Shaun tilbage fra de døde

Faldt lige over disse ret så fine billeder, som Total Film har fået taget i forbindelse med deres Decade Issue, hvor Shaun of the Dead udnævnes til Comedy of the Deacade. Det er hovedkræfterne bag den britiske zombiekomedie, som i den forbindelse er teamet sammen for at banke på zombier igen, nemlig Simon Pegg, Nick Frost og instruktøren Edgar Wright. Fik jeg for resten sagt at filmen er fuldstændig fantastisk.

Anyways, her er billederne – enjoy – og få så fingrene i filmen! (klik på billederne for at se dem i stort format).

– Læs også Zombier går løs på Jane Austen.

Forrygende tømmermænd

Hvor galt kan det i grunden gå, hvis man tager et smut til Las Vegas for at holde polterabend? Virkelig galt. Det må fyrene i den forrygende Tømmermænd i Vegas sande dagen derpå. For efter en vild nat i Syndens By befinder der sig nemlig bl.a. en tiger på hotelværelset og hvad værre er, så mangler brudgommen Doug! De tilbageværende tre – og i særdeleshed tømmermændsramte festaber – må nu forsøge at backtracke nattens begivenheder og herved finde frem til Doug, så de kan nå tilbage til brylluppet i tide.

Det er en fin idé at lade historien blive fortalt bagvendt – så at sige. Man er på den måde i samme båd, som gutterne der følger sporene fra nattens udskejelserne. Og det er i den grad morsomt og vanvittigt at være med til at opklare årsagerne til de mange skrammer fra de natlige strabadser. Jeg mener, hvor kommer tigeren fra? Hvorfor mangler Stu en tand? Hvorfor er der pludselig gangstere i hælene på dem? Og så støder de også på en mildest talt hårdtslående cameo, som simpelthen er for langt ude. Fantastisk!

Kammeraterne udgør et dynamisk og morsomt trekløver, hvor det dog uden tvivl er Zach Galifianakis, der er filmens trumfkort. Han er simpelthen dybt underholdende og herligt underspillet i rollen som den aparte Alan. Han bærer virkelig meget af filmens latter-hit-rate på sine buttede skuldre. Men både Brad Cooper, som festklar skørtejæger og Ed Helms, som den forsigtige og underdanige ægtemand giver bestemt morsomt og medrivende modspil.

Filmen er med sikker hånd og god sans for timing instrueret af Todd Philips. Han stod bl.a. også bag den forrygende Old School, hvor min personlige favorit Will Ferrell giver den gas som Frank The Tank. Jep, Tømmermænd i Vegas – eller blot The Hangover, som den knapt så fjollede origianltitel lyder (og som da også bruges på coveret) er en særdeles veldrejet og fornøjelig fest-løber-helt-af-sporet-film, som jeg allerede glæder mig til at gense. Og så skulle der allerede være en 2’er på vej – sign me up!

Ekstramateriale:
Udover at filmen både ser virkelig godt ud og lyder fremragende på Blu-Ray, så finder man også nogle udmærkede ekstrafeatures. Det er den sædvanlige omgang gaggede småtterier fra produktionen, bl.a. med indslag om de forskellige natlige strabadser, fraklip, udskejelser på settet og lignende. Herudover medfølger også et morsomt Picture in Picture kommentarspor med hovedrolleindehaverne Bradley Cooper, Zack Galifianakis, Ed Helms og instruktør Todd Philips. Fint, underholdende og hvad man kan forvente sig af ekstramaterialet for en komedie.

Originaltitel: The Hangover, USA, Tyskland, 2009.
Instruktion:
Todd Philips.
Medvirkende:
Zach Galifianakis, Brad Cooper, Ed Helms, Justin Bartha, Ken Jeong m.fl.
Spilletid:
1 time 47 min.
Udgiver:
Warner Home Entertainment.

Michael Haneke tager for sig af retterne

En af mine personlige favoritter er højt på strå for tiden, for instruktør Michael Haneke har med sin seneste film Det hvide bånd nemlig taget store priser med hjem igen. Denne gang ved European Film Awards, som løb af stablen i weekenden.

Haneke høstede priserne for både bedste film, manuskript og instruktør. Ret vildt, må man sige. Filmen vandt som bekendt også De Gyldne Palmer tidligere i år. Haneke vandt også for bedste instruktør tilbage i 2005 for Skjult. Anyways. Det hvide bånd rammer de danske biografer d. 14. januar – jeg glæder mig.


