sine nærværende skuespillerpræstationer. Filmen var da også nomineret til en Oscar i kategorien Bedste film. Så hvis du er på jagt efter et stærkt spillet og velskrevet drama med en Oscar i ryggen, så er det måske ‘Women Talking’, du skal have fat på.

Blu-ray-udgivelsen af ‘Women Talking’ indeholder dog desværre ikke andet end selve filmen. Så ekstramateriale må du altså kigge langt efter. Men hvis filmen rammer dig det rigtige sted i hjertet og i maven, så er det nu nok også det hele værd. Nu er filmen i hvert fald udkommet på Blu-ray her i landet, så den kan ses og genses igen.

‘Women Talking’ udkommer på dvd og Blu-ray den 13. juni.