Endelig sprang Johnny Depp ud som bleg vampyr

Tim Burton slår sine krøllede folder i vante gotiske gemakker med Dark Shadows. Johnny Depp har igen en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro plads til sin søde kone, Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ikke Barnabas fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace er modvillig teenagetøs, Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær og Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater. Bella Heathcote er blot dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser altså ikke som småskør og hævntørstig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne. Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri undervejs. Der er for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn og unødvendigt rodet størrelse – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Billede, Lyd og ekstramateriale:
Filmens smukke production design og gotiske scenerier står virkelig flot på Blu-ray-udgivelsen. De mange mørke nuancer samt 70’-spraglede farver gengives indtagende og detaljerigt. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende, hvor bl.a. det labre soundtrack og scoret går klart og velafstemt igennem. Lækkert.

Ekstramaterialet består af ni korte og promo-agtige features, der med bl.a. Burton og Depp går bag om produktionen (i alt 37 min.). Her ser man bl.a. på production design, Depps rolle og special effects. Små og ikke videre dybdegående indslag med for meget rygklapperi. Man kan også se filmen med kommentarer og indklip undervejs, (bl.a. genbrug fra de små features). Herudover får man 5 slettede scener, der dog ikke er det store sus (6 min.). Alt i alt desværre ikke det mest ophidsende ekstramateriale.

Originaltitel: Dark Shadows, USA, 2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 112 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment