Kultfilmspotentiale med Chance the Rapper i horror-komedien ‘Slice’
Et mystisk mord på Blu-ray: Hvis du både kan lide gode grin og gysende uhygge, så kan det være, at du skal kaste dig kærlighed over ‘Slice’, der netop forener de to ting til en gyser-komedie. På rollelisten finder man blandt andet – og måske nok en kende overraskende – rapperen og musikeren Chance the Rapper, som de fleste selv sagt nok vil kende fra musikkens verden og på scenen, når der skrues op for rim og medrivende beats. Men her indtager han altså horror-komedien med en i øvrigt ganske prominent rollebesætning af blandt andet flere stjerneskud.
Med hvad handler ‘Slice’ så egentlig om? Jo, da et pizzabud bliver myrdet, beslutter to vidner at her at undersøge sagen – og altså komme til bund i, hvem der mon har begået det mystiske mord i deres spøgelsesagtige provinsby. Er det spøgelser? Pushere? Eller måske simpelthen en varulv?
‘Slice’ er således blevet kaldt en tempofyldt horror-komedie udover det sædvanlige og er endvidere blevet beskrevet som en hybrid mellem Michael Jacksons zombie-befængte musikvideo til megahittet ‘Thriller’ samt den retro-glade og meget populære tv-serie ‘Stranger Things’ – der også er en af mine favoritter med blandt andet sine monstre og lækre 80’er-setting.
Som nævnt ovenfor, så byder ‘Slice’ på en ganske stjernespækket rolleliste, det i form af den allerede nævnte og Grammy-vindende rapper Chance the Rapper, videre til skuespillerne som Zazie Beetz, man blandt andet vil jende fra den sorthumoristiske superheltefilm ‘Deadpool 2’ samt Joe Kerry, som man netop også kan opleve i ‘Stranger Things’ og ikke mindst Chris Parnell, der også er at finde i den yderst morsomme serie og personlige favorit ’30 Rock’.
‘Slice’ udkommer på dvd og Blu-ray den 11. juli.