CPH PIX 2017: Poetisk syre, varulve-gys og et fransk røveri
CPH PIX 2017: Så er det ved at være nu, du får tjekket dette års program for CPH PIX, hvis du endnu ikke har gjort det. Og endnu vigtigere, at du kommer afsted og i biografen. For inden du ser dig om, er du gået glip af alverdens forrygende film fra hele verden.
Som eksempelvis chilenske Alejandro Jodorowskys seneste og syrede ENDLESS POETRY. En af de film, jeg har set mest frem til i år – og ja, den leverede varen. For min fjerdedag startede med denne film i en godt fyldt sal i Cinemateket, hvor der ventede publikum en både smuk, udknaldet, farverig, surrealistisk, rørende, poetisk, idérig og sprælsk film fra den nu 88 år gamle filmskaber.
Filmen, der er selvbiografisk ligger fornemt i forlængelse af hans forrige film, den ligeledes herligt surreelle ’The Dance of Reality’. I denne omgang følger man videre Alejandro Judorowsky i hans opvækst og liv, hvor han nu træder ind i de voksnes rækker.
Vi kommer således tilbage til hjembyen Tocopilla på den chilenske kyst, hvor den unge Alejandro slås med en uforstående far, der ikke har meget til overs for den poesi og kunst, sønnen sætter så højt. Judorowski jagten frigørelsen – her tilsat et ulmende faderopgør som ‘side dish’. Han optages således i et kunstnerkollektiv og møder både kærlighed, kunstnere og seksualitet.
Fun fact: Alejandro spilles af instruktørens yngste søn, mens faderen spilles af hans ældste søn. Flippet. Alejandro Jodorowsky dukker desuden også selv op flere gange undervejs med vise ord til både sig selv som ung og til publikum.
Herefter var det op på cyklen og mod Nørrebros biograf Empire, hvor dagens anden – og for mit vedkommende sidste film – skulle indtages. GOOD MANNERS var dog ikke sådan at få styr på – på den gode måde, vel at mærke. Fortællingen bugtede sig nemlig veloplagt fra graviditets-gys over kvinde-på-kvinde-action og mor/søn-drama til varulvefilm med sangindslag. Herligt.
Udgangspunktet for de veldrejede strabadser er måske ikke videre original, da man her følger en gravid kvinde, der ansætter en hushjælp. Men, men, men – intet er som, det ser ud. For snart snor og drejer fortællingen sig i uventede retninger – og støder ind i ovenstående beskrivelse. Eneste anke er egentlig, at filmen med sine 135 minutter bliver for lang for sit eget bedste.
Efter en veloverstået fjerdedag, ventede der mig kun en enkelt titel på femtedagen, nemlig den franske thriller MONEY’S MONEY, der rullede halvklodset over lærredet i Empire. For selvom denne omgang røveri-strabadser gone wrong har gode takter, så afmonteres spændingen undervejs blandt andet med for mange utroværdige twists and turns og et vagt persongalleri.
For da tre venner beslutter sig for at bryde ind hos en mand med en stor kuffert fyldt med penge, går det nemlig hurtigt fra galt til værre og værst. Men selvom der var en god sorthumoristisk kant i de eskalerede løjer, så er karaktererne desværre for uinteressante til for alvor at engagere mig i den – trods alt – dejligt absurde situation, de får forvildet sig ud i.
– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.
