‘Bombshell’ har ubehagelig sexchikane og engagerende karakterer

/i , /af

Biografanmeldelse: Med tre kvinder i front, får man med det ret så gribende sexchikane-drama ‘Bombshell’ et på en gang fint, men også ubehageligt kig ind bag facaden på et magtfuldt medieimperium, nemlig den amerikanske og konservative tv-station Fox News. Her leder topchefen Roger Ailes sine tropper med hård hånd – og sexchikane blandt kvinderne.

Filmen er baseret på virkelige og skandaleombruste begivenheder, hvor de tre kvinder hver især alle sætter deres karriere og omdømme på spil, da de vælger at stå frem med hver deres historier om, hvordan Roger Ailes har misbrugt sin magt til at udøve sine seksuelle overgreb. Historien udfolder sig altså i den spæde start på bevægelsen, der senere blev kendt som #metoo.

Det er således med Donald Trumps slingrende vej til magten som bagtæppe, at filmens fortælling folder sig både dragende og medrivende ud. Det gælder blandt andet i måden, hvorpå filmen med sin skarpe klipning og fint forløste flow iscenesættes. Samtidig med dette, så finder man også flere gribende portrætter i centrum for den både ubehagelige og spændende historie.

I kampen for retfærdighed over Roger Ailes overgreb finder man de tre tv-kvinder, nemlig Megyn Kelly, Kayla Pospisil og Gretchen Carlson – spillet af henholdsvis en syleskarp og modig Charlize Theron, videre til det noget den noget mere grønne Margot Robbie og slutteligt den garvede Nicole Kidman. Tre på en gang drønstærke, men også fint skrøbelige portrætter.

Som den magtfulde og ubehageligt portrætterede Roger Ailes finder man en ligeledes rigtig god og ganske intimiderende John Lithgow. Han er virkelig god og balancerer ret engagerende mellem godmodig, streng og ja, direkte grænseoverskridende og dybt ubehagelig. Så selvom filmens nuancer måske nok er til at overse, så står fortællingen stærkt via blandt andet sin rollebesætning.

‘Bombshell’ er med andre ord både et velfortalt, medrivende forløst og engagerende spillet drama, der tager et vigtigt emne op og formår at gøre det vedkommende – og ja, underholdende, det uden at fortællingen mister sin dramatiske skyggeside, der hele vejen hviler over de fint indsatte grin. Det er dog småt med nuancer, men det er ok, når nu så meget andet spiller.

‘Bombshell’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘Bombshell’ har biografpremiere den 27. februar.

Den usynlige stalker slår til i thrilleren ‘The Invisible Man’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er ikke første gang, at en filmskaber forsøger sig med at filmatisere H.G. Wells klassiske fortælling om den usynlige mand. Denne gang er turen kommet til instruktør Leigh Whannell, der blandt andet også har instrueret gyset ‘Insidious: Chapter 3′ og den vellykkede science fiction-film ‘Upgrade’.

Det er også science fiction, der er den usynlige mands værktøj i ‘The Invisible Man’ – for hvad nu hvis man kunne blive usynlig? Det er præcis, hvad lykkedes for den brillante forsker Adrian, som er mand til Cecilia. Han er dog langt fra en varm og kærlig ægtemand, men derimod dybt kontrollerende og manipulerende, hvorfor Cecilia flygter fra ham.

Efterfølgende tager Adrian sit eget liv. Men er han nu også død? For snart oplever Cecilia mystiske ting i sin efterfølgende hverdag, der er præget af angst for eks-manden. Er Adrian stadig i live og nu stalker sin eks-hustru eller er Cecilia bare ved at blive skør af paranoia? Således er det nu op til hende at bevise, at Adrian er lykkedes med at blive usynlig, inden det er for sent.

Desværre er den ellers grundlæggende spændende paranoia-og-stalker-præmis ret så generisk forløst i sin fortælling og endvidere ikke som sådan interessant. Jeg skal da også undervejs sluge et par plotmæssige kameler. Heldigvis er filmen sine steder fermt instrueret, hvor der gøres god brug af billedets ramme til at lade mit blik glide rundt i en søgen efter den usynlige mand.