Bedste mandlige hovedrolle gik til Tahar Rahim, for den anmelderroste Un Prophète, mens Kate Winslet fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle for The Reader. Der var også dansk islæt på podiet, for fotografen Anthony Dod Mantle modtog en pris for sin fotografering på Danny Boyes Slumdog Millionaire og Lars von Triers Antichrist. Slumdog Millionaire modtog også den såkaldte People’s Choice Award.

Og så kunne den engelske instruktør Ken Loach spejle sig i en Lifetime Achievement Award, mens den franske skuespillerinde Isabelle Huppert fik fornem hæder i prisen for European Achievement in World Cinema. Hun har bl.a. været med i Hanekes isnende og fantastiske The Piano Teacher – og sjovt nok stod hun i front for juryen, der i sommers gav Haneke De Gyldne Palmer.

– Se resten af vinderne HER.

Sam Worthington slagter Medusa

Der er nu blevet frigivet tre plakater for den kommende Clash of the Titans. Dem skal i da ikke snydes for, men jeg ved sgu ikke. Jeg kan godt lide at de er så dystre, men de ser nu også en kende billige ud – som om de er blevet klasket lidt for hurtigt sammen i photoshop. Den første korte trailer for filmen lover dog et actionpacked eventyr tilsat rigeligt med monstre. Men specielt fantastisk ser det nu ikke umiddelbart ud.

Clash of the Titans bygger på filmen af samme navn fra 1981 og handler om halvguden Perseus (Sam Worthington), som kaster sig ud i en kamp med Hades og på sin vej bl.a. møder Medusa og en stak farlige monstre. Filmens instrueres af Louis Leterrier, som bl.a. står bag de actionfyldte Transporter 2 og The Incredible Hulk. På rollelisten finder man bl.a. Liam Neeson som guden Zeus og Ralph Fiennes som den onde Hades, mens også Mads Mikkelsen har sneget sig med som krigeren Draco. Så rollebesætningen er da ret stærk – nu må vi se om filmen er ligeså hårdtslående, når den rammer de danske biografer til marts.

Zombier går løs på Jane Austen

Det måtte jo komme, filmatiseringen af den populære zombieficerede udgave af Jane Austens bog Pride and Prejudice – som naturligvis hedder Pride and Prejudice and Zombies. Go figure. Well, Natalie Portman skal både producere og ligeledes spille med i filmatiseringen, hvor hun vil portrættere Elizabeth Bennet, som jo bekendt har et og andet med den labre Mr. Darcy – nå ja, og så skal hun samtidig også lige nedslagte frådende zombier. Herligt.


Det er Seth Grahame-Smith, som står bag zombieficeringen af Jane Austens bog. Jeg har dog hverken læst Austens eller Grahame-Smiths udgave. Filmen kommer jeg dog ikke til at gå udenom. Det er helt sikkert. Er der zombier, er jeg der også.

Det at kombinere en klassisk roman med en mere morbid slagside har tilsyneladende bidt sig en smule fast, for Jane Austens Sense and Sensibility har ligeledes fået tilsat en ekstra ingrediens i Ben H. Winters bog Sense and Sensibility and Sea Monsters. Ha ha. Og rent faktisk er et andet filmprojekt i samme dur også i støbeskeen, nemlig den såkaldte Pride and Predator – jep, kostumedrama a al Jane Austen udsat for blodtørstige rumvæsner. Det kan da godt gå hen og blive nogle interessante mash-ups. Jeg er i hvert fald game on!

– Læs også Zombier overtager “Star Wars og Mit rendezvous med Mr. Darcy.

David Lynch kaster sig over håndtasker

Filminstruktøren David Lynch er mest kendt for sine både kringlede, kalejdoskopiske og enigmatiske film, som bl.a. Blue Velvet, Mulholland Drive og Lost Highway, samt tv-serien Twin Peaks. Well, nu kaster han sig så ind i modeverdenen. Han skal nemlig instruere en reklamefilm for noget så kedeligt som en håndtaske – tja, det er godt nok for det franske modehus Dior, men hva’.

Det bliver den anden film i en kampagne, hvor den første blev undfanget af Oliver Dahan, som senest stod bag Spurven – filmen om Edith Piaf. Se hans 8 minutter lange og flotte reklamefilm HER. I reklamen optræder Marion Cotillard, som spillede Edith Piaf i Spurven – hun vil også være at finde i David Lynchs bidrag.

