THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE: En uforløst mellemmad inden den store finale
Biograf-anmeldelse: Så blev det igen tid for Jennifer Lawrence at finde bue og pil frem. For med anden del i trilogien, The Hunger Games: Catching Fire, fortsætter historien om Katniss Everdeen og hendes kamp mod den diktatoriske metropol, der holder befolkningen i et undertrykkende jerngreb. For godt nok slap hun levende fra de dødsensfarlige Hunger Games i første film, men hun må fortsat kæmpe for at holde sig i live.
Vi dumper direkte ned i det postapokalyptiske USA, hvor vi slap Katniss og hendes medspiller, Peeta Mellark. De overlevede spillet, da de var forelskede og hellere ville dø end at slå hinanden ihjel. En smuk historie, der gik lige i hjertet på publikum. Men romancen var spil for galleriet, så de kunne undslippe døden. Katniss er nemlig forelsket i en anden, den firskårne Gale Hawthorne. Ja, trekantsdramaet fortsætter.
Katniss og hendes officielle kærlighed, Peeta, må dog efter deres sejr nu rejse rundt i metropolens 12 distrikter, hvor de skal kondolere for taberne i spillet og opretholde den falske romance. Men som vi fik en forsmag på i første film, ulmer der et oprør mod metropolen. Det har fået fornyet kraft, efter Katniss vandt spillet. Hendes popularitet udgør altså en trussel mod magthaverne, hvorfor præsidenten og hans spilmester pønser på, hvorledes de kan få hende skaffet af vejen.
I udgangspunktet et højspændt drama med kærlighed, mediemanipulation og magtkampe. Desværre forbliver dramaet mere eller mindre uforløst. For godt nok er filmens univers i denne omgang mere troværdigt, men dramaet mangler troværdighed. Karaktererne mangler tyngde og forbliver for skitseagtige, hvorfor blandt andet trekantsdramaet aldrig formår at engagere – hvilket desværre er symptomatisk for store dele af filmen.
Selv da Katniss og Peeta atter ender i dødsspillet, grundet præsidentens snedige spilændringer, kommer pulsen aldrig nævneværdigt i vejret. Blandt andet efterlades det moralske dilemma med egen overlevelse mod at tage en andens liv slapt i skovkanten, da farerne mere udgøres af spilmesterens brug af dødelig tåge og angrebslystne aber, end egentlig mand mod mand-kamp. Hertil kommer, at man savner at se mere til oprøret, der til trods for, at det står centralt for historien, hengemmes i kulissen.
Del to formår altså ikke nævneværdigt at udbygge historien, men føles ofte som en gentagelse af første film. Jennifer Lawrence bærer dog forsat fint rollen som heltinden i orkanens øje, mens Donald Sutherland er veloplagt ond som præsident, og så tilføjer Philip Seymour Hoffman kynisk sleskhed som spilmester. Liam Hemsworth som Gale og Josh Hutcherson som Peeta forbliver dog ret så anonyme – det er dog delvist betinget af det ujævne manuskript. Filmen ender med andre ord som en uforløst forsmag på den egentlige finale, der forhåbentlig indfinder sig i næste film, eller rettere, kommende to film, da sidste bog i trilogien bides over i to.
– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Hunger Games: Catching Fire | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
Originaltitel: The Hunger Games: Catching Fire, USA, 2013
Premiere: d. 20. november 2013
Instruktion: Francis Lawrence
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Donald Sutherland, Philip Seymour Hoffman, Woody Harrelson, Stanley Tucci, Jena Malone, Elisabeth Banks m.fl.
Spilletid: 146 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]