Trumfkortet for ‘The Invisible Man’ er dog helt og holdende Elisabeth Moss i rollen som den forfulgte Cecilia. Hun formår at forløse sin karakter medrivende og engagerende, det med både en fin skrøbelighed og en stålsat vilje til at komme sin svære og paranoia-fyldte situation til livs. Det er en skam, at den præstation ikke har en bedre film at spille op ad.

Det sagt, så er ‘The Invisible Man’ – på trods af, at den aldrig som sådan bliver nervepirrende andet en i korte momenter undervejs, mens også et par plotelementer stikker noget ud og historien forbliver ret triviel – en ganske underholdende og letbenet omgang thriller-underholdning, der med en håndfuld vellykkede scener og ikke mindst Elisabeth Moss løfter filmen i mål.

‘The Invisible Man’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘The Invisible Man’ har biografpremiere den 27. februar.

‘The Gentlemen’ er discount-Tarantino, hvilket bare ikke er godt nok

/i , /af

Biografanmeldelse: Den står på skumle planer, masser af kriminelle, afpresning, død, vold og masser af magtkampe i Guy Ritchies hurtigtsnakkende actionkomedie ‘The Gentlemen’. Her følger man nemlig narkokongen Micky i skikkelse af en slick og velklædt Matthew McConaughey med taletøjet i orden. Han pønser på at sælge sin forretning, hvilket dog ikke er uden problemer.

For nej, naturligvis er det ikke sådan at få solgt et marihuanaimperium uden sin del af skrammer, hårde metoder og andre kriminelle, der er ivrige efter at overtage den lukrative forretning. Således sættes en sand lavine i gang af netop magtkampe og dobbeltspil, hvor hver mand synes at være sig selv nærmest i et spil hvor, der ikke kun er penge, men også liv og død, der er på spil.

Mere vil jeg sådan set ikke komme ind på handlingen, da en del af fornøjelsen netop består i måden, hvorpå historien folder sig ud med overraskende twists and turns. Desværre er det bare ikke en særlig interessant historie, mens heller ikke de eller mange kulørte karakterer som sådan er interessante. Men ja, der langes da sin del af bad guy-charme over disken.

Blandt andet i skikkelse af netop Matthew McConaughey som manden på toppen af sit game og konge over sit ulovlige imperium. Han står for intenst nærvær og sin del af rappe replikker. Derimod bliver hans højre hånd – portrætteret af Charlie Hunnam – aldrig videre fremtrædende eller mindeværdig, men noget anonym. Det er en skam, når nu han fylder meget i filmen.

Ind fra højre kommer derimod en cool, rap og overlegen Colin Farrell som hårdkogt gangster i track suit og med store briller. Den mest veloplagte og morsomme overraskelse skal man dog finde i graver-journalisten Fletcher, som spilles af en ivrig Hugh Grant, der – som de mange andre i det farlige spil – forsøger at afpresse Matthew McConaugheys Mickey Pearson.

Men på trods af gode takter – som ovenstående præstationer og sine steder ok rappe replikker – forbliver historien og de fleste medvirkende for uinteressante til, at jeg for alvor engageres i en actionkomedie, der mest af alt er et fesent stykke med Tarantino-discount. Det er dog heller ikke det værste forbillede, men ‘The Gentlemen’ er og forbliver discount, og det er bare ikke godt nok.

‘The Gentlemen’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘The Gentlemen’ har biografpremiere den 27. februar.

Eventyret ‘Maleficent: Mistress of Evil’ med en karismatisk Angelina Jolie

/i /af

Eventyr på Blu-ray: Angelina Jolie er tilbage som den onde og hornede Maleficent med verdens mest markante kindben i opfølgeren ‘Maleficent: Mistress of Evil’. For det er en håndfuld år siden, vi fik den første film. Denne gang begynder den bevingede Maleficent og hendes guddatter – den kommende dronning – Aurora at stille spørgsmål ved deres komplekse familierelation.

Dette er afsættet for et klodset fortalt og ret så rodet eventyr, hvor de to kvinder må indgå i nye alliancer, mens de sammen må kæmpe mod nye mørke kræfter for at beskytte riget. Bortgemte hemmeligheder lurer desuden i kulissen – og nå ja, så er her naturligvis også alverdens fortryllende væsner til at peppe den ret kedelige film op med ok charme, sjov og magi.

