Halvsløve hunde bjæffer uden blodigt bid
Ja, selvfølgelig har alle en morder potent gemt i sig – altså, hvis bare man presses langt nok ud. No biggie, overlevelsesinstinkt og sådan. Men hvad skal der så til for at komme helt derud, hvor en ellers civiliseret pacifist og konfliktsky forfatter som David Sumner griber sømpistolen og uden tøven trykker på aftrækkeren? Det får man svaret på i det vakkelvorne og underligt ufarlige remake Straw Dogs.
Igen vil jeg skåne jer for en klagesang over, at der er blevet spyttet endnu et remake ud af Hollywood. Nogle genindspilninger synes dog mere berettigede end andre, fx hvis de giver et nyt spin på originalen. Det er ikke tilfældet her. Resultatet er blot en mindre potent, langt fra nervepirrende og uforløst kopi-pølse af Sam Peckinpahs fænomenale original fra 1971. Vuf, og så ingen grund til yderlige sammenligninger.
David Sumner og hans søde kone Amy flytter tilbage til hendes hjemby i Mississippi. Her er det er meningen, at han i ro og fred kan få arbejdet, mens de får sat barndomshjemmet i stand. Sådan går det selvfølgelig ikke, for det er ikke sådan for en intellektuel bybo at slå sig ned i en lille sammenbidt flække. Så der opstår snart splid mellem Sumner og de brovtende håndværkerne, der skal renovere huset.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Det hjælper heller ikke på samarbejdet, at en af håndværkere er Amys eks-kæreste – og at han stadig har et lidt for godt øje til hende. Jep, byboere versus bonderøve, klassisk musik mod røvballerock. Man er ikke i tvivl om positionerne og det opgør, der ufravigeligt venter forude. Desværre ender stridighederne noget fladt på maven.
Der lægges ellers flot fra start med stemningsfulde billeder af det varme Mississippi, mens der mere eller mindre diskret bygges en konflikt op mellem de to parter. Nogenlunde afdæmpet og afventende, i stedet for at gå lige i struben på volden. Men selvom både billedsiden og karaktererne egentlig fungerer, så udebliver både det nervepirrende gys, nuancerne i de moralske dilemmaer samt tvetydige følelser.
James Marsden og Kate Bosworth er dog gode som tilflytterne, hvis forhold sættes på prøve af de pågående håndværkere, mens Alexander Skarsgård som den jaloux eks-kæreste både er charmerende og koldt beregnende. Desværre tillader manuskriptet ikke for alvor, at ellers potente temaer som maskulinitet, vold, hævn og forløsning kommer i dilemmafyldt sving. Heldigvis får man en sjat udpenslet vold, men den synes desværre ikke grundet nok i karaktererne til, at den for alvor skræmmer.
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på Blu-ray, hvor billederne af det støvede Mississippi står klart, veldefineret og med fin dybde i både natte- og dagscener. Lydsporet spiller en tand bedre med fin dynamik og god balance i mikset.
Ekstramaterialet består af et kommentarspor med filmens instruktør og medforfatter Rod Lurie. Jeg nuppede dog ikke det hele, men inden jeg slukkede, kom han bl.a. fint omkring sin film versus Peckinpahs original. Han formidler engageret og med flere interessante tanker om sit remake. Måske jeg nupper resten ved lejlighed. Herudover får man fire letbenede features (i alt 25 min.), hvor cast og crew bl.a. taler om historien, det at skulle lave en genindspilning, filmens karakterer og production design. Intet sindsoprivende, men et udmærket supplement.
Originaltitel: Straw Dogs, USA, 2011
Instruktion: Rod Lurie
Medvirkende: James Marsden, Kate Bosworth, Alexander Skarsgård, James Woods, Dominic Purcell m.fl.
Spilletid: 1 time 50 min.
Udgiver: Sony Pictures Home Entertainment