Det er dog ikke Lynchs første besøg i modeverdenen, han har nemlig tidligere bl.a. samarbejdet med skodesigneren Christian Louboutin på en fræk og forførende fotoserie (se et par af de lækre billeder HER) og instruerede også for et par år siden en reklame for Gucci. Mon ikke også samarbejdet Dior og Lynch bliver interessant. Jeg tror det.

Carrie Bradshaw ser underlig ud

Så er den første teaser plakat for den kommende Sex and the City 2 online – og jeg skal da lige love for, at der er blevet gået til den i photoshop, i den grad. Sarah Jessica Parker aka Carrie Bradshaw ser sgu en smule underlig og kunstig ud. Det ligner nu også mere en kikset og retoucheret reklame for Chanel (tjek tasken) end en teaser for en spillefilm. Og hvad sker der lige for plakatens tagline ”2 Carrie on”, eller blot ”Carrie on”, hmm, come on – det er fa’me da cheesy. Og hey, hvor gemmer Samantha, Charlotte og Miranda sig? Anyways, girls – her er plakaten.

– Klik på Carrie for at se hende i  Mr. Big-o-rama!

Lad Tron-feberen begynde

Okay, så kan Tron-feberen godt begynde. Well, det gjorde den vel allerede da den super coole teaser trailer til den kommende Tron Legacy ramte nettet i sommers (go see it!). Filmen er en opfølger til Tron fra 1982 – i ved, den der med de seje futuristiske motorcykler og en noget yngre Jeff Bridges. Nu har så en særdeles lækker teaser plakat og et nyt billede fra filmen ramt nettet – og for pokker, det lover bestemt godt. Igen er Jeff Bridges med, samt bl.a. Garrett Hedlund, Olivia Wilde, John Hurt og Michael Sheen.

Jeg er vild med den første film, men nok ikke helt så vild, som den kære Jay Maynard – tjek lige hans side ud HER, skørt. Filmen, som vil være i 3D rammer dog først de amerikanske biografer til december næste år. Der er sgu lang tid til.

Fra George Bush til alien-dræber

Nettet er rygtesmedenes legeplads – og endnu et er nu i fuld sving. Josh Brolin skal nemlig efter signede være i kraftig overvejelse til en hovedrolle i en kommende Men in Black 3. Brolin er en både populær og ikke mindst dygtig herre, som senest bl.a. har spillet George Bush, været med i No Country for Old Men, Planet Terror, Milk og American Gangster. Imponerende – og så er han til næste år bl.a. aktuel i Wall Street 2 og horror-western-og-tegneserie-filmatiseringen Jonah Hex.


Men Men in Black – Tja, hvorfor ikke. De to første var sgu meget underholdende. Men hvad skal Brolin så spille i en mulig tredje film? Rygtet går bl.a. på at Tommy Lee Jones rolle vil give stafetten som agent videre til Brolin, der altså vil blive Will Smiths ny partner. Men, men, men – dette er absolut kun rygter. Filmen har dog allerede Ethan Cohen tilknyttet som manuskriptforfatter, han har bl.a. været med til at skrive Tropic Thunder – så nej, han er ikke en af Cohen-brødrene. Og muligvis Barry Sonnenfeld vender tilbage i instruktørstolen. Nu får vi se.

Zombier overtager Star Wars!

Er der noget, som er populært for tiden, så er det vampyrer – no doubt about that – men de kære hjernehungrende zombier er lige i hælene på de blodsugende sjovere. Det er dog zombierne, der fortsat er favoritten hos mig, hvis valget står mellem hugtænder eller løsrevne tarme. Faldt lige over endnu et bevis for hvor fuldfede de menneskeædende kadavere er. Illustratoren Matt Busch har nemlig zombieficeret de klassiske Star Wars-plakater. Zombie Wars, se det er en film-franchise, jeg godt gad at se!

Well, lige pludselig ser filmene sgu helt interessante ud. Jeg kunne i hvert fald godt finde på at give The Phantom Menace endnu et forsøg, hvis det kunne være i dette version – The Zombie Menace. Hell yeah! Og tjek lige den lille zombie-Yoda ud på Revenge of the Zombies. Cool.

– Læs desuden min lille artikel Zombier – dødgod underholdning HER.