For selvom her faktisk er tale om et ret så ligeud ad landevejen fortælling, så lykkedes det at folde den fladt og forvirrende ud. Det er lidt som om, at man ikke har vidst, hvor man ville hen med fortællingen, der således slår klodsede knuder undervejs. På plussiden vil jeg dog nævne de storslåede scenerier af blandt andet fortryllende skove og mægtige slotte.

Men momentvis flotte billeder løfter desværre langt fra filmen op over middelmådigheden, mens den for mig nærmest allerede inden rulleteksterne har rullet færdig har lagt sig til rette i bunken af forglemmelige film. Øv. Heldigvis finder man en karismatisk Angelina Jolie som Maleficent. Men hendes karakter spilles underligt nok undervejs en smule ud på et sidespor.

En garvet Michelle Pfeiffer tilfører også det kluntede Disney-eventyr noget karisma i rollen som dronning Ingrith – men lige lidt hjælper det, da hun – som mange øvrige karakterer – er slapt skrevet og ligeledes en smule ugideligt brugt i den fesne fortælling. Elle Fanning er dog sød som prinsesse Aurora, mens hendes udkårne prins Phillip er aldeles charmeforladt spillet af Harris Dickinson.

Kort fortalt så er ‘Maleficent: Mistress of Evil’ et fladt eventyr, der roder rundt i en ellers på papiret ret simpel fortælling om det gode mod det onde samt det at finde ud af, hvem man er, og hvor man passer ind i verden og livet. Men filmen kuldsejles blandt andet af en rodet fortalte historie, der mangler både mere charme og fortryllende magi. En fesen fuser, desværre.

Ekstramateriale: Der medfølger til Blu-ray-udgivelsen desuden en omgang ekstramateriale. Her kan man således dykke mere ned i filmen og dets eventyrlige univers med blandt andet en række featuretter, der kigger næremere på eksempelvis Aurora bryllup, filmens special effects samt forlængede scener og en musikvideo med mere.

‘Maleficent: Mistress of Evil’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 27. februar.

Harrison Ford og en CGI-hund på fladt eventyr i ‘The Call of the Wild’

/i , /af

Biografanmeldelse: Godt nok finder man Harrison Fords navn øverst på plakaten. Det er dog ikke ham, der som sådan er filmens hovedperson. Det er derimod den ok søde, sjove og charmerende hund Buck – i filmen realiseret med ganske flot computer-trylleri. Selvom der nu alligevel er noget off ved den CGI-skabte hund. Fred med det, hvis så bare filmen var engagerende.

Det er den desværre ikke. Faktisk langt fra. For computer-hunden kan altså ikke bære fortællingen på sine pelsede skuldre. Harrison Ford gør bestemt også sit knurrende bedste for at bringe sin ulykkelige og triste karakter til live. Men det hjælper desværre ikke meget på, at filmen forbliver en noget vag og ujævn oplevelse, der aldrig bliver spændende.

End ikke følelsesmæssigt bliver jeg grebet af Bucks strabadser, der ellers tager mig med op i flotte sneklædte bjergområder og smukt oplyste nattehimler. Der er ellers drama på hunden. For Bucks forkælede og rolige tilværelse i Californien ændrer sig brat, da han kidnappes for at blive solgt videre som slædehund i Alaska, hvor guldfeberen raser i 1980’erne.

Buck bliver her indlemmet i en flok slædehundes hårde liv. Det bliver starten på et naturskønt, men også hårdt liv, der bringer Buck vidt omkring i de kolde omgivelser. Han støder her på John Thornton – en smågnaven Harrison Ford, der dog også indeholder sin del af menneskelig varme. Det umage par bliver venner, mens Buck søger sin plads i verden, flokken og i naturen.

Samspillet mellem Buck og de rigtige mennesker – her ikke mindst Harrison Ford – har dog en underlig og utroværdig klangbund. Ikke kun grundet, at Buck er skabt i en computer, men også fordi, at relationerne ikke står videre stærkt frem. Følelserne forbliver flade for mit vedkommende og herved forbliver fortællingen også uvedkommende. Det er en skam.

‘The Call of the Wild’ har dog trods alt et par ok medrivende actionscener, mens CGI-Buck da også er ganske imponerende skabt, omend bare ikke videre engagerende som hund og karakter. Familiefilmen er med andre ord en flad oplevelse, der aldrig løfter sig – hverken følelsesmæssigt eller i engagement og spændende.

‘The Call of the Wild’ får 2 ud af 6 stjerner:

‘The Call of the Wild’ har biografpremiere den 20. februar.

‘En helt almindelig familie’ er et lidt for almindeligt drama

/i , /af

Biografanmeldelse: Det at være en familie er mange ting. Ja, der kan være mange forskellige konstallationer. Men hvad mon det gør ved en lille familie, at farmand føler sig mere som en kvinde, nu vil kaldes Agnete i stedet for Thomas og samtidig vil have foretaget en kønsskifteoperation? Det er præcis, hvad der sker i dramaet ‘En helt almindelig familie’.

I rollen som far ses Mikkel Boe Følsgaard, der med fin tilstedeværelse og troværdighed bærer rollen som både Thomas og Agnete, mens hans frustrerede hustru Helle ligeledes gør fin figur i skikkelse af en nærværende Neel Rønholt. Deres to unge piger spilles med naturlighed af henholdsvis Rigmor Ranthe som den ældste Caroline og Kaya Toft Loholt som Emma.

Det er præcis her, at filmens trumfkort kommer på banen i en film, der desværre bliver noget ordinær i sit drama, der ikke helt får følelsesmæssigt fat i mig. Men netop Kaya Toft Loholt bliver min egentlige indgang til familien og dramaet. Det er nemlig overvejende fra hendes synspunkt, at familien og faderens kønsskifte opleves og leves. Hun er virkelig forrygende.

Ja, og jeg som gik og troede, at det skulle være den noget mere erfarne Mikkel Boe Følsgaard, der skulle løbe med rampelyset. Han er som nævnt bestemt god, men Emma-karakteren er skrevet mere i centrum for fortællingen og stjæler de scener, hun er med i. Jeg mærker hendes frustrede og splittede følelser mere end hos de tre andre familiemedlemmer.

Det er både stærkt, men desværre efterlader netop dette fortællingens følelser og dramatiske tyngde noget tilbage at ønske. For det er som om, at der flere steder hoppes nogle dramatiske bindeled over. Blandt andet i, hvordan Thomas går fra far til mor – her eksempelvis med problematikkerne mellem Thomas og Helle. Der stryges lidt for let henover dette forhold.

Til gengæld er filmens tidsbillede mere helstøbt – komplet med blandt andet lavalamper og Britney Spears som det store idol hos storesøster Caroline. Men at filmen aldrig helt får fat er en skam, selvom den da føles personlig på flere punkter, hvilket ikke er så underligt, når nu den er baseret på instruktør Malou Reymanns egen opvækst med en far, der skiftede køn.

‘En helt almindelig familie’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘En helt almindelig familie’ har biografpremiere den 20. februar.

Fuld af charmerende fart på det blå pindsvin i ‘Sonic the Hedgehog’

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja, jeg har spillet min del af Sonic på min Sega Master System II way back. Nu er det lynhurtige og blå konsolspils-pindsvin gået til filmen med den sigende titel ‘Sonic the Hedgehog’. Det er der kommet en desværre noget middelmådig, men trods alt også ok charmerende film ud af, hvor Jim Carrey gør pindsvinet skurkagtigt selskab.

I filmen er det både hurtigtsnakkende og hurtigtløbende pindsvin ankommet til Jorden fra en fjern verden. Sonic opholder sig her i en rolig lille flække, hvor han kommer til at udgøre en umage duo med den lokale betjent Tom. Heldigvis fristes jeg til at sige, for snart dukker den onde Dr. Robotnik op med fæle planer for det blå pindsvin og dens lynhurtige kræfter.

Nej, her er næsten ingen historie – i hvert fald ikke en videre interessant en af slagsen. Fint nok, hvis så bare denne katten-efter-musen-præmis var blevet forløst mere medrivende. Det er desværre ikke særlig meget af vejen. Heldigvis så har filmen et par trumfkort på hånden, der trods alt er med til at holde min interesse ved lige det meste af filmen.

For ikke alene, så er Sonic et ganske muntert, charmerende og sødt bekendtskab med veloplagt stemme af Ben Schwartz, men også Jim Carrey som den excentriske Dr. Robotnik tilfører filmen ganske medrivende energi. Hertil kommer en håndfuld ok vilde actionscener med den ræsende Sonic på farten, hvor scenerne køres ned i super slowmotion. Ganske morsomt.

Desværre bliver disse fræsende actionscener med Sonic på farten og Dr. Robotnik i røven en smule ensformige. Når man har set en af dem, ja, så har man så godt som set dem alle. Men heldigvis er der også god og ganske morsom dynamik at finde mellem Sonic og betjenten Tom, der spilles med fin underspillet komisk timing af James Marsden.

‘Sonic the Hedgehog’ er kort fortalt en ok underholdende lille film, der desværre ender med at være ret forglemmelig. Historien bliver aldrig interessant, men trekløveret af karakterer er med til at holde filmen kørende med sine steder fint timet komik. Nå ja, og så er der et emne som ensomhed i spil hos den ensomme Sonic, hvilket dog ganske vist ikke får videre dramatisk tyngde.

‘Sonic the Hedgehog’ får 3 ud af 6 stjerner:

‘Sonic the Hedgehog’ har biografpremiere den 13. februar.

Terrence Malicks ‘A Hidden Life’ svæver smukt omkring krigens gru

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er ganske vist virkeligheden, der omfavner den sande fortællingen i Terrence Malicks ‘A Hidden Life’. Det er dog også en virkelighed, jeg nærmest svævede helt drømmende ind i gennem brugen af blandt andet et smukt dragende kameraarbejde, som indrammer både naturskønne vidder i de østrigske bjerge og klaustrofobiske fængselsrum.

Begge steder finder man den østrigske bonde Franz Jägerstätter, man her følger i en fortælling, der smyger sig roligt omkring filmens godt tre timer lange spilletid – fra det skønne til det grumme. Han bor nemlig med sin elskede hustru og deres tre små piger på et lille landsted langt ude i den friske bjergluft. Et roligt liv fyldt med kærlighed byttes dog snart ud for bonden og hans familie.

For med 2. verdenskrig og nazisterne i nakken, tvinges Franz til at føje Hitlers befaling. Det nægter han imidlertid – også selvom det betyder landsforræderi og muligvis med døden til følge. På trods af de dystre udsigter, så står Franz beslutsomt imod at skulle kæmpe for nazismen. Han bliver derfor også revet væk fra sin lille familie og et ellers idyllisk Østrig.

Det er denne beslutning om ikke at lade sin tro knægte, der er filmens fortællemæssige kerne og problemstilling, hvilket blandt andet kommer til at afføde langt større spørgsmål. Ja, faktisk selve meningen med livet og menneskets gang på Jorden. Samtidig er det en fortælling, som indhylles i smukke billeder sin grusomhed til trods. Dragende, insisterende og næsten helt hypnotiserende.

Det er nemlig ikke kun Franz, der må bære konsekvenserne på sine skuldre. For også hans hustru og deres børn bliver set ned på og isoleres af det øvrige samfund. Kærligheden sættes på prøve, mens livet synes at syne hen for Franz. Desværre så lider den ellers formfuldendte billedside og interessante fortælling under sin spilletid, der sine steder bliver for lang for sit eget bedste.

Filmen er som nævnt baseret på en sand historie og fremstår da også stærk med sin pointe om ikke at bukke under for onde kræfter, selvom det betyder elendighed for en selv og sine nærmeste – og i yderste konsekvens døden. Men ja, hvis ikke man holder fast i netop sig selv, hvad er man så i grunden værd som menneske, synes Terrence Malick her blandt andet at spørge.

‘A Hidden Life’ får 4 ud af 6 stjerner:

‘A Hidden Life’ har biografpremiere den 13. februar.

Dobbelt op på Will Smith i science fiction-filmen ’Gemini Man’ på 4K Ultra HD

/i /af

Action på 4K Ultra HD: Det er ret imponerende at se en ung Will Smith komme til live i science fiction-filmen ‘Gemini Man’, der nu udkommer på 4K Ultra HD. Her indtager Will Smith nemlig en actionfyldt dobbeltrolle som henholdvis den 51-årige og skarptskydende lejemorder Henry Brogan samt hans yngre og blot 23-årige jeg. Brogen står altså pludselig ansigt til ansigt med en klonet udgave af sig selv.

Brogan havde ellers tænkt sig at gå på pension fra sit farlige erhverv, da moralske samvittighedkvaler har gjort sit indtog hos ham. Det bliver dog ikke til at nyde otiummet i fred og ro, da nogen har sendt den dygtigste mand på feltet i nakken på Brogan for at få ham ned med nakken, nemlig den unge klon, der med imponerende CGI fremviser en ung Will Smith.

Men bag den imponerende virkeliggørelse af en 23-årig Will Smith, finder man en desværre noget klodset fortalt historie med ligeledes klodset leverede tematikker, hvor blandt andet eksistentiel tvivl om, hvem man er, kommer i spil hos den unge klon, videre til sentimentalt spundne daddy issues leveret med overfortalt schwung. Det sagt, så er ‘Gemini Man’ ikke uden plusser.

For ganske vist fremstår filmens instruktion måske nok ret generisk, men ikke desto mindre formår instruktør Ang Lee at iscenesætte et par ret så habile actionscener – blandt andet og ikke mindst en intens åbningsscene, der involverer et susende tog og Brogan, der på flere hundrede meters afstand skal forsøge at ramme sit mål, der befinder sig i toget.

Desværre er håndfulden af ok veloplagte actionscener ikke nok til at redde filmen op af sit også noget forglemmelige hul, hvor Hollywood-action går hen for at dø. Men hey, mens ‘Gemini Man’ står på, er den altså også helt ok underholdende – sin noget gumpetunge fortælling til trods. Heldigvis holder filmen et hæderligt tempo, der gør, at kedsomheden holdes ok på afstand.

I sidste ende er ‘Gemini Man’ dog en forglemmelig action-og-science-fiction-film, der måske nok imponerer med en CGI-ung udgave af Will Smith og leverer et par ret så habile action-scener, men forudsigeligheden, en kluntet udfoldet fortælling samt et par akavede comic relief-momenter spænder ben for filmens helhed, der altså derfor også ender som middelmådig.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Udover, at ‘Gemini Man’ udkommer på det billed- og lyd-optimerede format 4K Ultra HD, så medfølger der også en omgang ekstramateriale, så man kan dykke ned i filmen og dens science fiction-univers. Her finder man således over mere end en times ekstramateriale, hvor man med blandt andet en række featuretter, der kigger nærmere på filmen og dens tilblivelse.

‘Gemini Man’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 24. februar.

‘Bloodline’ er en thriller med en intimiderende Seann William Scott i hovedrollen

/i /af

Thriller på Blu-ray: De fleste vil nok kende skuespilleren Seann William Scott fra mange af sine både morsomme, fjollede og sjove roller i diverse komediefilm. Men med thrilleren ‘Bloodline’ er det en noget mindre munter Seann William Scott, man finder i hovedrollen. Nu udkommer ‘Bloodline’ på Blu-ray.

I thrilleren følger man Evan Cole – spillet som nævnt af Seann William Scott. Han sætter altid familien i første række. Problemet er bare, at det ikke er sin egen familie. For gennem sit arbejde som studievejleder afslører han nemlig mistrivsel hos flere af sine elever og drager således på korstog mod voldelige forældre. Ja, der er lagt i ovnen til både spænding, vold og blod med en forstyrret Seann William Scott i front.

‘Blooline’ skulle være inspireret af 1970’ers thrillere og gys i samme ånd som blandt andre mesterinstruktørerne Brian De Palma og Dario Argento, der står bag nogle af 1970erne – og 1980erne – absolut bedste thrillere og gyserfilm. Blandt andet og henholdsvis de mesterlige ‘Blow-up’, ‘Carrie’ og ‘The Fury’, videre til ‘Suspiria’, ‘Profondo Rosso’ og ‘Tenebre’.

Så hvis du er til thrillere samt skræk, rædsel, vold og blod – nå ja, og er interesseret i at se, hvordan Seann William Scott håndterer en noget mindre morsom rolle – så skal du da bestemt overveje, om ikke netop denne thriller kunne være noget for dig.

‘Bloodline’ udkommer på dvd og Blu-ray den 13. februar.